Forleden sikrede jeg mig billet til en koncert i Randers, hvor man til November kan opleve den amerikanske sanger Don McLean.
Hvis ikke man kender navnet, kender man måske hans store hit American Pie - en forrygende pop-rock-hymne, som i sin godt 9 minutters spillelængde tager udgangspunkt i det flystyrt, som kostede 3 rockmusikere livet: Richie Valens, The Big Bopper (Jiles Perry Richardson, Jr.) og Buddy Holly. Ellers er der også masser af 60'erreferencer i teksten, f.eks.The Quartet practiced in the park (Beatles), The Jester (Bob Dylan), The king (Elvis Presley), Eight Miles High (The Byrds).
Det nummer får vi med garanti også på Værket i Randers og jeg er sikker på, at det vil løbe mig koldt ned af ryggen, når de første toner slås an. American Pie har været en af mine alltime favoritter og er et nummer, jeg aldrig bliver træt af.
Her er nummeret i en af de seneste udgaver og måske nogenlunde som vi kan forvente det til November - forhåbentlig med lidt bedre synkronisering...:-)
Søanlægget i Farsø har gennem de seneste måneder været genstand for et større projekt, hvor der renoveres og tyndes ud i de gamle træer. Ligeledes er dele af søen renset op for slam og mudder, hvor store gravkøer har gnasket sig igennem den mudrede søbund for efterfølgende at spytte indholdet ud på lastbiler, som har kørt slammet væk.
Den mest markante ændring i søbilledet (!) er vel nok, at den gamle bro ved møllehuset i det nordøstlige hjørne af anlægget er skiftet ud. Den gamle betonbro er afløst af en flot træbro, som nok skal finde anvendelse, når brudepar og konfirmander skal foreviges på den store dag.
I den vestlige ende er den lille sø blevet dækket til, og en lille bevoksning med en bænk er fjernet. Hvad der skal være på “byfestpladsen” på plænen ved jeg ikke, men der er sat af til noget sti rundt langs plænen. Det var i øvrigt på dette sted, man i 1937 arrangerede en stor erhvevsudstilling, som bl.a. indbefattede en stor udstillingshal, der efterfølgende blev fjernet igen. Det kan man læse mere om HER.
Vintervejret har indfundet sig her i weekenden, men det bliver dog igen et indendørs billede, som får æren af at blive ugens foto. Der bliver sikkert god mulighed for vinterbilleder i den kommende tid.
Billedet her er taget på efterskolen, hvor eleverne har trænet hårdt med årets gymnastikopvisning, som gerne skulle sidde lige i skabet i slutningen af februar, så man er klar til forårets mange opvisninger. Forleden var der tale om en lille forevisning af en uges intens træning - det så godt ud, og når der så kommer dragter, bliver det rigtig, rigtig godt.
Lysforholdene i en hal er ikke optimale. Jeg måler altid hvidbalancen i hallen, så mit kamera er indstillet præcis efter den pågældende hals lys. Det giver bedre farver. Ellers er der brugt objektiv med fast brændvidde og stor lysstyrke, og der er skruet godt op for kameraets ISO-værdi, så der er kommet en fornuftig lukketid ud af det.
Teknisk kunne billede sikkert have været bedre, men til gengæld er indramningen af gymnasten i to tøndebånd rigtig fin. Derfor kom dette billede med som ugens bedste.
Alle ugens fotos kan ses HER, og snart vil der også følge et album med "boblere" - billeder som har været med i overvejelserne som "Ugens foto".
Lidt tilfældig kiggen rundt på nettet fik mig sporet ind på musikeren og tekstforfatteren Gunnar Geertsen, som retteligt bør være med i mit lille Vesthimmerlandske Rock- og Popleksikon.
Mange vil sikkert huske Gunnar Geertsen som ophavsmanden til Bølle Bob, som blev en stor succes for det lokale kor på Hornum Skole. Siden de glade dage i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne har disse glade og livsnære sange været meget populære og har også været genstand for revivals, genudgivelser og teateropførelser. Akkurat som der er lavet film, tegneserier og bøger om den gode Bølle Bob, Smukke Sally og alle de andre skikkelser fra Bølle Bob universet.
Faktisk startede Gunnar Geertsen sin musikalske karriere i København, hvor han bl.a. en periode var trommeslager i et af de mest populære danske pigtrådsbands The Sharks, der senere blev til The Danish Sharks. Som Geertsen selv skriver, “så blev de først rigtig store, da jeg havde forladt gruppen!”
I 1973 fik Gunnar Geertsen et ægte Dansktop-hit med den satiriske popsang “Bodil” (“De sku’ ha’ givet ham en Bodil”).
Efter et ophold på Krabbesholm Højskole ved Skive kom Gunnar Geertsen til Ranum, hvor han først læste HF og siden til lærer. Det var i perioden før, jeg kom til Ranum, men mange af de musikere, som Geertsen har arbejdet sammen med, har jeg mødt i min tid i Ranum: Leo Beck og Frank Blicher bl.a.
Geertsen fik job som lærer på Hornum Skole, og resten er historie! Geertsen skippede jobbet som lærer og kastede sig ud i showbizz-branchen, hvor han har opholdt sig med succes lige siden. Læs meget mere om det og meget andet på mandens egen interessante og læseværdige hjemmeside HER.
Med sit musikalske virke her i Vesthimmerland er Gunnar Gertsen naturligvis selvskrevet til at være med i mit lille Rock- og Popleksikon.
Dette foto er taget ved kirken i Giver, som jeg besøgte en eftermiddag, hvor den lavthængende sol gav et godt lys til dette modlysbillede af et kors på indgangspartiet til kirkegården.
Jeg har anvendt mit Nikon D300 spejlreflekskamera med en standarzoom på 18-70 mm. Der er foretaget en let efterbehandling, hvor lyset er justeret og der er tilført en smule skarphed.
Selv for en nostalgisk “retroriker” som denne blogger ikke fornægter at være, så må jeg erkende, at musikken og brugen af den er gået nye veje. Og det er bestemt ikke dårligt.
Når man tænker på, hvad mine gamle LP’er og CD’er fylder af hyldemeter, så er det jo fascinerende, at samtlige numre på disse medier kan ligge på et mirkoskopisk lille memorykort og afspilles stort set hvor som helst. Eneste ulempe er vel, at man ikke har det fysiske cover at se på og læse i - men det kan man jo så finde på nettet, hvis man er interesseret. For mig er det dog ikke det samme. Et flot cover, som der er lagt omtanke og arbejde i, er et lille kunstværk i sig selv, specielt når vi snakker covers til LP-plader.
Jeg er dog også hoppet med på den nye bølge - finder masser af musik på You Tube, hvor man endda ofte kan se kunstnerne optræde live. Og jeg har Spotify på min computer - så behøver man ikke at have musikken liggende - man streamer den bare, som det hedder i fagsproget. Man hører altså musikken via sin netforbindelse og kan søge på et utal af grupper, solister, albums og numre, sammensætte playlister, dele med andre og endda sammensætte dem med andre. Det er smart. Og så kan man surfe rundt og lade sig inspirere af såvel nyt som gammelt musik.
Det er ikke utænkeligt, at jeg snart går “all in” og køber abbonnement på Spotify. For 99 kr. får man adgang til millioner af numre i næsten CD-kvalitet og uden de reklamer, som følger med gratisversionen. Og så kan man endda høre musikken på telefonen. Prisen er jo lavere end for en ny CD, og man får ærligt talt en del for pengene.
Forleden kunne man læse, at den fysiske CD sidste år blev overhalet af downloads, og om få år vil man sikkert ikke købe musik på den traditionelle måde mere. Man tilknytter sig en tjeneste, som har musikken, og så streamer man bare, det man har lyst til at høre. Man laver sine egne playlister eller man bruger vennernes. Alt sammen under den forudsætning, at man har netadgang, og at nettet fungerer!
Trods den fagre nye verden giver jeg dog ikke afkald på de gamle medier, så man vil stadig kunne fange mig foran stereoanlægget med volumenknappen godt skruet op og en LP på pladespilleren eller en CD i anlægget.
Hver ting til sin tid og hvert medie sin kvalitet og charme.
Billedet af pladecoveret viser Jethro Tulls “Thick As A Brick”, der er udformet som en 12-siders avis. Albummet har i øvrigt 40 års jubilæum i år, hvor Ian Andersson drager på turne for at opføre hele værket, der fylder begge pladesider og har en spilletid på ca. 40 minutter.
Da jeg kørte hjem fra arbejde i dag, slog jeg et svinkeærinde omkring Giver - en lille landsby udenfor Aars. Eller nærmere en samling gårde omkring en kirke.
Jeg har en gammel seminariekammarat, som har boet i Giver i mange år, så jeg har ofte været på de kanter. Den højtliggende kirke har også haft min opmærksomhed, uden at jeg dog nogensinde har kigget nærmere på den. Det gjorde jeg så i dag, hvor jeg også havde mit kamera med.
Jeg kan godt lide arkitekturen i de gamle danske kirker - også Giver Kirke, som ikke har noget tårn, men i stedet en trækonstruktion med klokke i den ene gavl. Kirken ligger som nævnt højt og der er en fin udsigt over området fra kirkegården.
På kirkegården faldt mit blik
på en gravsten over Jens Mortensen Gyldendal og Maren Sørensdatter Gyldendal, hvilket fik mig til at huske, at grundlæggeren af forlaget Gyldendal, Søren Jensen Gyldendal, faktisk stammer fra Giver. Det er hans forældre, som ligger begravet her. Faderen var “skoleholder”, som det nævnes i Wikipidia, der så også skriver, at Giver ligger ved Løgstør - det er da vist en sandhed med visse modifikationer, hvis man tager de lokale briller på.
Jeg har tidligere fået fortalt, at forlaget ejede fødehjemmet i Giver, i hvert tilfælde helt frem til 1990’erne. Om de stadig gør det, ved jeg ikke.
Billedet af Søren Jensen Gyldendal er fra Wikipedia. Det er malet af Erik Paulsen i 1880.
Søren Jensen Gyldendal døde i 1802, og han er begravet på Assistens Kirkegård i København - et sted hvor mange kendte danskere er begravet, bl.a. H. C. Andersen, Søren Kirkegård og Dan Türell. Det er en meget interessant kirkegård og jeg kan varmt anbefale, at man tager en rundvisning på dette interessante sted, der også er et yndet opholds- og udflugtssted for mange Københavnere om sommeren.
Selv om weekendvejret har artet sig pænt, er det dog et indendørs foto, som jeg har udvalgt i denne uge. Blandt også fordi, jeg har haft travlt med volleyball og håndbold lørdag og søndag, og derfor ikke har haft tid til at komme ude i det smukke vejr.
Foto nummer 2 til kategorien “Ugens billede” er taget fredag aften i Dronning Ingrid Hallerne, hvor vi jo var til nytårskoncert.
Lysforholdene i sådan en idrætshal er ikke optimale - det er dog en hjælp, at orkestret selv medbringer en “bro”, hvor der er opsat spots. Det giver et rimeligt lys på scenen.
Det vanskelige ved den slags fotografering er så at måle lyset med kameraet, da der kan være variation i lyset forskellige steder på scenen, ligesom det sorte bagtæppe kan snyde lysmåleren en del. Jeg valgte at bruge spotmåling på personernes ansigter for at finde frem til den bedste eksponering. Desuden anvendte jeg en kort tele (85 mm) med stor lysstyrke (f 1,8), hvilket næsten er et must til den slags opgaver. Her er min standardzoom simplethen ikke lysstærk nok.
Viggo Sommer i rollen som Finn Nissen fra Canal Wild Card er fanget lige i et øjeblik, hvor øjnene “står på stilke”, hvilket fik mig til at udvælge dette foto frem for et andet fra en basketballkamp, da der skulle vælges i denne uge.
Fredag aften tilbragte vi i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø, hvor der var lagt op til en festlig nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester med solister og "nattergalen" Viggo Sommer som konferencier.
Det blev bestemt ikke kedeligt!
Det er rockmusikken der fylder mest hos mig, men et symfoniorkester live går man ikke fejl af. Der er en fantastisk dynamik i lyden, og det er en helt anden oplevelse, end når man hører symfonimusik på CD eller plade. Samtidig er der rumfornemmelsen, hvor de forskellige instrumenters placering er let at stedfæste, når man sidder lige foran orkestret, som vi gjorde.
Programmet var naturligvis i den lette genre, og samtidig var der lagt op til fest og ballade med Viggo Sommer i rollen som den noget usikre studievært Finn Nissen fra CWC - Canal Wild Card.
Sopranen Louise Fribo imponerede med sin flotte stemme i tyske arier, og symfoniorkestret viste deres kunnen i ouverturer til et par operaer. Hos mig var aftenens største øjeblik, da vi fik Henry Machinis klassiske filmtema til Den Lyserøde Panter med to klarinetter og orkester. Det var flot!
Aftenen sluttede naturligvis af med Champagnegaloppen med springende champagnepropper og brusende champagne i glassene.
En rigtig sjov aften med musik og humor af høj klasse. Lad så være, at Viggo Sommer ikke har en sangstemme, der kan være med i et symfoniorkester - til gengæld har han en tør vestjysk humor, som bestemt gav koncerten et fornøjeligt pift.
På billedet herunder ses Viggo Sommer, Louise Fribo og dirigent Per-Otto Johansson.
Som lovet tidligere, vil jeg forsøge at udvælge et "ugens foto" hver uge i 2012. Bl.a. for også at give mig selv lidt fotografisk udfordring.
Jeg har da haft kameraet med ude et par gange her i årets første uge, men alligevel blev det et indendør/udendørs foto, som jeg har valgt bl.a. fordi det meget godt beskrive denne uge - mest grå og trist, og en enkelt dag endda særdeles blæsende.
Billedet er taget fra lærerværelser på min arbejdsplads i Haverslev, og viser udsigten mod Jyllandsgade, hvor en enkelt bil sniger sig forbi, medens regnen siler ned af ruderne.
Teknisk kan jeg fortælle, at jeg har fokuseret manuelt for at få fokus på ruden og dråberne. Der er benyttet et spejlreflekskamera med en standardzoom på 18-70 mm.
Ugens billeder vil løbende blive samlet i et album, hvor man kan se dem i lidt større udgave - det kan man se HER.