--0--
17. november - valgdag
Den dag, jeg reddede valget...
En opringning tirsdag morgen betyder, at jeg personligt er manden, som redder valget i Vesthimmerland fra at ende i en mindre katastrofe!
Min bedre halvdel er valgtilforordnet og skal som sådan se til at valghandlingen går for sig efter reglerne. Man skal aflevere sit valgkort, krydses af på en liste, hvorefter man selv får lov at gå i tænkeboksen og sætte sit personlige kryds.
Et sådant kryds sættes med en blyant. Og det er her, jeg kommer ind i billedet, som valgets sande frelser. Trods intense og grundige forberedelser havde de mange valgtilforordnede nemlig glemt at medbringe en blyantsspidser, som kan matche de forholdsvis tykke blyanter, der anvendes. Og man kan jo ikke have vælgerne til at stå med knækkede eller tykke blyanter på sådan en dag.
Hedvig var dog snarrådig, greb mobilen, og ringede hjem til mig og guidede mig via telefonen hen til den lille genstand, som kan sikre pæne tynde krydser på stemmesedlerne.
Nu vil jeg køre ned og sætte mit, tynde, kryds, og så tage på arbejde.
Godt valg til alle.
--0--
15. november
Sea Train fra Farsø
I kølvandet på Blackbirds lokale succes og med rockmusikkens store popularitet blandt os unge, opstod der naturligvis også blandt mine kammerater drømme om at etablere et band.
Som jeg har nævnt i en tidligere blog, havde jeg selv en elguitar, men jeg evnede ærlig talt ikke at spille på den. Så gik det bedre med at fotografere, hvor vi var nogle stykker, som kastede os over den interesse. Den kunne vi så kombinere en smule ved at fotografere de af vore kammerater, som havde evner for at spille musik.
Og her dukker så pludseligt et gammel foto frem af gemmerne i min mors rodekasse med familiebilleder. Billedet er taget først i 70'erne på et af de store toiletter i den nybyggede Farsøhal, hvor der bl.a.var ungdomsklub i kælderen. Fra venstre mod højre er det Peter Sejr, Sam Juul Nielsen, Hans Nøhr Eriksen, Anders Nøhr Eriksen og Kaj Christiansen. Med datidens sans for tilnavne blev de tre sidstnævnte kaldt "Shell-Hans", "Shell-Anders" og "Gas-Kaj". De to førstnævnte havde en far, som drev Shellstation i sydbyen, og ikke langt derfra havde Kajs far et gasdepot med Kosan gas. Peter Sejrs far var lærer på skolen og Sams far var assurandør.
Gruppen her hed, så vidt jeg erindrer, "Sea Train", og det var mere et fritidsband end et band, som tog ud og spillede. Dengang vidste jeg ikke, at navnet i forvejen var brugt af et amerikansk band med Peter Rowan i forgrunden. Det erfarede jeg først langt senere, men i dag ejer jeg vist 3-4 LP'er med (amerikanske) Sea Train, som spiller musik med inspiration fra rock, folk og ikke mindst bluegrass.
Farsø-udgaven af Sea Train øvede på Shellstationen og vist også i kælderen hos familien Sejr på Stationsvej, hvor man bl.a. rådede over noget efter Farsøforhold ganske eksotisk - en sauna med tilhørende bassin, hvor man kunne køle af efter en tur i heden!
Noget verdensnavn blev det lokale band altså ikke, men jeg mener, at Hans og Anders spillede i lokale balorkestre, Sam flyttede til Holstebro og spille vist også med lokale folk der medens Peter drog til Århus og var aktiv som bassist i Det Neodepressionistiske Danseorkester, som han forlod aftenen før gruppen skulle indspille deres første album.
På nettet har jeg fundet dette link til et band, hvor Hans Nøhr Eriksen er med i Frederikshavnerbandet
Serendipity.
Da ovenstående er skrevet i erindringens uklare tåger, kan der være facts om navne og lignende, som er forkerte. Skulle der være bloglæsere, som husker bedre end mig, hører jeg naturligvis gerne fra jer.
Og så til dagens mafiagåde: 2 M for at P S i M
Læs evt. mere om mafiagåder længere nede på denne side.
--0--
14. november
OSO
Da jeg var ung, husker jeg, at biblioteket havde en kasse stående. Kassen rumme en række kartotekskort, som beskrev forskellige erhverv, hvilken uddannelse de krævede, og hvad man kunne forvente at få i løn.
I vore dage ligger den slags oplysninger naturligvis på nettet, hvor kunsten nærmere er at sortere i tingene, når man vil gøre sig klogere på et emne.
Den forløbne uge på efterskolen har stået i OSO'ens tegn. For de ikke-indviede kan jeg oplyse, at bogstavkombinationen står for Obligatorisk Selvvalgt Opgave. En opgave, som skal tage udgangspunkt i den brobygning, som eleverne i 10. klasse har været igennem. Desuden skal projektet bestå i en fremlæggelse, som vi har valgt at kombinere med en hel lille uddannelsesmesse. Her skal eleverne i hallen opbygger stande, hvor de fortæller om deres erhverv.
I nogle år har jeg ikke været involveret i OSO-ugen, så jeg var naturligvis spændt på, hvad den ville kaste af sig i form af engagement og kreativitet hos eleverne, som i høj grad skal arbejde selvstændigt i sådan en uge. Lærernes rolle er mere præget af at være vejledere og konsulenter. Vi kan hjælpe med at søge informationer, eller med mere tekniske ting som at sætte siderne pænt op, få billeder og grafer ind i rapporterne samt med praktiske ting som kopiering, print o.l.
Jeg indrømmer gerne, at jeg på forhånd var en smule skeptisk. Jeg kunne i ånden se en række rapporter, som fra ende til anden var direkte kopier af tekster fra nettet. Tidligere erfaringer havde lært mig, at copy-paste er særdeles kendt af elever, som ønsker at komme let om ved tingene.
Jeg blev glædelig overrasket!
Ugen igennem var der nok at se til med at hjælpe engagerede og målrettede elever, som ofte havde et særdeles afklaret forhold til, hvad de ville skrive om og hvad de drømmer om at arbejde med. Det førte til interessante og velskrevne opgaver, og ikke mindst særdeles kreative og flotte stande på uddannelsesmessen. Her var sygeplejersker i hvide kitler, tjekkede revisorer med slips og jakkesæt, mekanikere med olieplettede kedeldragter - en enkelte stuntman og et par uniformerede politifolk manglede heller ikke. Standene var udstyret med ting og effekter, som hører til faget. Dog havde pilotaspiranten ikke taget en F-16 med!
Da alt var pakket sammen fredag aften sad man tilbage med en fornemmelse af, at størstedelen af eleverne havde haft et ydbytterigt forløb, som gjorde dem klogere på uddannelse og erhverv.
Eleverne er færdige, men det er jeg ikke. Nu skal deres opgaver nærlæses, og afslutningsvis skal der gives en bedømmelse og en skriftlig vurdering af deres arbejde. Det fortjener de også.
Om politifolkene kan klare dagens mafiagåde, ved jeg ikke. Men her er den:
55 K i et S (med J)
--0--
10. november
"Lejepladsen" 
I forbindelse med at Thomas på 11 skulle til bøjletandlæge i Hobro blev der efterfølgende tid til lidt far-søn kvalitetstid i gågaden. Underligt nok har vi flere fælles interesser for at ose, end når mor er med!!
I Føtex blev der kigget på CD'er, DVD'er, bøger, spil og lignende, inden vi rundede af i bagerafdelingen med en håndfuld små pølsehorn til deling. Det er vist en tradition, Thomas har startet med sin mor i forbindelse med tidligere tandlægebesøg. Men en udmærket tradition, må jeg erkende.
Videre ned ad gågaden til en fotobutik, som straks drager farmand indenfor. Forretningen er ganske velassorteret med objektiver til Nikon-kameraer - og det koster jo aldrig noget at spørge. Faktisk viser det sig, at det nu også er muligt at leje et objektiv for en kortere eller længere periode.
Så på den måde kan man for et forholdsvist beskedent beløb få mulighed for at "leje" med en ellers uopnåelig drøm og et monster af et objektiv. F.eks. en Nikon 300 mm lysstyrke 2,8 til en udsalgspris på mellem 40 og 50.000 kr.
Sådan en kan man leje for 1 kr. pr. mm om dagen - altså 300 kr. Mange penge, men i forhold til salgsprisen ganske overkommeligt, hvis man skulle få behov for at skyde med lysstærk supertele en dag.
Og så til dagens mafiagåde - vi er i den lidt svære afdeling:
3 F i en LR
(Læs evt. mere om mafiagåder i bloggen fra 5. november)
PS!
Skulle sådan en Nikon ikke være nok, kan jo købe denne Sigma
(Pris langt over 100.000 kr.)
--0--
6. november
Matador - uden kontanter
Det gode gamle familiespil Matador har fået en rennæsance her i huset.
Nu hedder spillet ganske vist Monopoly, og det er ikke længere barndommens 200 kr. man indkasserer for at passere start. Næh vi er helt oppe få 2 mio. dask, når man har været en tur rundt på brædtet. Og så er spillet blevet pengeløs i den forstand, at man ikke længere skal sidde og holde styr på et væld af små og store sedler. I dag har man bare et kreditkort, som sættes i en maskine, hvor der så kan overføres eller trækkes penge fra ens konto. Skal man betale en anden spiller penge, sætter man et kort i hver side og laver den ønskede overførsel. Saldoen på hvert kort kan aflæses på displayet. Smart, da det nu er ret let at pakke spillet ned og fortsætte en anden dag. Man skal bare holde styr på sine grunde og ejendomme - saldoen bliver stående på kortet!
Hele familien har i øjeblikket gang i et spil, som har strukket sig over et par uger, hvor vi spiller en halv times tid en gang imellem.
Matadorspillet ligner altså sig selv, dog med nye navne på flere af gaderne, ligesom de gammelkendte dampskibsselskaber i dag er erstattet af mediehuse. Men fængslet er der stadig, og der er stadig chancekort, som kan give positive- såvel som negative økonomiske oplevelser.
Den øjeblikkelige stilling er den, at familiens mandlige overhoved har flest penge på kontoen, medens Morten-yngstemand har vist sig som lidt af en byggematador med indtil flere hoteller og huse på sine grunde. Hedvig og Thomas har valgt den gyldne middelvej, og nu må tiden så vise, hvem der har valgt den rigtige strategi.
And now to somthing completly different: Dagens mafiagåde:
88 T på et K
(Læs evt. mere om mafiagåder i bloggen fra 5. november)
--0--
5. november
Mafia-gåder
For nogle år siden fik jeg fat i et A4-ark, som rummede en række sjove "mafia-gåder". Det er små opgaver, hvor man ved hjælp af tal og bogstaver skal forsøge at finde frem til et kendt begreb, et ordsprog eller andet, hvor der altid indgår tal. Ofte er det tallet, som kan lede ens tanker i den rigtige retning.
Et eksempel:
28 B I A
Hvor løsningen kunne være
28 Bogstaver I Alfabetet!
Her i november vil man med jævne mellemrum kunne opleve at få serveret en lille mafiagåde som afslutning på et blogindlæg.
Alle er naturligvis velkommen til at sende deres løsningsforslag til mig via kontaktmenuen oppe til højre. Løsningerne på alle mafiagåder bliver serveret i slutningen af november og jeg skal gerne offentliggøre, hvem der har ramt flest rigtige, hvis der indkommer svar på mailboxen.
Første gåde kommer her:
64 F på et S B
God fornøjelse med gåderne!
--0--
3. november
Fagre nye TV-verden
Efter mange år med 2 danske TV-kanaler på flimmeren her i hjemmet, skal jeg da godt nok love for, at vi har fået noget at vælge mellem, efter at det nye TV-signal er gået i luften. Kvaliteten på de mange nye kanaler er dog så tvivlsom, at det nok bliver mere et spørgsmål om at vælge fra end til.
Drengene synes naturligvis, at det er sejt, at de nu er på omgangshøjde med deres mange kammerater, som i flere år har haft satellit-TV via parabol. Med et Boxer-abonnement har vi nu 10-12 nye kanaler ved siden af de 4-5 gratis kanaler, som alle kan modtage (med det rigtige udstyr). Heldigvis er vi enige om, at kanaler som Discovery, Animal Planet og History Channel skal med på menuen, så det er ikke tegnefilm det hele. Nu skal det så blive spændende at se, om disse kanaler så også har noget kvalitet at byde ind med.
Overgangen til det digitale signal gik rimeligt, men dog ikke helt problemfrit her i huset. I god tid var der anskaffet en boks, som gjorde det muligt at se TV efter den 1. november. Boksen fungerede fint, og det samme gjorde det kort, som gav adgang til kanalerne fra Boxer. Til gengæld var der et mindre problem med at få tingene til at virke i det andet fjernsyn, hvor et lille modul bag på fjernsynet gør det ud for boksen. Her indsætter man sit Boxer-kort, og så skulle der være adgang til de nye kanaler. Sådan gik det ikke lige med det samme. TV'et fandt og registrerede 45 kanaler, men vi kunne kun se de frie kanaler - ikke dem vi betaler særskilt for. Naturligvis var der ikke svar på mail fra Boxer, og efter et kvartes ventetid ved telefonen opgav jeg. Mandag eftermiddag var der imidlertid ret hurtigt et levende menneske i røret efter de traditionelle musik og reklameindslag og trykken på diverse numre, for at nå den ønskede tjeneste.
En venlig stemme foreslog mig at tage mit modul ud af fjernsynet, kigge på det, og så tage Boxer-kortet ud, vende det og sætte det og modulet på plads igen. Enkelt men effektivt. Skidtet virkede og 45 digitale TV-kanaler masede sig på for at vinde min gunst. Det blev til den traditionelle zappen rundt, inden jeg slukkede og smågrinede over mig selv. Gad vide, hvor mange, der har ringet til Boxer med netop det problem?
Drengene er rigtig godt tilfredse med, at problemet nu er løst, medens fruen i huset vist synes, at det TV-kiggeri let kan tage overhånd. Hun har sikkert ret - som sædvanlig!
I forbindelse med mine skriverier om Blackbirds er jeg kommet i kontakt med gruppens gamle guitarist, Lassen Stefansen (foto), som er "still going strong" med musikken. Han arbejder i dag som arkitekt i København, men sammen med den gamle Ozon-makker, Karl Pedersen, spiller han i bandet 
Efterårsfesten på HCI stod i barndommens tegn. Eleverne var inviteret til fest i børnehaven, og opfordringen lød på at møde op klædt ud som børn i børnehavealderen.
Normalt billedbehandler jeg kun mine fotos ved at justere på lys, kontrast og skarphed.
