Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Lyngby - mit falske navn

01-07-2011
Her i huset er både drengene og jeg på Facebook. Eller det vil sige, vi var på Facebook. Det sociale netværk har imidlertid deaktiveret vores profiler, da efternavnet Lyngby i deres verden er falske navne....
 
Først tænkte vi noget med virus, men da vi ikke kunne komme på, selv om vi brugte forskellige computere, måtte det jo være noget andet. Jeg havde selv en anelse om, at bynavnet Lyngby og vores efternavn måske kunne være problemet. Det fik jeg så bekræftet via Ekstra Bladet i aften, hvor jeg kan se, at folk med efternavne som Lyngby, Herning og Jylland har fået deaktiveret deres profiler.
 
Jeg bruger bl.a. Facebook til at holde kontakt med gamle venner og som en god kanal, når de gamle elever på efterskolen skal have en besked om et eller andet. Hvis nogen af denne blogs læsere er venner med mig på Facebook, så har de her en forklaring på min manglende tilstedeværelse siden fredag.
 
Jeg har forsøgt at sende en mail til Facebook-teamet, men har ikke fået nogen respons.
 
Måske fordi jeg hedder Lyngby.......

Kategori: Juli 2011

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby