Februar-bloggen rummer 11 blogs. Rul på siden for at læse dem alle.
Tidligere måneders blogs findes i menuen til venstre.
28. februar
Tøbrud
Efter næsten to måneder med konstant frost, har den forløbne weekend budt på tøbrud.
Tøbrud er også navnet på en dansk gruppe som huserede i 80'erne, hvor de med deres akustiske lyd og melodiøse og næsten meditative numre fandt sig et stort publikum.
Jeg havde selv fornøjelsen af at opleve dem i seminariets festsal i Ranum tilbage i den sorgløse seminarietid fra 80 til 84.
Medlemmerne i Tøbrud er Christian Alvad, guitar, Gary Snider, guitar, Steen Raahauge, percussion og Jens Jefsen, bas. Når jeg skriver er og ikke var, skyldes det, at gruppen nu er gendannet og i januar har været i studiet for at indspille en CD. Den er ganske passende planlagt til at udkommer her på et tidspunkt, hvor vinter skal afløses af vår.
I sin tid nåede Tøbrud at indspille fire albums, "Stormsvalen", "Tøbrud", "Rungholt II" og "Musik fra Lavlandet". En samling af de bedste numre fra disse albums er udsendt på "Sensommer", og nu er der altså nye kompositioner på vej.
Christian Alvad har bl.a. optrådt med Niels Hausgaard i flere år, medens gruppens anden guitarist, canadiskfødte Gary Snider, har optrådt rundt om på skoler, hvor han har demonstreret, hvor meget musik, der kan komme ud af en guitar, når man bruger moderne teknik og udstyr, der kan få en enkelt mand til at lyde som et helt orkester. Jens Jefsen har spillet sammen med Dissing/Andersen og Steen Raahauge har specialiseret sig i specialpædagogik med inddragelse af musik.
--0--
26. februar
Mere end 3 minutter
Når jeg kigger mine mange LP-plader og CD'er igennem er det ganske karakteristisk, at der på mange af dem er lange numre - altså numre som er over de 3-4 minutter, som ellers er var obligatorisk for singleudspil.
En af mine all-time favoritter indenfor de lange numre er helt klart Don McLeans "American Pie", som strækker sig over små 9 minutter i LP-versionen - den findes også på single, hvor den er delt ud på de 2 pladesider.
Teksten har været genstand for mange studier og diskussioner - kunstneren selv har aldrig for alvor kommenteret betydningen af den - ud over den humoristiske, "den betyder, at jeg ikke behøver at arbejde mere!"
Det ligger dog fast, at teksten tager sit udgangspunkt i det flystyrt, som kostede 3 rockmusikere livet: Richie Valens, The Big Bopper (Jiles Perry Richardson, Jr.) og Buddy Holly. Men ellers er der masser af 60'erreferencer i teksten, f.eks.The Quartet practiced in the park (Beatles), The Jester (Bob Dylan), The king (Elvis Presley), Eight Miles High (The Byrds).
--0--
25. februar
M/F Mary
I går benyttede drengene og jeg vinterferien til at tage en smuttur over Limfjorden med motorfærgen Mary, som hver dag pendler mellem Himmerland og Salling.
Isen har lagt sig tykt i Limfjorden, men med sine mange daglige ture frem og tilbage mellem de to havne, kan Mary holde en rende fri til at sejle i. Men såvel på Hvalpsund- som Sundsøresiden pakker isen sig dog ved havneindløbene, hvor færgens motorer må arbejde ekstra hårdt for at få skibet gennem isen.
På turen over så vi mange fugle, mest måger, blishøns og ænder. Billetøren kunne dog berette, at han dagen før havde set 10-20 sæler holde til tæt på sejlrenden. Desværre så vi ikke nogen på vores tur.
Mary blev indsat på ruten i marts 2006, hvor den afløste M/F Hvalpsund, som havde udtjent sin færgepligt for i stedet at gå i tjeneste som husbåd i København.
Mary er bygget i Riga, Letland, men er udrustet på et dansk værft i Assens. Færgen har en samlet længde på 42 meter, en bredde på 13 meter og en dybgang på 3,65 meter. Den kan medtage 30 personbiler, eller alternativt 2 lastvognstog og 14 personbiler. Drivkraften kommer fra 2 stk Scania D112-59M motorer, som yder 588 KW. Manøvreringen klares med et lille joystick, som kaptajnerne lige skulle vænne sig til efter i mange år at have betjent det tunge ror på M/F Hvalpsund. Om sommeren kan man opleve, at færgen tager en 360 graders vending omkring sig selv, til stor undren og morskab for passagerne, men vist også med det formål at holde styremotorerne vedlige.
Overfartstiden er ca. 10 minutter.
Foruden bildækket er der et passagerdæk indendøre, ligesom der er mandskabsrum, kontor og toiletfaciliteter på færgen.
--0--
23. februar
Alle taler om vejret....
Mange går rundt og beklager sig over vintervejret, som de er godt og grundigt trætte af.
Nu er der jo kloge folk, som har sagt, at man skal gøre noget ved de ting, man kan gøre noget ved, og ikke spilde tiden og energien på noget, som man alligevel ikke kan gøre noget ved. Så medmindre man har mulighed for at drage 14 dage til varmere himmelstrøg, så kan vi vel i bund og grund lige så godt affinde os med det og så forsøge at få det bedste ud af det. Vintervejret.
Her i huset var vi forudseende og købte for en gang skyld store sække med salt og fuglefoder allerede i november. Det har vist sig at være en god ide, men nu er lagrene ved at være tømte, og vi må på jagt efter nye forsyninger. Fuglefoderet bliver lagt på foderbrædt lige udenfor terassedøren, og det giver et herligt liv i haven, hvor småfugle og solsorte nærmest må stå i kø for at komme til fadet. Køkultur er der til gengæld ikke hos Sjaggeren, som jager alt og alle væk. Den er dog ikke så interesseret i foderbrædtet men mere i de æbler, som vi smider på jorden. Helt galt for den stakkels fugl er det, hvis vi spreder æblerne over et større område, så har den nok at gøre med at markere sit territorium af og når næsten ikke at spise noget....
Hunden nyder også sneen, selv om det kan være svært at få de gamle ben fri af de høje snedriver. Zico har dog efterhånden fået lavet sig et spor, så den kan gå sin daglige rute og inspicere matriklen for katte og duer, som skal jages behørigt væk.
Endelig er der ungerne og mig selv - vi finder da også stadig fornøjelse ved at gå ud i sneen, enten for at lege og bygge sneborge - eller for at skovle opgang og indkørsel fri, så der er passage for gående og kørende.
Og hvem ved, om fire måneder sidder vi måske og stønner i en hedebølge og længes efter lidt køligere vejr??
--0--
22.februar
Pocobell - 1969
Efter et meget langt tilløb er Pocobell nu endelig ude med deres første CD: "1969". Numrene har allerede i nogen tid kunnet downloades på itunes, men nu kan man også købe skiven i fysisk form.
Forleden dumpede CD'en så i min postkasse, og den fik straks lov at snurre i bilens CD-afspiller, medens jeg rullede de 25 kilometer til min arbejdsplads. Efter at have hørt numrene i korte demoversioner var det velkendte toner, som strømmede ud. Og vellydende toner. Flotte melodier og med en rigtig god guitarlyd, hvilket måske ikke er så underligt, når det er de to gamle Ozon-guitarister Lassen Stefansen og Karl Pedersen, som udgør Pocobell.
"Fool For Your Love" har ligget på Youtube i længere tid, så det er et velkendt, men stadig rigtig godt nummer. "Cats In Berlin" har også været en af mine favoritter fra demoversionerne, desuden har "Freezing Cold", "Little Green Men", "Alex" og "You Said Goodbye" nu trængt sig på blandt favoritterne fra CD'en, som vist får fast plads i bilen et stykke tid. Det er en skive, som man bliver i godt humør af at høre - og en skive med melodier og lyd, som bestemt ikke fornægter den tid, som bandets to medlemmer oplevede i deres ungdomsår på begge sider af 1969.
Lyt selv til smagsprøver på alle 10 numre på mvh-music, hvor man også kan købe pladen i hardcopy-version. Kan bestemt anbefales til alle med hang til smukke melodier og gode guitarriffs.
--0--
19. februar
Første år med Thit'en
Den 19. februar er det nøjagtig et år siden, at jeg søsatte min egen hjemmeside - thitind.dk. Det skete ved lidt af en tilfældighed, da jeg på et fotosite så et indlæg, hvor der var et indlæg om bricksites koncept med gratis hjemmesider.
Min nysgerrighed blev vakt og på mindre end en time havde jeg opbygget en fin lille side med tekstsider, galleri med mere. Bricksite er et koncept, hvor man kan tilkøbe forskellige moduler, så der f.eks. kan vises slideshow på forsiden. Jeg har siden starten tilkøbt forskellige ting - bl.a. også mere plads og flere sider.
I juni begyndte jeg så at lave blogs, inspireret af min gamle skolekammerat Jesper Hansen, som selv blogger under navnet "Dovregubben". Med en blog fik jeg lejlighed til at bruge mine billeder mere aktivt, ligesom min altid florerende skrivekløe fandt (endnu) et sted at få afløb.
Blogsiderne tager udgangspunkt i min hverdag, min familie, min interesse for foto og ikke mindst min interesse for rockmusk - især af den slags, der blev spillet i 60'erne og 70'erne. Det gav så anledning til, at jeg begyndte at grave lidt i historien om det lokale band Blackbirds, som i sin tid havde øvelokale her i huset, hvor jeg bor i dag. Disse blogs har kastet masser af henvendelser af sig, bl.a. fra tidligere medlemmer af gruppen, så jeg i dag ligge inde med mange sjove billeder fra gruppens første år. Guitarist Lassen Stefansen bidrog med en herlig genemgang af gruppens historie, og i samme forbindelse blev der lavet et foto-musik samarbejde, hvor Lassen lavede musik til et af mine billedshows. Og hvem ved, måske er der mere på vej i den stil.
Udviklingen i besøgstallet på siden kan jeg følge på sidens egen tæller og på Google Analytics. Og antallet af læsere har været støt stigende næsten måned for måned. I marts 2009 var der 150 besøgende, juli, som var den første hele måned med blog, sendte 220 gæster forbi siden, og Blackbirds-skriverierne kulminerede i december, hvilket nok var medvirkende til, at 582 klikkede forbi. Her i det nye år er tendensen fortsat: I januar var der 816 besøgende, hvilket giver et gennemsnit på små 30 unikke besøgende om dagen. Gæsterne kommer fra hele landet, og hertil kommer besøg fra andre lande, bl.a. Norge, England, Schweiz og Australien.
Bloggeriet er ren afstressning og hygge, så jeg fortsætter også i det kommende år. Skulle der være folk derude, som synes det er sjovt at læse med, er det bare en herlig sideeffekt. Jeg kender selvfølgelig nogle af læserne, men alle er naturligvis velkomne til at sende en kommentar via kontaktmenuen.
Navnet Thitind er inspireret af forfatterinden Thit Jensen, som er født her i Farsø. Ideen er dog ikke min egen, da navnet for nogle år siden blev brugt af et lokalt diskotek, som havde til huse lige ved siden af hotellet her i byen. Jeg vil på et tidspunkt forsøge at lave en blog om, hvem der i sin tid fandt på navnet.
I øvrigt har jeg talt og skrevet så meget om Bricksite, at det har inspireret andre til også at lave sider med dette system, se f.eks. sågerne, mvh-music, sørentroelsen og mindst 4.
--0--
15. februar
Valentyne suite
Søndag var det Valentins Dag - en noget opreklameret ting, som vist mest er til fordel for blomsterhandlere.
Valentinsdag har rødder helt tilbage til det 3. århundrede efter Kristus. Valentinelegenden fortæller, at kejser Claudius, som førte mange krige, havde svært ved at få de unge mænd til fronten. Claudius ophævede alle forlovelser og ægteskaber i Romerriget og forbød de unge mennesker at gifte og forlove sig. En kristen præst, Valentinus, nægtede dog at følge kejser Claudius og viede i al hemmelighed mange af de unge. Da Claudius opdagede det, fængslede han Valentinus på livstid. (Kilde: Arla).
Traditionen, som vi kender den i dag, er en engelsk/amerikansk tradition, som vi har taget til os gennem de senere år. På Valentinsdag sender man kort, blomster og gaver til den, man holder af, men endnu ikke er fast forbundet med. Valentinsdag er også den dag på året, hvor de fleste bliver gift i USA.
Jeg forbinder dog Valentyne med noget helt andet, nemlig et smuk jazz-rocket musikstykke med den engelske gruppe Colosseum, som jeg havde fornøjelsen af at overvære en koncert med i Hamburg for et par år siden. På omslaget til den originale LP har trommeslageren John Hiseman skrevet covernoterne - som han afsluttede netop, da Neil Armstrong satte foden på månen den 21. juli 1969. Det fortæller han bl.a. om på denne VIDEO.
En lidt ældre version, som faktisk er optaget en måned før månelandingen, kan ses her:
--0--
13. februar
På de olympiske pister
Netop i dag, hvor de olympiske vinterlege begynder i Vancouver, er jeg vendt hjem fra en uges skilejrskole i en tidligere værtsby, Lillehammer i Norge, som stod for vinterlegene i 1994. I øvrigt den første gang, hvor sommer- og vinterlegene ikke faldt samme år. De har siden ligget forskudt med 2 år.
Og vejret må siges at være lidt af lave i år. Der er mangel på sne i Vancouver, og vi fra Danmark tager op til lunere himmelstrøg i Norge... Dog var der perfekt sne på Hafjell, og vejret var ikke mindre perfekt med en uge med solskin og frostgrader, hvor termometeret svingede omkring minus 8-12 i dagtimerne. At man så også havde en flok glade, lærenemme og særdeles skiglade elever med på turen, gør da ikke fornøjelsen mindre.
Hafjell er et af de bedste steder til alpin skiløb i Norge, men desværre mærker man også her den finansielle krise - ikke mindst englænderne lader til at svigte området, hvorimod danskerne og russerne stadig finder vej til Hafjeldets velpræparerede pister. For en efterskole som vores, har krisen dog den positive effekt, at det igen er blevet økonomisk attraktivt at tage nordpå. Noget vi ellers var ved at tvivle på for blot et par år siden, hvor prisen groft sagt stod i omvendt proportionalitet til servicen......
I år klappede alt - selv eleverne, da vi vendte snuden hjemover til kulde og sneen i Danmark!
5. februar
Søkoncerter i Farsø
Siden 2003 har den lokale fodboldklub her i Farsø stået som arrangør af koncerter i byens smukke søanlæg.
Første år var hovednavnet Lars Lilholt Band - en forholdsvis sikker satsning, som også gav pote. Publikum strømmede til anlægget og i smukt sommervejr og i særdeles smukke omgivelser, blev det såvel en musikalsk som økonomisk succes. Året efter fejrede klubben 100 års jubilæum, og det blev fejret med en udsolgt koncert med nationalskjalden Kim Larsen med Kjukken som musikalsk opbakning. 2005 bød på hele to søkoncerter - først et genhør med Lars Lilholt Band, som igen trak et stort publikum og igen sikrede et økonomisk succes for klubben. Senere på året arrangerde man i tilknytning i byfesten, FarSøFesten, koncert med ShuBiDua. Det blev en glad musikalsk oplevelse, men dog ikke nogen økonomisk succes. Sammenlagt sluttede de to koncerter dog med overskud.
2006 bød på Johnny De Luxe og publikumsfavoritterne Big Fat Snake, som anmelderne til gengæld sjældent giver roser. De er nu heller ikke lige min kop te - jeg kommer hurtigt til at kede mig, når de fede slanger spiller!
Man fortsatte i 2007 med den tilbagevendende turnus med Lars Lilholt Band på plakaten. Denne gang med de engelske charmedrenge fra The Bootles til at varme op. Ren 60'er nostalgi med masser af britisk selvironi.
Britisk var det også i 2008, hvor Smokie stillede op med deres store bagkatalog af popsange fra midt i 70'erne og frem til i dag. Den koncert overværede jeg ikke, da jeg var optaget andetsteds.
I 2009 stod Michael Falch, Hej Matematik og Poul Krebs på programmet. En skønsom blanding af et par af den danske rockscenes store veteraner og noget nyt og ungdommeligt med Hej Matematiks højenergiske synthizeiser-pop. Mixet ramte ikke rigtig det vesthimmerlandske publikum, som svigtede, og for første gang lod arrangørerne stå tilbage med underskud, endda et af de større.
Men mon ikke det tabte kan hentes hjem i juni 2010, når det igen er Kim Larsen og Kjukken som står på scenen med det nye årtusindes Gasolin som support i form af Magtens Korridorer med Johan Olsen i den vokale forgrund.
Gennem årene har jeg taget en del billeder til koncerterne. Et par af dem illustrerer denne blog, medens der kan ses flere i dette billedshow.
--0--
4. februar
House Of The Rising Sun
Et af de traditionelle numre, som har været indspillet af flest kunstnere, må være The House Of The Rising Sun, som ikke mindst engelske The Animals gjorde til et stort hit midt i 1960'erne. Og mon ikke det også er en sang, som mange håbefulde guitarister har øvet igen og igen.
Ifølge Wikipedia er sangen en amerikansk folkesang, som måske endda har sin oprindelse i England og er bragt med til USA af emigranter. Den tidligste indspilning menes af være fra 1933. Senere indspillede også Woody Guthrie sangen, og det var derfor ganske naturligt, at den unge Bob Dylan tog den med på en af sine første plader. Men det var altså The Animals og Eric Burdon, som fik det største hit - og det gav så anledning til en del polemik om, hvorvidt det var Bob Dylan som inspirerede The Animals - eller omvendt!
Omkring 1970 blev nummeret indspillet i en noget mere rocket udgave af amerikanske Frijid Pink, som med wah-wah pedal og heftige trommer giver sangen en drejning mod datidens store supergruppe Cream med Eric Clapton, Jack Bruce og Ginger Baker. Mange andre rockgrupper har forsøgt sig med House Of The Rising Sun - bl.a. canadiske Bachmann Turner Overdrive, Garry Glitter, engelske Geordie og faktisk også The Beatles i en noget syret piratudgave. De kan alle høres på YouTube, bl.a. også Frijid Pink:
--0--
1. februar
Lassensvej..
Lige nedenfor mit hus her på C. R Brix Vej ligger en lille vej, Lassensvej. Og nej, den er ikke opkaldt efter Lassen Stefansen, guitarist i Blackbirds og født og opvokset i det hus, som jeg i dag bor i.
Men det bliver i familien.
Mit hus er nemlig bygget af Lassens bedstefar, Mads Lassen Stefansen, som var nogenlunde jævnaldrende med Johannes V. Jensen og som faktisk arbejdede som kusk for dyrlæge Hans Jensen, der jo var far til Johannes V., Thit Jensen (som denne side har taget navn efter) og 9 andre børn!. Der må have været et sandt leben i dyrlægegården!
Senere blev Mads Lassen Stefansen kongelig vejer og måler og havde som sådan tilsyn med en vægt syd for banesporet ved stationen lige overfor hjemmet. Lassen (den yngre) har fortalt mig, at bedstefaderen kunne sidde i sin stol, der stod ved det midterste vindue ud mod Brixvej og holde øje med kunderne. Stien derned blev senere til Lassensvej.
Lassensvej var i mange år en ganske lille vej, som kun strakte sig hen til området bag den gamle administrationsbygning, Torvet 1. Men i forbindelse med en byfornyelse for nogle år siden, blev Lassensvej forlænget, så den i dag strækker sig helt over til Stationsvej.
Min oldefar boede i øvrigt også på C. R. Brix Vej på et tidspunkt. Jeg er derfor i besiddelse af et gammelt billede, som rent faktisk viser den sti, som senere blev til Lassensvej. Stien løber til højre lige bag telefonpælen. Til venstre i billedet ses den nu desværre nedrevne stationsbygning (tegnet af arkitekt Einar Packness, som stod for flere af stationerne på Hvalpsundbanen), i midten af billedet må det være det gamle slagteri, bag det "Stiftelsen" og til højre må det være fodestofforretningen. Såvel slagteri som foderstof er forlængst revet ned, medens "Stiftelsen" står i nærmest uændret form den dag i dag.
I går benyttede drengene og jeg vinterferien til at tage en smuttur over Limfjorden med motorfærgen Mary, som hver dag pendler mellem Himmerland og Salling.
Mange går rundt og beklager sig over vintervejret, som de er godt og grundigt trætte af. 
Hunden nyder også sneen, selv om det kan være svært at få de gamle ben fri af de høje snedriver. Zico har dog efterhånden fået lavet sig et spor, så den kan gå sin daglige rute og inspicere matriklen for katte og duer, som skal jages behørigt væk.
Efter et meget langt tilløb er Pocobell nu endelig ude med deres første CD: "1969". Numrene har allerede i nogen tid kunnet downloades på itunes, men nu kan man også købe skiven i fysisk form.
Den 19. februar er det nøjagtig et år siden, at jeg søsatte min egen hjemmeside - thitind.dk. Det skete ved lidt af en tilfældighed, da jeg på et fotosite så et indlæg, hvor der var et indlæg om bricksites koncept med gratis hjemmesider. 
Blogsiderne tager udgangspunkt i min hverdag, min familie, min interesse for foto og ikke mindst min interesse for rockmusk - især af den slags, der blev spillet i 60'erne og 70'erne. Det gav så anledning til, at jeg begyndte at grave lidt i historien om det lokale band Blackbirds, som i sin tid havde øvelokale her i huset, hvor jeg bor i dag. Disse blogs har kastet masser af henvendelser af sig, bl.a. fra tidligere medlemmer af gruppen, så jeg i dag ligge inde med mange sjove billeder fra gruppens første år. Guitarist Lassen Stefansen bidrog med en herlig genemgang af gruppens historie, og i samme forbindelse blev der lavet et foto-musik samarbejde, hvor Lassen lavede musik til et af mine billedshows. Og hvem ved, måske er der mere på vej i den stil.
Navnet Thitind er inspireret af forfatterinden Thit Jensen, som er født her i Farsø. Ideen er dog ikke min egen, da navnet for nogle år siden blev brugt af et lokalt diskotek, som havde til huse lige ved siden af hotellet her i byen. Jeg vil på et tidspunkt forsøge at lave en blog om, hvem der i sin tid fandt på navnet.
Søndag var det Valentins Dag - en noget opreklameret ting, som vist mest er til fordel for blomsterhandlere.
Siden 2003 har den lokale fodboldklub her i Farsø stået som arrangør af koncerter i byens smukke søanlæg.
2006 bød på Johnny De Luxe og publikumsfavoritterne Big Fat Snake, som anmelderne til gengæld sjældent giver roser. De er nu heller ikke lige min kop te - jeg kommer hurtigt til at kede mig, når de fede slanger spiller!
Et af de traditionelle numre, som har været indspillet af flest kunstnere, må være The House Of The Rising Sun, som ikke mindst engelske The Animals gjorde til et stort hit midt i 1960'erne. Og mon ikke det også er en sang, som mange håbefulde guitarister har øvet igen og igen.
Lige nedenfor mit hus her på C. R Brix Vej ligger en lille vej, Lassensvej. Og nej, den er ikke opkaldt efter Lassen Stefansen, guitarist i Blackbirds og født og opvokset i det hus, som jeg i dag bor i. 