På vandretur med hund og retrokamera.
Sammen med den 13 og et halvårige Springer Spaniel Nemo har jeg sat gang i et forårsprojekt: Vi vil hver uge vælge en ny vesthimmerlandsk by, som vi gennemtraver på kryds og tværs, så vi kommer på mindst de 6 kilometer, vi har som mål for vores daglige gåture. De øvrige dage gennemtraver vi Farsø eller naturen i omegnen.
Forleden tyvstartede vi sammen med fruen i Hvalpsund, hvor vi har gået mange ture, men som regel ved havnen og ude i naturen. Nu gjaldt det byen med stier og villaveje. På den måde fik vi set sider af havnebyen, som vi ikke har set før: Mosevangen, Solitudevej, Teglvænget, Skrænten, Solbakken, og Højvangen. Nye og gamle kvarterer med hver deres særpræg og arkitektur - mange af de ældste huse er overgået til nye generationer og har fået en kærlig modernisering.
Tirsdag gjaldt det så Aalestrup, som ligger yderst i den sydøstlige del af Vesthimmerlands Kommune, som er opstået af de tidligere Løgstør, Farsø, Aars og Aalestrup Kommuner. Med den lille tvist, at en del af Aalestrup Kommune blev en del af henholdsvis Viborg Kommune og Mariagerfjord Kommune ved kommunalreformen i 2007 - der var vist noget med en skolelukning, som satte sindene i kog dengang.
Byen ligger ved Simested Å med den største bebyggede del på nordsiden af åen, og der bor i dag ca. 2800 mennesker.
Danmarks Cykelmuseum har til huse i den gamle direktørbolig for Cykelfabrikken Jyden.
Aalestrup er en typisk stationsby, som er opstået omkring slutningen af 1800-tallet. Den blev et centralt jernbaneknudepunkt for banerne fra Hobro–Aalestrup-Løgstør og Viborg-Aalestrup-Løgstør. Placeringen tæt ved Simested Å gjorde stedet oplagt, da der skulle laves en passage over åen. Den gamle jernbanebro over åen er der stadig.
Som så mange andre byer har Aalestrup gennemgået en forvandling, hvor det gamle hovedstrøg med de mange forretninger langsomt er blevet decimeret, så der i dag står flere lokaler tomme, hvis bygningerne da ikke er brugt til andre formål.
Byens kreaturslagteri har dog klaret sig, og klarer sig fortsat godt og er i dag et stort brand under navnet Himmerlandskød. Man rykkede sidste år ud fra centrum af byen til et nyt og moderne kæmpeslagteri ude ved ringvejen. En stor arbejdsplads, som også har en afdeling på det gamle mejeri i Farsø.
Aalestrup Kirke er opført i 1908 men måtte ombygges allerede i 1923, da fundamentet var fejlkonstrueret.
På vores vej gennem Aalestrup kom vi naturligvis forbi det gamle slagteri, ja vi parkerede faktisk lige ved siden af det. Herfra gik vi til villakvartererne syd for hovedgaden, hvor man også finder byens gamle vandtårn. Videre mod vest ud mod folkeskolen og idrætsanlægget, som vi også gik syd om for at ende ude i noget af det nyere boligbyggeri. Vi krydsede hovedgaden ved Falckstationen og gik gennem de nyeste villakvarterer, hvor der var gang i flere nybyggerier. Via stier ramte vi den gamle jernbane, som i dag er vandre- og cykelsti fra Viborg til Løgstør. Ved den gamle station trak vi ind i en lille skov, hvor der er en fin lille hundeskov, som var godt besøgt denne formiddag. Videre til et villakvarter, som formentlig er fra slut 50’erne og 60’erne. Her er bl.a. karakteristiske rækkehuse, som boligforeningen vist står for. De ser ganske charmerende ud, men trænger vist til en gennemgribende renovering indenfor.
Gravplads og mindesmærke for allierede flyvere.
På vores vej traf vi et ægtepar, hvis 3 døtre jeg har haft som elever på efterskolen, og de kunne guide mig til en sti ud til Aalestrups østlige udkant, hvor der ligger en naturefterskole med flere gamle kolleger blandt medarbejderne. Vi rundede skolen og gik igen syd for hovedgaden, hen forbi Aalestrup Private Realskole, som blev stiftet i 1904, forbi kirken med mindesmærket og gravpladsen for 14 allierede flyvere, der var besætninger på maskiner som styrtede ned på egnen under besættelsen. Til slut forbi Danmarks Cykelmuseum og Knabergården, som er bibliotek og kulturhus med teater og biograf og tilbage til udgangspunktet ved det gamle slagteri.
Aalestrup Realskole er fra 1904.
Skridttælleren havde rundet de 10 kilometer, så det var en træt hund og herre som satte snuderne hjemover til en lille forfriskning og lidt afslapning.
Jeg kunne snildt bruge min telefon til fotos, men i dag tog jeg for nostalgiens skyld et gammel Nikon Coolpix 5600 med - ikke at det tager bedre billeder, men det er lidt sjovere...
I næste uge er målet en tur til Gedsted.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg