|
|
|
Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
-0- Kids Volley31-01-2013 Onsdag havde jeg en flok elever med på den lokale folkeskole i Haverslev. Her skulle de deltage som holdledere, coaches og dommere ved et stævne i Kids Volley for elever fra 3. klasser i området.
Kids Volley er et meget poulært spil i folkeskolen - ideen er vist hollandsk og bygger på det princip, at det er delt op i forskellige levels, niveauer, som er tilpassset spillernes motoriske formåen. I starten kaster og griber man bolden, og via de forskellige levels sættes der efterhånden flere og flere rigtige volleyslag ind i spillet. Det gør, at børn kan spille volley helt nede fra 6- års alderen - og få udbytte af det.
Normalt spilles der på en badmintonbane med nettet sat i 2 meters højde. På level 2, som var det level, vi spillede på forleden, skal man kaste bolden over nettet med underhåndskast, overhåndskast med 2 hænder eller smashkast, som er med een hånd. Alle kastene ligner bevægelsesmæssigt det man gør, når man laver baggerslag, fingerslag og smash i volley. Målet er at få bolden til at ramme gulvet på modstandernes side - sker det, "dør" den spiller, som skulle have grebet bolden i området. Man fortsætter indtil et hold har ryddet modstandernes banehavldel, hvilket giver et point, og så starter man på et nyt sæt. På level 2 kan man befrie døde spiller ved at modtage bolden med et baggerslag, som efterfølgende gribes af en medspiller. Det ligner jo rigtig volley, og belønnes altså med en befrier.
Mine 17 elever gjorde det aldeles fremragende forleden. De var super gode til at vejlede og hjælpe børnene, og forstod også at tage det nødvendige ansvar, når der skulles dømmes i kampene. Det var også helt klart, at 3. klasse eleverne så op til "de store" over fra efterskolen, selv om et hold bestående af 4 drenge bestemt ikke var helt tilfredse med at få 2 store piger som holdledere. Det gik nu meget godt - både drengene og de store piger var rigtige gode og gik vist ubesejrerede gennem dagen.
Efter 5 timer i en hal med ganske larmende 9-årige var det en flok trætte men også glade HCI-elever, som kunne drage hjem til roen på deres egen skole med masser af ros i bagagen.
Vi er helt klart klar igen næste år.
Kælketur26-01-2013 Årets skitur med efterskolen gik til Østrig, hvor de olympiske pister ved Axamer Lizum lagde sne til skiløb - og kælketure.
Der er masser af muligheder for at køre på "Rodel-bahn" i Østrig - ofte med ture på 5-10 kilometers længde. Sammen med drengene lejede jeg kælk, hvorefter vi drønede ned ad en ca. 4 kilometer lang rute gennem skoven. Ved bunden af banen kan man stige på bussen, som kører hver halve time, og så er det bare op og køre en ny tur. For hver tur bliver man mere modig, og der kan komme god fart på - nogle af eleverne målte deres tophastighed til mere end 55 km/t.
Efter sådan en kælketur bliver det ligesom aldrig helt det samme at køre på kælk ned på kirkebakken ved søen her i Farsø...
Billedet herunder er fra en lokal hjemmeside i området:
Foto-katastrofer2 Kommentarer 14-01-2013 I de analoge fototider, hvor man selv fremkaldte sine negativer og fotos, var man afhængig af et mørkekammer - eller i det mindste et mørkt rum. Som regel blev der lavet mørkekamre i kældre eller der blev lavet intermistiske anordninger i køkkener eller bryggers.
En gammel joke i den anledning var, når nogen lige lukkede døren op for at give en besked, altimens man stod med filmen rullet ud i total mørke, da den jo ikke tålte dagens lys, før den var fremkaldt og fikseret via diverse kemiske bade. Fik filmen lys før processen var færdig, stod man som regel med en filmstrimmel uden brugbare billeder....
Nu er det jo digitale tider, så den slags kan ikke ske - tror man. Noget lignende var alligevel ved at ske, da jeg forleden kom hjem fra et fodboldstævne, hvor efterskoleeleverne havde vundet en del medaljer. De var naturligvis fotograferet og lagret på memorykortet. Kortet lagde jeg på køkkenbordet ved siden af min computer, så jeg senere kunne lægge dem på hjemmeside og Facebook. Men her skete den klassiske katastrofe så (næsten). En person i husstanden - jeg skriver ikke hvem - havde fjernet kortet. Ikke blot fjernet det, men også smidt det i skraldeposen! Heldigvis spurgte jeg, om nogen havde set mit kort, og heldigvis kunne "synderen" huske det. Kortet blev fisket op og lagt til tørre - og billederne blev reddet.
Helt så heldig var jeg ikke tilbage i de analoge dage, da jeg skulle fotografere en lokal virksomhed i Aars, som var kunde nummer et eller andet hos Diners Club. Der skulle tages billede til Diners Clubs medlemsblad. Jeg troppede op i restaurant "Den græske bonde" med mit udstyr - fotograferede og drog hjem for at fremkalde. Allerede da jeg skulle spole filmen tilbage i kameraet, fornemmede jeg katastrofen. Jeg kunne mærke, at kameraet ikke havde ført filmen frem. Var det tilfældet, var der heller ingen billeder. Jeg var nødt til at gøre processen færdig, før jeg fik vished.
Det var, som jeg frygtede: En ueksponeret film uden et eneste billede. Katastrofe! Folkene fra Diners Club var for længst fløjet tilbage til København....
Vi fik arrangeret en ny fotosession - alt blev dobbelttjekket, og billederne kom i kassen.
Negativerne har jeg stadig - de er arkiveret under teksten: Den græske tragedie.
Det gamle negativ er scannet ind på min billige scanner lagt på et memorykort og nu på denne blog.
Basketball10-01-2013 Basketball er et af de fag, som eleverne på min efterskole virkelig tager til sig. Hvert år er det et fag, som tiltrækker mange elever, ikke mindst fordi min gode kollega og viceforstander Søren Troelsen, formår at fange eleverne.
Det har altsammen betydet, at vi er den efterskole i Nordjylland, som har markeret sig mest, når det gælder om at hjemtage titler og medaljer ved de Nordjyske Mesterskaber, som Søren selv tog initiativ til at arrangere på HCI - og som vi stadig arrangerer.
Forleden blev der så igen gået til sagen med driblinger, fast-breaks, rebounds og hvad det nu ellers altsammen hedder i denne meget amerikansk prægede sport. HCI havde i alt 6 hold med - ligeligt fordelt mellem drenge og piger - og da stævnet var slut, kunne to HCI-hold løfte NM-pokalen i vejret. I pigerækken mødtes to HCI-hold i semifinalen: HCI 1 vandt og sikrede sig også guld, medens 2'erne vandt broncekampen.
Jeg smutter altid forbi hallen med mit kamera, når NM-stævnet spilles. Det er er en ganske sjov sport at fotografere, fordi der ofte er masser af aktion og nærkampe under kurven. Til gengæld er man lidt låst af at skulle stå på sidelinien, fordi der simpelthen ikke er plads bag baglinien, når der spilles på kurvene ude i siden af hallen.
Nytårsmotion og nyt fotoprojekt1 Kommentarer 03-01-2013 Årets første rigtige blog skal handle om en fast tradition her i familien: Årets nytårsmarch på Lounshalvøen, som er en lille unik naturperle her i Vesthimmerland. Efterhånden er drengene blevet så store, at det kun er fruen, undertegnede og hunden, som deltager her fra familien!
Efter et år med "Ugens foto" har jeg tænkt mig, at fotoprojektet i 2013 skal være lidt anderledes, nemlig små fotoserier, ofte med redigerede fotos, med tilhørende tekst én til to gange om måneden. Nytårsmotionen får dermed æren af at være første del i det projekt.
Louns Halvøen besår af såvel offentligt som privatejet jord - en stor del er fredet, og i området er der anlagt mere end 20 kilometer vandrestier, som fører gennem særdeles smukt og varieret landskab. Her er tæt enebærkrat, smuk kroget egeskov, strandenge, dybe slugter og imponerende lodrette skrænter, hvoraf flere er op mod 40 meter høje. Ind imellem kommer man gennem landbrugsjord med græssende kvæg eller marker med forskellige afgrøder.
Ved stranden kan man, som mange andre steder ved Limfjorden, finde forstenede søpindsvin eller ledeblokke, som er stenarter, som forskellige istider har ført til området, hvor de er indlejret i klinterne. Fjordens bølger skyller ofte ind over stranden og vasker sådanne sten ud af klinterne.
Det er ikke blot fortiden, som sætter sig spor på stranden her. Nutiden gør det også, omend på en mere negativ facon, når man finder plastik, øldåser og andet ikke nedbrydeligt på stranden. Man kan også finde gamle bildæk og teglrør, som heller ikke hører til det naturlige miljø, men som engang var ganske almindelige som fiskeredskaber i Limfjorden, når der skulle fanges ål. I dag er det ikke tilladt at bruge den slags fiskeredskaber, og ålen er efterhånden også en sjælden fisk i Limfjorden.
Limfjorden er altid et besøg værd sommer som vinter i storm og stille. Vores lille Springer Spaniel, Nemo, elsker at kommer til fjorden, hvor den kan strække ud - og bade! Ikke mindst sådan en nytårsdag efter en forfærdelig angstfyldt aften med fyrværkeri og brag i gaden.
|
|
|
|
|