Med denne blog er jeg vist i gang med en lille miniserie om vesthimmerlandske "bjerglandskaber". Først var det Gøttrup Bjerge, og denne gang skal det dreje sig om Hverrestrup Bakker, som ligger tæt på hovedvej 13 i nærheden af Simested.
De særprægede bakker med et væld af gravhøje ligger som en lille ø i landskabet. Området er skabt ved afslutningen af den seneste istid, hvor morænebakkerner enten er skubbet op af isen eller aflejret, der hvor isranden har ligget. Det højt beliggende landskab havde også vore forfædres opmærksomhed, da der ligger mange gravhøje fra jernalderen og bronzealderen. Den højeste strækker sig hele 75 meter over havets overflade, og når man står på den, har man et flot skue ud over store dele af Vesthimmerland.
Da vi var der, var der noget diset, men solen tittede frem mellem skyerne og disen og afslørede et flot område med mange gamle træer, små vandhuller og gamle hulveje. Et fascinerende, kuperet og smukt område at vandre rundt i. Jeg skal helt sikkert tilbage en tidlig sommermorgen med kamera over skulderen og en kande kaffe i rygsækken.
Hunden nød også turen, hvor den fandt adskillige pinde, som blev slæbt rundt og gnasket i småstykker.
I juleferien fik jeg lagt en historie ind på det lokalhistoriske arkivs hjemmeside - historie, som er skrevet af Per Pedersen, som jeg som barn havde som gymnastikinstruktør i min korte karriere som gymnast. Per drev bagerforretning i Søndergade og blev senere post og vist også assurandør.
Hvad jeg ikke vidste var, at Per er født og opvokset i Gøttrup nord for Farsø. Hans far ejede faktisk Gøttrup Bjerge, som var et populært sted for os at komme - specielt om vinteren. Her var godt at kælke, og stedet rummede den fantastisk farlige "Døden", som krævede mod- og mandshjerte af overvinde på kælken. Vi var der også nogen gange om sommeren bl.a. med spejderne, hvor jeg svagt mindes en epsiode, hvor en af mine kammerater blev stukket af en hveps på et særdeles intimt sted...
Det var ganske sjovt at læse om stedet, hvor jeg ikke har været i lang tid. Ganske vist henter jeg som regel mit juletræ i Gøttrup, men jeg har nu ikke været en tur oppe i "bjergene". Det må jeg hellere se at komme i nærmeste fremtid.
Man kan læse "Bager-Pers" fine beretning om Gøttrup Bjerge ved at klikke på billedet herunder.
Mit nytårsfortsæt skal være, at der ikke skal være så langt mellem mine blogs, som det var tilfældet i sidste havldel af 2013. Derfor er det meget passende at skrive en blog her på årets anden dag, hvor jeg fortsat har ferie, medens drengene er i skole og fruen på arbejde.
Akkurat som de foregående år var vi ude at motionere den 1. januar. Og lige så traditionelt skete det på Lounshalvøen, hvor den lokale Lions Club i Farsø hvert år står som arrangør af nytårsmarchen i særdeles smukke omgivelser.
De to teenagedrenge skulle ingen steder - til gengæld var den firebenede særdeles klar til at komme ud og strække igennem efter en forfærdelig nytårsaften med skud og lysglimt på himlen. Bestemt ikke noget, som huer vores hund - eller mange andre for den sags skyld.
Efter en god times travetur, som endnu en gang førte os på stier, vi aldrig tidligere har trådt, sluttede vi af med en kop varm suppe, inden turen gik hjemover.
Juledagene er i den grad blev brugt til total afslapning med bøger og musik i familiens skød. Vejret har ikke været til de store fotoaktiviteter, men en enkelt dag var jeg dog af sted sammen med Thomas, som fik ny zoom til sit kamera i julegave.
Turen gik, som så ofte før, til Hvalpsund, hvor vi var så heldige at opleve et flot lys, som trak hen over fjorden fra Skive i det fjerne og videre mod nordvest over Risgårde, Ertebølle og Livø. Smukt var det, så kort det end varede.
Jeg har læst en biografi om musikeren CV Jørgensen - en spændende personlighed, som ellers ikke er meget for at komme i mediernes søgelys og som da også kun i beskedent omfang selv har bidraget til biografien, som er velskrevet og spændende. Den giver lyst til at dykke dybere ned i CV's musik.
Netop nu er jeg gået i den helt anden grøft i form af en anden julegave - en biografi om skibsreder Mærsk McKinney Møller. Absolut også spændende, og trods den store kulturforskel kan jeg også finde nogle karaktertræk, som ikke er helt så langt fra CV, som man umiddelbart skulle tro.
Sidste bind i julegavetrilogien bliver en bog om The Beatles - skrevet af Torben Bille, som desværre døde i det år, som snart er gået.
Stormen Bodil hærgede også her i det vestlige Himmerland, hvor det især var træer og tage, som stod for skud, da vindstødene strøg forbi.
En følge af stormen fra nordvest var også, at der blev presset masser af vand ind i Limfjorden, hvor der var høj vandstand ved Hvalpsund. Fredag eftermiddag kiggede jeg forbi færgebyen, hvor vandet stod op over kajkanten ved havnen og hvor der stadigvæk var god gang i resterne af Bodil, som bestemt ikke helt havde tabt pusten.
Billederne her stammer fra fredag eftermiddag ved færgehavnen og marinaen i Hvalpsund. I øvrigt var det gode skib Mary gået i havn på Salling, hvor den blev liggende indtil lørdag morgen, hvor vandstanden igen gjorde det muligt at lægge til ved lejerne.
Forleden aften og nat var jeg i Vesthimmerlands Messecenter, hvor der var valgcafe for politikere og presse. Sammen med min redaktør på Lokaltindblik.dk dækkede jeg valget i fotos, medens han løbende ajourførte resultaterne, som løb ind på storskærm.
Valgets spændende tema var, om Venstre kunne vippe den konservative borgmester Knud Kristensen af pinden. Umiddelbart så det sådan ud, da der kun manglede resultater fra to valgsteder, men kendere kunne godt se, at det ene af de to var Aars, hvor Knud Kristensen formentlig ville få et kanonvalg.
Den antagelse kom til at holde stik, for fra at have ligget til en tilbagegang på 2 mandater gik de Konservative i et hug frem til plus et mandat, da de mange stemmer fra Aars kom med i regnskabet. Dermed var der ikke længere den store spænding om udfaldet - kun et decideret kup, hvor Venstre og SF gik sammen kunne flytte borgmesterkæden på andre skuldre. Her valgte Venstre at lade fornuften råde fremfor at gribe efter magtens tinde, og mon ikke kommunen som sådan er bedst tjent med et bredt funderet samarbejde. Det tror jeg.
I forbindelse med at jeg var ude og trække lidt frisk luft så jeg en kanon i forhallen, og så var der ikke langt fra tanke til handling: En mand, som personligt får hver fjerde stemme i kommunen har haft et kanonvalg, og skal derfor også fotograferes ved en kanon. Dog ikke med et Canon-kamera, da jeg bruger Nikon....
Billedet af aftenens to tabere - Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, gav næsten også sig selv, omend det er knap så flatterende for de to partiledere Ninni Lodal Gjessing og Palle Jensen. Men et godt billede skal afspejle stemningen og ikke please modellerne, så her kan fotografen godt lægge blufærdigheden på hylden.
Der er er formentlig læsere af denne blog, som har bemærket, at der er blevet lidt længere mellem mine blogs i det seneste halve år. Det har sin forklaring.
Jeg er på freelance-basis begyndt at skrive og fotografere for en lokal netavis: Lokaltindblik.dk, som har eksiseret gennem flere år og dækker det vesthimmerlandske med små og store nyheder.
Naturligvis bliver hjemmeside og blog ikke glemt og gemt, der vil stadig komme nyt, når jeg har noget på hjertet. Så kig endlig forbi ind imellem.
Med hensyn til Lokaltindblik, så kan man se den her:
Det var en af rockens mest indflydelsesrige personligheder, som døde søndag i New York, den by som Lou Reed boede i gennem hele sit liv og som han ofte brugte i sine tekster.
Forunderligt nok sad jeg søndag morgen ved morgenkaffen og lyttede til netop albummet “New York” fra 1989 - lykkeligt uvidende om, at jeg senere på dagen skulle se utallige opdateringer på Facebook, som fortalte, at Lou Reed var død i en alder af 71. En tilsvarende oplevelse havde jeg i 1980, hvor jeg en hel nat havde lyttet til John Lennons soloplader for så, som det første om morgenen på min clockradio at høre, at Lennon var blevet myrdet - i New York…
Lou Reed er ikke en mand, som fylder vildt meget i min plade- og CD-samling. Det betyder dog ikke, at jeg aldrig har lyttet til ham eller Velvet Undergorund for den sags skyld. Det har jeg, men min interesse kom først senere - i 1970’erne var det mere betonrock og progrock, som snurrede på min pladespiller. Undergrund og punk var ikke lige mig - på det tidspunkt.
Heldigvis udvider man sin horisont, og selv om Reed ikke var så meget for det, havde han en stor indflydelse på punk og ikke mindst de bands, som lå i periferien af denne genre - navne som Patti Smith og Television kan ikke benægte deres indflydelse fra New York’eren, som mente, at musik med mere end tre akkorder var at regne for jazz….
Hos mig er det især 70’er og nogle af 80’er tingene, som lyder gennem højttalerne - den rå og primitive rock med skarpe tekster i modsætning til den noget mere ekspirementerende Reed.
Jeg nåede aldrig at høre Lou Reed live men fik dog en smag af Velvet Underground æraen, da Nico gav koncert med sin lille trækharmonika og et væld af syrede effekter på skråen i Aalborg en gang i 80’erne. Det var bestemt mere specielt end vellydende - f.eks. da hun satte mikrofoner i svingninger hen over en række højttalere med et hylende inferno som resultat..
Endnu et medlem er stemplet ind i Sankt Peters rockhimmel.
Traditionen tro brugte vi nogle timer i efterårsferiens første weekend på at drage tilbage i tiden. Tilbage til den mørke middelalder, som dog slet ikke var så mørk, som den er blevet gjort til.
Middelalderdagene på Vitskøl prøver at tegne et billede af, hvordan hverdag og fest har været i denne tidsperiode, hvor den tunge våbenteknologi i form af rustninge, sværd og økser var dominerende. I år var der dog fokus på middelalderes klædedragter, som kan være ganske flotte i farver og udformning.
Jeg har været på de fleste markeder, hvis ikke dem alle, så det kan måske knibe med den umiddelbare inspiration til at fotografere. Kameraet er dog altid med, og også i år kom der nogle skud på kortet.
I forbindelse med weekendens tur til Hamborg blev der også tid til et besøg i byens zoologiske have: Hagenbeck Tierpark.
Dyreparken, som er mere end 100 år gammel, var en af pionerene når det gælder om at vise eksotiske dyr i autentiske omgivelser. Der har således altid været gjort meget ud af at give dyrene nogle gode og store arealer, hvor fornemmelsen af bur og zoologisk have minimeres. Det er faktisk lykkedes meget godt.
Der er særligt et sted i parken, som er meget kendt og elsket. Det er et panorama, hvor man i forgrunden har en sø med flamingoer, medens der bag dem er en savanne med zebraer og strudse og helt bagude er der så et klippelandskab med løver. Når man står foran søen ser man det hele som et sammenhængende landskab, selv om der er adskillelser og gangstier mellem de tre anlæg. Billedet herunder viser dette panorama, som dog er svært at vise på et foto - man skal stå der for at få den rigtige fornemmelse.
Hos elefanterne er det tilladt at fodre med gulerødder og salat - noget som elefanterne er særdeles tilfredse med - de står klar til at række snablerne ud til publikum for at få en godbid eller to!
Det nyeste i Hagenbeck er et stort polaranlæg med sæler, hvalrosser og isbjørne i et meget flot anlæg med masser af klipper og vand.
Generelt var det en rigtig god oplevelse at besøge dyreparken, hvor man har let ved at komme på skudhold med kameraet.
