Stil nu ind på de danske kanaler….
Da jeg startede mit vesthimmerlandske vandreprojekt, skete det i Aalestrup - en af de tidligere hovedbyer i den nye kommune. Nu mangler jeg så blot de tre øvrige, Løgstør, Aars og Farsø, så er projektet nået til sin ende.
Efter en uge i den jyske hovedstad var herre og hund atter hjemme i Vesthimmerland, hvor turen torsdag gik til Løgstør, kommunens næststørste by med 3967 indbyggere beliggende i det nordvestlige hjørne af Vesthimerland. En gammel købstad, som i de senere år har formået at brande sig under navnet “Muslingebyen”. Akkurat som Nibe fik Løgstør ret sent status som købstad, angiveligt fordi storebror i Aalborg ikke brød sig om konkurrence fra de to Limfjordsbyer mod syd.
Den langstrakte havnefront breder sig over et par kilometer fra industriområdet i øst til lystbådehavnen og Frederik VII.’s Kanal mod vest. Midt imellem finder man kongekajen og den lille intime inderhavn ved dobbeltfyret. Ved kanalen ligger Limfjordsmuseet, og der er flere fine restauranter på havneområdet, hvor der også er kunstgallerier og et område med en hyggelig udendørs scene.
Året igennem danner havneområdet rammen om en lang række begivenheder, Muslingefestival, Kanal Jazz, maritim festival, Kanal Rally med gourmetoplevelser og meget mere.
Vi parkerede ved kirkegården, som ikke ligger i tilknytning til kirken, der ligger nede midt i byen. Forfatteren Johan Skjoldborg ligger begravet på kirkegården - han boede i en lang årrække i en æresbolig, som danske husmænd stillede til hans rådighed i taknemmelighed over forfatterskabet med fokus på netop husmændenes kår.
Fra kirkegården gik vi til et villakvarter, som ligger ovenfor den gamle købstad. Der er formentlig tale om parcelhuse, som er skudt op i 60’erne og 70’erne i byens udkant og med industri lidt længere ude i periferien. Blandt de helt store industrivirksomheder er det gamle Løgstør Rør, som i dag hedder LOGSTOR og dørfabrikken Jeld-Wen, som for nogle år siden opkøbte Vest Wood, der dermed kom med i en kæmpe organisation med mere end 20.000 ansatte over hele verden.
Fra villakvarteret gik vi til en sti, hvorfra der er en fin udsigt ned over byen. Vi gik til området omkring den gamle jernbane, hvor der i dag er supermarkeder og andre virksomheder. Hvor Løgstør Stadion i sin tid lå, er der i dag et byggemarked. Jeg spillede en enkelt sæson i Løgstør IF, hvor vi havde hjemmebane på dette stadion, som lå på gammel fjordbund. Banerne var derfor dejlig grønne og lækre i de tørre somre, men i forsæsonen og efteråret var der ganske vådt og mudret, så vidt jeg erindrer.
Jernbanen fra Hobro og Viborg til Løgstør er nedlagt - det sidste tog kørte med gods fra Løgstør til Viborg i 1999. I dag er der cykel- og vandresti på strækningen, som går gennem flere af de byer, jeg har skrevet om tidligere. Stationen er tegnet af arkitekt Thomas Arboe. Der er i dag boliger i bygningen, hvor man heldigvis har beholdt det gamle skilt på stationen.
Ved siden af stationen ligger det gamle posthus, som er tegnet af Hack Kampmann, som også er manden bag den imposante toldbygning på havnen i Aarhus, ligesom han har tegnet dele af Aarhus Teater. I en tilbygning til posthuset, Post Pagoden, er der i dag kunstgalleri.
På vores tur gennem den centrale del af byen kom vi forbi den gamle biograf, som ikke længere er i drift - den blev for nogle år siden flyttet ud til det nye kultur- og idrætscenter, Lanternen. EllerS må jeg sige, at bykernen rent arkitektonisk er lidt et sammensurium af flotte gamle bygninger og nyere, knap så flotte bygninger, for at sige det mildt. Det tager lidt af købstadscharmen, som man dog finder i de små gader tættere på havnen.
Et eksempel på den sære sammenblanding ser man i Jernbanegade, hvor det flotte gamle jernstøberi med tårn og takkede gavle er bygget sammen med et kedeligt brunstensrædsel, som nok er fra en gang i 1970’erne. Ellers har jeg i denne blog mest valgt at sætte fokus på de smukke bygninger, og så håbe, at de mindre smukke med tiden bliver fjernet eller forskønnet. For der er faktisk mange flotte bygninger i det gamle Løgstør.
At det kan lade sig gøre, at forene nyt og gammelt stil, ser man ved Løgstør Kirke, som er fra 1893 med en tilbygning fra 2018, som rummer kapel og sognehus tegnet af arkitektfirmaet Krogh-Madsen i Aars.
Fra byen nåede vi frem til havnen, som i store dele af året er købstadens puls med et væld af aktiviteter. Lystbådene ligger tæt i havnen og langt inde i kanalen, som fører helt til Lendrup, hvor den dog er lukket. Men der er store planer om en genåbning - et ikke helt billigt projekt.
På turen tilbage gennem byen blev det tid for herre og hund til at dele en kage fra den lokale bager. Her kunne vi fra vores bænk se et blomstrende forretningsliv med slagter, tøjforretninger, et par værtshuse (det ene drevet på lokale anparter), specialbutikker og ikke mindre end 4 ejendomsmæglere, så der må være gang i hussalget i området. Uden at have belæg for det, tror jeg, at mange seniorer flytter til Løgstør, medens børnetallet her som i de fleste andre steder i kommunen er faldende…
På tilbagevejen til bilen fik vi lige et glimt af Skjoldborgs hus, som i dag er i privat eje. Lige ved siden af ligger et markant byggeri med lejligheder i 4 etager. Her lå tidligere idrætshallerne i byen, men de er nu flyttet ud til Lanternen, hvor der er et væld af tilbud. Her er fodboldklubben også flyttet ud efter en mellemlanding på Frederik VII's Alle.
Således mættet af kage og oplevelser drog vi hjemover og forbereder os nu til næstsidste etape, som kommer til at fore-gå i Aars.
I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper:
#Aalestrup,
#Gedsted,
#Ullits,
#Strandby,
#Vester Hornum,
#Hornum,
#Overlade, #
Ranum, #
Blære, #
Vegger, #
Haubro, #
Fjelsø, #
Simested , #
Fandrup, #
Hvalpsund, #
Østrup,
#Vognsild,
#Vindblæs,
#Vilsted og
#Aggersund.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg