Min gamle rejsekammerat Tonny Struwe Poulsen sendte mig forleden en besked. Han havde med stor interesse og nostalgi læst min blog om vores Holden, som vi kørte Australien rundt i for 25 år siden.
I den forbindelse havde Tonny en enkelt korrektion, idet han påpeger, at det ikke var en katalysator, vik fik skiftet, men derimod en kondensator. Og heri har Tonny ganske ret.
Nu, hvor jeg er gjort opmærksom på det, kan jeg godt huske, at det var en kondensator, og den kostede ikke 10 men hele 36 kroner. Tilfældigvis fandt jeg nemlig i forbindelse med oprydning i nogle mapper den kvittering, som vi sin tid fik af mekanikeren, som jo bød på øl efter at arbejdet var udført - og regningen betalt.
Som man måske kan læse, står der ganske rigtigt condensator, og prisen er angivet til 6 australske dollars, som vist dengang skulle ganges med ca. 6 for at omsætte til danske kroner.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg