Tour de Vesthimmerland - Gedsted

Anden etape på min og Nemos vesthimmerlandske vandretur i lokale bysamfund løb af stabelen en solbeskinnet sidste mandag i januar. Denne gang var målet Gedsted, som ligger tæt på Limfjorden, hvor Lerkendfeldt Å har sit udløb. Byen har ca 850 indbyggere.

Vi parkerede ved hallen, som er en af de ældste i Vesthimmerland, den blev indviet i maj 1963. Hallen rummer i dag idrætshal, mødelokaler fitnesscenter og cafeteria. Og så holder man her i Gedsted ved de gode gamle Bankospil - det sker hver søndag og er efter sigende et af største af slagsen i Danmark.

Ved siden af hallen ligger byens stadion, som også er en “Heliport”, altså en helikopterlandingsplads. Port’en blev indviet i 2017 og kan bruges af bl.a. private helikopterfirmaer, som har specialiseret sig i at flyve erhvervsfolk og andre interesserede mellem landsdelene. Hvor meget pladsen i Gedsted er blevet brugt, ved jeg ikke, men den er der!

 

På Gedsted Stadion indtraf et af min ydmyge fodboldkarrieres lavpunkter i slutningen af 1980’erne. Her løb jeg nemlig ind i det eneste kort, som jeg har fået i en fodboldkamp - og så var det endda direkte rødt! Min forseelse med at hægte en modstander bagfra var helt klart til den straf, så uanset omstændighederne i øvrigt, var der ikke noget at komme efter. Hvor meget fodbold, der spilles i Gedsted nu om dage, er jeg i tvivl om. Klubben er gået sammen med naboerne i Fjelsø, og et klik på DBU’s side fortæller, at det fælles hold sluttede sidst i deres pulje i serie 5 i efteråret 2022 med 0 point og en målscore på 6-20.

Vi gik forbi byens kirke - en romansk kirke fra 1100-tallet med et lille tårn, som nok er et par hundrede år yngre end selve kirken. Som noget usædvanligt for en landsbykirke har den et klokkespil, som hver dag klokken 12 spiller “Dagen går med raske fjed” - en fin kommentar til min og hundens daglige traveture..

 

I et af byens villakvarterer mødte vi en gammel nabo fra mine tidlige drengeår, Ernst Christensen, hvis lillebror Søren, jeg gik i klasse med. Ernst har kun boet 2 steder i sit liv, i Søndergade 32 i Farsø og så i 1973-villaen i Gedsted. Han kunne anvise os en fin tur bag om villakvarteret, hvorfra vi havde en fin udsigt ud over Louns Bredning, inden vi igen ramte byens gader.

 

I det centrale Gedsted finder man faktisk flere flotte murermestervillaer. Byen var startstedet for cykelfabrikken “Jyden”, som efter 3 års virke flyttede til nabo- og stationsbyen Aalestrup, som vi gik i sidste uge, hvor vi kom forbi den gamle fabrik, der i dag er indrettet til cykelmuseum.

 

Lige overfor, hvor Jyden startede, ligger Gedsted Mejeri, som stadig er i funktion og producerer blåskimmelost for Thise Mejeri. Ved siden af mejeriet ligger "Den gamle foderstof", som i dag er en populær cafe med god brunch, is og meget mere.

 

Til gengæld ligger den gamle madrasfabrik Getama stadig i Gedsted. Her lavede man i sin tid madrasser med fyld af tang fra den nærliggende Limfjord. I dag produceres der kvalitetsmøbler designet af bla. Hans J. Wegner på fabrikken, som dog er flyttet lidt uden for byen.

Midt i Gedsted finder man et stort og imponerende bevis på netop tilknytningen til Getama. På torvet er der opsat en kæmpemæssig Wegner-stol, hvorunder man kan sidde i læ ved borde og bænke. Et gavlmaleri ved siden af henviser til geden i bynavnet.

 

På vejen ud af byen mod Aalestrup er der en 26 meter høj silo med et par imponerende kunstværker udført af hollandske Joram Roukes, som med sine spraydåser har frembragt en flot isfugl og en ged på den førhen så kedelige silo.

 

Sidste etape gik via villakvarteret bag skolen forbi Gedsted Skole, som er en lille landsbyskole med musikprofil. Måske er det derfor, at der er opstået flere bands i byen, bl.a. senpunkerne Freshly Riots, som i 80’erne udgav bånd og plader på eget selskab, Bondeskiver. Gruppen optrådte i 1985 på Roskilde Festival, og de er også med i mit lille lokale rockleksikon.

Skolen er også rammen om “Vennepunktets” aktiviteter - en lokal paraplyorganisation, som arrangerer koncerter, teater og fællesspisning i skolens aula.

Fra skolen, som i øvrigt er med i Vesthimmerlands Kommunes sparekatalog og derfor truet af lukning, gik det over vejen og til hallen, hvor herre og hund igen satte kursen hjemover med 7,5 kilometer i fødder og poter.

 

Billederne fra dagens tur er taget med et af mine første digitale kameraer, et Konica-Minolta A2 fra 2003-04. Det holder ikke batteri så længe, så mobilen måtte også i brug i dag.

 

Næste uge forventer vi at smutte en tur til Ullits.