Min samling af gamle LP-plader blev forleden suppleret med en noget speciel Beatles-plade, som jeg købte på et loppemarked.
Der er faktisk tale om en halv udgivelse, da pladen består af den ene halvdel af dobbetalbummet “The Beatles” - måske bedre kendt som Det Hvide Album. Pladen er udgivet på et taiwanesisk piratselskab, som øjensynligt ikke brugte at læse korrektur på deres udgivelser - på coveret og den runde label på pladen er gruppens navn nemlig stavet “The Beales”. Til gengæld har man fået fotos af de fire “Bealer” med på omslaget, hvad de jo ikke var på den originale udgivelse.
På nettet har jeg læst og set, at omslaget til den anden plade er næsten identisk, dog med gul farve, hvor denne her er blå.
Min udgave er næppe den helt store rarietet, men har dog nok en vis interesse hos inkarnerede Beatles-samlere - ikke mindst på grund af stavefejlen. Det er dog en væsentlig mangel, at jeg ikke har den anden halvdel af pladen. Og den finder jeg næppe...
Dobbeltalbummet indeholder mange fine numre, mere de enkelte Beatlers soloting end egentlige gruppenumre. Og så var det jo en periode, hvor der blev eksperimenteret, bl.a. med bånd, der blev kørt baglæns eller i sløjfer. Så som en ekstra lille specialitet har jeg fundet pladens mest syrede nummer Revolution #9, som en gut har lagt på nettet - indspillet baglæns. Der er ikke meget musik i hverken den ene eller den anden version, men det viser meget godt, hvilken indflydelse Yoko Ono havde på Lennon...
Jeg har før blogget om den igangværende renovering af Farsø Skole. Arbejdet skrider fremad, og i løbet af det kommende halve år skulle man så småt være færdige.
Senest er man gået i gang med den absolut ældste del af skolen, fløjen med fysik- og biologilokaler på første sal. Tidligere var her også en lærerbolig, medens der i stueetagen var klasselokaler med de karakteristiske brune trægulve og et par trin op til katederet, som var placeret midt for tavlen. Sådan så det ud, da jeg startede i skolen i 1965, men der er da blevet renoveret lidt gennem årene, selv om det ikke har været det helt store.
Men det sker altså nu, og i samme forbindelse bliver skolens facader ud til den store skolegård også markant anderledes, som nedenstående foto taget med min mobiltelefon viser. Jeg bruger sjældent mobilen til foto, men her var det oplagt, da der er indbygget en særlig panoramafunktion i telefonen.
Til venstre fløjen, hvor der tidligere var kontor og lærerværelse. I baggrunden den gamle fløj og til højre noget af det nyere byggeri, som er placeret der, hvor den tidligere inspektørbolig lå. Det var i øvrigt i kælderen under den, at jeg fremkaldte min første billeder...
Torsdag den 15. december sendte Nordjyllands Radio fra Julemærkehjemmet i Hobro. Min gamle skolekammerat Jesper “Dovregubben” Hansen sendte mig en mail, hvor han fortalte, at der i programmet var et kor, som sang en julesang på melodien til “Hey Hey What A Wonderfull World”, som i 1973 blev indspillet af The Blackbirds.
Jeg har nu hørt programmet på nettet, det kan man gøre på denne side, hvor der er et link til programmet i den orange boks til højre for teksten. Måske skal man tillade playeren at køre. Gør man det, skal man “spole” frem til 41 minutter, hvis man bare vil høre sangen og ikke hele programmet.
Og hvordan er sangen så blevet til en julesang? Ja, det er jo spørgsmålet, men jeg har leget lidt netdetektiv og tror, jeg har en forklaring. Den må dog vente lidt, da jeg har sendt en mail til julemærkehjemmet for at høre, om de kunne give mig nogle informationer.
Onsdag aften skulle jeg køre fra mit arbejde på efterskolen og hjem til et arrangement i Farsø. Tidsmæssigt passede det akkurat med, at jeg kørte, medens Danmark spille anden halvleg af kvartfinalen i VM-håndbold mod Angola.
Normalt er der ikke meget brok her på bloggen, men DR's måde at sende håndbold på er da helt latterlig. Man sender to mand til Brasilien for at kommentere - og så lader man dem kommentere i 2-3 minutter for så at spille musik fra studiet hjemme i Danmark. Mellem musiknumrene stiller man så tilbage til håndboldhallen. Helt ærligt! Håndbold er da et spil, hvor tingene udvikler sig hurtigt, så man skal da sende live hele tiden - så kan man sende musik på alle mulige andre kanaler. Det er helt til grin at have kommentatorer på en livekamp, og man så ikke udnytter det.
Det er en ommer DR - i fremtiden skal livekampe dækkes fuldt og helt - ellers bliver det uden mig på en lytter...
Forleden kørte jeg en tur til udkanten af Aars sammen med min ældste søn Thomas og vores hund Nemo.
Målet for vores lille udflugt var “Hundeskoven”, som er et stort indhegnet skovområde med løvtræer og en masse stier og veje på kryds og tværs. Her kan man slippe sin hund løs og lade den snuse og lege, så tosset den vil. Altså såfremt man har nogenlunde kontrol over sin hund, så den ikke farer i flæsket på andre hunde eller på mennesker for den sags skyld.
En halv time i hundesskoven er sagen for en aktiv hund som Nemo. Den elsker at snuse og løbe rundet - dog aldrig mere end 20-30 meter væk fra os, som den hele tiden sørger for at have kontakt til. Vi mødte også andre hunde, efter lidt gensidig snusen, var der ud over stepperne igen.
Normalt kører jeg til “Feddet”, vores sommerhus ved Limfjorden, når hunden skal have lov at strække igennem. Men på en rå og blæsende dag, er det nu ganske hyggeligt at gå i en skov og have muligheden for at lade hunden løbe frit - noget man jo ikke kan gøre i almindelige skove.
Så mon ikke det bliver til et par ture mere til “Hundeskoven” i den kommende tid. Nemo er i alle tilfælde klar....
En af de juleklassikere, som flere har nævnt manglede på min hitliste er “Søren Banjomus” med Otto Brandenburg. Helt glemt den havde jeg nu ikke, jeg har den bare i kategorien for børnesange, og derfor kom den ikke med blandt de mere rytmiske sange, som var på min liste.
Otto Brandenburg Skrev denne klassiker i 1968, natten før han skulle optræde i et børneprogram på TV. Han har anført sig selv som komponist, men oprindeligt er det en amerikansk melodi med ukendt komponist. Året efter blev nummeret indspillet på en singleplade. Om det og meget mere kan man læse på denne hjemmeside, hvor forskningsbibliotekar i Musik- og teaterafdelingen, Henrik Smith-Sivertsen på det Kongelige Bibliotek, hver uge skriver om “ugens hit”.
Jeg var selv ejer af singlepladen på et tidspunkt sidst i 70’erne, hvor jeg dog forærede den til den lokale ejer af Storm T i Farsø, han hed nemlig Søren, og jeg syntes han skulle have denne skive til samlingen i diskoteket. Pladen blev også spillet flittigt i julemåneden, og jeg reddede mig lidt goodwill og et par gratis øl på den konto...
Og skulle vi så ikke lige lytte til Otto og musene:
Der er dømt dødt løb mellem Gnags og MC Einar i min lille juleafstemnimng om det største danske julehit:
Også på de følgende pladser er der remis, idet Gasolin og Anne Linnet deles om 3. pladsen, medens Shu Bi Dua ikke har fået nogen stemmer. Til gengæld er der flere, som peger på Otto Brandenburg og Søren Banjomus som en glemt klassiker på min liste, hvor der også er et bud på Jul I Angora.
15 bloglæsere har stemt om det største udenlandske julehit - Slade sneg sig lige akkurat ind som nummer 1 - bl.a. i kraft af min stemme!
Foruden mine forslag, kom to andre julehits på banen: White Chritsmas og Rockin' Around The Chritsmas Tree. Og nå ja også et tredje, min gamle skolekammerat Jesper Dovregubben Hansen bød ind med Højt fra træets grønne top - sunget af ham selv! "Rædselsfuldt, men et rigtigt julehit", som Jesper selv skriver.
Nu er tiden kommet til de danske julehits, som er udvalgt suverænt af denne blogger:
Så er det blevet december, og radioen har allerede i nogen tid genlydt af julesange i alle afskygninger.
Her på Thitind vil jeg da ikke tøve med at lave en lille forbrugerundersøgelse om, hvilket julehit, der er det største. Udfyld formularen herunder, så vil jeg bringe resultatet her på bloggen senere i december. Kommer der god respons, vil der sikkert også komme en undersøgelse over danske julehits.
Søndagens storm ramte også Farsø. Her på Brix Vej gik det ud over flagstangen, som lagde sig pænt ned over hækken og ind i naboens have.
Egentlig var jeg lidt forberedt på at det kunne ske: Da jeg tidligere på dagen vil spænde flagstangen fast til birkestammen, som den stod op af, bemærkede jeg at stubben fra det gamle birketræ var ved at være lidt mørnet. Jeg kunne dog ikke lægge flagstangen ned i den stærke blæst. Det klarede blæsten så til gengæld selv senere på dagen....
Nu er flagstangen trukket ind i haven og så må den vente til foråret på at komme på plads igen. Inden da, er der jo osse en postkasse, som skal på plads nede vej vejen.....
På billedet herunder vi man også kunne se, at stormen stort set fik rystet de sidste æbler af det store æbletræ. Det kommer fuglene sikkert til at sætte pris på i den kommende tid.
