Tour de Vesthimmerland - Aars

 

En tur rundt i kimbrernes by

Torsdagens vandretur i det gode vejr gik til Aars, som dermed blev 22. og næstsidste etape af Tour de Vesthimmerland for herre og hund. Aars er hovedbyen i Vesthimmerlands Kommune og er med sine 8474 indbyggere mere end dobbelt så store som Løgstør, der er næststørst.

 

Byen udviklede sig som et jernbaneknudepunkt fra den første bane kom i 1893 med flere efterfølgende frem til 1910. I 1999 kørte det sidste tog gennem byen, Stationsbygningen er revet ned, men nabobygningen, som i sin tid rummede posthus står der stadig og i dag i privat eje.

Jeg har mange relationer til Aars - det var her jeg i årene 1975-78 gik på Vesthimmerlands Gymnasium, som jeg dimitterede fra med en matematisk-fysisk studentereksamen. I øvrigt var det tre ganske forrygende år, og jeg har været med til flere klassesammenkomster, siden det første store gensyn i 2003, hvor vi fejrede 25 års jubilæum.

 

Jeg har set det flere gange siden, da begge mine sønner har gået der. Så jeg har været til gallafester, som var noget anderledes end de flippede tider midt i 70’erne, hvor cowboybukser og en hvid t-shirt fint kunne gå, når den store skolefest fandt sted…..

I det hele taget er Aars en stor skoleby, som bl.a. rummer 2 folkeskoler, en specialskole, gymnasium og en stor erhvervsskole med en lang række forskellige uddannelser, bl.a. landbrugsmekanikeruddannelsen, som trækker elever fra hele landet.

 

Tæt på gymnasiet ligger svømmehallen og friluftsbadet. Svømmehallen er snart en saga blot, da der er ved at blive bygget et helt nyt svømmecenter med 50 meter bassin ude i den vestlige del af Aars. Om friluftsbadet får lov at overleve, kan nok være tvivlsomt. Uanset de stærke følelser for friluftsbadet i Aars, kan byrådet næppe tillade sig en sådan luksus, når man bygger nyt svømmecenter og lukker skoler andre steder i kommunen. Men lad os nu se, borgerne i Aars har ry for at få ting til at ske, så jeg skal ikke aflive friluftsbadet her på bloggen.

Overfor svømmehallen ligger Haveforeningen af 1915, som er en privat haveforening med godt 20 kolonihaver med tilhørende huse i forskellig stil. Jeg fik for et par år siden en snak med en mand, som havde en have og et hus derinde - en hyggelig snak over en øl med en mand, som jeg slet ikke kendte i forvejen. Gæstfrihed er nok kendetegnende for kolonihavefolket.

 

Himmerlandsgade er byens centrale handelsstrøg med mange detailbutikker, omend også Aars må erkende, at konkurrencen fra de brede handelsmotorveje i cyberspace er svære at hamle op med. Der er derfor også tomme butikslokaler i Himmerlandsgade, og mange tidligere forretninger rummer i dag ejendomsmæglere, cafeer og pizzariaer. Men de forretningsdrivende i Aars står sammen og er gode til at profilere sig med aktiviteter i centrum, hvor Himmerlandsgade ofte lukkes for biler og giver plads for de mange mennesker, som møder op til aktiviteterne.

 

Tæt på hovedstrøget ligger Aars Lystanlæg, som tidligere havde en pavillon, hvor der bl.a. var dansant søndag eftermiddag. Nu er der dansant, når den årlige Kimbrerfest løber af stabelen - den er tilbage i anlægget efter nogle år på en trøstesløs mark udenfor byen. Festen fortrak, da anlægget blev renoveret med nye legeredskaber mm. - og det skabte en del polemik. Men i dag er anlægget flot og funktionelt hele året - og man har formået at få festen tilbage og skabe den samme stemning som tidligere - man har bl.a. lavet en smart løsning, hvor bækken, som løber gennem anlægget, bliver overdækket og brugt som en slags promenade - genialt. I anlægget er der også kommet en friluftsscene og en bro med tydelig inspiration fra Den Uendelige Bro ved Aarhus.

Aars Kirke er en stor og flot kirke fra 1200-tallet. Da Aars var blevet stationsby og begyndte at vokse, blev det nødvendigt at udvide kirken i 1921-22, hvor den også blev kalket hvid, som den er nu. Byen har desuden en evangelisk karismatisk frikirke, stiftet i 1989.

 

Centralt i byen ligger Kimbrertorvet, som har været genstand for mange diskussioner gennem årene. Ved torvet er der opført en murstensskulptur, som er tegnet af kunstneren Per Kirkeby, der han mange værker i Aars - flere ved gymnasiet, en udstillingsbygning ved museet, et musikhus og fire store tårne ved rundkørsler ved byens indfaldsveje. Muren blev genstand for debat, da handelsstandsforeningen satte julelys på den - ramaskrig, hvor også den afdøde kunstners familie var inde over. Nu er der så kommet en meget markant “staklade” på torvet - og den tager udsynet fra hovedgaden ind mod muren, ligesom den tager noget af udsynet til den lokale kunstner Peer Poulsens gavlmaleri med bysbarnet Per Pallesen i skikkelse af Matador-figuren Tjener Boldt. Han havde lidt af et lokalt forbillede i Vagn Pedersen, som var tjener flere steder i Aars og som også var en meget kendt og elsket lokal fodbolddommer.

Den markante bygning på Kimbrertorvet er for så vidt ikke grim, men i mine øjne virker den fejlplaceret så tæt på kunstværkerne og ikke mindst så tæt på den flotte gammel ejendom, som i sin tide rummede Giversens Bageri og senere Den Danske Bank. Debatten har raset, men nu står pavillonen til mere end 10 mio. kr. der, og så må man i Aars få det bedste ud af den. Nemo og jeg havde ikke lyst til at sidde inde i skyggen, så vi trak op til Kirketorvet, hvor vi delte en klapsammen med leverpostej og fik lidt væske i varmen.

 

Vi nåede ikke ud til den vestlige rundkørsel, hvor Aars Avis har til huse. Her arbejdede jeg i 7 år som lokaljournalist, inden jeg i 1994 gik tilbage til lærerjobbet og fik ansættelse på efterskolen i Haverslev.

I samme område ligger det store messecenter, hvor der holdes masser af udstillinger, koncerter, fester m.m. ligesom der er indendørs dyrskue et par gange om året. Netop nu er der tanker fremme om at opføre et hotel i tilknytning til centeret, hvis man kan finde investorer, som er med på ideen.

 

På tilbageturen fik vi et kig op mod byens gamle vandtårn, der i dag er i privat eje. Der er store planer om et stort boligbyggeri i 3-4 etager ved tårnet, men det har naturligvis skabt bekymringer hos naboerne med et så markant byggeri lige op af et parcelhuskvarter - og på byens højeste punkt.

 

På denne varme sommerdag holdt vi os til den centrale del af byen, hvor vi sluttede efter små to timers rundtur med indlagte pauser, så hund og herre kunne blive svalet lidt af.

Dermed er der kun en enkelt by tilbage på vores vandrekort - nemlig min føde- og hjemby Farsø, som bliver gennemtravet en af de kommende dage.

 

I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested , #Fandrup, #Hvalpsund, #Østrup, #Vognsild, #Vindblæs, #Vilsted, #Aggersund og #Løgstør.