Fredag aften blev brugt i hyggelig selskab med fire andre musiktosser og en amerikansk legende med et par helt store hits i guitarkassen.
Foto: Don McLeans hjemmeside: (http://www.donmcleanfans.com/)
Don McLean slog for alvor igennem med sangen og albummet "American Pie" i 1972, og er således på 40 års jubilæumsturné med mange af sangene fra denne klassiker på repertoiret.
I Randers startede det hele ganske rockende med en tilbagelænet udgave af "Well Allright", som er lavet af Buddy Holly, men som jeg bedst kender med Blind Faith, hvor Eric Clapton spillede guitar. Nummeret gled over i en anden Buddy Holly klassiker "Peggy Sue", inden vi så småt begyndte at bevæge os ind på McLeans egne sange, bl.a. "Winterwoods" fra American Pie og "Homeless Brother" fra albummet af samme navn.
McLeans musik har rødder i folk, country, blues og bluegrass - som regel med hans guitar som det centrale element, men også med band, hvilket bl.a. klæder "American Pie" rigtig flot.
Generelt fik vi en rigtig hyggelig aften med mange flotte sange. Men ret beset er der nok kun en håndfuld som er rigtig kendte - og de fleste er fra det kendte album, som udkom for 40 år siden. Mod slutningen fik vi en fin udgave af "American Pie", som med sin opbygning og tekst er med i mit katalog af sande klassikere og en del af lyden fra mine teenageår. Forinden fik vi i mine ører aftenens flotteste nummer "Crossroads" kun med McLeans flotte stemme akkompagneret af et Steinwayflygel. Smukt! Slutteligt fornemmede man, at den 67-årige sangers stemme var ved at køre træt. Så selv om vi fik "Vincent" (Starry starry night) som ekstranummer, blev det ved det ene, selv om McLean sagde, at han ville spille "a few more songs" for os, da vi var en "fantastic audience...
Koncerten var godkendt - hyggelig og som forventet, men magien manglede. Måske skulle vi bare have haft McLean alene med sin guitar og evt. en keyboardspiller, da bandet i bogstaveligste forstand var "backing" - de lå generelt langt tilbage i lydbilledet, hvilket for så vidt var OK, men i bl.a. "American Pie" og "Crossroads" ville jeg gerne have det flotte klaverspil lidt mere frem. Sådan blev det ikke - manden med guitaren og stemmen var aftenens stjerne, hvilket de øvrige musikere naturligvis rettede ind efter.
Men lad os slutte med den sang, som fredag aften tog flest kegler hos mig - og her med klaveret godt fremme i lydbilledet:
At fotografere er at "male med lys" - uden lys intet billede. I gamle dage, da man brugte film, ramte lyset en lysfølsom emulsion på filmen og derved dannedes et billede. Områder med meget lys blev helt mørke på negativet og modsat helt lyse på positivet, som jo var det fremkadlte billede, man lagde i en skuffe, satte i en ramme eller i et fotoalbum.
Nu om dage er filmen afløst af en lysfølsom censor, men princippet er det samme, bortset fra at man ikke længere behøver et negativ, men bare kan kalde billedet frem på sin computer, evt, billedbehandle, og printe.
Fredag aften stod jeg post på et spejderløb. Jeg befandt mig i en bælmørk skov ved Lerkendfeldt og havde mit lille kompakte Canonkamera med. Jeg indstillede kameraets lukketid til 15 sekunder, satte selvudløser på og placerede det på en træstabel. Herefter gik jeg hen foran kameraet og lavede bevægelser med min tændte pandelampe, hvilket gav dette resultat: Ugens billede nummer 43.
Fredag morgen befandt jeg mig stort set på samme plads, hvor jeg for 34-35 år siden sad bænket og fulgte franskundervisningen på Vesthimmerlands Gymnasium. Bordopstillingen var stort set den samme- lokalet lignede også sig selv. Det gjorde mine “klassekammerater” dog ikke - jeg var nemlig på besøg hos mine nuværende efterskoleelever, som i den forløbne uge har været i “brobygning” på gymnasiet. Og så havde vi ikke fransk men derimod matematik, hvor der blev gennemgået trigonometri med sinus, cosinus og tangens.
I løbet af fredag formiddag nåede jeg at besøge det almene gymnasium og var også omkring Erhvervsskolerne i Aars, som er et stort skolekompleks med handelsskole, handelsgymnasium og teknisk skole. Jeg kiggede forbi handelsgymnasiet, hvor eleverne arbejdede med at starte et rejsebuerau, som skulle have annoncer, målgrupper og meget andet. På den anden side af gangen var eleverne på det tekniske gymnasium i gang med at konstruere vindmøller, som senere skulle testes i en lille konkurrence.
I en anden bygning mødte jeg en flok glade elever, som svingede gryder, potter og pander i køkkenet på uddannelsen “Mad og mennesker” - den gode stemning i lokalet blev suppleret med en liflig duft af stegt kylling med lækre kartoffeltoppe som tilbehør. Jeg nåede ikke at smage, da jeg også skulle forbi bygge- og anlæg, hvor der blev tømret, mekanikerne, som lavede elarbejde med blinklys og lignende og strømfolkene, hvor jeg loddede stemningen, medens eleverne loddede løs på printplader. Sidste stop på vejen var hos de merkantile, som kunne fremvise en flot annonce, som de havde lavet på computeren.
Egentlig var der afsat halvanden time til mit besøg hos eleverne i Aars, men det var faktisk så interessant, at jeg måtte konstatere, at jeg havde brugt 3 og en halv time, inden jeg drog hjem igen!
Det første gang, at andre end de to uddannelsesvejledere på min efterskole tager på besøg hos brobyggerne, men forhåbentlig ikke sidste. Det er meget spændende at se, hvad eleverne har lavet i den seneste uge, og nu kan man bedre snakke med, når de fra næste uge igen er tilbage på efterskolen på fuld tid.
Brobygningen blev indført for nogle år siden med det formål at præsentere eleverne for de muligheder, de har, når de skal vælge en ungdomsuddannelse. Dermed skulle der være en chance for, at der ikke er så mange, som falder fra i uddannelsesforløbet. Om det har haft den tiltænkte virkning, er jeg ikke helt klar over, men min opfattelse af projektet er bestemt ændret efter at jeg selv har oplevet det på tæt hold.
Den seneste uge har budt på blandet efterårsvejr, heriblandt også dage med næsten ingen vind og en klar blå himmel. Hertil nogle døende blade i efterårets gyldne farver og vi har ugens foto nummer 42. Jeg har bevidst valgt at skyde nede fra for at få den blå himmel som baggrund til de brune blade. Det er igen det lille Olympus hybridkamera, som har været på arbejde - et godt kamera til den slags motiver, hvorimod det ikke kan følge med, når der står sport og action på programmet. Dertil er søger, autofokus og reaktionstider for langsomme.
Lørdag stod Morten på 12 tidligt op. Sammen med to spejderkammerater og en leder tog han til Lendrup ved Løgstør, hvorfra de gav sig ud på en gåtur på ikke mindre end 50 km. Tidskravet var, at turen skulle klares på under 11 timer.
Ruten var valgt, således at den først fulgte Frederik Den 7.'s Kanal ind til Løgstør, hvorfra man tog den gamle jernbane mod Viborg. Jernbanesporet er i dag afløst af et rimeligt fast underlag af stenmel, og Himmerlandsstien, som den hedder, løber gennem et smukt område af det vestlige og sydlige Himmerland på sin vej mod Løgstrup vest for Viborg, hvor den ender. I alt er stien på 69 kilometer, hvoraf de 43 ligger i Vesthimmerlands Kommune. Læs evt. mere om stien HER.
Vi kørte til Østrup for at møde vandrefolket, som da de nåede det grønne område ved den gamle station havde gået i alt 43 kilometer - kun 7 manglede for at være i Aalestrup og ved målet. Lidt saft, kaffe og en hindbærsnitte gjorde godt, men man kunne også se, at det var en flok trætte spejdere, som dog ikke havde til sinds at give op.
Hedvig og Nemo gik med det sidste stykke - alle klarede det idenfor tidsgrænsen, så det var en flok godt trætte, men også meget glade spejdere, som kunne sætte sig i bilen og blive kørt hjem til lidt forkælelse. En ganske imponerende indsats, når man også tænker på, at spejderne faktisk slet ikke har trænet op til turen.
Der er netop blevet mulighed for at ændre på designet på min hjemmeside. Det er helt sikkert en mulighed, som skal undersøges nærmere - man vil derfor kunne opleve denne side med lidt forskellig layout i den kommende tid, hvor der skal eksperimenteres og tilpasses, bl.a. fordi det nye design giver mulighed for bredere sider.
Håber ikke, at byggerodet forstyrrer gæsterne og oplevelsen her på thitind.dk
Efterårsferien bød ikke på de store fotoaktiviteter - bortset fra den første weekend, som dog hører til den foregående uge.
Søndag sidst på eftermiddagen udnyttede jeg dog muligheden. Efter at have malet det meste af weekenden i mit hus, var der pludselig tid, og godt vejr. Det blev til en hurtig tur rundt om søen i anlægget her i Farsø, hvor dette klassiske Farsø-motiv bød sig til i den lavthængende oktobersols stråler.
Jeg har anvendt mit lille Olympus, som er en hybrid mellem et kompaktkamera og et spejlrefleks, hvor det bl.a. er muligt at skifte objektiver. Her er anvendt en fast brændvidde på 35 mm - en klassiker blandt fotografer i de analoge tider og stadig en rigtig god brændvidde, som giver lidt vidvinkel uden at overdrive. Efterfølgende er billedet beskåret og justeret i Lightroom 3.
Torsdag eftermiddag i efterårsferien blev tilbragt i Struer, hvor en musik- og retronørd som mig naturligvis måtte omkring det lokale museum. Her har man nemlig en stor afdeling, der udelukkende beskæftiger sig med den altdominerende lokale virksomhed B&O.
Det er en ganske imponerende udstilling, som giver et tværsnit af radiovirksomhedens historie fra starten i 1925 og frem til i dag. Det væsentligste virkemiddel i formidlingen er naturligvis nogle af de mange produkter, som fabrikken har sendt på markedet - især inden for radio, pladespillere, båndoptagere, højttalere og TV. Men her er også mikrofoner, barbermaskiner og biograffremvisere, som ligeledes har været i B&O's produktlinie.
Produkterne er stillet nogenlunde kronologisk op i de to etager, som udstillingen omfatter, og tidsbilledet fra de forskellige perioder fuldendes af, at der er suppleret med typiske møbler og genstande fra de år, som tingene er fremstillet. Desuden er der sat prisskilte, så man kan se, hvad tingene kostede, da de i sin tid kom på markedet.
Indtil engang i 1990'erne var det danske designmærke faktisk til at komme i nærheden af for den almindelige fobruger, da man konkurerede på lige fod med andre store navne som hollandske Philips og de fremstormende japanere
fra Sony, Pioneer, Akai og hvad de ellers hed - se f.eks. denne geniale plakat fra 1976 med nysgerrige og fotograferende japanere, hvor man introducerede den fuldelektroniske Beomaster 1900, som skulle sparke de japanske kasser af markedet. Senere er B&O blevet noget mere eksklusiv og henvender sig vel nu mere til folk med rigtig mange penge, eller folk, som har kunnet købe produkterne billigere andre steder, f.eks. på Grønland. Og så er der jo folk i Struer og omegn, som gennem tiden har kunnet købe småskadede ting til medarbejderpris. Lur mig, om ikke der står B&O i de fleste hjem på de kanter.
I 1970'erne ejede jeg selv forskelligt B&O-udstyr, bl.a. spolebåndoptageren Beocord 1200, forstærkeren Beolab 1700 med tilhørende radio Beomaster 1700, grammofoner som Beogram 3000 og senere den prisbelønnede Beogram 4002 med tangentialarm, Flere af disse apparater kunne jeg se på udstillingen.
I min lille retrokælder står der også i dag lidt af datidens produkter, Beomaster 1200, regnestokken, Beocord 1600 spolebåndoptager, Beocord 5000 cassetteoptager og en Beogram TX med tangentialarm. I stuen har jeg tilkoblet en Beogram 5000 pladespiller, som gør et rigtig godt stykke arbejde.
I slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne producerede B&O nogle meget elegante spolebåndoptagere med 1200 og 1600-modellerne som nogle af de flotteste. Faktisk var man på vej med en Beocord 6000 med relæstyring, musiksøgning, autoreverse og meget andet. Båndoptageren, som sikkert ville have givet Tandberg og Revox nervøse trækninger i tonehovederne, fik et noget usædvanligt kort liv. Der blev nemlig kun produceret 6 stk. i en prøveproduktion i 1971, den hed Beocord 6000 og fik sort finish i stedet for aluminiumsfinishen på prototypen, som faktisk er forsynet med navnet Beocord 5000 på det eksemplar, man kan se på udstillingen.
Den fik en Revox A77 til at ligne kitch, ligesom en Tandberg maskine så noget klodset ud i sammenligning. Men man var hård i filten og klar i spyttet i Struer. Der skulle ikke længere produceres åbne spolebåndoptagere hos Bang & Olufsen. Det var slut med det medie for Bang & Olufsen.
Efter et par timer i B&O-land drog vi en tur ned gennem en regnvåd by, hvor der lige blev købt et par gamle skiver i en byttebiks og tid til at kigge på byens kulturhus, som den 23. november får besøg af ingen ringere end Jethro Tull, som med garanti er et af de bands, som er spillet på B&O-anlæg op gennem 1970'erne.
Læs mere om B&O på nettet - f.eks. på denne side. OG lad os så slutte med denne (dogme)-video med Beogram 4000 i funktion med amerikanske Boston på pladetallerkenen:
Det er måske ikke så overraskende, at ugens foto denne gang er taget i forbindelse med Middelalderdagene på Vitskøl Kloster. Et oplagt sted at finde gode motiver, uanset om det er stemningsfulde motiver med folk, der laver mad over bål, eller det er ridderkampe med masser af action.
Netop ridderkampen er valgt som denne uges foto. To riddere optræder med et show, hvor de dyster i forskellige discipliner med sværd og spyd for til slut at afgøre kampen med den ultimative ridderdyst: en dyst på lanser.
Motivet her er taget umiddelbart før lansekampen, hvor ridderne bl.a. red gennem ild og jagtede og hånede hinanden.
Om det tekniske er der at sige, at jeg har brugt mit altid pålidelige D300 spejlrefleks med favorittelen 70-200 lysstyrke 2,8. Efterfølgende er der efterbehandlet i Lightroom 3, hvor jeg har beskåret og justeret lys, farver og skraphed.
Alle "Ugens fotos" er samlet i et album, som man kan se HER
Det er en fast efterårstradition, at vi slår et slag omkring Vitskøl Kloster. Her arrangeres der den første weekend i efterårsferien middelalderdage - i år for sjette gang.
Naturligvis har jeg kameraet med sådan en dag - jeg har i flere år leveret fotos til middelalderdagenes plakater. I år viste vejret sig for første gang fra den regnfulde side, hvilket gjorde lørdagen til en våd fornøjelse. Vi drog derud søndag, hvor der var koldt, men det holdt dog tørt.
Aktiviteterne er nogenlunde de samme hvert år - så mange middelaldergøglere er der trods alt heller ikke i Danmark. Men de formår at levere nogle gode shows - uanset om det drejer sig om drabelige ridderkampe eller om munter middelaldermusik med indlagt gøgl og ballade.
Et par af billederne fra dagens tur til Vitskøl er hæftet på denne blog.