Torsdag eftermiddag i efterårsferien blev tilbragt i Struer, hvor en musik- og retronørd som mig naturligvis måtte omkring det lokale museum. Her har man nemlig en stor afdeling, der udelukkende beskæftiger sig med den altdominerende lokale virksomhed B&O.
Det er en ganske imponerende udstilling, som giver et tværsnit af radiovirksomhedens historie fra starten i 1925 og frem til i dag. Det væsentligste virkemiddel i formidlingen er naturligvis nogle af de mange produkter, som fabrikken har sendt på markedet - især inden for radio, pladespillere, båndoptagere, højttalere og TV. Men her er også mikrofoner, barbermaskiner og biograffremvisere, som ligeledes har været i B&O's produktlinie.
Produkterne er stillet nogenlunde kronologisk op i de to etager, som udstillingen omfatter, og tidsbilledet fra de forskellige perioder fuldendes af, at der er suppleret med typiske møbler og genstande fra de år, som tingene er fremstillet. Desuden er der sat prisskilte, så man kan se, hvad tingene kostede, da de i sin tid kom på markedet.
Indtil engang i 1990'erne var det danske designmærke faktisk til at komme i nærheden af for den almindelige fobruger, da man konkurerede på lige fod med andre store navne som hollandske Philips og de fremstormende japanere
fra Sony, Pioneer, Akai og hvad de ellers hed - se f.eks. denne geniale plakat fra 1976 med nysgerrige og fotograferende japanere, hvor man introducerede den fuldelektroniske Beomaster 1900, som skulle sparke de japanske kasser af markedet. Senere er B&O blevet noget mere eksklusiv og henvender sig vel nu mere til folk med rigtig mange penge, eller folk, som har kunnet købe produkterne billigere andre steder, f.eks. på Grønland. Og så er der jo folk i Struer og omegn, som gennem tiden har kunnet købe småskadede ting til medarbejderpris. Lur mig, om ikke der står B&O i de fleste hjem på de kanter.
I 1970'erne ejede jeg selv forskelligt B&O-udstyr, bl.a. spolebåndoptageren Beocord 1200, forstærkeren Beolab 1700 med tilhørende radio Beomaster 1700, grammofoner som Beogram 3000 og senere den prisbelønnede Beogram 4002 med tangentialarm, Flere af disse apparater kunne jeg se på udstillingen.
I min lille retrokælder står der også i dag lidt af datidens produkter, Beomaster 1200, regnestokken, Beocord 1600 spolebåndoptager, Beocord 5000 cassetteoptager og en Beogram TX med tangentialarm. I stuen har jeg tilkoblet en Beogram 5000 pladespiller, som gør et rigtig godt stykke arbejde.
I slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne producerede B&O nogle meget elegante spolebåndoptagere med 1200 og 1600-modellerne som nogle af de flotteste. Faktisk var man på vej med en Beocord 6000 med relæstyring, musiksøgning, autoreverse og meget andet. Båndoptageren, som sikkert ville have givet Tandberg og Revox nervøse trækninger i tonehovederne, fik et noget usædvanligt kort liv. Der blev nemlig kun produceret 6 stk. i en prøveproduktion i 1971, den hed Beocord 6000 og fik sort finish i stedet for aluminiumsfinishen på prototypen, som faktisk er forsynet med navnet Beocord 5000 på det eksemplar, man kan se på udstillingen.
Den fik en Revox A77 til at ligne kitch, ligesom en Tandberg maskine så noget klodset ud i sammenligning. Men man var hård i filten og klar i spyttet i Struer. Der skulle ikke længere produceres åbne spolebåndoptagere hos Bang & Olufsen. Det var slut med det medie for Bang & Olufsen.
Efter et par timer i B&O-land drog vi en tur ned gennem en regnvåd by, hvor der lige blev købt et par gamle skiver i en byttebiks og tid til at kigge på byens kulturhus, som den 23. november får besøg af ingen ringere end Jethro Tull, som med garanti er et af de bands, som er spillet på B&O-anlæg op gennem 1970'erne.
Læs mere om B&O på nettet - f.eks. på denne side. OG lad os så slutte med denne (dogme)-video med Beogram 4000 i funktion med amerikanske Boston på pladetallerkenen:
Det er måske ikke så overraskende, at ugens foto denne gang er taget i forbindelse med Middelalderdagene på Vitskøl Kloster. Et oplagt sted at finde gode motiver, uanset om det er stemningsfulde motiver med folk, der laver mad over bål, eller det er ridderkampe med masser af action.
Netop ridderkampen er valgt som denne uges foto. To riddere optræder med et show, hvor de dyster i forskellige discipliner med sværd og spyd for til slut at afgøre kampen med den ultimative ridderdyst: en dyst på lanser.
Motivet her er taget umiddelbart før lansekampen, hvor ridderne bl.a. red gennem ild og jagtede og hånede hinanden.
Om det tekniske er der at sige, at jeg har brugt mit altid pålidelige D300 spejlrefleks med favorittelen 70-200 lysstyrke 2,8. Efterfølgende er der efterbehandlet i Lightroom 3, hvor jeg har beskåret og justeret lys, farver og skraphed.
Alle "Ugens fotos" er samlet i et album, som man kan se HER
Det er en fast efterårstradition, at vi slår et slag omkring Vitskøl Kloster. Her arrangeres der den første weekend i efterårsferien middelalderdage - i år for sjette gang.
Naturligvis har jeg kameraet med sådan en dag - jeg har i flere år leveret fotos til middelalderdagenes plakater. I år viste vejret sig for første gang fra den regnfulde side, hvilket gjorde lørdagen til en våd fornøjelse. Vi drog derud søndag, hvor der var koldt, men det holdt dog tørt.
Aktiviteterne er nogenlunde de samme hvert år - så mange middelaldergøglere er der trods alt heller ikke i Danmark. Men de formår at levere nogle gode shows - uanset om det drejer sig om drabelige ridderkampe eller om munter middelaldermusik med indlagt gøgl og ballade.
Et par af billederne fra dagens tur til Vitskøl er hæftet på denne blog.
Mange danske skoler benytter den sidste dag inden efterårsferien til at markere skolernes motionsløb, hvor der bliver arrangeret en række forskellige aktiviteter, som alle har til formål at få eleverne til at bevæge sig og dyrke motion.
På min efterskole udnyttede vi anledningen til for andet år i træk at arrangere nordjyske efterskolemesterskaber i halv- og kvartmarathon. Med Rold Skov lige i nabolaget er det oplagt at lægge ruten her, og det er en meget smuk rute, som bl.a. fører deltagerne rundt om Store Økssø. Søen og træerne klæder hinanden rigtig smukt i efterårets farver sådan en dag med blå himmel og klar luft.
Jeg udnytter chancen for at få mine fotoelever ud og dyrke reportagefoto, hvis de da ikke selv skal løbe. Reportagen er en disciplin, hvor man skal have blik for det store såvel som for detaljen. Desuden skal man som elev huske at fotografere mange forskellige løbere - ikke bare vennerne hjemme fra ens egen skole! På forhånd kan man forberede visse ting: være klar ved opvarmningen og starten, ved depoterne med forfriskninger og ved målstregen, når løberne kommer ind. Man skal naturligvis også være på plads, når der skal overrækkes medaljer. Undervejs skal man lade sig inspirere og får gode ideer - finde gode steder i skoven, hvor man får et godt perspektiv med løberne i de flotte omgivelser, eller se på detaljen, når en elev strækker ud eller hælder vand ud over sit svedige ansigt.
Mine elever klarede opgaven fint, og der kom flere gode skud i kassen, som vi skal kigge nærmere på efter ferien. Som pr-mand på skolen kan jeg dog ikke vente så længe, så der er allerede billedbehandlet flere fotos, som er sendt til diverse hjemmesider og medier.
Senere på året skal fotoholdet i øvrigt overvære generalprøve på en anden efterskoles musical. Her er det igen reportage - denne gang under svære lysforhold og med situationer, hvor man skal kaste al blufærdighed og gå rigtig tæt på folk, man slet ikke kender.
Billederne til denne lille reportage er fanget af Nadja, Christina og undertegnede.
På min daglige tur til arbejdet i Haverslev kører jeg normalt fra Farsø via Holme og Aars. Stykket ud over Holme har fået en ny "skyline" med de 6 store vindmøller, som er markante i landskabet uanset, hvilken retning man kommer fra.
Denne uges foto viser et par af møllerne i det tidlige morgenlys - ikke så dramatisk, som det bliver i den kommende tid, hvor lavtliggende tågebanker giver landskabet et drømmeagtigt skær. Måske jeg kan fange det til et senere foto her i samlingen.
Til denne uges foto har jeg brugt mit kompakte Canonkamera, som er let at have med i en lomme eller i bilens handskerum. Der er efterbehandlet i Lightroom for at få mere glød i himlen.
De mange billeder, som jeg har modtaget med Blackbirds rummer også et par stykker fra gruppens første pladeindspilning, som fandt sted i Danmarks vel nok førende studie på det tidspunkt, Rosenberg Studiet i Bispebjerg, som blev drevet af Ivar Rosenberg og med bl.a. lydtroldmanden Freddy Hansson ved mixerpulten.
Freddy Hansson sad også ved pulten, da Blackbirds indspillede "Hey Hey What A Wonderful World/Sunny Day" i januar 1973. Det tog det meste af en dag at indspille de to numre, hvorefter de fire solsorte atter kørte mod Vesthimmerland. Herefter gik der mere end et halvt år, før pladen kom ud. Den røg ind på såvel Tipparaden som på salgslisten og markerede Blackbirds som et af tidens store livebands - på ungdomsbladet Vi Unge top 10 liste over årets bedste danske grupper var Blackbirds på 8. pladsen foran grupper som Mo I Rana og Days!
Rosenberg Studiet og Freddy Hansson stod bag de fleste danske produktioner på den tid, og man havde også besøg af store udenlandske grupper, bl.a. The Strawbs, som indspillede deres flotte LP "Hero & Heroine" i de danske studier. Videoen herunder er playback, så lyden man hører, er den, som Strawbs skabte sammen med Freddy Hansson i november samme år, som Blackbirds indspillede "Hey Hey..".
Det er ved at være lidt tid siden, at jeg har budt ind med musikvideoer fra YouTube, så det gør vi noget ved i dag.
I sidste uge erhvervede jeg mig en gammel opsamler med det engelske band Geordie, som placerede sig elegant i grænselandet mellem heavyrock og glamrock tilbage i begyndelsen af 1970'erne. Et af de store hits var denne her:
I denne uge har jeg været lidt udenfor den normale matrikel for at tage det udvalgte billede.
Billedet viser det tilsandede fyr ved Rubjerg Knude i Vendsyssel - et fantastisk område, hvor naturen ofte viser sin magt - ikke mindst ved den nærliggende Mårup Kirke, som ligger tæt på skrænterne, der til stadighed nedbrydes af havet. Nu er kirken stort set fjernet, inden havet tager den. Tilbage står nogle rå vægge og dele af den gamle kirkegård med det store anker fra den engelske fregat Crescent, som strandede ud for kysten i 1808. En del af besætningen overlevede, andre var ikke så heldige. Nogle af dem ligger begravet i en fællesgrav på kirkegården. Vraget ligger fortsat ud for kysten, hvor der nu er dykkerforbud efter at dykkere og skattejægere ikke kunne dy sig for at udforske det og finde souvenirs fra Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet.
Da jeg i sin tid arbejdede to år i Horne ved Hirtshals, fik jeg for alvor øjnene op for, hvor meget flot natur, der er i Vendsyssel. Da jeg forleden var til jubilæum med et af mine elevhold på skolen, var det naturligt at kigge forbi nogle af de områder, som jeg ofte besøgte dengang - heriblandt altså Rubjerg Knud, Mårup Kirke og Lønstrup.
Om det tekniske er der at sige, at jeg har brugt mit spejlreflekskamera med en 70-300 mm telezoom, som kunne trække Rubjerg Knud ind helt ovre fra Mårup.
Denne weekend har i sandhed stået i fortidens, nutidens og fremtidens tegn for mig som efterskolelærer.
Fredag gjaldt det nutiden og vores supergode elevhold 2012-13, som var til de nordjyske mesterskaber i fodbold. Vi deltog med 6 hold - i alt mere end 90 spillere i aktion, medens de resterende 15-20 stykker var med som heppere. Sådan en fodbolddag er lang - meget lang. Vi starter med morgenmad 05.30, og ruller hjemmefra 6.15. Så står den ellers på et utal af fodboldkampe indtil kl. 17, hvor der er præmieoverrækkelse. Denne gang med 4 HCI-hold på podiet med 3 gange guld og 1 gange sølv - flot. Der er næsten lige så meget ro i bussen på vej hjemover som om morgenen! 18.30 er der mad, vagterne tager over, og jeg kan rulle hjem efter en god arbejdsdag.
Lørdag var det så datiden, som var i fokus. Jeg kørte mod nord til Horne ved Hirtshals, hvor jeg var efterskolelærer for 25 år siden. Mit daværende hold var samlet til elevstævne, og det var sjovt at møde 25-30 stykker af dem. Nogle kan man umiddelbart kende, medens det kniber mere med andre - men når først man får snakket lidt, dukkerne minderne frem, og man får sat oplevelser på ansigterne.
En af historierne knytter i øvrigt min nuværende og gamle efterskole sammen. I Horne havde jeg drengene til fodbold og vi skulle deltage ved NM i indendørs fodbold. Det foregik i Nykøbing Mors en lørdag, så jeg lavede aftale med HCI om, at vi kom derned fredag for at overnatte og spille lidt træningskampe inden det gik løs i Nykøbing. Denne fredag løb vi ind i nederlag til de 2-3 hold, som HCI stillede med i alle kampe! Da stævnet var færdigspillet lørdag stod vi med guldet og medaljerne - HCI'erne var slået ud i semifinalen og stod og så undrende på, da vi fik guldet..:-) Fodbold kan være forunderligt.
Det er altid sjovt, og det er ganske sjovt at høre, hvad de gamle elever har lavet siden det glade og ubekymrede år på Horne. Mange af dem har fået børn - og det er jo børn, som for manges vedkommende er ved at være i efterskolealderen.
Det bringer mig så frem til denne søndags møde med fremtiden. Det er nemlig Efterskolernes Dag, hvor alle landets efterskoler slår dørene op og viser sig frem for evt. kommende elever. Måske vil der være børn af mine gamle elever imellem, når jeg i dag tager imod på HCI - jeg fornemmer det på snakken i går - og det kunne da egentlig være ganske sjovt. Sådan en dag er det i øvrigt ikke kun mig og mine kolleger, som “sælger” skolen - det gør det nuværende elevhold i høj grad også, når de viser gæsterne rundt og fortæller med begejstring om entusiasme om “deres” skole, som de nu har været på i 7 uger. Jeg får altid meget positive tilbagemeldinger fra gæsterne, når de slutter af i spisesalen med en snak med en lærer.
Min egen søn skal også ud og se på efterskole - her må moderen træde til da jeg jo er optaget på min egen skole i denne weekend, som i sandhed står i datidens, nutidens, fremtidens og efterskolens tegn.
Denne uge er "Ugens foto" taget i Risgårde, hvor vi har et familiesommerhus. Normalt, når vi er derude, går vi rundt om "Nakken", som er en pynt ved Risgårde Bredning. Men i dag gik vi mod venstre, ind mod bunden af bredningen mod Stistrup - her er der bl.a. nogle klinter, og lige før vi nåede dem, fandt jeg denne drøvtygger, som stod alene på skråningen med den blå himmel i baggrunden.
Med denne koproduktion nåede vi så billede nummer 37 i rækken - man kan se dem alle HER.