April-bloggen indeholder 12 blogs - rul på siden for at læse dem.
Zico
I går måtte jeg tage beslutningen på min hunds vegne. Den 13 år gamle Golden Retriver, Zico, havde de seneste par dage været dårligt gående og lidt ved siden af sig selv. Torsdag eftermiddag var de helt skidt, og vi kørte straks til dyrlægen for at få gjort en ende på lidelserne. Dyrlægen kunne straks konstatere, at Zico havde fået en hjerneblødning, hvad jeg også selv havde på fornemmelsen.
Heldigvis havde vi dagen før talt tingene igennem med drengene, som naturligvis var kede af det, men også godt kunne se, at vi var nødt til at tage beslutningen på hundens vegne.
Zico har været en del af vores familie i 13 år - det er den første hund, jeg selv har købt, men jeg er vokset op i et hjem, hvor vi altid har haft hund. Han var en rigtig familiehund, omgængelig og utrolig tålmodig overfor børn, som elskede at klappe den store "bamse". I børns ører blev navnet Zico som regel til "Sigurd"....
Gennem årene har jeg taget et utal af fotos af Zico, specielt efter at jeg gik over til det digitale medie.
Nu er det store spørgsmål så, om vi skal have hund igen. Drengene er ikke i tvivl, det er vi måske heller ikke, men mon ikke vi skal lade spørgsmålet stå åbent et stykke tid, før vi tager en så stor beslutning?
Zico
I går måtte jeg tage beslutningen på min hunds vegne. Den 13 år gamle Golden Retriver, Zico, havde de seneste par dage været dårligt gående og lidt ved siden af sig selv. Torsdag eftermiddag var de helt skidt, og vi kørte straks til dyrlægen for at få gjort en ende på lidelserne. Dyrlægen kunne straks konstatere, at Zico havde fået en hjerneblødning, hvad jeg også selv havde på fornemmelsen.
Heldigvis havde vi dagen før talt tingene igennem med drengene, som naturligvis var kede af det, men også godt kunne se, at vi var nødt til at tage beslutningen.
Zico har været en del af vores familie i 13 år - det er den første hund, jeg selv har købt, men jeg er vokset op i et hjem, hvor vi altid har haft hund. Han var en rigtig familiehund, omgængelig og utrolig tålmodig overfor børn, som elskede at klappe den store "bamse". I børns ører blev navnet Zico som regel til "Sigurd"....
Gennem årene har jeg taget et utal af fotos af Zico, specielt efter at jeg gik over til det digitale medie. En serie af disse billeder kører som slideshow under denne blog.
Nu er det store spørgsmål så, om vi skal have hund igen. Drengene er ikke i tvivl, det er vi måske heller ikke, men mon ikke vi skal lade spørgsmålet stå åbent et stykke tid, før vi tager en så stor beslutning?
--0--
25. april
Mine aftener i Paradis
Jeg har tidligere omtalt den gamle biograf i Farsø, Farsø Kino, og med overskriften hentet fra den italienske filmperle af samme navn, skal der i dag blogges om mine oplevelser med den lokale biograf.
Som dreng var vi næsten faste gæster i biografen søndag eftermiddag, hvor der var kamp om pladserne på de tre forreste rækker, cowboyrækkerne. Her kunne man frit vælge, hvor man ville sidde, de mest polulære var sæderne midtfor på tredje rækker. Filmudbuddet har været en række danske klassikere, heriblandt Far til 4 filmene og den meget populære Lille Per.
Senere blev det mere actionprægede film, der lokkede os ind i mørket, westernfilm, karatefilm og agentfilm med 007. Clint Eastwood var den store helt i diverse spaghettiwesterns, "Den gode, den onde og den grusomme" og "Hævn for dollars" er et par af de titler, jeg husker.
Jeg har vel været 14-15 år, da jeg blev oplært som operatør i biografen. Et fedt job, som ud over at supllere lommepengene også gav adgang til at se mange forskellige film. Der var ofte nye film på plakaten, idet en film normal kørte to dage, hvortil kom en særlig film til midnatsforestillingen fredag aften. På en uge nåede man således 3-4 forskellige film. Medmindre der var tale om en ny film med Olsen Banden, som kørte hver aften i en uge.
På et tidspunkt var der også fredagsballer på hotellet, hvor der var gratis entré indtil kl. 23. En filmrulle kørte dengang ca. 20 minutter, inden der skulle skiftes, så man kunne lige nå at smutte over på hotellet og få sit stempel. Og så ellers håbe på, at filmen ikke var kn
ækket, medens man var væk!! Så var det ellers med at få forestillingen afsluttet, spolet rullerne tilbage og pakket dem ned i kasserne og pakket ind, så de var klar til at blive sendt videre til næste biograf. Og vi andre var klar til en festlig nat i byen -med gratis entré.
Teknikken med at skifte mellem spolerne, som der var 5-6 stykker af i en normal film, beroede på, at der var klippet små huller i filmen. Disse kunne ses øverst til højre på lærredet. Når de første huller viste sig, startede man den anden fimfremviser, og når andet glimt viste sig, skubbede man til et håndtag, som skubbede en plade foran den fremviser, der lige løb ud, og en plade væk fra den, der nu skulle være aktiv. Simplet men effektivt, og udfordringen var at lave et skift, som ikke ville blive bemærket nede i salen. Det var ikke altid lige let, f.eks. kunne der være problemer med at centrere billedet på lærredet, eller der kunne være problemer med skarpheden.
Det største problem oplevede jeg en dag, hvor den film vi modtog var pakket helt forkert. Det medførte, at vi fik vist spolerne i forkert rækkefølge!! Det gav en noget særpræget forestilling den pågældende aften.
Mine aftener i Paradis
Jeg har tidligere omtalt den gamle biograf i Farsø, Farsø Kino. Med overskriften hentet fra den italienske filmperle af samme navn, skal der i dag blogges om mine oplevelser i den lokale biograf.
Som dreng var vi næsten faste gæster i biografen søndag eftermiddag, hvor der var kamp om pladserne på de tre forreste rækker, "cowboyrækkerne". Her kunne man frit vælge, hvor man ville sidde, de mest populære var sæderne midtfor på tredje rækker.
Filmudbuddet har været en række danske klassikere, heriblandt Far til 4 filmene og den meget populære Lille Per. Senere blev det mere actionprægede film, der lokkede os ind i mørket, westernfilm, karatefilm og agentfilm med 007. Clint Eastwood var den store helt i diverse spaghettiwesterns, "Den gode, den onde og den grusomme" og "Hævn for dollars" er et par af de titler, jeg husker.
Jeg har vel været 14-15 år, da jeg blev oplært som operatør i biografen. Et fedt job, som ud over at supplere lommepengene også gav adgang til at se mange forskellige film. Der var ofte nye film på plakaten, idet en film normal kørte to aftener, hvortil kom en særlig film til midnatsforestillingen fredag aften. På en uge nåede man således 3-4 forskellige film. Medmindre der var tale om en ny film med Olsen Banden. Så kørte den hver aften i en uge! Måske er det her jeg har fået min lille passion for filmene med Egon, Benny og Keld.
På et tidspunkt var der også fredagsballer på det nærliggende hotel, hvor der var gratis entré indtil kl. 23. En filmrulle kørte dengang ca. 20 minutter, inden der skulle skiftes, så man kunne lige nå at smutte over på hotellet og få sit stempel. Og så bare håbe på, at filmen ikke var knækket, medens man var væk!! Så var det ellers med at få forestillingen afsluttet, spolet rullerne tilbage og pakket dem ned i kasserne og pakket ind, så de var klar til at blive sendt videre til næste biograf. Og vi andre var klar til en festlig nat i byen -med gratis entré.
Teknikken med at skifte mellem spolerne, som der var 5-6 stykker af i en normal film, beroede på, at der var klippet små huller i filmen. Disse kunne ses øverst til højre på lærredet. Når de første huller viste sig, startede man den anden fimfremviser, og når andet glimt viste sig, skubbede man til et håndtag, som skubbede en plade foran den fremviser, der lige løb ud, og en plade væk fra den, der nu skulle være aktiv. Simpelt men effektivt, og udfordringen var, at lave et skift, som ikke ville blive bemærket nede i salen. Det var ikke altid lige let, f.eks. kunne der være problemer med at centrere billedet på lærredet, eller det kunne være at skarpheden skulle justeres.
Det største problem oplevede jeg en dag, hvor den film vi modtog var pakket helt forkert. Det medførte, at vi fik vist spolerne i forkert rækkefølge!! Det gav en noget særpræget forestilling den pågældende aften.
--0--
19. april
Kræmmermarkeder i Farsø
Jeg bloggede forleden om det gamle mejeri her i Farsø. Her kan man finde et kræmmermarked, hvor der tidligere stod centrifuger og ostekar.
Om Farsø er en rigtig "kræmmerby", ved jeg ikke, men det er bestemt ikke det eneste sted, der er eller har været kræmmermarked eller loppemarked i byen. Min bedstefars, og siden min fars, gamle møbelforretning i Søndergade med en smøge op bagved, er i dag fast loppemarked for KFUM-spejderne her i byen. Og hver sommer kan man lørdag efter lørdag opleve kræmmerstemning på torvet mellem det gamle rådhus og butikscenteret, hvor der er "bagagerumssalg". En stor succes, som har kørt gennem flere år nu.
Som teenager arbejdede jeg i Farsø Kino på torvet ved den gamle administrationsbygning midt i byen. Biografen led naturligvis under videobølgen, som kvalte en del kinoteatre fra slutningen af 70'erne og et godt stykke ind i 80'erne. I et forsøg på at holde liv i biffen forsøgte den sidste ejer at kombinere biografdrift med kræmmermarked. Man fjernede simpelthen de forreste sæderækker, de gamle "cowboyrækker", og fyldte op med møbler og andet gammelt ragelse. Skulle filmen være for kedelig, kunne man måske finde en sofa at sove på!
Det usædvanlige initiativ slog ikke igennem! Få år efter blev den gamle og meget nedslidte biografbygning revet ned for at give plads for en parkeringsplads til naboejendommen, hvor Farsø Bank havde til huse. Det har den stadig, dog ikke længere som selvstændig bank men derimod som en fillial af Spar Nord.
Jeg vil i en senere blog skrive lidt om mine "aftener i Paradis", da jeg var operatør i Farsø Kino i begyndelsen og midten af 1970'erne.
--0--
17. april
Blackbirds i "Smørhullet"
Måske kan man forledes til at tro, at Blackbirds var et udpræget vesthimmerlandsk fænomen dengang i 70'erne. Men som nedenstående mail fra Allan Sonne fortæller, så var de skam også populære øst for Storebælt.
"Så og hørte Blackbirds i "Smørhullet" som var en ungdomsklub (Husum 2700 Brh)jeg frekventerede i ..tjahh det passer vel meget godt med 73. Genhørte nummeret i et Eldorado (Jørgen mylius) for nylig, og kunne næsten ordret teksten endnu -strange.
Det var sku´et iørefaldemde nummer. nu på youtube ..fantastisk ..
Mvh. Allan"
--0--
15. april
Danske hitlister - overblik
Nu skulle det være muligt at få afklaret diverse væddemål om pop- og rock. Specielt hvis det drejer sig om, hvornår et nummer har været på hitlsten i Danmark, hvor længe og med hvilke placeringer.
På en helt ny side - www.danskehitlister.dk - kan man nu tjekke op på Top 20 og 30, Tipparaden og Dansktoppen, som bringes i komplet form. Hitlisterne er blevet indsamlet og behandlet af ph.d. Henrik Smith-Sivertsen som en del af forskningsprojektet Dansk Rockkultur fra 1950′erne til 1980′erne. Kilderne er de trykte lister fra aviser og ugeblade fra hele perioden samt personligt nedskrevne lister og udklip. De tidligste lister er blevet tilvejebragt ved hjælp fra en række eksperter, som med journalist Allan Krautwald i spidsen har ydet en uvurderlig indsats for, at det har kunnet lade sig gøre at offentliggøre de komplette lister. Der har ligeledes været hjælp fra Jørgen H. Madsen i forbindelse med registreringen af listerne fra Tipparaden.
Med hensyn til Blackbirds, som jo har fyldt en del her på bloggen, kan man se, at Hey Hey What A Wonderfull World strøg direkte ind som nummer 3 i uge 34 i 1973. Ugen efter var den nummer 4, hvorefter den røg ned som nummer 8 og derefter helt ud. På salgslisten, Top 30, gik den ind på en plads som nummer 28 i uge 37. Derefter røg den op som nummer 15 og ugen efter var den nummer 14 for så at ryge ud af listen. Gruppens navn skrives i øvrigt konsekvent i to ord: Black Birds! Øvrige kunstnere på listen i den periode var Gnags med deres første LP "På vej", Kim Larsen med "Værsgo" og Sebastian med "Den store flugt". Bemærk at salgslisten indeholder såvel singler som LP'er i en skøn blanding.
Sitet indeholder en fin søgefunktion og er ydermere forsynet med et pointsystem, der gør det muligt af finde den mest populære kunstner/nummer. Her topper en af mine egne favoritter, Creedence Clearwater Revival med numre som "Up Around The Bend" og "Bad Moon Rising".
Men tjek selv siden - der er stof nok til nogle timers underholdende læsning og søgning.
--0--
13. april
Gensyn med efterskolen
På efterskolen, hvor jeg arbejder, arrangerer vi hvert år i april elevfest for alle de gamle elever, som har gået på skolen.
Dagen starter med, at jubilarholdene, 5-10-15-20 og 25 år, møder ind midt på formiddagen, hvor der er jubilarfrokost. Her bliver der snakket og grinet, når gamle minder genopfriskes. Samtidig går vi elevlisten igennem, så vi også kan høre lidt om dem, der ikke er mødt op på dagen. Der er som regel altid nogen, som ved et eller andet, og på den måde får vi tjekket op på de fleste.
Midt på eftermiddagen er der gymnastik i hallen, hvor det nuværende elevhold viser deres opvisning for alle de de gamle elever, der er mødt op. Det er altid sjovt, ikke mindst fordi de fleste blandt publikum sådan en dag har stået i akkurat samme situation. Og de bakker da også flot op om gymnasterne, som ellers godt kan være en smule beklemte over at skulle på gulvet foran sådan en flok "kendere".
I år var opvisningen ganske speciel. På elevholdet har vi Michelle, som i februar var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da en markise styrtede ned over hende i Hjørring. Siden da har Michelle været indlagt og hun har fortsat ikke førlighed i underkroppen. Men lørdag var hun på plads i HCI Hallen, hvor hun fra sin kørestol kunne overvære kammeraternes opvisning, som de havde tilegnet til hende. Og det gjorde de godt med energi, engagement og udstråling, der gav velfortjent bifald fra Michelle og alle vi andre i hallen. Vi var mange, der stod med en lille klump i halsen efter den oplevelse. Vi håber, at genoptræning og Michelles stålsatte vilje vil bringe hende på benene igen.
Resten af dagen - og aftenen - gik med at få festen til at forløbe optimalt. Og det gjorde den - med masser af feststemte og glade elever, som tydeligvis var glade for at se hinanden og deres gamle skole. De mange glade smil og et utal af krammere og sjove samtaler gør det hele sliddet værd - på trods af en arbejdsdag, som løber op i 14 timer.
--o--
9.april
Lokalt rock- og popleksikon
Efterhånden har jeg blogget om den del lokale grupper og kunstnere. Det har inspireret mig til at lave et lille "vesthimmerlands rockleksikon", som man kan se i menuen ude til venstre.
--0--
9. april
Geordie på mejeriet
Det gamle mejeri her i Farsø har ikke været leveringsdygtigt i mælk og ost gennem en længere årrække. Arla har stort set overtaget og lukket alle de lokale andelsmejerier i landet og i stedet opført nye supermejerier. Billedet her til højre stammer fra andelsmejeriet Fælleslykkes 100 års jubilæum i 1988.
Der er dog stadig liv i det gamle mejeri. I den nyere del, som ligger væk fra hovedgaden, er der i dag en topmoderne slagterivirksomhed, Himmerlandskød, som har en avanceret produktion, der gør det muligt at spore den enkelte udskæring fra landmand til forbruger. Med 38 arbejdspladser er det en god virksomhed for den lokale beskæftigelse, og Himmerlandskød modtog da også ganske fortjent Farsø Erhvervsråds Erhvervspris 2010 forleden.
I de gamle mejeribygninger er der nu et blandet kræmmermarked, hvor man kan finde alt det, man ikke vidste, man havde brug for. Blandt porcelæn, tøj, messing og bøger fandt jeg også et par kasser med gamle LP-plader, og kunne naturligvis ikke lade Newcastle-bandet Geordie og "Don't Be Fooled By The Name" stå urørt. Jeg slap en 20'er og fik en skive med glampræget engelsk rock fra midthalvfjerdserne, bl.a. en udmærket udgave af "House Of The Rising Sun".
I den kommende tid vil man her på bloggen kunne læse om forskellige former for kræmmer- og loppemarkeder i Farsø.
--0--
7. april
Svaner i søen - igen
Forleden kom jeg forbi søanlægget her i Farsø, hvor et par knopsvaner tiltrak min opmærksomhed. Tidligere var der nemlig et ynglende svanepar i søen, men der har ikke været svaner i søen de seneste 15-20 år vil jeg tro.
Derfor påkaldte svaneparret, som for det meste stod med rumpen i vejret, sig min opmærksomhed. Der er formentlig tale om et par strejfere, som har fundet sig et æde- og åndehul i søens plumrede vand. Om forholdene er så gode, at de agter at slå sig ned permanent, er jo ikke til at vide. Men det er nok tvivlsomt.
Knopsvanen blev i øvrigt kåret til Danmarks nationalfugl ved en afstemning som Danmarks Radio foretog blandt sine lyttere i 1984. Der er tale om en smuk og majestætisk fugl, som er let at kende med det orangerøde næb. Vingefanget er på den gode side af 2 meter og en voksen fugl opnår en vægt på omkring 12 kg. Den gennemsnitlige levealder er 18 år, men der er fugle, som kan blive op til 28 år, inden de lider svanedøden.
Dansk ornitologisk forening oplyser på deres hjemmeside, at arten i midten af 1920'erne var ved at uddø herhjemme, hvor der kun var 3-4 ynglende par tilbage. Siden da er udviklingen heldigvis vendt. I dag er der omkring 5.000 ynglende par, og ikke mindst om vinteren kan man opleve store flokke af knopsvaner, bl.a. ved Limfjordskysterne og på de våde forårsmarker rundt omkring i landet.
Vi har også haft fornøjelsen af at møde en arrig svane eller to, når vi har været på kanotur på Gudenåen. Her er den smukke nationalfugl knap så køn og charmerende, når man møder et hvæsende eksemplar i øjenhøjde fra en kano....
--0--
5. april
En musikalsk familie
Martsbloggen om Kirsten og Bjarne, det lokale bud på Ninna og Frederik, satte gang i "musikpolitiet". Min gode ven Ib Thor antydede, at Bjarne Clausen måske kunne være storebror til en af vore gode, gamle fodbold-kammerater, Jens Clausen, der også kom fra Gammel Ullits.
Jeg huskede, at jeg på et tidspunkt havde set Jens Clausen på en hjemmeside, hvor hans gymnasieårgang markerede et jubilæum. På siden havde mange af de gamle elever sendt hilsner og skrevet deres e-mailadresser, så det var jo en smal sag at finde Jens og spørge ham om sagens rette sammenhæng.
Her i påsken dumpede der så en hyggelig hilsen ned i mailboksen fra Jens. Han kunne bekræfte, at han er lillebor til den omtalte Bjarne, og at Kirsten og Bjarne deltog i en lang række forskellige lokale grand prixer.
Storebroderens musikalske eskapader gav Jens inspiration til også selv at kaste sig over musikken. Lokalt dannede han gruppen Clouds, som var særdeles inspireret af Blackbirds. De øvrige medlemmer i gruppen var David Hougaard (lillebror til Kirsten fra duoen), Poul Nielsen samt brødrene Kaj og Hedin Andreassen.
Jens Clausen bor i dag i Skive. Her var han i 13 år med i gruppen Freaks, men nu er musikken sat lidt på stand by. Ikke helt, for Jens følger selvfølgelig interesseret med i sin egen søns musikalske karriere. Sønnen hedder Mads Langer og laver noget ganske iørefaldende og flot musik.
Så jo, den gode Clausen-familie fra Gammel Ullits har virkelig gjort sig indenfor musikken.
--0--
1. april
Lige ved og næsten
Marts satte ny rekord for besøgstallet på Thitind.
Det var tæt på de 1000, men det blev kun ved "lige ved og næsten", for da marts blev til april, havde siden haft besøg af 977 unikke besøgende.
Tælleren på siden er indrettet, så man kun registreres een gang pr. dag, uanset, hvor mange gange, der klikkes ind på siden. Der er naturligvis mange gengangere blandt de 977, mit gæt er, at der er 50-70 faste læsere, som smutter forbi i ny og næ, medens der også er en del "one-hittere", som rammer siden af mere eller mindre ransagelige årsager.
Udviklingen har siden december set sådan ud: december 582, januar 816, februar 844 og marts 977.
Google Analytics kan fortælle lidt mere om de besøgende, bl.a. hvilke søgeord, der sender dem til siden, og hvilke sider de kommer fra, når de rammer Thitind. Mit eget navn trak i marts 112 gæster ind på siden, medens der var 39 besøg på baggrund af ordet Blackbirds. Andenpladsen besættes pudsigt nok af "pool vandsvin" - ord som indgik i en blog i juli i fjor. Det gav 52 hits alene i marts....
Jeg har tidligere omtalt den gamle biograf i Farsø, Farsø Kino. Med overskriften hentet fra den italienske filmperle af samme navn, skal der i dag blogges om mine oplevelser i den lokale biograf.
Jeg har vel været 14-15 år, da jeg blev oplært som operatør i biografen. Et fedt job, som ud over at supplere lommepengene også gav adgang til at se mange forskellige film. Der var ofte nye film på plakaten, idet en film normal kørte to aftener, hvortil kom en særlig film til midnatsforestillingen fredag aften. På en uge nåede man således 3-4 forskellige film. Medmindre der var tale om en ny film med Olsen Banden. Så kørte den hver aften i en uge! Måske er det her jeg har fået min lille passion for filmene med Egon, Benny og Keld.
Jeg bloggede forleden om det gamle mejeri her i Farsø. Her kan man finde et kræmmermarked, hvor der tidligere stod centrifuger og ostekar.
Sitet indeholder en fin søgefunktion og er ydermere forsynet med et pointsystem, der gør det muligt af finde den mest populære kunstner/nummer. Her topper en af mine egne favoritter, Creedence Clearwater Revival med numre som "Up Around The Bend" og "Bad Moon Rising".
I år var opvisningen ganske speciel. På elevholdet har vi Michelle, som i februar var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da en markise styrtede ned over hende i Hjørring. Siden da har Michelle været indlagt og hun har fortsat ikke førlighed i underkroppen. Men lørdag var hun på plads i HCI Hallen, hvor hun fra sin kørestol kunne overvære kammeraternes opvisning, som de havde tilegnet til hende. Og det gjorde de godt med energi, engagement og udstråling, der gav velfortjent bifald fra Michelle og alle vi andre i hallen. Vi var mange, der stod med en lille klump i halsen efter den oplevelse. Vi håber, at genoptræning og Michelles stålsatte vilje vil bringe hende på benene igen.
Det gamle mejeri her i Farsø har ikke været leveringsdygtigt i mælk og ost gennem en længere årrække. Arla har stort set overtaget og lukket alle de lokale andelsmejerier i landet og i stedet opført nye supermejerier. Billedet her til højre stammer fra andelsmejeriet Fælleslykkes 100 års jubilæum i 1988.
I de gamle mejeribygninger er der nu et blandet kræmmermarked, hvor man kan finde alt det, man ikke vidste, man havde brug for. Blandt porcelæn, tøj, messing og bøger fandt jeg også et par kasser med gamle LP-plader, og kunne naturligvis ikke lade Newcastle-bandet Geordie og "Don't Be Fooled By The Name" stå urørt. Jeg slap en 20'er og fik en skive med glampræget engelsk rock fra midthalvfjerdserne, bl.a. en udmærket udgave af "House Of The Rising Sun".
Forleden kom jeg forbi søanlægget her i Farsø, hvor et par knopsvaner tiltrak min opmærksomhed. Tidligere var der nemlig et ynglende svanepar i søen, men der har ikke været svaner i søen de seneste 15-20 år vil jeg tro.
Martsbloggen om Kirsten og Bjarne, det lokale bud på Ninna og Frederik, satte gang i "musikpolitiet". Min gode ven Ib Thor antydede, at Bjarne Clausen måske kunne være storebror til en af vore gode, gamle fodbold-kammerater, Jens Clausen, der også kom fra Gammel Ullits.
Jens Clausen bor i dag i Skive. Her var han i 13 år med i gruppen Freaks, men nu er musikken sat lidt på stand by. Ikke helt, for Jens følger selvfølgelig interesseret med i sin egen søns musikalske karriere. Sønnen hedder 
Marts satte ny rekord for besøgstallet på Thitind.