Retrokælderen rummer efterhånden alt det HiFi nostalgi, jeg har drømt om. Der er hen af vejen opbygget tre komplette retroanlæg, ét fra B&O, ét fra Philips og ét fra Japan!
Anlæggene spiller godt, og så er de ikke mindst en fryd for øjet, hvis man er til grej med masser af knapper og indstillingsmuligheder.
Senest er der kommet en spolebåndoptager til såvel B&O og Philips, og det betyder, at jeg i går kunne rydde op i kælderen til lyden af gamle Tipparader og lignende, som i sin tid blev optaget fra radioen.
Denne blog er forsynet med nærbilleder af de "nye" båndoptagere.
I denne tid er der travlhed med gymnastikopvisninger overalt i Danmark. Det gælder også for eleverne på efterskolen, som indenfor godt en måned skal lave 16-17 opvisninger rundt om i Nordjylland.
Jeg havde vagt i weekenden og havde dermed fornøjelsen af at være med elevholdt på en lille gymnastikturné. Fredag var de i Valsgård sammen med en række andre efterskoler, og lørdag gjaldt det så to opvisninger, en i Støvring og en i Bagterp, inden weekenden søndag blev rundet af med opvisning i Højene.
Lørdag havde jeg kamera og min søn Morten med. Vi nød at være sammen med positive og glade elever, som virkelig forstår at sælge varen sådan en dag. Med deres energi og udstråling er de gode ambassadører for skolen, og lur mig, om ikke vi får en ny elev eller to på den konto, når vi har været rundt i idrætshallerne.
Fællesskabet og stemningen er det, som eleverne selv fremhæver ved disse opvisninger - og så er de selv deres største kritikere. Når man roser dem for en god indsats, kan de som regel altid komme i tanke om en ting eller to, som de selv mener at kunne gøre bedre. Det er da ikke så ringe en indstilling at komme med.
Lørdagens mange skud på memorykortet har resulteret i et lille billedshow, hvortil jeg har lånt musik af den gamle Farsødreng Lassen Stefansen og hans ganske lille band Pocobell - glad og energisk guitarrock, som passer meget godt til elevernes indsats. Klik HER for at se billederne. Og klik HER for at besøge Pocobells hjemmeside.
Forleden var jeg i Ranum, hvor Thomas skulle spille håndbold i byens nye multikulturcenter. Det er et sports- og kulturcenter, som er bygget op omkring de to gamle idrætssale ved det tidligere seminarium.
Jeg gik på seminariet i Ranum fra 1980 til 1984 og opholdt mig en del i disse sale, da et af mine liniefag er idræt - det andet er historie. Nu er der bygget en idrætshal i forbindelse med lokalerne, og der er indrettet cafe og bogsamling. Desuden er den lokale idrætsklub rykket til samme sted efter i mange år at have haft til huse ved den gamle og nedslidte hal i den anden ende af byen. Tæt på Ludwig Chr. Müllers kollegie, hvor jeg boede.
Jeg benyttede lejligheden til at gå en lille nostalgisk tur i byen, som bestemt har ændret sig meget siden dengang. De mange små forretningr: købmænd, byens to slagtere, to bagere, boghandel og meget andet er nu borte, bl.a. også byens svømmehal. Bygningen er der, men den fungerer ikke længere som svømmehal. Brugsen og det lokale værthus, Rytterbaren, er der dog stadig. Seminariebygningerne står der også stadig - ganske velholdte, selv om det er mange år siden, der var seminarium og HF - og senere pædagogseminarium i lokalerne. I dag råder Ranum Efterskole over de ca. 14.000 kvadratmeter med undervisningslokaler, kantine, foredragssale og meget mere. Efterskolen holder også til på det gamle Kærvejskollegie, hvor jeg boede det første år af min seminarietid. For et par år siden var jeg matematikcensor på efterskolen i Ranum og skulle efterfølgende aflevere karakterne til viceforstanderen, som havde kontor i mit gamle værelse. Pudsigt at se det igen - skabene og håndvasken var der stadig.....
En del bygninger i byen er ved at forfalde, men heldigvis har Vesthimmerlands Kommune fået støtte, så man kan fjerne de værste eksemplarer af forfald, så byen ikke kommer til at ligne en spøgelsesby.
I kulturhuset fik jeg en sludder med en af de gamle lærere fra øvelsesskolen. Han kunne berette lidt om nogle af de lærere, jeg i sin tid havde på seminariet, og så kunne han anbefale en lokal hjemmeside fyldt med lokalhistorie og fotos fra den gamle seminarieby - man kan se siden HER.
Den lille serie herunder er fra nogle stickers, man lavede, da semiariet kæmpede for sit liv i midten af 1980'erne. En kamp seminariet og byen tabte!
Gennem de mange år, jeg har arbejdet på efterskolen i Haverslev, har begrebet “Brunch” altid haft den danske betegnelse “Mokost” - altså en blanding af morgenmad og frokost.
I dag overraskede Morten på 10 os alle ved at stå klar med Mokost, da vi krøb ud af sengene efter at have tilladt os at sove lidt længe.
Et overdådigt bord med hjemmelavede små pandekager, ristede pølsestykker, spejlæg, brød, kaffe, juice, frugt og alskens tilbehør. Mums, hvor det smagte. Og hvor var det hyggeligt at sidde over mokosten og snakke hyggeligt sammen, inden vi sidst på formiddagen drog til håndbold med storebor Thomas på 13. Vi skulle mødes 11.15 - eller som en af håndbolddrengene sagde tre kvarter i tolv! Ganske rigtigt, men en lidt anderledes på at angive et tidspunkt på.
Morgenmåltidet er altid vigtigt, hvilket viste sig, da Thomas sammen med sit hold spillede en god kamp og vandt med 18-15 i Ranum.
Netop i Ranum boede jeg i sin tid, da jeg læste til lærer. Besøget gav lejlighed til en lille nostalgisk gåtur i den gamle seminarieby - mere om det i en senere blog.
Torsdag aften mødte jeg Leo Lyons, Chick Churchill og Ric Lee i Silkeborg.Tre godt og vel midaldrende herrer, som med sig have en noget yngre Joe Gooch. Tilsammen bandet Ten Years After i næsten original besætning, idet Gooch dog har afløst den oprindelige guitarist Alvin Lee. Lee var med, da Ten Years After optrådte på den legendariske Woodstock-festival i 1969.
Nu kunne man frygte, at sådan en aften ville blive en skuffelse, da bandet jo havde sin absolutte storhedstid fra 1968 til 1973. Men sådan blev det ikke - vi mødte og hørte fire musikere, som åbenlyst nød at spille sammen, og som udstrålede energi og spilleglæde, som virkelig kom ud over rampen. Bandet spillede naturligvis de gamle klassikere, som folk forventede, men også flere nye numre, som bestemt passede godt ind i den bluesrock-stil, som de mestrer så flot. Lange numre med soli af såvel guitarist, bassist og keyboardspiller, men aldirg for lange og kedelige, som det f.eks. er tilfældet med gamle livenumre med Cream. Vi fik også den obligatoriske trommesolo, som blev leveret med masser af energi.
Det kan ikke være nemt at overtage guitaristens rolle efter legendariske Alvin Lee, men Gooch gjorde det med respekt for musikken og med en god del personlighed. En fin balance, hvor der blev leveret blues i Claptonstil vekslende med hårde rockrytmer inspireret af f.eks. Deep Purple - bl.a. et heftigt riff fra Smoke On The Water.
Efter koncerten stillede de fire bandmedlemmer op i foyeren og snakkede og skrev autografer. Igen vist ikke af pligt, men lige så meget af lyst. Fedt at opleve et band i så tæt kontakt med de mennesker, som elsker deres musik. Jeg har vist skrevet det før - her kunne en dansk trubadur med efternavnet Larsen lære en hel del...
Koncerten i Silkeborg var den eneste i Danmark, men kommer de på disse kanter igen, skal du ikke snyde dig selv for oplevelsen, hvis du er til bluesrock.
Denne Youtube-video viser meget godt, hvad bandet har at byde ind med.
Lørdag lykkedes det mig at få fat i en gammel B&O spolebåndoptager. Dermed er jeg i stand til at spille alle mine gamle bånd nede i retrokælderen:
Den gamle Teslaoptager var kun i stand til at afspille på én hastighed, men Beocord 1600’eren klarer to hastigheder. Dermed kan jeg også afspille de bånd, der i sin tid er indspillet på hurtigste hastighed for at opnå bedste kvalitet.
Jeg har tidligere ejet en Beocord 1200, som er næsten identisk med 1600’eren, der dog har indbygget forstærker og dermed kan spille ved blot at blive koblet til at par højttalere.
Mekanisk virker den gamle B&O til at være OK og visuelt fremtræder den ganske flot, akkurat som den lymæssigt spiller fremragende. Den skal primært bruges til at overspille gamle optagelser fra radioen, som jeg vil lægge på CD’er. Her er blandt andet en sjælden livekoncert med Burnin Red Ivanhoe og måske også et par Tipparader med speak af allestedsnærværende Jørgen DeMylius..
Jeg drømmer om at finde en rigtig jukebox på et tidspunkt. Helst en bordmodel, som kan rumme en stak gamle singleplader. Om det nogensinde lykkes, ved jeg ikke, men man har da lov at håbe.
Indtil da kan man så slå sig til tåls med en digital en af slagsen. På denne hjemmeside kan man vælge en jukebox, som så spiller 20 udvalgte hits fra et bestemt år eller et bestemt årti. Ganske sjovt at genhøre en række velkendte numre - og en række numre, som man helt havde glemt, men som straks vinder genklang, når man hører dem.
Klik på jukeboxen her til højre og rejs med tilbage til Farsø Cafeteria eller Tordenkalven anno 1972, hvor jeg netop har smidt en 5'er i maskinen og valgt en række numre...
Og medens du lytter til musikken kan du jo passende spille lidt på den enarmede tyveknægt, som står henne i hjørnet (Sådan en vil jeg i øvrigt også gerne have..)
Efter Søndergade er turen nu kommet til en lille tur op gennem Farsøs nordlige hovedstrøg: Nørregade. Her boede jeg selv en kort periode i begyndelsen af 1970’erne, hvorefter vi flyttede til Højgårdskvarteret.
Det første billede viser den østlige del af byens centrale handelstrøg omkring midten af 1960’erne. Her ser man købmand Svend Christensens forretning (jeg gik i skole med datteren: Merete), dernæst ses en grøntforretning, som jeg ikke husker, og så er det brødrene Møller Christensens guldsmedeforretning. I baggrunden aner man Tanges isenkram.
En markant bygning i Nørregade er det gamle bryggeri, hvor der siden kom møbelforretning og ligkistemagasin, inden det blev til boghandel og trykkeri. Jeg arbejdede en overgang i trykkeriet, hvor jeg skulle sætte labels på nogle ting til brug på sygehuse. I dag er der galleri i bygningen: Galleri 14.
Lige overfor Storm T, som jeg tidligere har skrevet om, lå der en blomsterforretning, som senere blev til en urmagerforretning, Østergaard Ure. Urforretningen blev udvidet til at omfatte hele stueetagen. Så vidt jeg husker, har der også været gardinforretning her. Der er i dag udlejningsejendom med værelser og lejligheder i huset.
Det gamle apotek ligger lidt længere oppe ad gaden - her boede ejendomsmægler Holger Jensen. I mine teenageår kom jeg en del i huset hos sønnen Jørn. På et tidspunkt blev der bygget to forretningsejendomme foran det flotte gamle hus. I det sydligehavde radioforhandler Knud Bak forretning - her har jeg mange gange klemt næsen flad mod butiksruderne, når jeg har beundret de flotte radioer, båndoptagere og pladespillere i udstillingen. Efter min konfirmation blev en stor del af gavepengene brugt til at købe en 4-spors spolebåndoptager af mærket Philips. Den blev købt i netop denne forretning. De to pavilonner er i dag væk og det gamle hus er smukt restaureret.
Så kommer vi til Nørregade 41, hvor der i flere år var cafeteria. I begyndelsen af 70’erne overtog mine forældre huset, medens cafeteriet flyttede til den gamle købmandsgård i Søndergade. På dette gamle billede er der skrædderforretning i huset.
Øverst i Nørregade lå en møbelforretning, VJ Møbler ved Vilhelm Jørgensen. Min far var gået ind i min bedstefars møbelforretning i Søndergade, Theodors Møbler, og på et tidspunkt overtog de også forretningen her i Nørregade. I dag er det min svoger, som driver møbelforretning på adressen.
Forleden var jeg ved at rydde op på en gammel harddisk, hvor der var en række fotos, som skulle flyttes over på en anden disk og organiseres.
Når man sidder med sådan en stak gamle fotos (hvis man da kan kalde det en stak, når de ligge digitalt), kan man godt komme til at dvæle lidt ved et billede eller to. Således også forleden.
Her var bl.a. gamle indcannede dias fra rejser til Afrika og Østen. Minder fra varme lande, som kan byde på noget bedre vejr end det grå og kedelige vintervejr, som vi har lige nu.
Billedet til højre stammer fra en rejse til Kenya i 1987, hvor vi bl.a. kørte rundt på safari i 3 uger og besøgte flere lokale stammer.
Billedet herunder er taget den 27. februar 1989, hvor jeg tilbagte morgenen på min fødselsdag med at gå en tur på stranden på den østlige del af Bali. På den tid af dagen var der ikke mange turister men til gengæld mange lokale fiskere, som var på vej ud i solopgangen for at hente dagens fangst.
I de seneste dage har Thomas på 13 været med en kammerat i Lalandia ved Billund.
Det har betydet, at Morten på 10 har været enebarn, hvis man ser bort fra hunden Nemo på halvandet, og torsdag skulle det udnyttes med en far-søn dag i Randers.
Vi indledte i Randers Regnskov, hvor der er nok at se på, og hvor de kolde temperaturer udenfor er afløst af behagelig - og til tider næsten ubehagelig - tropevarme blandt masser af grønne planter og farvestrålende eksotiske dyr. Har man sit kamera med, er det ikke så smart, hvis udstyret har ligget bag i en kold bil hele vejen til Randers. Det betyder nemlig dug på frontlinsen, når man bevæger sig fra kulden til varmen. Problemet aftager dog, som tiden går, og udstyret får samme temperatur, som omgivelserne. Men dug kombineret med forholdsvis dårlige lysforhold sådan en grå februardag gjorde det dog mere end svært at få noget ordentligt i kassen.
Fra regnskoven gik vi over vejen til Randers Kommune, hvor min storebror arbejder. Han bød på en kop varm cacao, som lige var det, vi trængte til.
Fra kommunen gik vi en kort tur til Håndværkermuseet, som holder til i Kejsergården. I flere etager kan man opleve gamle håndværk som skomager, bødker, karetmager, handskemager, smed, optiker, urmager og rebslager. Vi blev ved indgangen forsynet med en lille værktøjskasse, så Morten undervejs kunne klare forskellige “lærlingeprøver”. Ganske underholdende - ikke mindst fordi flere af værkstederne var bemandede med folk, som arbejdede med de gamle håndværk, som de gladelig fortalte om til de besøgende.
Vi rundede af med en lille bytur med indlagt frokost på Jensens Bøfhus, inden vi tog i Randers Storcenter. Tæt på storcenteret er man netop nu ved at færdiggøre et imponerende hus - en kopi af Graceland - som skal rumme det lokale Elvis Presley museum. Det åbner her i foråret, så det må vi forbi næste gang. Og hvem ved, måske kommer der også et Neverland, så vi også kan dykke ned i Jacksonhistorien.
Sidst på eftermiddagen vendte vi snuden mod Vesthimmerland efter en fin dag med masser af kvalitetstid for såvel far som søn.
