13. december
Blackbirds Mark I
Det er ganske sjovt, som min Blackbirds-blog fortsat bliver ved med at kaste reaktioner af sig. Senest har jeg fået mail fra Tage Dalby Andersen (foto th), som i sin tid var med til at danne gruppen. Han skrev bl.a.: "Jeg var sammen med min fætter, Niels Poulsen, med i Farsøbandet "The Blackbirds". Det blev startet i 1963/64 af Lassen Stefansen, lead-guitar, Claus Lilholt, trommer, Niels Poulsen, Rhytm-guitar og jeg selv på bas-guitar. Vi spillede indtil 1967, hvor Lassen og Claus gik sammen med nye medlemmer fra et andet band."
I sin mail skrev Tage også, at jeg var velkommen til at ringe til ham, hvis jeg havde interesse i at høre mere om den første udgave af The Blackbirds.
Sådan en opfordring sidder jeg naturligvis ikke overhørig, og umiddelbart før jeg ringede, fik jeg en ny mail fra Tage, hvor der var vedhæftet en række herlige fotos fra gruppens første år, bl.a. dette fra søanlægget med det karakteristiske møllehus i baggrunden.
Tage Dalby boede i Øster Hornum, men havde tæt kontakt med sin fætter Niels Poulsen i Farsø. Derfor kom Tage med i gruppen, selv om det til tider kunne byde på lidt problemer med transport til og fra Farsø. Det foregik som regel når der var familiebesøg, eller med tog fra Nibe til Farsø. Transport rundt til spillestederne blev også klaret i forældrenes biler: betjentens Volvo eller uddelerens Opel Kaptajn (foto herover). Man spillede i Østrup, Farsø, Nørager, Hvalpsund, Strandby o.l men også en enkelt gang i Nibe, bl.a. sammen med The Bongoes, ligesom det blev til optrædender i Øster Hornum og Godthåb (ved Svenstrup).
I starten blev der brugt gamle radioer til at forstærke guitarerne - senere købte medlemmerne rigtige rørforstærkere af mærker som Teisco, Vox og Dynacord. Skulle der rigtig blæs på, lånte man et par kraftige højttalere af en fyr der hed Otto.
På et tidspunkt blev der holdt et arrangement på Hotel Farsø, hvor lokale kræfter optrådte i anledning af noget, som havde med forfatteren Johannes V. Jensen at gøre. Radioen sendte fra dette arrangement, så Tage Dalby havde taget fri fra skole og brugt hele dagen på lydprøver. Resultatet blev 9 sekunders (!) airplay - lidt lidt mente Tages skolekammerater i Nibe, som naturligvis havde lyttet spændt ved radioen. Men lidt havde også ret, og det var ganske prestigefyldt at spille i The Blackbirds. I øvrigt er Tage Dalby overbevist om, at han har de 9 sekunders radiooptagelse til at ligge på et spolebånd. Finder han det, vil det sikkert også blive præsenteret for læserne af denne blog, som derfor kan håbe på at lytte til "High Heal Sneakers" på et eller andet tidspunkt.
Navnet The Blackbird blev valgt blandt flere andre, men at gruppenavnet skulle starte med "The", var der aldrig tvivl om. Repetoiret bestod af kopinumre med Rolling Stones (A long long while), Searchers (Walk in The Room) , Defenders og Elvis. Sidste optræden med Mark ! var ifølge Niels Poulsen den 19. september 1967. Herefter gik Lassen og Claus sammen med Ole Høgh og Knud Søndergård fra et andet band.
Tage Dalby Andersen bor fortsat i Øster Hornum, hvor han er stærkt optaget af lokalhistorie, medens fætteren, Niels Poulsen, er lærer på teknisk gymnasium i Frederikshavn. Jeg har i øvrigt også været i kontakt med Niels - mere om det i næste Blackbirds-blog.
--0--
11. december
De første solsorte
Dagens blog bliver ikke så lang, men den bliver fulgt op af en lidt længere i løbet af weekenden.
Forleden fik jeg nemlig en mail fra Tage Dalby Andersen i Øster Hornum. Han havde fundet vej til min blog og med interesse læst om The Blackbirds, som han faktisk selv var medlem af fra 1963 til 1967. Tages fætter, Niels Poulsen, var også med i gruppen, sammen med Lassen Stefansen og Claus Lilholt.
Tage og Niels har flere fotos fra den tid - her et par stykker som en lille "teaser" - mere følger, som skrevet, i løbet af weekenden. På billedet herover gøres der reklame for Blackbirds, som spiller til dans i teltet på dyrskuepladsen i Farsø og herunder ses gruppen ved soluret på den store plæne foran spejderhuset i søanlægget. Fra venstre mod højre er det Lassen Stefansen, Tage Dalby Andersen, Claus Lilholt og Niels Poulsen.
--0--
9. december
John Winston Lennon 1940-1980
Det er i år 29 år siden, at John Lennon blev skudt og dræbt af en sindsforvirret fan foran Dakotabygningen i New York, hvor John Lennon boede sammen med Yoko Ono.
Nu ved jeg jo godt, at John Lennon døde den 8. december, og jeg sådan set er en dag bagefter. Men på grund af tidsforskellen mellem Danmark og USA, var det faktisk blevet den 9. december herhjemme, da Mark Chapmann affyrede de fatale skud den sene decemberaften i 1980.
At det netop er den 9. december, jeg skriver denne blog har også en anden årsag. I 1980 boede jeg på Kærvejskollegiet i Ranum - i en lillebitte hybel på små 9 kvadratmeter, hvor der naturligvis SKULLE være plads til det store stereoanlæg med forstærker, kassettebåndoptager, spolebåndoptager og pladespiller. Aftenen før havde jeg lånt et par John Lennon LP'er af en anden beboer på kollegiet, og jeg brugte en del af aftenen, og vist også natten, til at lytte til musikken - og fordybe mig lidt i teksterne. Det havde jeg aldrig rigtig gjort, så de bidende angreb på Paul McCartney i "How Do You Sleep?" fra "Imagine", kom lidt bag på mig. Nok havde de været uenige, men så uenige!! Det overraskede mig. I det hele taget blev det en aften, hvor mine øjne blev åbnet for Lennons univers.
På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad jeg skulle høre som det første, da min clockradio vækkede mig næste morgen! Så det blev en surrealistisk og uvirkelig oplevelse, da det første radioavisen berettede op, var mordet på John Lennon i New York. Lidt af et chock og resten af dagen var jeg i en helt anden verden, medens medierne fyldte på historien om den myrdede eks-beatle.
Få dage efter udsendte musikbladet MM en mindeavis om John Lennon. Den har jeg stadig, og kigger ind imellem i den, og tænker tilbage på den mærkelige morgenstund for 29 år siden.
Denne blog skrives, medens jeg lytter til John Lennons 1972-koncert fra Madison Square Garden på Wolfgangs Vault.
"The day, the music died" (Skrevet af Don McLean i sangen American Pie, om tre andre rockmusikeres død, men sørgelig aktuel den 8.-9. december 1980.)
--0--
8. december
Every picture tells a story..
Overskriften er tyvstjålet fra Rod Stewart, som lavede et album med den titel i 1971 - bl.a. med hans store hit Maggie May.
I forbindelse med oprydning i kælderen, hvor jeg er ved at indrette min egen private "hule", dukkede der en række ting op. Jeg har taget billeder af nogle af disse ting, som hermed skal få lov til at fortælle "deres historie".
Telefonen med drejeskiven stammer fra mit barndomshjem. Vi havde først en sort bordmodel med drejehåndtag, så man kunne kalde centralen og bede om det ønskede nummer. Siden blev centraldamerne afløst af automatik, så det var muligt at dreje det ønskede nummer. Det var nogenlunde på den tid, at vi hjemme i Købmandsgården gik fra at have Farsø 10 til det moderne 08 63 10 10, som senere blev til 98 63 10 10. Min mor beholdt nummeret, indtil hun flyttede fra Farsø til Nibe for en snes år siden. Desværre tænkte jeg ikke dengang på at få det, og nu er der en anden, som har overtaget det. Den grå model her, produceret af Kirk på licens fra svenske LM Ericsson med modelbetegnelsen F68, blev senere afløst af en model med trykknapper (Comet Basic).
Næste billede viser mit første spejlreflekskamera - et Olympus OM20 påmonteret en blitz af mærket Starblitz. Kameraet blev købt umiddelbart efter afsluttet lærereksamen fra Ranum Statsseminarium, og det var med mig, da jeg i foråret 1984 tog på et 4 måneders højskoleophold i Uldum. Naturligvis med foto som et af de mange fag, jeg valgte. Her var der god lejlighed til at få genopfrisket teknikken, som jeg tidligere havde lært i folkeskolen og i den kommunale ungdomsskole. Kameraet blev løbende udbygget med flere objektiver, og senere også endnu et kamerahus, et lille lækker OM 2 med noget så avanceret som spotmåling.
Tredje foto viser en Super 8 smalfilmfremviser. Den har jeg nu ikke ejet så længe. Den blev købt for et par år siden, da jeg skulle overspille nogle smalfilm til DVD for en af min mors veninder. Filmen blev projiceret op på en hvid skærm og optaget direkte ind i et videokamera og så sidenhen brændt over på DVD-skiver. Ikke den teknisk mest optimale løsning, men dog med et godkendt resultat af en række sjove film fra en rundrejse i USA.
Det fjerde og sidste foto, i denne omgang, viser min gamle Beogram pladespiller. Dette er en Beogram TX (6002), som afløste min udtjente Beogram 4000, den første model med tangentialarm, som B&O sendte på markedet som lidt af en verdenssensation i 1973. Den første købte jeg af min storebror, medens jeg ikke erindrer, hvor jeg har købt det eksemplar, som se på billedet. Den er købt brugt - formentlig i en forretning i Aalborg.
Og skulle vi så ikke slutte, som vi startede. Med Rod Stewart - Every Picture Tells A Story:
--0--
6. december
Early Blackbirds
Jeg er kommet i besiddelse af et par gamle fotos af Blackbirds i en meget tidlig udgave.
De to fotos tilhører gruppens trommeslager, Claus Lilholt, som dog her spiller guitar (fyren til venstre) på det ene billede - i øvrigt samen med Niels Poulsen, søn af den lokale brugsuddeler her i Farsø. Om gruppen har noget navn på dette tidspunkt vides ikke. At dømme efter billedet er det en gammel radio, der fungerer som forstærker.
På det andet billede er Claus kommet i sit rette element - bag trommerne - og som man kan se, står der nu The Blackbirds på stortrommen. Alle grupper skulle naturligvis hedde "The" til "fornavn" akkurat som de store idoler fra The Beatles. Denne gruppe har vist også inspireret til håret og fisuren på denne ungdommelige udgave af trommeslageren i The Blackbirds.
Den opmærksomme bloglæser vil måske have bemærket, ar Blackbirds har fået deres egen menu i oversigten ude til venstre. Her samler jeg denne og andre blogs med relation til gruppen, som på sin vis var med til at slå dette blogprojekt i gang for alvor i begyndelsen af august.
--0--
5. december
Pakkekalenderen
I mange hjem er der tradition for, at børnene har en pakkekalender i december. Vi har også haft dem her i huset, de er dog afløst af adventskalendere. En lettere løsning for os som forældre og med mulighed for at bruge pengene på lidt mere kvalitet frem for kvantitet.
Også da jeg var barn, var mine forældre søde til at lave pakkekalender. Jeg husker meget tydeligt kalenderen, hvor man i 24 ringe kunne hænge en pakke til hver dag. Og spændingen kan jeg faktisk også tydeligt mærke i kroppen, når jeg tænker tilbage. Herligt, og tak for det til mine forældre.
I år er der så "pay-back". Hedvig og drengene har købt og indpakket 24 ting, som er placeret i en stor balje og afleveret til min gamle mor, som runder de 80 næste år. Gennem årene har hun som mor og farmor/mormor stået for at forkæle børn og børnebørn i stor stil - nu er det hendes tur. Drengene synes naturligvis det er stort, og mener bestemt også, at deres farmor har fortjent sådan en kalender.
Eneste problem: Vi kender farmors nysgerrighed, så vi har varslet indtil flere kontrolbesøg for at tjekke, om pakkerne nu åbnes på de rigtige dage - og da slet ikke før tid!
--0--
4. december
Thunderbirds
Som dreng var jeg dybt fascineret af en engelsk (dukke) TV-serie, Thunderbirds, hvor man fulgte en international redningsorganisation, som sendte fantasifulde fartøjer på en række dramatiske aktioner. Raketter blev fløjet af astronauter, og teamets undervandsbåd blev ført af en "aquanaut". Fartøjerne kunne også købes som legetøjsmodeller, bl.a. fra Matchbox og Dinky. I dag er det særdeles værdifulde samleobjekter.
I disse YouTube tider er det jo blot at indtaste søgeordet "Thunderbirds" og straks er man tilbage til de glade 60'ere, hvor man sad klinet til den sort-hvid TV-skærm og fulgte heltenes aktioner. Nu får man så serveret det i farver - flot, men man skal da lige vænne sig til det, når ens hukommelse erindrer disse ting i sort-hvid. Og lydsiden, ja den er bare så tidstypisk.
Foruden klip fra de originale serier kan man finde et utal af fanvideoer på You Tube.
Thunderbird 2 is in on its way to rescue.....
--0--
3. december
Mortens julekoncert
Forleden var der julekoncert i den lokale musikskole, hvor eleverne havde lejlighed til at vise, hvad de har lært i efterårets musiktimer.
Morten på 9 har de seneste par måneder modtaget klaverundervising, og han var ikke i tvivl, da muligheden for at optræde bød sig til. Naturligvis skulle han også være med. Musiklæreren mente måske, det var lidt tidligt efter så kort tid. Men den unge kunstner insisterede, og gennem den seneste uge har vi så lagt ører til "Et barn er født....", som er blevet øvet igen og igen. Når Morten sætter sig noget i hovedet, skal der nemlig meget til at stoppe ham!
Tirsdag var så den store aften. Morten skulle først på efter pausen, så der var god tid til at få fyldt maven godt og grundigt op med sommerfugle. Måske var der flere i forældrenes maver end i Mortens - han virkede cool og lyttede pænt og tålmodigt til de andre elevers optræden, indtil han selv skulle sætte sig til tangenterne. Det gjorde han så, og efter en forsigtig start, hvor lærer Carsten lige skulle hjælpe med at få fingrene placeret rigtigt, tonede den smukke julesalme så ud i fællessalen på Farsø Skole. Koncentreret og målrettet gik han til opgaven, medens vi som stolte forældre smilende lyttede på, fotograferede og efterfølgende gav bifald sammen med det øvrige publikum.
Aftenen bød på mange gode præstationer. Ikke mindst da Nikolaj på 6-7 år, som er totalt blind, spillede på klaver, medens storebror Michael (12 år) slog på trommer til ABBA-klassikeren "Mamma Mia". Der var også eksotiske sambarytmer og et lille band, som fortolkede Kim Larsen og Tim Christensen.
Jo, i sandhed en fin aften med musik. Måske er kimen lagt til fremtidige blogindlæg med indspillende kunstnere fra Farsø.
--0--
2. december
Ny rekord på bloggen
Siden denne blog gik i luften i juni har den ikke blot været en lille skrive- og fotooase for mig selv. En mere eller mindre fast skare af læsere følger også med, og sender ind imellem kommentarer og søde ord. Tak for det!
November satte ny rekord for bloggen, hvor den nåede op på 430 besøg. Dette tal dækker over 15-30 unikke besøg om dagen. Google Analytics fortæller, at der er ca. 130 unikke besøgende på en måned, og det dækker efter min vurdering over 25-40 faste læsere, og så en del, som af mere eller mindre uransagelige årsager kommer forbi. De fleste besøgende kommer fra Danmark, men der er også gæster fra det store udland, bl.a. Norge, Schweiz og Australien.
Den positive respons giver mig naturliugvis lyst til at fortsætte med at blogge, så selv om aktivitetsniveauet måske daler en smule her i december, så kan man roligt regne med, at der også kommer ord på bloggen i 2010. Sjovt er det, og det er da bare ekstra sjovt, hvis der også er folk, som fornøjes ved mine ydmyge bloggerier.
Og så må mine læsere affinde sig med, at jeg i et øjebliks tilstand af juleforvirring har ændret på designet i denne måned - og kun i denne måned..
--00--
1. december
Isbjørnen
I det tidlige forår var jeg med et hold fotoelever fra efterskolen på "safari" til Aalborg Zoo - en lille og meget hyggelig Zoo, hvor mange af dyrene færdes i meget naturtro omgivelser.
Ikke mindst isbjørneanlægget er imponerende flot med mulighed for at følge de store og graciøse dyr udfolde sig såvel over som under vandet.
Nu har efterskoleelever ikke den største tålmodighed i verden, så på et tidspunkt blev de sluppet fri, hvorefter jeg tog opstilling ved isbjørneanlægget. Her var jeg vidne til et herligt show med polarkongen, som muntrede sig i det våde element, medens mit Nikon lagrede skud på skud på hukommelseskortet. Det er jo en af de oplagte fordele ved digital fotografering, at man bare kan knipse løs, og så sortere, når man kommer hjem.
Vedhæftede lille serie var de bedste skud, jeg fik ud af den dag - i tilgift for en hyggelig halv time med isbjørnen. I betragtning af, at der er skudt gennem en ikke helt ren, tyk glasplade, må jeg imponeres over den skarphed der alligevel er kommet ud af det.
I øvrigt er der lige født isbjørnetvillinger i Aalborg Zoo. Man kan følge dem via kameraer i anlægget HER.
