Theodors møbler - set fra børnehøjde

 

Forleden fandt jeg en kuvert med 4-5 gamle sort-hvide fotos. Allesammen fra min farfars møbelforretning, Theodors Møbler, i Søndergade i Farsø.

Det kaldte naturligvis minder frem.

Jeg er barnefødt i den ejendom, hvor møbelforretningen lå - et hus i 3 etager midt på Farsøs sydlige hovedstrøg, hvor der også var bl.a. bager, tømmerhandel, frisør og en købmandsforretning i nabolaget. Købmandsforretningen drev min far, og den lå lige overfor møbelforretningen.

Vi boede oppe på andensalen, medens mine bedsteforældre boede på førstesalen. Der var toilet i begge lejligheder, men ikke bad. Skulle man i badekarret, måtte man ned i kælderen. Karret blev ikke blot brugt til at bade os børn i, her gik også levende ål, når min far og farfar havde været ude og glibe i Limfjorden….

 

Kælderen var ganske stor - her var også vaskekælder, og så indrettede min farfar på et tidspunkt et rum med en elektrisk togbane - bygget på en plade med bane, skiftespor, landskaber og huse. Lidt af et Eldorado for os børn. På et tidspunkt var der også billardbord i kælderen - her lærte jeg at spille keglebillard, som er et ganske finurligt spil med flere finesser end det moderne pool, som spilles de fleste steder i dag.

Møbelforretningen havde to vinduer ud til gaden, der var en lille trappe op til forretningen, som ikke var overvældende stor. Gennem årene blev der dog udvidet bagud - først med en bygning, som blev bygget sammen med hovedbygningen og senere med 2-3 bygninger i området længere bagude, hvor det stødte op til et nyt villakvarter - digterkvarteret. Fra hovedgaden kunne man via en smøge gå op forbi den første tilbygning til p-pladsen og senere de øvrige bygninger, hvor der bl.a. var tæppelager.

Livet i og omkring møbelforretningen var altid sjovt og spændende. Jeg husker, hvordan der blev skåret tæpper ud med skarpe knive og de karakteristiske “knæskubbere”, som blev brugt, når man lagde tæpper ned. I forretningen blev der slået glidesøm under stole, og så kom mange møbler, så vidt jeg husker, færdigsamlede fra fabrikanterne.

Turene ud til fabrikkerne var helt specielle. Vi var ofte på Salling, hvor der var et hav af små møbelfabrikker - ofte med en stor produktion af polstermøbler. For en knægt på 8-10 år var det fantastisk at komme på disse ture med farfar, som elskede en god snak med fabrikanter og kunder.

Folkeholdet i forretningen bestod af løsarbejdere, som hjalp til ved siden af deres normale jobs, senere blev der også ansat flere fuldtidsarbejdere, bl.a. min far, da købmandsforretningen blev solgt i begyndelsen af 1970’erne. Det var fast kotume, at folkene skulle op i mine bedsteforældres stue og have formiddagskaffe - en stjernestund for min farmor, som elskede at varte op og servere - der manglede sjældent noget - heller ikke en lille skarp til halsen. Det samme gjorde sig gældende, når der var håndværkere i huset - så blev der trakteret.

 

 

Min farfars hunde var også et kapitel for sig selv. Jeg husker fra min tidlige barndom den tyske ruhårede Herta. Senere købte farfar en cocker spaniel af en møbelfabrikant på Salling. Tanja kom med hjem til Farsø og fik et godt hundeliv - faktisk fik den hvalpe, og en af dem blev boende, den døbte min farmor “Pjoske” en sort krøllet skabning, hvor det var svært at kende forskel på for og bag.

 

Min far overtog hele bygningen med den gamle købmandsgård på den anden side af gaden. Det betød, at vi flyttede fra en lille lejlighed til et kæmpe hus med 3 stuer ensuite, viktualierum, kælder, to lejligheder på førstesalen og et loft, hvor der var tre små værelser, som var lejet ud til unge mennesker, der var i lære eller arbejdede i byen.

 

 

 

Men det er en ganske anden historie, som jeg sikker vender tilbage til en anden god gang.