Tour de Vesthimmerland - Strandby

 

Vejret var nærmest forårsagtigt, da hund og herre begav sig ud på den fjerde etape af vores helt egen Tour De Vesthimmerland. Denne gang var målet Strandby, som ligger små 9 kilometer vest for Farsø. Byen ligger på landevejen mellem Viborg og Løgstør og den har ca. 270 indbyggere.

Der er ikke så meget at finde om byens opståen, men med placeringen tæt ved Limfjorden og på strækningen mellem Viborg og Aggersund har den altid ligget centralt i forhold til trafik. Blot et par kilometer vest for byen ligger den berømte køkkenmødding i Ertebølle, som vidner om, at der allerede boede mennesker her 4-5000 år før vor tidsregning.

 

Strandby er vokset op om en lang hovedgade, som strækker sig i retningen nord-syd. Her var tidligere mange små forretninger og håndværksvirksomheder, men i dag er der kun tankstation, et lille gadekøkken og en genbrugsforretning i en by, hvor der tidligere var bl.a. var brugs, bager, cykelhandlere, mejeri, købmand, sparekasse og autoforhandler. Fra hovedgaden går et par sidegader mod vest til bl.a. et villakvarter, hvorfra der er flot fjordudsigt. Det er også i dette område, man finder byens hal og stadion.

På vejen øst ud af byen mod Farsø ligger den gamle brugsforening, som sidenhen har været brugt til bl.a. “dyneuniversitet”, hvor Lars Larsens koncern JYSK sendte butikseleverne på skole i kortere perioder. Når de var i Strandby boede de i det gamle vandrehjem, som i sin tid blev indrettet i den gamle mølle øst for Viborgvej.

Jeg har selv en lille andel i møllens omforandring fra mølle til vandrehjem. Kommunen købte i sin tid bygningen sidst i 1970’erne for at anvende det til beskæftigelsesprojekt for unge arbejdsløse. Sådan en var jeg i foråret 1979, da jeg flyttede hjem efter at have aftjent min værnepligt i Skive. Få dage senere blev jeg sendt til Standby for at arbejde med projektet - det var i sin indledning, så arbejdet bestod for det meste i at bryde ned og køre brokker ud af kælderen. Jeg var kun på projektet i en måneds tid, inden jeg kom i arbejde som arbejdsmand hos en lokal murermester i Farsø, hvor jeg var indtil jeg skulle begynde studier i august.

Vandrehjemmet er i dag i privat eje, og jeg tror det bruges delvis til beboelse og delvis til festlokale.

 

Senest har den gamle brugs rummet en uniformsmuseum, men det er lukket og bygningen er sat til salg.

Vores tur førte os forbi den nu nedlagte skole, hvor kun nogle få bygninger står tilbage og i dag bruges til undervisning af flygtninge. Den store sportsplads, som tilbage i 1970’erne var hjemmebane for byens fodboldstolthed, dameholdet, som var helt oppe at vende i Danmarksserien - den næstbedste række i landet. I dag ligger området lidt trist hen med lidt rester fra skolens tid, men som noget helt nyt har den lokale borgerforening opført tre shelters i den fjerneste ende, og der er vist planer om lidt beplantning, som kan gøre området til en lille grøn oase midt i byen.

 

Byen har dog også et stadion med udsigt over Limfjorden. Der er stadig liv i klubben, som kan mønstre et enkelt herrehold, der spiller i serie 3. På stadion er opstillet sæder fra det gamle Superliga-stadion i Silkeborg. Hver søndag formiddag mødes en flok veteraner for at spille fodbold i Strandby - om vinteren i hallen og som sommeren på stadion, som i øvrigt helt i tidens ånd har et navn. Ikke et forkromet sponsornavn men til gengæld et med internationalt potentiale, når der skal spilles europæisk fodbold: Beach Town Arena!

 

Ved siden af ligger Strandby Hallen, som er opført på lokalt initiativ i 1987. En af klubbens faste brugere er Strandby Volleyball Klub, som blev stiftet i forbindelse med etableringen af hallen. Klubben er stadig aktiv og jeg er en af dem, som hver mandag møder op for at udøve det finurlige spil sammen med en række andre motionister og en flok damespillere, som spiller turneringsvolley. Klubben en en social og hyggelig klub, der tiltrækker spillere fra bl.a. Aars, Farsø og Løgstør, og jeg har ofte fornøjelsen af at spille sammen med og mod nogle af mine gamle efterskoleelever -og deres forældre.

Strandby Hallen danner også rammen om torsdagstræf, hvor mange af byens borgere samles til motion, aktiviteter og hyggeligt samvær. Et initiativ, som i januar 2023 blev belønnet med det lokale kulturråds “Nytårspris”.

 

Ved byens tankstation er der et lille gadekøkken, som tilbyder såvel take away som mad på stedet. Maden er ofte med et etnisk pift.

 

Tæt på tanken ligger Strandby Produkt, som er et stort autoophug, der dog ligger tilpas tilbagetrukket så det ikke skæmmer bybilledet.

 

Via Grønnegade kommer vi tilbage til byens hovedgade, som vi tager ned til kirken, hvor bilen er parkeret. Strandby Kirke blev ofte besøgt af Kong Frederik d. 9. og hans familie, når de tilbragte jul og påske i jagtgården i Trend. På kirkegården findes en mindesten for en engelsk flyver, som styrtede ned i den nærliggende Risgårde Bredning i slutningen af besættelsen. Udenfor kirkediget står en mindesten, som markerer genforeningen i 1920.

 

Og således sluttede vores godt 5 kilometer rundt i Strandby, en by hvor der stadig er aktivitet og liv - omend der er flere huse, som begynder at se lidt trætte og slidte ud. At byens indbyggere ikke er trætte og nedslidte vidner dette opslag ved klubhuset om:

 

Nu lurer Nemo og mig så på, hvor vi skal hen næste gang - måske bliver det Vester Hornum.