Tour de Vesthimmerland - Ranum

Tilbage til seminariebyen.

Så blev det tid til ottende etape af Tour de Vesthimmerland for herre og hund. Denne gang drog Nemo og jeg til min gamle seminarieby, Ranum, hvor jeg boede fra august 1980 til februar 1984.

Ranum ligger syd for Løgstør med kort afstand til Vitskøl og Limfjorden til den ene side og den genskabte Vilsted Sø til den anden side. Hovedgaden strækker sig fra syd mod nord. På den vestlige side ligger der villakvarterer, industri og et kollegium, som i dag er asylcenter. På den østlige side ligger der også villakvarterer, og det er også på denne side, man finder kirken, plejehjemmet, skolen og den store efterskole i det tidligere seminarium. Der bor omkring 950 mennesker i byen - fraregnet de mange elever på efterskolen, og dermed ligger den i skarp konkurrence med Hornum om at være kommunens femtestørste bysamfund. Officielt er det vist Ranum, der har titlen, men det svinger lidt afhængig af, hvor man kigger efter oplysninger.

 

Ranum Kirke er akkurat som kirken i Overlade forholdsvis ny. Den er bygget efter inspiration fra cistercienserklostret på Vitskøl og indviet i 1909, da man udskilte Bjørnsholm Sogn i filialer og senere nye sogne i Overlade og Ranum. Oprindeligt havde kirken et spir midt på bygningen, men konstruktionen pressede murene ud, og derfor blev der i 1931 opført et nyt dobbelttårn, som erstattede det gamle tårn og samtidig sikrede kirkemurene mod at blive presset yderligere ud. Altermaleriet er et af de smukkeste i kommunen. Det er malet af Niels Larsen-Stevns og viser Kristi genkomst over Ranum. Billedet viser flere detaljer fra byen og egnen, bl.a. Limfjorden, Trend Skov og Vitskøl.

 

Fra den snedækkede kirkegård gik vi op i villakvarteret bag kirken. Herfra er der udsigt til såvel Limfjorden som Vilsted Sø. Kvarterne i området bærer præg af, at Ranum er en gammel seminarieby. Blandt almindelige parcelhuse ser man også arkitekttegnede huse. Uden at vide det med sikkerhed, har jeg en formodning om, at nogle af dem på et tidspunkt kan have været beboet af seminariets lærere. Byen rummer generelt flere store huse, hvilket kan tilskrives, at mange havde seminarister til at bo på værelser - specielt i tiden op til slutningen af 60’erne, hvor der kom kollegier til byen.

 

På Seminarievej var der spærret for trafik, da man er i gang med et længerevarende kloakprojekt i byen. Vi gik derfor bagom plejehjemmet Kærbo og videre til det gamle kollegium på Kærvej - her boede jeg på et lille værelse det første år, jeg gik på seminariet. Det var i 1980. I dag er der elevværelser til Ranum Efterskole, som er en stor en af slagsen med mere end 450 elever fra såvel Danmark som en lang række andre lande.

Seminariets hovedbygning er tegnet af arkitekt Einar Packness, som også tegnede alle stationsbygningerne på strækningen fra Aars til Hvalpsund. Han har desuden tegnet mange markante bygninger i Aalborg: Rådhuset og Sankt Markus Kirke bl.a. Bygningen rummer i dag administration, klasselokaler og læsesal, og jeg har selv været der flere gange som censor i matematik - et par gange i den gamle festsal, hvor jeg i øvrigt var oppe i det sidste fag, inden jeg blev lærer.

En mellembygning mellem hovedbygningen og den gamle øvelsesskole er den seneste tilbygning til seminariet, som blev lukket i 1984 - et par uger efter, at jeg var færdiguddannet!. De sidste lærere blev uddannet i 1987, hvorefter der blev etableret et pædagogseminarium på stedet. Da det lukkede, blev der startet en efterskole, som siden har overtaget mange bygninger i byen, hvor den igen har været med til at skabe liv og aktivitet.

 

Ved siden af seminariet ligger byens nye hal og kulturhus, som er bygget sammen med den gamle gymnastiksal og minihal, som vi brugte på seminariet. På den anden side af en lille bæk ligger Ranum Skole, der sammen med 4 andre i kommunen er truet af lukning. Politikerne har taget første skridt, og jeg tvivler ærlig talt på, at de kommende høringer ude i lokalsamfundene kommer til at ændre noget. Desværre, for som gammel lærer er jeg bestemt ikke begejstret for de store mastodontskoler, der bliver konsekvensen af denne centralisering.

 

Ved siden af skolen lå den karakteristiske svømmehal, som i dag er revet ned, efter at den havde stået ubrugt hen i flere år - senest blev den vist brugt til skaterhal af efterskolen, men konstruktionen i "skibakkeformede" tag var svag, så derfor måtte svømmehallen til sidst væk.

 

Seminariets sportsplads er i dag hjemsted for den lokale idrætsklub, IK Vest, som har seniorfodboldhold i samarbejde med Overlade og Vester Hornum.

På den vestlige side af hovedgaden gik vi via et par sidegader til Idrætsvej, hvor den gamle hal og sportsplads ligger. Der er stadig mål på fodboldbanen, så måske er den stadig i brug, akkurat som den var det, da jeg spillede en enkelt sæson i klubben. Idrætshallen er i dag overtaget af en lokal plastvirksomhed, men efter skiltene på døren at dømme er der stadig idrætsaktivitet på matriklen, som øjensynligt bruges af beboerne på det nærliggende asylcenter.

 

Ved siden af den gamle hal er der en "Hundeskov", som mere er end hundemark end en skov. akkurat som her i Farsø. Nemo fik lidt fri tid - og nød det.

Nygadekollegiet, eller Ludwig Chr. Müllers Kollegium, som det officielt hed, opkaldt efter den første forstander på seminariet. Her boede jeg i bygning A16 fra 1981 til 1984 og havde en fantastisk tid. Området er i dag omdannet til asylcenter. Efter at havde vandret igennem det, tænker jeg, at stemningen er knap så munter og sorgløs for de nuværende beboere, som den var, da her var fyldt med studerende fra HF og seminariet. Af respekt for beboerne på stedet, undlod jeg at fotografere.

 

Via Nygade gik vi tilbage til hovedgaden, hvor det gamle stamværtshus “Rytterbaren” i dag er lukket. På den anden side af gaden har “Rottehullet” overlevet og det har fået selskab af endnu et værtshus i naboejendommen på hjørnet. Den gamle kro i den anden ende af byen er i dag ejet af en institution, som vist ejere flere bygninger i byen.

Den medbragte kaffe og madpakke blev indtaget på parkeringspladsen ved den gamle rutebilstation - Nemo fik naturligvis sin del af klapsammenleverpostejsmadderne, og han nød det…

Det var i sandhed en tur ned af Memory Lane i dag, hvor tankerne på den 8 kilometer lange tur gik til mange af mine gamle studiekammerater, lærere og kollegiebeboere. Enkelte af de studerende fra den tid er blevet boende i byen og på egnen.

Hjemturen gik forbi Vilsted, hvor jeg fik et hurtigt glimt af den smukke isfugl, men den viste sig ikke mere i den halve time jeg nød solen og udsigten over søen.

Næste etape på vore tour kunne meget vel blive Blære, som består af både en stationsby og en kirkeby, så der ligger lidt kilometer og venter på såvel den to- og den firbenede.

 

I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum og #Overlade.