Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

overspilning

  • Hjemmebrænderiet
    15-02-2013
    Da min gamle stationære PC brød ned for et par år siden, røg der også et par programmer til at optage og redigere lyd på computeren. Nu har jeg fået geninstalleret det på en gammel PC, som var kasseret på efterskolen. Med dette set-up kan jeg igen kaste mig over en hyggelig hobby, hvor jeg digitaliserer nogle af mine gamle LP’er. Ikke fordi, jeg ikke kan spille dem på anlægget herhjemme - det kan jeg fint, da jeg altid har en pladespiller koblet til anlægget, men mere fordi jeg så kan lægge dem på CD’er og lytte til dem i bilen. Og bilen er jo ret beset et af de bedste lytterum, man har. Ikke mindst når man kører alene på arbejde og ikke rigtig gider høre de kedelige radioprogrammer. Rent teknisk foregår overspilningen ved, at jeg på en opstilling nede i kælderen fører musikken fra pladespilleren via en gammel forstærker til en PC, som er forsynet med et program, som kan optage lyd. Når indspilningen er færdig, gemmes den som én stor fil på en USB-nøgle. Oppe i stuen kan jeg så redigere og finpudse indspilningen på min bærbare computer. Det foregår altsammen let og smertefrit i programmet Audio Cleaning Lab. Man kan gå ind og foretage justeringer, hvor skrat og støj reduceres, men det er nu sjældent en teknik, jeg bruger. Jeg opdeler til gengæld den lange fil i forhold til det antal numre, som er på den originale LP. Til slut brænder jeg musikken på en CD, så jeg får stort set den samme lyd, som fra pladespilleren. Ikke noget med at komprimere til MP3 eller andre formater, som reducerer filstørrelsen men også fjerner noget af musikkens originale dynamik. Det er ikke mindst hørbart, hvis man lytter til musikken på det store anlæg, hvor jeg aldrig hører MP3-musik, hvorimod det er knap så kritisk på den bærbare computer, hvor højttalerne alligevel ikke yder musikken og lyden retfærdighed. Et af de albums, som jeg netop har overført fra LP til CD er det flotte "Mott" med gruppen Mott The Hoople. Blandt numrene er denne flotte hymne:  

 
 
Per Lyngby