Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Starry starry night i Randers

10-11-2012
Fredag aften blev brugt i hyggelig selskab med fire andre musiktosser og en amerikansk legende med et par helt store hits i guitarkassen.
 
Foto: Don McLeans hjemmeside: (http://www.donmcleanfans.com/)
 
Don McLean slog for alvor igennem med sangen og albummet "American Pie" i 1972, og er således på 40 års jubilæumsturné med mange af sangene fra denne klassiker på repertoiret.
 
I Randers startede det hele ganske rockende med en tilbagelænet udgave af "Well Allright", som er lavet af Buddy Holly, men som jeg bedst kender med Blind Faith, hvor Eric Clapton spillede guitar. Nummeret gled over i en anden Buddy Holly klassiker "Peggy Sue", inden vi så småt begyndte at bevæge os ind på McLeans egne sange, bl.a. "Winterwoods" fra American Pie og "Homeless Brother" fra albummet af samme navn.
 
McLeans musik har rødder i folk, country, blues og bluegrass - som regel med hans guitar som det centrale element, men også med band, hvilket bl.a. klæder "American Pie" rigtig flot.
 
Generelt fik vi en rigtig hyggelig aften med mange flotte sange. Men ret beset er der nok kun en håndfuld som er rigtig kendte - og de fleste er fra det kendte album, som udkom for 40 år siden. Mod slutningen fik vi en fin udgave af "American Pie", som med sin opbygning og tekst er med i mit katalog af sande klassikere og en del af lyden fra mine teenageår. Forinden fik vi i mine ører aftenens flotteste nummer "Crossroads" kun med McLeans flotte stemme akkompagneret af et Steinwayflygel. Smukt! Slutteligt fornemmede man, at den 67-årige sangers stemme var ved at køre træt. Så selv om vi fik "Vincent" (Starry starry night) som ekstranummer, blev det ved det ene, selv om McLean sagde, at han ville spille "a few more songs" for os, da vi var en "fantastic audience...
 
Koncerten var godkendt - hyggelig og som forventet, men magien manglede. Måske skulle vi bare have haft McLean alene med sin guitar og evt. en keyboardspiller, da bandet i bogstaveligste forstand var "backing" - de lå generelt langt tilbage i lydbilledet, hvilket for så vidt var OK, men i bl.a. "American Pie" og "Crossroads" ville jeg gerne have det flotte klaverspil lidt mere frem. Sådan blev det ikke - manden med guitaren og stemmen var aftenens stjerne, hvilket de øvrige musikere naturligvis rettede ind efter.
 
Men lad os slutte med den sang, som fredag aften tog flest kegler hos mig - og her med klaveret godt fremme i lydbilledet:
 

Kategori: November 2012

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby