Det er højsæson for konfirmationer. Forleden var vi til konfirmation i Aars, hvor man holder konfirmation på Store Bededag - ganske praktisk for folk, som skal holde fest og måske have gæster langvejs fra.

 

Nu havde Amalies fætter også konfirmation den dag, så hun udskød festen til lørdag. Men fredag var jeg på plads i og ved kirken og bagefter ved en gammel faldefærdig højskolebygning midt i Aars. Et dejligt rustikt miljø til fotografering - også selv om jeg ikke er nogen ørn til det der med portrætter og opstillede fotos.

 

Og dagens bedste skud kom da også lynhurtigt, da Amalie lige skulle prøve håndtaget på den gamle grønne dør. Jeg skød løs og fik billedet nedenfor - atypisk, fordi konfirmanden ikke ser hen på kameraet, men til gengæld afslappet og anderledes. Og som Amalies mor skrev: Amalie er ved at lukke døren op til voksenverdenen! Så kom der også lidt symbolik ind i det, selv om det ikke var tænkt sådan fra starten. Det opstod bare.

 

Det glædede naturligvis mit gamle fotohjerte, at Amalie ønskede sig, og fik, et spejlreflekskamera - og hun er kvik, umiddelbar og legende, så det går hurtigt med at lære at bruge det.

 

Tillykke til Amalie med konfirmationen - og med det nye Nikon!

 

Lørdag tilbragte jeg i drømmeland sammen med en gruppe fotonørder på forskellige niveauer. Vi var alle til demo-dag med Nikonudstyr, hvor Japan-Photo i Aalborg i samarbejde med Nikon Danmark præsenterede nogle af de helt store - og helt dyre - objektiver fra deres store program.

 

Arrangementet fandt sted i Vildmosecenteret i Lille Vildmose ved Dokkedal. I centeret hørte vi bl.a. foredrag af naturfotografen Lars Villadsen og den kendte fotograf og Nikon-ambassadør Casper Tybjerg, som man bl.a. kan opleve på DR TV med jævne mellemrum. To spændende og engagerede foredrag med passionerede fotografer, som gerne ligger i flere timer på en kold isflage for at få det rigtige billede af en fugl. Det er ikke altid, man ser det store forabejde, som ligger bag flotte dyre- eller fuglefotos. Casper Tybjerg fortalte også om sit fotografiske arbejde for UNESCO, hvor han senest har været i Egypten for at fotografere hvalskeletter i Wadi Al-Hitan.

 

Om eftermiddagen var vi ved Tofte Sø, hvor der er et fugletårn. Her var opstillet forskelligt lækkert Nikon-grej og med det udstyr i form af kameraer o.l., som folk selv havde med, tror jeg, at der på den 30 kvadratmeter store platform var fotoudstyr for op mod 1 million kr.

 

Vi havde alle mulighed for at sætte vores kameraer på de store teler og skyde løs - nu er der ikke mange fugle tæt på, når så mange mennesker står og taler begejstret om foto i tårnet, men så skød vi efter grene og stubbe - bare for at prøve autofokus og se, hvor skarpt objektiverne tegner. En lille fugl kom dog forbi og satte sig dekorativt i en træstamme lige foran mig. Jeg forevigede den med en 500 mm 4,0, som er en stor sag til den nette udsalgspris af 60.000 kr. På den anden side af platformen var der stor interesse for den nye 800 mm, som koster godt 120.000 kr! Ellers var her 300 mm, 400 mm og et par zoomobjektiver 200-400 (40.000 kr) og den nye 80-400 til ca. 17.000 kr. Det sidste lyder måske også dyrt, men vel er det eneste objektiv, som jeg har en realistisk mulighed for at komme til at eje - engang! Som en af foredragsholderne sagde: Foto er ikke dyrt, men det koster mange penge...

 

 

Ved Tofte Sø er der et rigt dyreliv - også denne dag, hvor det bare opholdt sig på den anden side af søen - bl.a. kronhjorte og skarver, og ikke at forglemme Havørnen, som sad i et grantræ, hvor den blev chikaneret af et par krager. Den var for langt væk til, at den kunne fotograferes, men Nikon laver også kraftige kikkerter (Scopes), hvor vi kunne se den imponerende fugl på nærmeste hold.

 

En rigtig fin dag i mosen, hvor jeg sluttede af med at køre en tur langs de vidstrakte grusveje, hvor der med jævne mellemrum holder en bil med en lang tele stikkende ud af vinduet: Fugle- og fotonørder på jagt.

 

 

 

Onsdag bød på en forfriskende og tiltrængt tur til Vesterhavet med elevholdet på efterskolen.

 

Busserne droppede os af ved stranden i Lønstrup, hvorfra det til fods gik mod Mårup Kirke, eller resterne af den, og videre på skænterne mod Rubjerg Knude, hvor sandet fyger om ørerne og det gamle fyr, som ikke længere er i drift.

 

Fra knuden gik vi lidt i læ gennem en plantage, hvorefter vi gik mod Nørre Lyngby, hvor flere huse allerede er faldet for havets evindelige påvirkning af skrænterne. Vi gik ned på stranden, som vi fulgte det sidste stykke vej til Løkken, hvor der var tid til at nyde en is, inden vi igen kørte hjemover.

 

En fantastisk dag i noget fantastisk nordjysk natur, som kameraet da også fik lov til at forevige.

 

 

 

 

 

 

 

Der har været lidt stille på bloggen på det seneste. Det skyldes almindelig travlhed i en periode, hvor de fleste af efterskolens lærere er lock outet i den igangværende konflikt.

 

Efterskolen kører videre, og der skal tænkes kreativt for at få hverdagen til at fungere for 123 teenagere, som ikke kan få helt normalt skema. Derfor veksler boglige fag med masser af idrætsaktiviteter og andre aktiviteter i form af ture, foredrag og koncerter. Indtil videre har det fungeret OK, men naturligvis og heldigvis, savner eleverne en normal hverdag sammen med deres lærere. Os, der er på skolen hver dag, savner også vores sjove og dygtige kolleger. En skole uden børn kunne sikkert være rigtig dejlig, men en skole uden lærere, duer ikke rigtig!

 

Vi er nu på vej ind i konfliktens tredje uge - forhåbentlig finder parterne snart en løsning - og gerne en løsning, som alle parter kan blive enige om - selv om fronterne unægteligt er trukket hårdt op. Lige nu og her er det eleverne, som er taberne. Desværre.

 

Mange ting er eller bliver nemlig aflyst under konflikten. På HCI skulle vi lørdag have haft vores store elevstævne med aftenfest for gamle elever. Vi måtte reducere arrangementet til kun at omfatte jubilarfrokoster i tidsrummet formiddag eftermiddag, da der simpelthen manglede lærerkræfter til at gennemføre hele arrangementet, som kræver noget i retning af 300 mande- (og kvinde-) timer.

 

Heldigvis blev jubilararrangementet en rigtig god dag, hvor jeg traditionen tro var rundt og fotografere de fremmødte, som gik på skolen for henholdsvis 5-10-15-20-25 og 30 år siden. Nedenfor ses et jublende jubilarfoto af 5-års jubilarerne, som nød gensynet med skolen og hinanden.

 

For mange, mange år siden, nærmere bestemt i 1989, var jeg i et halvt år på rejse med min gamle seminariekammerat Tonny. Vi kørte bl.a. transsibirisk jernbane til Kina, var i Hong Kong på Bali og til slut 5 måneder i Australien.

 

I Australien kørte vi rundt i en Holden Kingswood, som gjorde det ud for vores rullende hjem - sammen med et lille spidstelt. I det gode klima benyttede vi os især af udekøkken, enten i form af vores medbragte Trangiasæt eller ved at benytte de mange udendørs barberque-steder, som findes overalt i det store land.

 

En ingrediens, som vi brugte meget og som vi i den grad fik smag for var Hot English Mustard - en dejlig stærk og velsmagende sennep. Vi købte lidt med hjem og efterfølgende har vi ved lejlighed fået venner og bekendte til at medbringe et par af de de små sennepsglas, hvis de har været Down Under.

 

Det er dog ved at være mange år siden, at jeg sidst har haft den på hylden, så stor var min misundelse, da Tonny for nylig fik et par glas hjem, som er købt i Filipinerne.

 

Nu er den gode Tonny jo en rar mand, så da jeg i påsken lagde vejen forbi hans dejlige sommerhus i Hvalpsund fik jeg stukket et glas i hånden, da jeg sagde farvel. Hvilken stærk og behagelig overraskelse. Tak Tonny.

 

Og stærk det er den, hvilket vi ved flere lejligheder har moret os over, når gæster har smurt tykt på og med kenderminde sagt, at de da før har smagt stærk sennep. Ansigtet plejer dog hurtigt at falde i andre folder, når først den krydrede sennep gør sin virkning, åbner porrerne og lader sveden pible - det er i sandhed Hot.

 

 

Marts har bestemt ikke levet op til sit navn som årets første forårsmåned - kulde og frost har haft overtaget, Det er ikke bleet til mange lune solskinstimer i en krog, hvor der er læ for vinden.

 

Men på månedens sidste dag kom foråret, og det skulle selvfølgelig fejres med en tur til Lounshalvøen med familie, hund, en termokande og fotoudstyret på nakken. Hedvig og Morten var med på halvdelen af turen, hvorefter de drejede af og gik tilbage til bilen, medens jeg tog turen hele vejen rundt om halvøen langs vandet. En imponerende flot tur, som veksler mellem strandenge og flotte skrænter, som rejser sig op fra stranden i gule og sorte farver.

 

Nedenfor kan man nyde nogle af dagens skud: