Onsdag var jeg en tur i København for at aflevere Thomas, som skal på sprogskole i England i tre uger. Efter at der var krammet farvel til sønnike, havde jeg nogle timer i København, inden jeg skulle flyve retur.
Jeg havde ingen konkrete planer for mine lille Københavnertur men valgte at lade tilfældighederne råde på en gåtur rundt i byen - det eneste jeg på forhånd vidste var, at jeg ville holde mig væk fra Strøget. Så hellere de små gader som løber parallelt med dette helvede af mennesker og kædebutikker.
I Nyhavn indtog jeg min medbragte sandwich og Cola siddende på en pullert, hvorfra jeg kunne følge cafélivet på den modsatte side og betragte turbådene, som lagde fra kaj til deres populære ture rundt i Københavns Havn - jeg har tidligere været på sådanne ture og synes faktisk de er ganske afslappende og spændende. I dag valgte jeg dog blot at se byen fra landsiden. Videre gik det langs havnen forbi den gamle toldbygning i Havnegade - en særpræget bygning, som i folkemunde fik tilnavnet Penalhuset (se mere om topografisk Københavnerslang HER).
Ved siden af toldbygningen er der i år sandskulpturfestival, hvor mere end 3000 tons sand er kørt ind, så en række sandkunstnere har kunnet forme og skabe nogle særdeles imponerende og flotte værker - man bør smide den halvtredser, det koster, og se disse i sandhed forgængelige men i forhold til det danske vejr dog robuste værker, som forsvinder, når sommeren går på hæld. Jeg gjorde det, og fortrød ikke. Det er flot, og så kan man nyde sin kaffe i fred og ro på havnekanten med smukke skulpturer i baggrunden og det pulserende havneliv foran sig.
Videre gik turen hen mod Knippelsbro, hvor jeg i forbifarten nåede at undre mig over det paradoksale i, at Vejdirektoratet har adresse på Havnegade.
Ved Christiansborg kiggede jeg indenfor i Slotskirken, som i 1992 blev ramt af en ødelæggende brand, da en raket fra pinsekarnevallet satte ild i tagkonstruktionen. Den flotte kuppel styrtede ned i kirkerummet men blev siden genopbygget bl.a. ved hjælp af en tysk stukatør. Et imponerende arbejde, hvor man ikke havde nogen originale tegninger at gå ud fra men nærmest måtte starte forfra med at rekonstruere på baggrund af de nedstyrtede bygningsgenstande. Kirken blev genindviet i 1997 i forbindelse med dronningens 25 års regeringsjubilæum.
Og her slutter så første del af min lille rundtur - anden del følger i næste blog.
I sidste uge fik retrokælderen en lille ny beboer: En Philips pladespiller fra omkring 1972 - transportabel og med mulighed for at køre på såvel elnet som på batterier. Desværre kører motoren ikke på det lille vidunder, som dog alligevel pynter i samlingen. Så må vi se, om jeg kan finde en, som kan reparere den. Det kunne være sjovt.
Den lille tingest, som både kan ligne en UFO og et toastjern, har jeg fået foræret af Bente fra Aarhus. Hun købte selv pladespilleren for sine konfirmationspenge, og den er blevet brugt flittigt, fortalte hun mig. Senere blev den pakket væk og dukkede frem under oprydning. Bente søgte lidt på nettet og fandt min side - skrev til mig, da hun mente, at min retrokælder kunne være et bedre sted fremfor genbrugspladsen. Og sådan havnede den lille Philips her hos mig. Stor tak til Bente for at være så betænksom.
På nettet har jeg fundet denne lille video af en tilsvarerende pladespiller i aktion:
Bloggen her på thitind.dk har lige så stille passeret sin 4 års fødselsdag. Det gjorde den i tirsdags, hvor det præcis var 4 år siden jeg skrev et lille indlæg om lejrskolen "Over Koen".
Netop hjemkommet fra endnu en fantastisk afslutningstur til dette herlige sted ved Limfjorden er det vel på sin plads at sætte sig ned med en kop kaffe og lader tankerne flyde lidt tilbage på 4 års bloggerier.
Skriverierne her på siden er, som jeg før har skrevet, ren hygge og terapi, hvor jeg kan få afløb for skrive og foto-interessen. At der så er folk, som gider læse med og ind imellem komme med små kommentarer til skriverierne, er jo bare en positiv sidegevinst. Der er kendte folk i form af venner, familie og fra arbejde som kommentarer, men også folk, som jeg slet ikke kender men som har googlet sig frem til min side af mere eller mindre uransagelige veje.
Et eksempel på det sidste, skal jeg fortælle om i næste blog, hvor jeg vil berette om, hvorledes retrokældren har fået en "lille ny". Men mere om det her i weekenden - først står den nemlig på intense døgn, hvor der skal tages afsked med elevholdet 2012-13 på efterskolen.
Billederne, som ledsager denne blog, er fra lejrskolen, som ikke blot bød på sol men også en del regn, som gav en smule hektisk aktivtet i teltlejren, da sluserne åbnede sig og vandet silede ned...Det sidste billede er af min herlige kontaktgruppe, som har været en fornøjelse at kende: Emma, Nanna, Sarah, Ida, Mads, Jacob, Mikkel og AP. God vind til dem fremover :-)
Tirsdag aften brugte jeg på at køre en tur til Ranum. Her var der arrangeret rundvisning på det gamle seminarium, hvor jeg blev uddannet lærer i årene 1980-84. Rundviseren var Hans Støttrup Jensen, tidligere lærer på stedet og senere rektor, da der blev pædagogseminarium. Jeg havde fornøjelsen af at være på studietur til Polen med Hans og så spillede vi også lidt fodbold sammen i den lokale klub: IK Vest.
Rundvisningen startede på plænen udenfor seminariet, hvor vi bl.a. fik fortalt historien om, hvordan Ranum Seminarium opstod, da man i 1848 flyttede præstegårdsseminariet fra Snedsted i Thy og til Ranum. Man lagde bevidst den slags seminarier ude på landet, således at de kommende lærere ikke faldt for storbyernes eller købstædernes fristelser men i stedet blev oplært til at fungere som undervisere for den simple bondes børn.
Gennem årene blev der udbygget med nye og større bygninger - og kvaliteten blev også gradvist bedre. På et tidspunkt var seminariet blevet så stort, at man ikke længere kunne have den lokale præst til at være forstander, så der blev ansat en decideret forstander/rektor med egen bolig. Han kom til at bo i en nyopført forstanderbolig tegnet af kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann. Den var bolig for seminariets forstandere og rektorer fra 1896 til 1987, hvor lærerseminariet lukkede. Arkitekten kom senere til at stå for kendte bygningsværker som Viborg Katedralskole og politigården i København. Lokalt var han også manden bag posthuset i Løgstør.
Den flotte hovedbygning fra 1934 er tegnet af Einar Packness, som bl.a. også har tegnet stationerne mellem Aars og Farsø, Aalborgs gamle rådhus og Svinkløv Badehotel. Herinde kunne vi se en gammel buste med seminariets første forstander Ludwig Chr. Müller. Hans Støttrup Jensen er fortaler for, at denne buste skal stå mere centralt i byen, men har også forståelse for dem, der har betænkeligheder ved det. Busten har nemlig tidligere stået i det fri, hvilket i den mere glade og løsslupne semiarieperiode i Ranum har betydet, at den gode Müller har været med på diverse værtshuse og sågar hjemme på pigeværelser i byen! Men altid for til slut at ende på sin blivende plads på stensøjlen, som nu står i den gamle hovedbygnings aula. På billedet herover kan man således se stedets første og sidste forstander/rektor sammen...
På førstesalen i bygningen hænger en unik og ubrudt samling af billeder, med alle de hold, som er dimmiteret fra stedet fra omkring 1895 og frem til sidste lærer forlod stedet i 1987. Her kunne jeg, ud over mig selv, finde mange kendte ansigter - både fra lokalsamfundet i Vesthimmerland og fra det politiske og åndelig liv i Danmark. Det har vist altid været sådan, at lærere har haft en hang til at involvere sig i politik, så her hænger flere, som siden blev borgmestre eller folketingsmedlemmer. Fra min egen årgang gælder det Mogens Gade, som i dag er borgmester i Jammerbugt Kommune. På billedet herover kan man se et maleri af den lokale digter og forfatter Johan Skjoldborg - "husmandsdigteren".
Vi sluttede rundvisningen i den gamle fællessal, hvor Hans viste gamle billeder fra seminariet, medens jeg kunne sidde og tænke tilbage på en januardag i 1984, hvor jeg i netop det lokale var oppe i sidste fag på læreruddannelsen.
I dag rummer bygningskomplekset en efterskole, Ranum Efterskole, som med mere end 300 elever er blandt landets største.
I mange år har vi fejret Sank Hans i Risgårde, hvor vi har sommerhus. Men ikke i år, hvor Morten sammen med sine spejdervenner skulle stå for bålet, da de lokale Lionskvinder genoptog en gammel tradition med bålfest i søanlægget.
Initiativet må siges at være en god ide, da et sted mellem 300 og 400 Farsøborgere troppede op på pladsen foran spejderhuset, hvor der var musikalsk underholdning ved Tine Lilholt på tværfløjte og harpe (ikke et ord om kvinder og hekse her....), inden der var båltale ved turistchef Anna Oostenhof. Bålet blev tændt på sin tømmerflåde ude i søen og vi sang kendte sommersange, inklusive "Midsommersangen" på den gamle melodi.
Arrangementet var så stor en succes, at der allerede medens bålet brændte ud blev talt om, at det bør man da gentage igen næste år.
Og mon ikke spejderne igen er klar til at bygge tømmerflåde og bål ved den lejlighed? Som billederne her viser, var det projekt, som de hyggede sig meget med - sammen med os andre i øvrigt.
I formiddag var jeg en tur i svømmehallen, hvor eleverne skulle genemføre første del af årets triathlon.
Efter at have taget billeder af eleverne, som i parentes bemærket ikke er de store svømmere sådan generelt, faldt mit blik på de farverige legeredskaber og svømmeudstyr i hallen.
Objektivet blev rettet mod de farvestrålende motiver, og nu kan man så se dem på denne blog.
I dag var vi tidligt på færde. Vi skulle til vores sommerhus i Risgårde, hvor Morten havde overnattet sammen med sine spejdervenner. Vi kom ud med morgenbrød og havde inviteret spejdernes forældre på morgenkaffe, hvor vi kunne planlægge årets sommerlejr til Norge.
Lyset var varmt og dejligt, da vi rullede ud af grusvejen og det gav basis for nogle fine billeder af køer og får på engarealeerne omkring sommerhuset. Der var også masser af liv i svalerne, som har bygget reder rundt omkring ved huset - de er dog svære at fange med kameraet, men med lidt tålmodighed kan det lade sig gøre at få rimelige billeder af de livlige fugle.
Dagens blog skal ikke byde på flere ord men en række billeder fra en herlig sommerdag på feddet:
Det er prøvetid, og det betyder også, at jeg i denne tid er ude på folkeskoler og efterskoler i området som censor i matematik.
I de seneste par dage har jeg været i Ranum, hvor der i dag er en stor efterskole med 300 elever på det, der engang var Ranum Statsseminarium. Faktisk foregik prøverne i selv samme lokale, hvor jeg for mange år siden afsluttede min sidste eksamen på seminariet.
Det var rigtig hyggeligt at være tilbage i de omgivelser, hvor jeg havde min gang for 30 år siden. Bygningerne ligner sig selv, men der er dog indrettet elevværelser i nogle af lokalerne, hvor der tidligere var undervisning. Dog ikke i den gamle hovedbygning, som er tegnet af arkitekten Einar Packness, som også tegnede stationerne langs jernbanen på strækningen mellem Aars og Hvalpsund.
Men tilbage til de to dage med prøver i matematik. I dag mødte to elever op med en kage, som de gladeligt delte med lærer og censor - det er der jo ikke noget forkert i, da vi jo er ubestikkelige. Dog skal de have et plus for deres pynt på kagen, som var to formler udformet i glasur: Pythagoras og arealet af en cirkel (rettet, Per). Det kan måske give problemer, hvis censor eller en anden med en sød tand lige snupper en bid af glasuren - så kan man risikere, at formlen ikke længere holder...
Nu skulle de to elever jo ikke bedømmes på deres evner til at bage. Heldigt nok for dem, for så var de ikke kommet i nærheden af den topkarakter, som de begge hentede hjem for deres matematiske præstation denne varme sommerdag i Ranum!
Lad det være sagt med det samme: Mit forhold til Kim Larsen er lidt ambivalent. Jeg synes, han er lidt af en krukke, som har nogle letkøbte meninger. Han er ikke særligt nærværende, når han giver koncert - om han står i Farsø eller Fakse, er ham uendelig ligegyldigt. Men til gengæld formår han at sætte et musikprogram sammen, som gør en Kim Larsen koncert til en god oplevelse.
Således også ved lørdagens søkoncert her i Farsø, hvor den gamle Gas-sanger formåede at fyre egne hits af i kombination med gamle Gaolin-numre. Det har han altid gjort, men det finurlige er, at han fra år til år formår at få nye klassikere med. Denne gang fik vi således "Fi Fi Dong" fra Gasolin 2, og det inspirerede mig så meget, at det nu er netop den CD, som snurrer i bilen, når jeg kører på job. I øvrigt en god skive med andre flotte numre som "På en sommerdag", "Balladen om Provo Knud", "Snehvide" og "Se din by fra tårnets top".
Generelt var det de mere rockede numre fra Gasolin-tiden, heriblandt "Det bedste til mig og mine venner" fra det sidste album og "Inga, Katinka og Smukke Charley" fra 3'eren. Med dem savnede man ikke "Rabalderstræde", til gengæld fik vi så "Kvinde min" fra Gas 5.
Samarbejdet med Kjukken er fint, mange års samarbejde har virkelig givet et sammenspillet band, som fyrer et godt show af, når de går på scenen.
At jeg så stadig synes, at Kim Larsen er en krukke, er jo mit problem...
Mandag havde jeg for anden aften i træk aftenvagt på efterskolen. Denne gang havde jeg taget mit fotostativ, som jeg næsten aldrig bruger, med i bilen.
På hjemturen fra Haverslev til Farsø passerer jeg varmeværket ved Aars, som ligger meget karakteristisk og oplyst for bunden af en bakke. Meget fotogent - specielt hvis man kan sætte kameraet stabilt, så man kan opnå lukketider på 15-13 sekunder.
Jeg fik rodet stativet frem og monteret kameraet - indstillet de forskellige funktioner, og så er det bare og trykke på knappen og vente, indtil kameraet er færdig med at gøre arbejdet. Man kan godt bruge kameraets indbyggede lysmåler, men ofte er det en bedre ide at forsøge med forskellige lukketider, som man indstiller manuelt. Med automatik vil kameraet blive snydt, hvis der kommer en bil med tændte lygter, hvis lys vil påvirke lysmålingen.
Tidspunktet i timen efter solnedgang er i øvrigt rigtig godt til aftenfoto, da man her får den karakteristiske dybblå himmel. Den røde streg i bunden af billedet er baglygterne fra en forbikørende bil, som jo når at kører forbi hele billedfeltet under eksponeringen på 20 sekunder.
Nu da jeg havde udstyret med, blev det også til et stop ved vandtårnet i Farsø - som man kan se, er the blue hour slut og nu er nattehimlen sort som kul.
