Nu har jeg her på bloggen med jævne mellemrum beklaget, at man i Farsø Kommune var alt for hurtige til at lade flotte gamle bygninger nedrive. Eksempelvis den gamle jernbanestation og præstegården.
Og det var tæt på endnu en bommert af slagsen, da man ville nedrive et lille jernbanehus i Hvalpsund. Så langt kom det ikke. I stedet overgav kommunen huset til den lokale borgerforening.
Det lille jerbaneklenodie i form af et “logihus”, som jernbanens personel brugte til overnatning, er nu ved at blive indrettet til museum. Udenfor huset er der lagt få meter skinner, hvor der er opstillet en gammel godsvogn, så miljøet omkring huset er helt rigtigt. Her i Hvalpsund er den gamle station bevaret - den ligge kun et stenkast fra logihuset, og lidt længere henne ligger den gamle remise.
Hvor er det rart, at man ikke alle steder har revet ned efter jernbaneepokens afslutning. Faktisk er stationen i Farsø den eneste som er væk af de stationer, som blev anlagt mellem Aars og Hvalpsund!
Praktisk taget indtil det sidste tog var kørt i 1969 overnattede lokomotivpersonalet i Hvalpsund hver nat i logihuset.
Sammen med huset fik borgerforeningen de 25.000 kr. som nedrivningen ville have kostet. Siden har foreningen søgt i alt 235.000 kr. hjem fra en række fonde til at sætte huset i stand for - der skal bl.a. laves nye døre og vinduer som nøjagtige kopier af de originale vinduer og døre.
Denne størrelse er fotograferet i min græsplæne her i formiddags, hvor den indfandt sig sammen med et par tusinde familiemedlemmer.
De er bestemt ikke inviteret af mig disse gåsebiller, som sværmer i græshøjde og forsøger at lægge deres æg. I første omgang sker der ikke noget, men i sensommeren og det tidlige efterår, kan man se konsekvenserne, når billens afkom i form af små larver smæsker løs på rødderne under min græsplæne. Resultatet er store døde pletter, hvor man bare kan rulle græsset af!
I fjor havde vi et mindre angreb, som efterlod en død plet på plænen. Og nu er de her så igen - disse glinsende bæster.
Men vi har erklæret dem krig, har vi. I første omgang blev vandkanonerne kørt i stilling i form af haveslangen, og efterfølgende har vi sat foliebakker med vand ud på plænen. Så kan billerne svømme lidt, inden fuglene forhåbentlig gør en endelse på deres velfortjente lidelser. For fuglene er vores bedste forbundsfæller i denne krig - får de først øje på dette store tag selv bord, så kan de klare en stor del af arbejdet.
Her til eftermiddag er der knap så mange biller i plænen - men det lokale gåsebillehjemmeværn er i højeste beredskab og klar til at rykke i felten, når alarmen går.
Gennem årene har der været afholdt en del erhvervsudstillinger i Farsø. Jeg kan selv huske nogle af dem fra, da jeg var dreng i midten af 1960'erne.
Den første store udstilling i byen fandt dog sted længe før min tid. I 1937 blev der arrangeret en udstilling, som trak 30.000 gæster i de 10 dage, den varede. Man opførte endda en udstillingshal specielt til formålet - en hal på 45 gange 13 meter, hvilket må have imponeret mange på egnen dengang. Desværre fandt man ikke anvendelse for hallen til andet formål, og den blev efterfølgende revet ned. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilke muligheder det lokale idrætsliv kunne have haft, hvis man havde brugt den store hal til sådanne formål!
Måske var nedrivningen bare et forvarsel om, hvad man senere hen formastede sig til at rive ned af smukke bygninger i byen....
Man kan læse mere på Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside, hvor jeg har lagt en lidt længere beretning om de lokale erhvervsudstillinger.
Nu er det jo ikke min hjemmeside, som uddeler nogen Thit Pris, men da siden jo er inspireret af gode gamle Thit Jensen, er det vel på sin plads, at vide, hvem der i år har modtaget Lions Club Thit Jensens pris.
Prisen, som uddeles til en eller flere kvinder i lokalområdet, der har gjort en særlig indsats for området, gik denne gang til kvinderne bag Galleri 14 i Nørregade. Et kunstgalleri, som drives af en række lokale kunstnere, som udover at vise egne værker også lukker amatørkunstnere ind til gæsteudstillinger med jævne mellemrum. Galleriet er indrettet i de lokaler, hvor Rabøl tidligere havde boghandel og hvor der endnu tidligere har været møbelsnedkeri- og ligkistemagasin og før endnu ølbryggeri....
Det var Laila Eskedahl, som modtog prisen, der blev uddelt i forbindelse med et motionsarrangement for kvinder, som de lokale Lions-piger står som arrangør af. Overskuddet fra arrangementet går til sorgarbejde for børn.
Pladerne i min samling er fortrinsvis LP-plader - 33'ere - der som navnet antyder skal afspilles med 33 omdrejninger i minuttet. Desuden har jeg en del singler, også kaldet 45'ere.
For kuriositetens skyld har jeg også anskaffet mig et par 78'ere, som er de gamle lakplader, der blev spillet i mine forældres barndom. Det særegne ved dem - udover det skrøbelige materiale og den elendige lyd - er, at de ikke var forsynet med et omslag, der viste, hvem kunstneren var. I stedet var de lagt i et papomslag, som til gengæld viste, hvilken forhandler, der havde solgt pladen.
Jeg fandt på et tidspunkt disse to plader, som begge er solgt i Farsø: Den ene hos radiotekniker Gunnar Pedersen i Søndergade (lige over for Shell) og den anden fra "Cigarhuset" i den centrale del af Nørregade.
Om indspilningerne er der at fortælle, at den ene er med Louis Armstrong og den er indspillet på Decca (som i sin tid ikke vil skrive kontrakt med The Beatles) og den anden er på Vogue og med Sidney Bechet & Claude Luther.
Jeg kan godt spille pladerne, da jeg ejer en gammel danskbygget Toga-pladespiller, hvor man kan vende pick up'en så den kan bruges til såvel lak- som vinylskiver.
Morten på 10 er begyndt at spille tennis i den lokale klub. Det går han meget op i for tiden.
En dag plagede han voldsomt for, at vi i en forretning skulle købe et gade/have-sæt med net og to ketchere. pris 600,-. Jeg argumenterede med, at vi jo havde ketchere i forvejen, og at det derfor ville blive et noget dyrt tennisnet. Faktisk mente jeg, at sådan et net måtte vi da selv kunne fikse med nogle af de ting vi havde hjemme i kælderen.
Den købte Morten, og snart efter var vi gang med at omdanne en gammel træpalle til netstolper. Nettet havde vi allerede i form af et gammelt volleynet fra et havesæt. Efter en god halv times saven og banken var vi klar til at installere Center Court nede på vejen, som er en blind vej ned til skolen, og som derfor er meget stille i weekenderne. Det virkede, og Morten var godt tilfreds. (Det var jeg også..).
I den forløbne weekend havde Morten og nabopigen Cathrine igen gang i vores egen tennisbane - denne gang med lidt ekstra lir i form af stole og bord til forfriskninger - akkurat som vi kender det fra de store turneringen.
Jeg er ikke fanatisk om Dylan, men har dog en del plader og CD'er stående i samlingen - mest fra 70'erne, hvor skiver som Blood On The Tracks og Desire er blandt mine absolutte favoritter.
De senere år har budt på noget svingende præstationer af den aldrende sanger, som jeg havde fornøjelsen (!) af at høre i Aalborg for nogle år siden - ikke den helt store oplevelse i en gigantisk hal af beton og stål, som bestemt ikke bekom Dylans musik vel.
Lad os fejre ikonet med dette nummer, som også antyder, at der er en ende på alting.
For et par år siden var der svaner i søanlægget her i Farsø efter nogle års fravær. Det var dog øjensynligt blot et par strøjfende gæster, da de ikke slog sig ned og ynglede.
Nu er der igen et svanepar i søen, og muligheden for at der bliver en svanefamilie er bestemt til stede. Der er sat gang i et større projekt, hvor dele af søen skal renses op, der skal etableres ny og større legeplads. Desuden er der lavet tiltag ved øen, som skulle gøre det muligt for svanerne igen at få rede på stedet. Jeg var her til formiddag en tur rundt som søen med min hund, og vi kunne konstatere, at den ene svane ligger ude på øen, medens den anden vagtsomt patruljerer omgivelserne og blandt andet brugte en del energi på at jage en blishøne væk!
På billedet herunder kan man se den vogtende svane i forgrunden, medens magen lige kan anes mellem bevoksningen på øen.
Øen blev i sin tid netop lavet som en kunstig ø for at svanerne kunne have deres redeplads i fred. I forbindelse med åbent hus på det lokalhistoriske arkiv fik vi en beretning om, hvorledes det gik til. Se mere HER.
I samme forbindelse kom jeg til at kigge i et gammelt jubilæumsskrift for den nu nedlagte Farsø Borgerforening. Her kan man læse, at man i begyndelsen af 1900-tallet indkøbte svaner til at sætte ud i søen. Det var dog ikke helt uproblematisk, da der var naboer til søen, som beklagede sig over, at svanerne tog deres ænder og ællinger. Ja, man ikke bare beklagede sig: Af skriftet fremgår det, at det også skete, at nogen slog svanerne ihjel eller ødelagde deres æg.
Om det var denne problematik, som førte til projektet med øen nogle år senere, skal jeg ikke kunne sige.
Men nu er øen blevet trimmet, svanerne er tilbage - og vi venter blot på, at de også skal begynde at få unger.
Jeg har tidligere blogget om smukke gamle bygninger i Farsø. Bygninger, som man desværre ikke var forudseende nok til at bevare, da fremskridtet skulle sættes på skinner i den nye storkommune, som opstod i 1970.
Et af de helt kedelige eksempler er Farsø Station, som blev bygget, da jernbanen fra Aars til Hvalpsund blev etableret i 1910. Stationen er, som mange andre på strækningen, tegnet af arkitekt Einar Packness, der drev arkitektfirma i Aalborg. Han har bl.a. også tegnet administrationsbygningen på Boulevarden i Aalborg og hovedbygningen på Ranum Statsseminarium.
Da banen blev nedlagt i 1969 blev bygningen solgt til Farsø Kommune og udlejet til post- og telegrafvæsenet. I forbindelse med bygning af nyt posthus, blev bygningen af kommunen solgt til postvæsenet - med den klausul (!) - at nedrivning skulle finde sted, når det nye posthus blev taget i brug. Det nye posthus blev taget i brug i november 1977 og nedrivningen blev derefter fuldbyrdet. Tårnuret er overtaget af Farsø sparekasse, som har ladet det pudse op.
På pladsen, hvor stationen lå, er der i dag en skolefritidsordning. Den lyder navnet Kometen - heller ikke her har man haft fantasi til at lade sig inspirere af jernbanen og stationen som i bund og grund var hele grundlaget for byens opståen og udvikling op gennem 1900-tallet!