Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

  • Tour de Vesthimmerland - Farsø

    6 Kommentarer
    08-06-2023
     
    Rundt i fødebyen

    I denne uge blev det tid til sidste etape i min Tour de Vesthimmerland, som har bragt springer spanielen Nemo og mig selv rundt i 23 vesthimmerlandske byer - den sidste i rækken blev min føde- og hjemby, Farsø. Kommunens tredjestørste by med 3407 indbyggere med en langstrakt hovedgade, som går fra nord til syd.

    Af hensyn til Nemos efterhånden skrøbelige bentøj, blev denne etape delt i to. Vi lagde ud i midtbyen, hvor man finder det gamle rådhus, Torvet 1, der i dag rummer Lokalhistorisk Forening for Farsø og Omegn, hvor jeg hjælper til som frivillig med registrering og arkivering. Overfor ligger Hotel Farsø, som i 1960’erne og 70’erne var et af de helt store balsteder i Vesthimmerland. I dag er der festlokaler og mad ud af huset på hotellet, hvor den lokale musikforening også holder koncerter ind imellem.
     

    I sin tid gik jernbanen igennem byen, og delte den i en nord- og en syddel. Syd for den gamle bane lå den gamle præstegård, som blev revet ned for at give plads til nye butikker. I dag er der et stort indendørs indkøbscenter på området - et center, hvor man også begynder at mærke, at butikker lukker og der ikke kommer nye til. Desværre.

    Vi krydsede op til Nørregade - her ligger den gamle sparekasse, i dag en filial af Vestjysk Bank. Forbi den gamle 1100-tals kirke, som bl.a. Johannes V. Jensen har skrevet om. Der er kirkegård ved kirken og på en nærliggende annekskirkegård. Jeg er selv døbt og konfirmeret i kirken.


    Fra kirkegården er der et flot vue ud over byens søanlæg, som sidste år kunne fejre 100 års jubilæum som lystanlæg - her er der holdt mange folkefester, byfester, møder og koncerter gennem årene. I søanlægget ligger Mindelunden og de blå spejderes hus. Begge dele blev opført i årene efter befrielsen som et mindesmærke over de to lokale frihedskæmpere, og spejdere, Per Sonne og Christian Ulrik Hansen, som begge faldt for tyske kugler under besættelsen.


    I den nordlige ende af byen ligger sygehuset, som i dag er en afdeling af Regionshospitalet i Aalborg, som sender operationshold til Farsø, hvor der opereres hofter, knæ og hænder i stor stil. Det gamle sygehus i Nørregade er i dag lejligheder drevet af et boligselskab.

    Byens vartegn er vandtårnet, som knejser højt i den nordøstlige del på vejen mod Aars.
     


    Vores anden afdeling af turen foregik i sydbyen, hvor vi først lagde vejen forbi stadionområdet med Dronning Ingrid Hallerne og idrætsanlæg. Her kunne den gamle efterskolelærer lige stå og nyde en flok folkeskoleelever, som spillede Ultimate - et forrygende godt spil, hvor man spiller med en frisbee. Jeg har selv haft det som et valgfag på efterskolen.
     

    Rundt om idrætsanlægget er anlagt en asfaltsti, hvor man kan gå, løbe, cykle eller rulle på rulleskøjter, og der er også en skaterbane, som bliver brugt flittigt af børn og unge.

    Vi gik gennem digterkvarteret, som er fra 1970’erne og til Søndergade, hvor man finder museet for de to forfatter Johannes V. Jensen og Thit Jensen. De var dødelige uvenner og talte ikke sammen, men i Farsø er de i dag forenet under samme tag - og det går vist fint….
     


    Lidt længere oppe af gaden ligger mit fødehjem i en høj bygning, hvor min farfar Theodor drev møbelforretning, medens han og farmor Jenny boede på førstesalen og vi boede på andensalen, mor, far og tre børn. Badeværelset var i kælderen, og nogle gange skulle badekarret lige tømmes for farfars friskfangede ål, inden vi kunne blive vasket.
     


    Overfor møbelforretningen lå Købmandsgården, som min far drev, indtil han gik ind i møbelforretningen i starten af 70’erne. Vi flyttede ind i Købmandsgården, som var et fantastisk sted at have sin barndom. I dag er bygningen væk, og der er parkeringsplads på stedet.

    Turen sluttede med lidt væske til herre og hund hjemme på terrassen på Brix Vej, og dermed sluttede også vores vesthimmerlandske odyssé, hvor vi siden januar har gennemtravet 23 byer i kommunen. Kriteriet har været, at der skulle være mere end 200 indbyggere i byerne, og det har passet for det fleste med undtagelse af Blære, som dog kom med alligevel.

    Herunder er der en oversigt med link til de byer, vi har gået i. I alt er det blevet til et sted mellem 125 og 150 kilometer med ture varierende fra 10 til 3 kilometer.

    Tak til jer, der har læst med og til alle dem, jeg har mødt, som har kommenteret på vores skriblerier.


    Per & Nemo
     
    I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested , #Fandrup, #Hvalpsund, #Østrup, #Vognsild, #Vindblæs, #Vilsted, #Aggersund, #Løgstør og Aars.

  • Tour de Vesthimmerland - Aars

    1 Kommentarer
    31-05-2023
     
    En tur rundt i kimbrernes by

    Torsdagens vandretur i det gode vejr gik til Aars, som dermed blev 22. og næstsidste etape af Tour de Vesthimmerland for herre og hund. Aars er hovedbyen i Vesthimmerlands Kommune og er med sine 8474 indbyggere mere end dobbelt så store som Løgstør, der er næststørst.
     
    Byen udviklede sig som et jernbaneknudepunkt fra den første bane kom i 1893 med flere efterfølgende frem til 1910. I 1999 kørte det sidste tog gennem byen, Stationsbygningen er revet ned, men nabobygningen, som i sin tid rummede posthus står der stadig og i dag i privat eje.

    Jeg har mange relationer til Aars - det var her jeg i årene 1975-78 gik på Vesthimmerlands Gymnasium, som jeg dimitterede fra med en matematisk-fysisk studentereksamen. I øvrigt var det tre ganske forrygende år, og jeg har været med til flere klassesammenkomster, siden det første store gensyn i 2003, hvor vi fejrede 25 års jubilæum.
     

    Jeg har set det flere gange siden, da begge mine sønner har gået der. Så jeg har været til gallafester, som var noget anderledes end de flippede tider midt i 70’erne, hvor cowboybukser og en hvid t-shirt fint kunne gå, når den store skolefest fandt sted…..

    I det hele taget er Aars en stor skoleby, som bl.a. rummer 2 folkeskoler, en specialskole, gymnasium og en stor erhvervsskole med en lang række forskellige uddannelser, bl.a. landbrugsmekanikeruddannelsen, som trækker elever fra hele landet.
     


    Tæt på gymnasiet ligger svømmehallen og friluftsbadet. Svømmehallen er snart en saga blot, da der er ved at blive bygget et helt nyt svømmecenter med 50 meter bassin ude i den vestlige del af Aars. Om friluftsbadet får lov at overleve, kan nok være tvivlsomt. Uanset de stærke følelser for friluftsbadet i Aars, kan byrådet næppe tillade sig en sådan luksus, når man bygger nyt svømmecenter og lukker skoler andre steder i kommunen. Men lad os nu se, borgerne i Aars har ry for at få ting til at ske, så jeg skal ikke aflive friluftsbadet her på bloggen.

    Overfor svømmehallen ligger Haveforeningen af 1915, som er en privat haveforening med godt 20 kolonihaver med tilhørende huse i forskellig stil. Jeg fik for et par år siden en snak med en mand, som havde en have og et hus derinde - en hyggelig snak over en øl med en mand, som jeg slet ikke kendte i forvejen. Gæstfrihed er nok kendetegnende for kolonihavefolket.
     


    Himmerlandsgade er byens centrale handelsstrøg med mange detailbutikker, omend også Aars må erkende, at konkurrencen fra de brede handelsmotorveje i cyberspace er svære at hamle op med. Der er derfor også tomme butikslokaler i Himmerlandsgade, og mange tidligere forretninger rummer i dag ejendomsmæglere, cafeer og pizzariaer. Men de forretningsdrivende i Aars står sammen og er gode til at profilere sig med aktiviteter i centrum, hvor Himmerlandsgade ofte lukkes for biler og giver plads for de mange mennesker, som møder op til aktiviteterne.
     


    Tæt på hovedstrøget ligger Aars Lystanlæg, som tidligere havde en pavillon, hvor der bl.a. var dansant søndag eftermiddag. Nu er der dansant, når den årlige Kimbrerfest løber af stabelen - den er tilbage i anlægget efter nogle år på en trøstesløs mark udenfor byen. Festen fortrak, da anlægget blev renoveret med nye legeredskaber mm. - og det skabte en del polemik. Men i dag er anlægget flot og funktionelt hele året - og man har formået at få festen tilbage og skabe den samme stemning som tidligere - man har bl.a. lavet en smart løsning, hvor bækken, som løber gennem anlægget, bliver overdækket og brugt som en slags promenade - genialt. I anlægget er der også kommet en friluftsscene og en bro med tydelig inspiration fra Den Uendelige Bro ved Aarhus.

    Aars Kirke er en stor og flot kirke fra 1200-tallet. Da Aars var blevet stationsby og begyndte at vokse, blev det nødvendigt at udvide kirken i 1921-22, hvor den også blev kalket hvid, som den er nu. Byen har desuden en evangelisk karismatisk frikirke, stiftet i 1989.
     

    Centralt i byen ligger Kimbrertorvet, som har været genstand for mange diskussioner gennem årene. Ved torvet er der opført en murstensskulptur, som er tegnet af kunstneren Per Kirkeby, der han mange værker i Aars - flere ved gymnasiet, en udstillingsbygning ved museet, et musikhus og fire store tårne ved rundkørsler ved byens indfaldsveje. Muren blev genstand for debat, da handelsstandsforeningen satte julelys på den - ramaskrig, hvor også den afdøde kunstners familie var inde over. Nu er der så kommet en meget markant “staklade” på torvet - og den tager udsynet fra hovedgaden ind mod muren, ligesom den tager noget af udsynet til den lokale kunstner Peer Poulsens gavlmaleri med bysbarnet Per Pallesen i skikkelse af Matador-figuren Tjener Boldt. Han havde lidt af et lokalt forbillede i Vagn Pedersen, som var tjener flere steder i Aars og som også var en meget kendt og elsket lokal fodbolddommer.

    Den markante bygning på Kimbrertorvet er for så vidt ikke grim, men i mine øjne virker den fejlplaceret så tæt på kunstværkerne og ikke mindst så tæt på den flotte gammel ejendom, som i sin tide rummede Giversens Bageri og senere Den Danske Bank. Debatten har raset, men nu står pavillonen til mere end 10 mio. kr. der, og så må man i Aars få det bedste ud af den. Nemo og jeg havde ikke lyst til at sidde inde i skyggen, så vi trak op til Kirketorvet, hvor vi delte en klapsammen med leverpostej og fik lidt væske i varmen.
     


    Vi nåede ikke ud til den vestlige rundkørsel, hvor Aars Avis har til huse. Her arbejdede jeg i 7 år som lokaljournalist, inden jeg i 1994 gik tilbage til lærerjobbet og fik ansættelse på efterskolen i Haverslev.

    I samme område ligger det store messecenter, hvor der holdes masser af udstillinger, koncerter, fester m.m. ligesom der er indendørs dyrskue et par gange om året. Netop nu er der tanker fremme om at opføre et hotel i tilknytning til centeret, hvis man kan finde investorer, som er med på ideen.
     


    På tilbageturen fik vi et kig op mod byens gamle vandtårn, der i dag er i privat eje. Der er store planer om et stort boligbyggeri i 3-4 etager ved tårnet, men det har naturligvis skabt bekymringer hos naboerne med et så markant byggeri lige op af et parcelhuskvarter - og på byens højeste punkt.
     
    På denne varme sommerdag holdt vi os til den centrale del af byen, hvor vi sluttede efter små to timers rundtur med indlagte pauser, så hund og herre kunne blive svalet lidt af.

    Dermed er der kun en enkelt by tilbage på vores vandrekort - nemlig min føde- og hjemby Farsø, som bliver gennemtravet en af de kommende dage.
     
    I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested , #Fandrup, #Hvalpsund, #Østrup, #Vognsild, #Vindblæs, #Vilsted, #Aggersund og #Løgstør.

  • Tour de Vesthimmerland - Løgstør

    25-05-2023
     

    Stil nu ind på de danske kanaler….

    Da jeg startede mit vesthimmerlandske vandreprojekt, skete det i Aalestrup - en af de tidligere hovedbyer i den nye kommune. Nu mangler jeg så blot de tre øvrige, Løgstør, Aars og Farsø, så er projektet nået til sin ende.

    Efter en uge i den jyske hovedstad var herre og hund atter hjemme i Vesthimmerland, hvor turen torsdag gik til Løgstør, kommunens næststørste by med 3967 indbyggere beliggende i det nordvestlige hjørne af Vesthimerland. En gammel købstad, som i de senere år har formået at brande sig under navnet “Muslingebyen”. Akkurat som Nibe fik Løgstør ret sent status som købstad, angiveligt fordi storebror i Aalborg ikke brød sig om konkurrence fra de to Limfjordsbyer mod syd.

    Den langstrakte havnefront breder sig over et par kilometer fra industriområdet i øst til lystbådehavnen og Frederik VII.’s Kanal mod vest. Midt imellem finder man kongekajen og den lille intime inderhavn ved dobbeltfyret. Ved kanalen ligger Limfjordsmuseet, og der er flere fine restauranter på havneområdet, hvor der også er kunstgallerier og et område med en hyggelig udendørs scene.
     


    Året igennem danner havneområdet rammen om en lang række begivenheder, Muslingefestival, Kanal Jazz, maritim festival, Kanal Rally med gourmetoplevelser og meget mere.
     

    Vi parkerede ved kirkegården, som ikke ligger i tilknytning til kirken, der ligger nede midt i byen. Forfatteren Johan Skjoldborg ligger begravet på kirkegården - han boede i en lang årrække i en æresbolig, som danske husmænd stillede til hans rådighed i taknemmelighed over forfatterskabet med fokus på netop husmændenes kår.

    Fra kirkegården gik vi til et villakvarter, som ligger ovenfor den gamle købstad. Der er formentlig tale om parcelhuse, som er skudt op i 60’erne og 70’erne i byens udkant og med industri lidt længere ude i periferien. Blandt de helt store industrivirksomheder er det gamle Løgstør Rør, som i dag hedder LOGSTOR og dørfabrikken Jeld-Wen, som for nogle år siden opkøbte Vest Wood, der dermed kom med i en kæmpe organisation med mere end 20.000 ansatte over hele verden.

    Fra villakvarteret gik vi til en sti, hvorfra der er en fin udsigt ned over byen. Vi gik til området omkring den gamle jernbane, hvor der i dag er supermarkeder og andre virksomheder. Hvor Løgstør Stadion i sin tid lå, er der i dag et byggemarked. Jeg spillede en enkelt sæson i Løgstør IF, hvor vi havde hjemmebane på dette stadion, som lå på gammel fjordbund. Banerne var derfor dejlig grønne og lækre i de tørre somre, men i forsæsonen og efteråret var der ganske vådt og mudret, så vidt jeg erindrer.
     

    Jernbanen fra Hobro og Viborg til Løgstør er nedlagt - det sidste tog kørte med gods fra Løgstør til Viborg i 1999. I dag er der cykel- og vandresti på strækningen, som går gennem flere af de byer, jeg har skrevet om tidligere. Stationen er tegnet af arkitekt Thomas Arboe. Der er i dag boliger i bygningen, hvor man heldigvis har beholdt det gamle skilt på stationen.

    Ved siden af stationen ligger det gamle posthus, som er tegnet af Hack Kampmann, som også er manden bag den imposante toldbygning på havnen i Aarhus, ligesom han har tegnet dele af Aarhus Teater. I en tilbygning til posthuset, Post Pagoden, er der i dag kunstgalleri.
     

    På vores tur gennem den centrale del af byen kom vi forbi den gamle biograf, som ikke længere er i drift - den blev for nogle år siden flyttet ud til det nye kultur- og idrætscenter, Lanternen. EllerS må jeg sige, at bykernen rent arkitektonisk er lidt et sammensurium af flotte gamle bygninger og nyere, knap så flotte bygninger, for at sige det mildt. Det tager lidt af købstadscharmen, som man dog finder i de små gader tættere på havnen.
     


    Et eksempel på den sære sammenblanding ser man i Jernbanegade, hvor det flotte gamle jernstøberi med tårn og takkede gavle er bygget sammen med et kedeligt brunstensrædsel, som nok er fra en gang i 1970’erne. Ellers har jeg i denne blog mest valgt at sætte fokus på de smukke bygninger, og så håbe, at de mindre smukke med tiden bliver fjernet eller forskønnet. For der er faktisk mange flotte bygninger i det gamle Løgstør.

    At det kan lade sig gøre, at forene nyt og gammelt stil, ser man ved Løgstør Kirke, som er fra 1893 med en tilbygning fra 2018, som rummer kapel og sognehus tegnet af arkitektfirmaet Krogh-Madsen i Aars.
     

    Fra byen nåede vi frem til havnen, som i store dele af året er købstadens puls med et væld af aktiviteter. Lystbådene ligger tæt i havnen og langt inde i kanalen, som fører helt til Lendrup, hvor den dog er lukket. Men der er store planer om en genåbning - et ikke helt billigt projekt.
     

    På turen tilbage gennem byen blev det tid for herre og hund til at dele en kage fra den lokale bager. Her kunne vi fra vores bænk se et blomstrende forretningsliv med slagter, tøjforretninger, et par værtshuse (det ene drevet på lokale anparter), specialbutikker og ikke mindre end 4 ejendomsmæglere, så der må være gang i hussalget i området. Uden at have belæg for det, tror jeg, at mange seniorer flytter til Løgstør, medens børnetallet her som i de fleste andre steder i kommunen er faldende…
     


    På tilbagevejen til bilen fik vi lige et glimt af Skjoldborgs hus, som i dag er i privat eje. Lige ved siden af ligger et markant byggeri med lejligheder i 4 etager. Her lå tidligere idrætshallerne i byen, men de er nu flyttet ud til Lanternen, hvor der er et væld af tilbud. Her er fodboldklubben også flyttet ud efter en mellemlanding på Frederik VII's Alle.
     

    Således mættet af kage og oplevelser drog vi hjemover og forbereder os nu til næstsidste etape, som kommer til at fore-gå i Aars.
     
    I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested , #Fandrup, #Hvalpsund, #Østrup, #Vognsild, #Vindblæs, #Vilsted og #Aggersund.

  • Tour de Vesthimmerland - Aggersund

    10-05-2023
     
    Borg, bro, bunkers og bilvrag

    Nemo og jeg markerede et lille jubilæum, da vi forleden gik i Aggersund - nummer 20 af byer, som vi gennemtraver i Vesthimmerland i foråret. Denne gang var vi geografisk ude af Vesthimmerland, da Aggersund ligger på den anden side af Limfjorden - i Han Herred. Men den lille enklave nordenfjords har traditionelt hørt til Vesthimmerland, senest i Løgstør Kommune og nu i Vesthimmerlands Kommune.

    Travemæssigt er byen en lille udfordring med få men meget lange gader - nogle uden fortov, som f.eks. Aggersborgvej, som fører ud til kirken og ringborgen vest for byen.
     



    Vi startede vores tur lige nord for broen, hvor der er en parkeringsplads med en fin udsigt over fjorden til Løgstør. Herfra begav vi os via Fjerritslevvej hen til det centrale kryds i Aggersund, som leder trafikken videre mod nord til Fjerritslev og ud af sidegader mod øst og vest til Aggersund. Byen ligger på begge sider af den meget trafikerede vej omkring broen. Lokalt hedder de to bydele Over Aggersund og Neder Aggersund.

    Vi tog turen ud af Ullerupvej - helt ud til byens idrætsanlæg, hvor der er boldbaner, legeplads og aktivitetsområde. Legepladsen, Aggersund Multiborg, er opbygget som en kopi af Aggersborg komplet med stolpehus og veje, som krydser ind fra hver sit verdenshjørne og mødes midt på pladsen, hvor der er legeredskaber og multibane.
     

    Klubhuset er et kapitel for sig, og er da også meget mere end det. Det er et meget stort hus, som foruden omklædningsrum også rummer et cafeteria og en stor festsal med scene, hvor aktørerne i Aggersund Revyen udfolder deres talenter. Klub- og aktivitetshuset er samlingsstedet i byen og her sker mange forskellige ting året rundt.

    På vejen tilbage slår vi et smut ud af den lange Aggersborgvej for lige at få et billede af byens gamle frysehus, som vist ikke har nogen funktion længere. Længere hen ad gaden ligger en privatbolig, der er udformet som et helt lille slot. Jeg har engang læst om en mand, som boede i huset, men de nærmere detaljer kan jeg ikke huske. Måske er der bloglæsere, som kan gøre mig klogere.
     


    Udenfor Aggersund ligger ringborgen Aggersborg og Aggersborg Kirke - de to ting er naturligt knyttet sammen. Den nuværende kirke kom efter ringborgen, som blev bygget i årene omkring 970 e. kr. af Harald Blåtand. Det er den største af de kendte danske ringborge, som man har flere teorier om anvendelsen af. Forsvarsværker eller udskibningssteder for vikingetogter? Fakta er, at ringborgene kun var i funktion i en kort periode. Senere blev der kongsgård på Aggersborg, og Aggersborggård ligger fortsat for bunden af ringborgen ned mod fjorden.
     

    Tilbage i Aggersund går vi først en tur i Neder Aggersund, hvor en lokal skrothandler har gjort byen mere eller mindre berygtet. Bilerne hobede sig op flere steder i byen, og der blev gjort flere forsøg på at få styr på rodet. Nu er der faldet dom, som påbyder skrothandleren at rydde op, og umiddelbart ser det ikke så slemt ud med udslidte biler i Aggersund. De står ikke rundt om i byen, men på ejerens værksted er de dog stuvet godt sammen inde på pladsen - men som skrevet, skæmmer det ikke øjnene så meget, som det vist har gjort.
     
     
     


    Vi tager en lille smut hen over broen, hvorfra vi kan se fiskere i aktion. Det er et godt sted at fange sild og hornfisk, og vi kan se såvel lystfiskere som sæler i gang med fiskeriet - lige nedenfor os, kaster en sæl sig op over vandoverfladen og vi kan se, at den har fået fangst.
     


    På begge sider af broen ligger gamle tyske Regelbau-bunkers fra besættelsens tid. Broen blev bygget som et beskæftigelsesprojekt og stod færdig i 1942. Dermed blev den et vigtigt trafikknudepunkt, som besættelsesmagten naturligt nok havde interesse i at beskytte. Man kan komme ned i nogle af bunkerne. På sydsiden er en i privat eje, og ejeren har fundet fornøjelse i at udsmykke den som en gammel middelalderborg med tårne og vippebro.
     


    Der er en lille havn her på sydsiden og lidt længere mod vest ligger en havn ved kalkværket. Ved nedkørslen til den står en mindesten over den konservative politikerJohn Christmas Møller, som under besættelsen blev den danske stemme i London. Før han kom til den engelske hovedstad, måtte han flygte fra Danmark til Sverige. Det foregik den 30. april 1942 med galeasen Argo, som sejlede kridt til Sverige. Nede i lastrummet var der bygget et rum, hvor Christmas Møller, hans kone og søn kunne skjule sig, til de var i sikkerhed. Den 14. maj holdt han sin første radiotale fra London.
     


    Og her sluttede vores tur til Aggersund - vi sluttede trods alt på Vesthimmerlands-siden. Nu mangler vi kun 3 af de store byer, Aars, Løgstør og Farsø, før vi har fuldført projektet.
     


    Næste tur bliver til Løgstør, men der går nok en uges tid, før vi får tid til det.
    I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested , #Fandrup, #Hvalpsund, #Østrup, #Vognsild, #Vindblæs og #Vilsted.

  • Tour de Vesthimmerland - Vilsted

    1 Kommentarer
    08-05-2023
     
    Sø, stenhave og skydebane

    Mandagens etape i Tour de Vesthimmerland for herre og hund blev det nittende i rækken - denne gang gik turen til Vilsted - en by med 210 indbyggere placeret lidt sydøst for Løgstør. Byen ligger, hvor Bjørnstrup Å løber ud i den nu genskabte Vilsted Sø.

    I den tidlige middelalder lå der i udkanten af Vilsted by en befæstet gård, Vilsted Slot. Gården blev i 1407 opkøbt af dronning Margrethe I, der som led i sin systematiske nedlæggelse af adelens befæstede borge lod den nedrive.
     


    Vi parkerede ved søbredden i udkanten af byen - et sted, hvor jeg tidligere har haft fornøjelsen af at se den smukke isfugl. På pladsen er der madpakkehus, toilet og en flot udsigt ud over Vilsted Sø helt til Vitskøl Kloster ovre ved Limfjordens bredder.
     


    Første fikspunkt i byen er den gamle Vilsted Åkro, som i min barndom var et legendarisk sted, hvor man kunne spise stegte ål. Kroen er vist ikke i drift som sådan, men jeg mener at have læst, at der udlejes ferielejligheder på adressen.

    Bag kroen ligger det gamle frysehus, som så småt begynder at forfalde.
     


    Vi drejede ud af vejen mod Vindblæs, hvor vi passerede den gamle købmandsforretning, som i sandhed har set bedre dage - forfalden må være det rette ord. En fotoven forsøgte sig vist med at drive forretningen for år tilbage, men det blev ikke nogen succes. Til gengæld er han en rigtig god natur- og alt mulig andet fotograf.
     


    Byen har også haft en brugsforening, og i hovedgaden kan et kakkelklædt hus minde om noget, der engang har været slagterforretning.

    Ved siden af købmandsforretningen ligger Vilsted Skytteforening, hvor jeg kom i mine drengeår, da jeg var medlem af skytteforeningen i Farsø. I huset er der 15-meter baner, og jeg har læst, at klubben har succes med at tilbyde skydning for skoleelever, som kan deltage i stævner mod andre skoler. Det er en noget anderledes form for skoleskydning end den, der oftere og oftere praktiseres i USA!
     


    Vi gik bag om kirken og forbi Vilsted Friskole, som er en gammel en af slagsen. Den blev stiftet i 1963, da den lokale folkeskole blev lagt sammen med Vindblæs og flyttet væk fra Vilsted. Det er en friskoles kår, at elevtallet svinger, men netop nu er skolen i god gænge - de seneste tal på friskolens hjemmeside melder om 122 elever og 15 ansatte på skolen, hvor der også er medborgerhus - “Byens hus”.
     

    Vilsted Kirke er en traditionel kvaderstenskirke med et nyere våbenhus i rokokostil og et særpræget slankt tårn. Udenfor våbenhuset samt i tårnets murværk ses gravsten, der tidligere har ligget i kirkens gulv, og i sydmuren ses to kvadre med hver sin skaktavle. Vest for hovedindgangen, er det middelalderlige tingsted markeret.
     


    Vi tog turen lidt ud af byen i retning mod Ranum - det var her ved byskiltet, jeg havde vendepunkt på mine løbeture, da jeg boede på det gamle kollegium i Ranum.
     


    Udenfor byen ligger det gamle stadion med klubhus, tennisbaner, legeplads og shelters. Tennisbanerne er ikke i brug længere, men græsset på fodboldbanen var trimmet og slået. Der er ikke fodbold på programmet i Vilsted IF længere. Jeg spillede en enkelt kamp her på banen, da jeg i sin tid spillede en enkelt sæson i IK Vest, som er en fusionsklub mellem Ranum og Overlade. Idrætsforeningen har til gengæld gymnastik, badminton, cykling, kajak, linedance og hundetræning blandt sine aktiviteter.

    Langs stien tager vi turen tilbage mod byen. Vi kommer forbi det gamle voldsted, hvor Vilsted Slot engang lå.
     


    Inde i byen kommer vi til Stenhaven - en have med sin helt egen historie. Den blev oprindelig skabt af Jens Christian Grønning Simonsen i haven ved hans hus på Vilstedvej. Efter stenkunstnerens død stod skulpturparken og forfaldt, men for en halv snes år siden overtog Vilsted Borgerforening samlingen i forbindelse med, at Simonsens hus blev solgt. En gruppe borgere satte sig for at restaurere de mange værker, og en del af dem er nu udstillet ikke langt fra deres oprindelige plads. Her er bl.a. en model af Vitskøl Klosterkirke, som den kunne have set ud, hvis den var blevet bygget færdig. Der er også stenmodeller af Frihedsstøtten og af en flok mænd samlet på Tingstedet.
     


    Ved genindvielsen af stenparken overrakte et barnebarn til kunstneren en gæstebog fra den oprindelige have. Her fremgår det, at prinsesserne Margrethe og Benedicte besøgte stedet i 1946. Mandag var det så vandrebloggens ydmyge forfatter og springeren Nemo, som var på visit i stenhaven.

    Vi slutter vores tur ved bredden af Vilsted Sø, som blev genskabt i 2006. Den blev oprindelig afvandet i 1869, men efterhånden var der ikke meget brug for jorden til landbrugsformål, så den 26. august 2006 kunne daværende miljøminister Connie Hedegaard, amtsborgmester Orla Hav og borgmester Jens Lauritzen indvi den genskabte sø, som i dag rummer et rigt og varieret fugleliv - heriblandt et ynglende havørnepar.

    Næste by på touren bliver Aggersund.
     
    I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested , #Fandrup, #Hvalpsund, #Østrup, #Vognsild og #Vindblæs

  • Tour de Vesthimmerland - Vindblæs

    01-05-2023
     
    Kloge koner, fredshus og gammel mølle

    Mandagens tur på Tour de Vesthimmerland for herre og hund, etape nummer 18, gik til den gamle stationsby Vindblæs, som i 2022 havde 218 indbyggere. Byen ligger 8 kilometer sydøst for Løgstør tæt på landevejen mellem Aggersund og Hobro.

    Det oprindelige Vindblæs ligger vest for stationsbyen, hvor også Vindblæs Kirke ligger. I samme område ligger Toppedalskolen, som er en slags centralskole for Vilsted, Vindblæs og Salling.
     


    Vi parkerede ved siden af den gamle station, hvor der er en lille legeplads og et madpakkehus. Stationen ligger op ad Himmerlandsstien, som løber på den gamle banestrækning fra Løgstør til Løgstrup lidt uden for Viborg. Som de fleste andre gamle stationer er den i dag i brug som beboelse, men den står der stadig med de originale tilbygninger, og lur mig, om ikke det også er et gammel bomhus, der ligger lidt længere henne, hvor stien krydser hovedgaden i Vindblæs.
     


    Et par infotavler fortæller om byens historie, og her kan man bl.a. se et kort, der viser hvor mange forretninger og virksomheder, der tidligere var i byen, hvor der i dag vist kun er Ostemanden fra Vindblæs tilbage. Han holder til lige overfor stationen og lige ved siden af et grønt område, hvor der tidligere lå en kro, som var kendt for sine baller. Kroen brændte i 2002 og blev efterfølgende revet ned.
     


    Hovedgaden, Vildstedvej, er den helt centrale vej i byen, hvor der kun er et par små sideveje til den ellers langstrakte by, som går fra øst mod vest.

    Vi tog først turen østud, hvor der i udkanten af byen ligger en DLG-afdeling. Vi vendte ved byskiltet og kom tilbage til den centrale del, hvor byens busholdeplads ligger lige der, hvor Vindblæs Boldklub i sin tid havde klubhus - vistnok i det gamle forsamlingshus. Fra klubhuset skulle man over vejen for at komme til fodboldbanerne, som lokalt gik under navnet Kalhur Park, medens de lokale boldhelte stadig benævnes “Kalvene”. Hvor de navne kommer fra ved jeg ikke, men holdet er i år rykket op i serie 3, hvor de i den forløbne weekend spillede 2-2 mod Farsø-Ullits IK. Det skete på klubbens nye anlæg og det nye Kalhur Park ved skolen vest for byen.
     


    Den gamle fodboldbane ligger der stadig, men er ikke i brug. Og så er den ellers omgivet af solceller til alle sider.
     


    Ved busstoppestedet fandt vi også noget så sjældent som en rød postkasse - den model, som den hedengangne socialist Louis Pio udviklede sidst i 1800-tallet - med et system, hvor man let kunne tømme postkassen ud af bunden. Den gode Pio var med til at grundlægge Socialdemokratiet, men var også en torn i øjet på regeringen og politiet, som til sidst endte med af få ham sendt til USA - det var bedre end at gøre ham til martyr hjemme i Danmark, vurderede man vist. Vi fandt det passende at sende den tids "Røde" en tanke her på den 1. maj...
     


    På den anden side af vejen lidt længere fremme ligger den gamle baptistkirke. Baptistkirken i Vindblæs blev opført i 1899 og solgt til borgerforeningen for 50.000 kroner omkring 2002-2003, da menigheden i Vindblæs blev lagt sammen med menigheden i Nibe. Efterfølgende har borgerforeningen videresolgt kirken til en privat ejer, der har ombygget kirken til privatbolig.

    Vi travede vest ud af byen, hvor vi kom til byens eneste villakvarter, som ser ud til at have rod i 70-80’erne. Herfra fører en sti ud forbi Fredens Hus og op gennem en skov til Vindblæs Mølle, som ligger tæt på kirken.
     


    Fredens Hus har sin helt egen historie. Her boede huleboeren Kristen Nielsen, også kaldet Hornum. Han var en særling, som byens børn yndede at drille. Men han byggede Fredens Hus og formåede at få højskolefolk og andre til at komme og tale i Vindblæs. Og så udviklede Kristen Nielsen efter sigende gaggede gangarter ca 100 år før Monthy Python og John Cleese lavede deres herlige sketch.

    Fra Fredens Hus fører en sti op gennem en skov og ned gennem en gammel grusgrav, inden man ender ude ved Vindblæs Mølle.
     


    Vindblæs Mølle blev opført i 1873 og var i drift indtil 1961. Sidst i 1960'erne stod kun en ruin tilbage, men lokale ildsjæle fik møllen restaureret i starten af 1970'erne, og den står i dag flot med møllevinger og træspån på siderne. Fra møllen er der en flot udsigt over det vesthimmerlandske landskab.
     


    Kirken er en typisk romansk kirke fra 11-1200 tallet. På kirkegården finder man en mindesten over de kloge koner fra Vindblæs. De kloge koner var kendt viden om i Himmerland. Det startede omkring begyndelsen af 1800-tallet, hvor enken Maren Haaning begyndte at få besøg af folk, som hun hjalp med forskellige lidelser via opskrifter, hvor hun udskrev recepter, der kunne kurere folk. Senere overtog en datter gesjæften, og den tredje og sidste i dynastiet var en niece til denne. Alle de kloge koner hed i øvrigt Maren Haaning, og de slap gentagne gange ud af beskyldninger om kvaksalveri.
     


    Fra kirkegården er der udsigt mod sydøst til Toppedalskolen, som er den eneste landsbyskole, der lige netop har klaret sig fri af kommunens sparekatalog. Det skyldes måske, at byrådet satte et byggeri til mere end 30 millioner kroner i gang igen kort før jul, efter at det var gået i stå, da det oprindelige byggefirma gik konkurs kort efter, at man var startet på projektet. Samtidig ligger skolen dog også over de minimumskrav i forhold til elevtal, som man har stillet fra politisk hold. Det skyldes formentlig, at den dækker et stort opland.
     


    Turen ud til møllen betød, at dagens etape kom op på godt 4 kilometer, og så valgte vi at udskyde Vilsted til en anden dag for i stedet at tage ud til søen og kigge på havørnene, som sidder ved reden og vogter deres unger.

    Men næste gang, vi skal af sted, gælder det en tur i Vilsted by, hvor vi håber at få et gensyn med den smukke isfugl, som holder til ved åen.
     
    I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested , #Fandrup, #Hvalpsund, #Østrup og #Vognsild.

  • Tour de Vesthimmerland - Vognsild

    1 Kommentarer
    27-04-2023
     
    Landsbyen ved Korren

    Da vi mandag var ude at gå i Østrup, fortsatte vi til Vognsild, som så blev 17. etape på vores Tour de Vesthimmerland for herre og hund.

    I 2022 var der registreret 240 indbyggere i Vognsild, som ikke er en stationsby, men derimod en gammel landsby, som er vokset op med gårde omkring en sø, der nok nærmest har fungeret som et gadekær. Udflytningen af gårde kom forholdsvis sent til Vognsild, hvor gårdene først for alvor begyndte at flytte ud efter 1840’erne - fortrinsvis mod nord. Der er 6 kilometer til Farsø mod vest og 4 kilometer til Østrup mod øst. Midt mellem Vognsild og Østrup ligger Vestrup med centralskole for de to byer.
     

    Udgangspunktet for traveturen i Vognsild blev kirken højt oppe på bakken i den nordlige del af byen. Herfra er der en fin udsigt specielt mod syd. Ordensreglerne for kirkegården forbyder hunde, så vi gik udenom og ned af Morumvej, hvor vi kom forbi det gamle forsamlingshus. Her mindes jeg nogle ungdomsgilder, som min storesøster, der er tre år ældre end mig, var med til. Jeg var vist derude med mine forældre, måske for at bringe eller afhente. I dag er der privat beboelse på stedet. Længere nede af vejen ligger en bygning, som tidligere rummede en filial af Sparekassen i Farsø - senere kom der et landmålerfirma på adressen, og i dag ser det ud til, at bygningen bruges til beboelse.
     

    Via Smedevej kom vi til byens “Naturrum”, som er en hyggelig lille plads med madpakkehus, legeplads og grønt område ved søen. En infotavle fortæller, at søen i daglig tale kaldes “Korren”, og at den har en vigtig del i byens historie. Den har fungeret som branddam, vandingssted og tumleplads for byens børn sommer og vinter. Omkring 1950 blev vandstanden reguleret til det nuværende niveau. Mit bysbarn Johannes (V. Jensen) har skrevet om Korren i Himmerlandshistorien “Vejviseren”: “Ved Vognsild lå der et gadekær med livligt grønne bredder, hvor gæs stod på græs. Her var en pige blevet dræbt af lynet, da hun i et tordenvejr ville hente gæssene hjem. Hun fik en tanke idet vi passerede forbi.”
     

    Området ved Korren blev i sin tid skænket til byen af Elly og Sigurd Hansen. Sigurd var byens store historiefortæller og fik på et tidspunkt en Carnegie-medalje for at have reddet Røgter-Trine fra druknedøden i Korren.
    Det er den tidligere borgmester i Aars Kommune, Per Nørgaard, som har skrevet teksten til infotavlen - han boede og drev landbrug kun et stenkast fra søen.

    Fra det smukke lille anlæg gik vi ud på den ret befærdede Svoldrupvej, indtil vi nåede Søvej, som leder bagom søen og tilbage til Morumvej. En sidevej til Morumvej hedder Høvejen og her ligger de nyeste parcelhuse, som formentlig er fra 1970’erne og frem til i dag. Der er yderligere to sideveje til Høvejen, nemlig Bakkedraget og Langagervej, hvor de nyeste huse er bygget.

    Vi slutter lige overfor kirken, hvor der ligger et gammelt transformatortårn, som er indrettet til udsigtstårn - det ser dog ikke ud til at blive holdt ved lige, da jeg måtte træde over gamle grene og andet på vej op af trappen for at nyde udsigten over det regnfulde landskab denne aprilmandag.
     
     
     
    Bag transformatortårnet ligger Vognsild Idræts- og Boldklubs anlæg med klubhus og fodboldbaner. Jeg tror mest banerne bruges af byens legendariske kroketspillere, som har hjemført flere landsmesterskaber i det ædle spil til landsbyen. Ellers bruges klubhuset også til møder og fester.

    Byens hjemmesider rummer forskellig info, og ifølge den er der fortsat gang i håndbold og fodbold i VØ91. Der er desuden også en volleyballafdeling i Vognsild Idræts- og Boldklub, som naturligvis bruger minihallen i Vestrup til den aktivitet.

    Vi sluttede turen på kirkens parkeringsplads og tog vejen bagom, Overvejen, mod Farsø. Herfra er der en fin udsigt mod Farsø i vest, vindmøllerne i Svoldrup Kær og mod det store naturgasanlæg på Holmevej i nord.
     

    Næste etape af vores tur kommer nok til at foregå på samme måde med en dobbelttur til Vindblæs og Vilsted.
     
    I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested , #Fandrup, #Hvalpsund og #Østrup.

  • Tour de Vesthimmerland - Østrup

    3 Kommentarer
    24-04-2023
     

    Boksning og handel

    Det sommerlige vejr havde for en stund forladt os, da herre og hund mandag formiddag satte kursen østover - målet for etape nummer 16 i Tour de Vesthimmerland var Østrup. En tidligere stationsby små 10 kilometer vest for Farsø og med et indbyggertal i 2022 på 249.

    Østrup er en klassisk stationsby, som opstod omkring jernbanen fra Viborg til Løgstør, som blev indviet i 1893. Omkring stationen voksede byen op med boliger, forretninger, mejeri, kro og en række håndværksvirksomheder. I dag er der ikke nogen forretninger tilbage i byen, men til gengæld er der stadig en håndfuld virksomheder indenfor biler, VVS, stål, tømrervirksomhed og transport.

    Der har været skole i byen, men midt i 60’erne blev den flyttet ud til Vestrup, som er en centralskole midt mellem byerne Vognsild og Østrup. Skolen er i dag i det sparekatalog, som politikerne i Vesthimmerlands Kommune skal tage stilling til inden sommerferien. Der er heller ikke nogen kirke i Østrup, som hører under Vognsild Kirke.

    Udgangspunktet for dagens tur var “Naturrummet” på banearealet ved den gamle station, som i dag er privat beboelse. På området er der madpakkehus, legeplads, blomsterbede og shelters, der er indrettet i noget, der har form som gamle togvogne, komplet med et gammelt lokomotiv foran. Flot og funktionelt til både overnatning, læ og leg.
     


    Vi gik lidt langs den gamle jernbane, som i dag er udlagt til cykel-, vandre- og ridesti - Himmerlandsstien, der kan følges fra Løgstrup i syd til Løgstør i nord. Overfor stationen ligger det gamle mejeri, “Valkyrien”, og på samme strøg lå også Østrup Kro, som i dag er revet ned. Da jeg i slutfirserne arbejdede som lokaljournalist husker jeg, at der var nogle som forsøge at genoplive det gamle balsted med musikarrangementer - men det holdt vist ikke længe og bygningen var også mere end kondemneringsmoden…
     


    På hovedgaden slog vi først et smut mod øst, hvor vi fra byskiltet kunne se ud til den ejendom, hvor min hustrus fødehjem lå. Det er i dag revet ned og erstattet af et nyt hus.

    Tilbage på hovedgaden kom vi til det centrale vejkryds i byen, hvor Nørregade og Østergade mødes. Her lå tidligere en købmandsforretning - i øvrigt bokseren Gert Bo Jakobsens barndomshjem - han blev som professionel både Europa- og Verdensmester.
     


    En anden person, har også gjort Østrup kendt - dog for noget knap så positivt. Handelsmanden Jens “Låsby” Svendsen kom fra Østrup, og han satte et ikke særlig kønt præg på byen, da han opkøbte og udlejede boliger i Østrup. Han overtog bl.a. også den gamle brugs, hvor man kunne købe fra den blandede landhandel, som Svendsen drev - tæpper og træsko var vist blandt de populære varer. Som så mange andre af hans huse, blev brugsen ikke holdt ved lige, og den er i dag fjernet fra jordens overflade.

    Vi tog en afstikker til omfartsvejen, som fører fra Farsø til St- Binderup og hovedvej A13. På den anden side af vejen ligger det gamle plejehjem Grønhøj, der senest har været beboet af uledsagede flygtningebørn. Jeg tror ikke stedet har den funktion længere, så måske skal det igen bruges til vandrehjem, som det var den oprindelige plan med det.
     


    Tilbage i byen slog vi vejen forbi sportspladsen, hvor Østrup IF har klubhus lige ved siden af medborgerhuset, som er indrettet i lokaler, der tidligere var hjemsted for KT-klubben - en klub for radioamatører, som man ofte så i gadebilledet, når de kørte rundt i deres biler med kæmpemæssige antenner. Mon ikke den moderne teknologi har udkonkurreret den form for radiokommunikation. Foruden fodboldbaner er her legeplads, petanquebane og multibane.
     


    Østrup IF har siden 1991 været i samarbejde med naboklubben i Vognsild under navnet VØ91, som har tilbudt håndbold og fodbold. Hvor meget aktivitet der er indenfor disse idrætsgrene, er jeg meget i tvivl om, der dukker ikke hold op, når man søger på forbundenes sider. Til gengæld er der gang i Østrup Gymnastikforening, som har gang i sine aktiviteter i Vestrup Minihal ved skolen, hvor jeg også har en fornemmelse af, at idrætsforeningen tilbyder badminton.

    Vi går igennem Nygade, som er Østrups “nybyggerkvarter” med parcelhuse fra 1970’erne og frem til i dag. Vi ender igen på hovedgaden, hvorfra vi returnerer til Naturrummet, hvor det er tid til at nyde den medbragte mad - i dag “smørselv” med hønsesalat, som herrer og hund deler broderligt.
     


    Hjemvejen gik over Vognsild, hvor vi fortsatte vores gåtur for at få de daglige 7 kilometer i fødder og poter. Mere om det i næste blog.
     
    I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested , #Fandrup og #Hvalpsund.

  • Tour de Vesthimmerland - Hvalpsund

    18-04-2023

    Færgebyen med egen urskov og rådyr på boldbanen...

    Hvalpsund var målet, da jeg sammen med Nemo satte kursen sydvest ud af Farsø til den 15. etape på vores Tour de Vesthimmerland for herre og hund.

    Der bor omkring 640 sjæle i Hvalpsund, som altid har været en populær sommerhusby med flere sommerhusområder omkring byen i Illeris og på Lounshalvøen. Gennem de seneste år har jeg en fornemmelse af, at der er kommet flere fastboende i sommerhusene, hvilket er en mulighed for pensionister. Derimod har det ikke været en by med mange børnefamilier i nyere tid, hvor skolen måtte lukke i 2011 - der er vist heller ikke gang i fodbolden og håndbolden længere, men gymnastik og badminton er stadig på programmet i færgebyen, hvor der også er gang i masser af vandsportsaktiviteter.

    Sundet og færgefarten har været omdrejningspunktet i byen. Den første kongelige tilladelse til færgedrift stammer fra 1532, og den kongeligt privilegerede færgekro ligger stadig i byen og er i god drift - i dag er det dog Vesthimmerlands og Skive Kommuner og ikke kroen, som står for færgen.

    Jernbanen kom til byen i 1910, og færgen blev også en jernbanefærge, selv om der kun var få meter spor på den anden side af sundet, hvor der i dag ligger et gammelt pakhus, som fortæller om færgeriets historie.

    Vi parkerede midt i byen - lige overfor Brugsen ved den gamle sparekasse, hvor der i dag er genbrugsbutik. Vi fulgte hovedgaden ud af byen mod Farsø - lige uden for byen ligger Hvalpsund Golfklub, som er en meget smukt beliggende bane, og ret populær. Der er også en god restaurant i klubhuset - et af mange spisesteder i byen, hvor man kan få alt fra gourmetmad til hotdogs.
     


    Fra golfbanen er der en smuk udsigt ud over den genskabte Louns Sø med Louns Kirke i baggrunden. Kirken er også kirke og kirkegård for Hvalpsund, som dog har sognehus i byen.
     


    Via en lille grusvej, Frøsang, kom vi bagom til det tidligere kommunale plejehjem, som i dag er et veldrevet friplejehjem. Vi drejede ud af byen ved plejehjemmet og kom til det gamle stadion og Hvalpsund Hallen. Hallen er opført af de lokale borgere med udgangspunkt i borgerlån, og foruden aktivitet i hallen er det mit indtryk, at hallens cafeteria også bruges flittigt til fester og lignende. Fodboldklubbens klubhus er motionscenter, medens der ikke er meget idrætsaktivitet på fodboldbanen længere. Den ligger nærmest brak og blev brugt af en flok rådyr til græsning, da Nemo og jeg kiggede forbi.
     


    Lidt længere ude på vejen mod Hessel ligger den gamle skole, som blev nedlagt i 2011. Siden er den blevet brugt til undervisning og aktivitet for flygtninge, men den er i dag i privat eje og er ved at blive omdannet til et sted, hvor man kan leje festlokaler.

    På vej tilbage mod byen kom vi forbi et skilt, som reklamerede med "Gammel dansk urskov" - og jo der var både ure og Gammel Dansk inde i skoven, hvor muntre sjæle har udsmykket en sti med et væld af gamle ure, lige fra skibsure over vægure til vækkeure og armbåndsure. Et fint sted at besøge for en familie eller bare folk med lidt humoristisk sans.
     


    Vi passerede vejkrydset midt i byen, hvor man bl.a. finder det lokale, nygenåbnede værtshus Lord Nelson - i daglig tale "Lorden", hvilket Nemo tog bogstavelig og lagde en klat, som den ansvarlige hundeejer naturligvis samlede op i en pose…
     


    Vi kom ned til lystbådehavnen, hvor der er livlig aktivitet med at sætte både i vandet for tiden. Der er også masser af aktivitet oppe på land, hvor den gamle Marina har langet det sidste stykke kalvekød med tilbehør over disken. Nu væltes bygningerne for at give plads til nye og attraktive boliger. Der er allerede opført nogle, som en boligforening står for, medens det er en privat entreprenør, som har købt Marinagrunden.
     

    En sti fører fra havnen op til centrum, hvor vi holder pause i det gode vejr ved borde- bænkesættet foran genbrugsbutikken, som også er venlige at give lidt vand til Nemo, som igen igen formår at vælte sin vandskål i sin iver efter at se, hvad dens herre og mester har med af lækkerier til deling denne gang - det var en snegl fra bageren.

    Efter pausen gik turen til færgehavnen og fiskerihavnen. Her er der iskiosk, røgeri, færgekro og en lille restaurant samlet på et lille område, hvor der også er en populær legeplads og en helt ny velfærdsbygning.

    Færgehavnen besejles af det gode skib Mary, som hver halve time pendler mellem Himmerland og Sundsøre.

    Fiskerihavnen bruges bl.a. af muslingefiskere, som har deciderede muslingefarme ude i sundet. På havnen er der også en virksomhed, som fremstiller net.
     


    Bag havnen ligger den gamle remise fra jernbanens tid - den er i dag busgarage, medens endestationen: Hvalpsund Station er privat beboelse. Et lille logihus rummer i dag et minimuseum med ting fra jernbanens historie - udenfor står en jernbanevogn på skinner - vognen er dog ikke fra den oprindelige bane, men udlånt fra Mariager-Handest Veteranjernbane.
     


    Der er bevaret godt en kilometer af den gamle jernbane nord for byen, hvor de går fra campingpladsen gennem sommerhusområdet ved Illerisøre.

    Det gode vejr betyder også, at vi møder flere mennesker på vores tur, bl.a. posten, som vi før har mødt og som følger med i vores beretninger fra de vesthimmerlandske byer - det gør et par golfspillere, som aflutter deres runde med en hotdog ved Færgekiosken også, så det bliver til en hyggelig snak om de lokale ting.

    Triptælleren rundede de 7 kilometer på vores tur, hvor herren faktisk var mere træt end hunden, da vi var midtvejs…Og det er en hund, som for mindre end 14 dage siden var tæt på at blive aflivet, men den gamle springer har fået nyt liv, må man sige.

    Næste stop bliver nok Østrup - byen hvor jeg fandt min hustru!
     
    I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested og #Fandrup.

  • Tour de Vesthimmerland - Fandrup

    11-04-2023

    Krudthus og kassettebånd...

    Påsken er forbi, og det blev i dag tid til vores 14. by. Det blev Fandrup, og da den ikke er så stor, passede det fint til en hund på skånekost efter at den har været syg i påsken.
     


    Fandrup er en lille by 3 kilometer vest for Farsø. Byen havde i 2019 204 indbyggere, men har siden da ligget under de 200, som skal til, før det statistisk set er en by. Fandrup er et produkt af udskiftningen i landbruget, siden udviklede den sig omkring stationen, som kom da Aalborg-Aars jernbanen blev forlænget til Hvalpsund. Den gamle station ligger stadig i byen og er i dag privatbolig. Desuden er der et lille stykke af det gamle banetracé vest ud af byen. Det er i dag en lille natursti med forbindelse til den gamle idrætsplads bag den gamle skole, hvor der i dag er legeplads, bålplads og madpakkehus. Det sidste krøb vi i ly i, da det satte ind med et voldsomt regnvejr, netop som vi var begyndt på vores gåtur.
     


    I Fandrup etablerede A. P. Ebbesø sig i 1910 som selvstændig håndværker, samme år som jernbanen kom til byen. Det udviklede sig sidenhen til en købmandsforretning og en tømmerhandel - først i Fandrup og senere i Farsø, hvor sønnen Berg Ebbesø drev tømmerhandelen, medens A. P. skulle tage sig af købmandsgården ved siden af. Det var han efter eget udsagn ikke så egnet til, men han havde gode folk til at hjælpe sig, bl.a. min far, som siden overtog købmandsforretningen - det blev mit lykkelige barndomshjem.

    Ebbesøs Tømmerhandel er siden blevet til XL, men her i huset kan vi stadig finde på at sige, “vi skal lige ned til Ebbesø og hente noget”…
     


    I Fandrup vidner vejnavnet Ebbesøvej om, hvor det hele startede. Man kan på hjemmesiden for Lokalhistorisk Forening for Farsø og Omegn læse A. P. Ebbeøs erindringer, bl.a. om da han byggede den kongelige jagtgård i Trend.

    I den nordlige ende af byen ligger “Krudthuset” i dag et forsamlingshus, men tidligere et hus, som blev brugt af den lokale hjemmeværnsgruppe - deraf navnet.
     


    Fandrup havde sin egen Brugsforening til en gang op i 70’erne, men med de store supermarkeders ankomst og nærheden til Farsø med mange indkøbsmuligheder, forsvandt såvel brugs, købmænd og bager fra Fandrup. I dag er det virksomheden TEWA, som holder til i de gamle brugs - firmaet startede med produktion af kassettebånd, bl.a. havde man Jodle Birge i stalden sammen med syngende klovbeskærere, poste og malkepiger. Ikke lige navne fra den etablerede kunstnerskare - men her fik de chancen, og nogle, som Jodle Birge, greb den og fik stor succes. Jodle Birge solgte mere end 2 mio CD’er og kassettebånd i sin karriere. Da han indspillede for TEWA hed hans gruppe Tewana.
     


    Man kan stadig få lavet kassettebånd i Fandrup, hvor der også laves CD’er, DVD’er, Blue Ray og forskellige former for grafisk arbejde. Faktisk er der stadig bands, som synes det er det eneste rigtige, at få lavet et demobånd, og så er TEWA de rette til at lave en produktion i et begrænset oplag.

    I 2017 udgav Tørfisk som en gimmick deres album “Vi ligger vandret” på et kassettebånd, produceret hos TEWA i Fandrup. Gruppen mente, at deres publikum var i en aldersgruppe, som nok stadig havde sådan en afspiller stående… Det har jeg også - et par stykker endda.

    Der er ikke nogen kirke i Fandrup, som hører under Farsø Sogn. Det er mange år siden, at der har været skole i byen, som i mange år hørte under Strandby skoledistrikt. I dag hører byen under Farsø skoledistrikt.

    På vores vej gennem byen gik vi på de tre parallelle veje: Borgergade, som er byens hovedgade, Ebbesøvej og Snedkermarken. Der ligger flere flotte og velholdte huse i byen - huse, som enhver ejendomsmægler ville kalde patriciervillaer, hvis de lå i en lidt større by.
     

    På et af husene så vi et lille skilt, som vidner om, at man også har inkarnerede fans af tohjulede køretøjer i Fandrup - MC Oliepletten har klubhus i byen.
     
    På byens opslagstavle kunne vi læse, at det emne, der er oppe i tiden er muligheden for at blive tilsluttet fjernvarmen i Farsø. Det er noget, der skal tages beslutning om i nærmeste fremtid, og det kræver et vist antal, som melder sig, før projektet kan realiseres - i øvrigt med en linje videre til Ullits.

    Det blev en hyggelig og nostalgisk rundtur i Fandrup, og nå håber jeg, at hunden kommer så meget til kræfter igen, at vi snart kan trave en tur i Hvalpsund.
     
    I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, Ranum, Blære, Vegger, Haubro, Fjelsø og Simested.

1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44   45   46   47   48   49   50   51   52   53   54   55   56   >  

 
 
Per Lyngby