Himmerlandsstien er en cykel- og vandresti, som er anlagt på den godt 60 kilometer lange jernbanestrækning mellem Viborg og Løgstør. Stien er belagt med fastkørt stenmel, som er et glimrende underlag for touringcykler, medens smalle racerdæk næppe er sagen.
Fra Løgstrup i syd bevæger stien sig gennem smukke landskaber mod nordvest. I Vesthimmerlands Kommune strækker stien sig over 43 kilometer med hyggelige rastepladser, shelterpladser og pitstops undervejs.