|
|
|
Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
-0- Dødt løb11-12-2011 Der er dømt dødt løb mellem Gnags og MC Einar i min lille juleafstemnimng om det største danske julehit:
Også på de følgende pladser er der remis, idet Gasolin og Anne Linnet deles om 3. pladsen, medens Shu Bi Dua ikke har fået nogen stemmer. Til gengæld er der flere, som peger på Otto Brandenburg og Søren Banjomus som en glemt klassiker på min liste, hvor der også er et bud på Jul I Angora. Danske julehits06-12-2011 15 bloglæsere har stemt om det største udenlandske julehit - Slade sneg sig lige akkurat ind som nummer 1 - bl.a. i kraft af min stemme!
Foruden mine forslag, kom to andre julehits på banen: White Chritsmas og Rockin' Around The Chritsmas Tree. Og nå ja også et tredje, min gamle skolekammerat Jesper Dovregubben Hansen bød ind med Højt fra træets grønne top - sunget af ham selv! "Rædselsfuldt, men et rigtigt julehit", som Jesper selv skriver.
Nu er tiden kommet til de danske julehits, som er udvalgt suverænt af denne blogger:
Julens klassikere01-12-2011 Så er det blevet december, og radioen har allerede i nogen tid genlydt af julesange i alle afskygninger.
Her på Thitind vil jeg da ikke tøve med at lave en lille forbrugerundersøgelse om, hvilket julehit, der er det største. Udfyld formularen herunder, så vil jeg bringe resultatet her på bloggen senere i december. Kommer der god respons, vil der sikkert også komme en undersøgelse over danske julehits.
Lad falde...1 Kommentarer 28-11-2011 Søndagens storm ramte også Farsø. Her på Brix Vej gik det ud over flagstangen, som lagde sig pænt ned over hækken og ind i naboens have.
Egentlig var jeg lidt forberedt på at det kunne ske: Da jeg tidligere på dagen vil spænde flagstangen fast til birkestammen, som den stod op af, bemærkede jeg at stubben fra det gamle birketræ var ved at være lidt mørnet. Jeg kunne dog ikke lægge flagstangen ned i den stærke blæst. Det klarede blæsten så til gengæld selv senere på dagen....
Nu er flagstangen trukket ind i haven og så må den vente til foråret på at komme på plads igen. Inden da, er der jo osse en postkasse, som skal på plads nede vej vejen.....
På billedet herunder vi man også kunne se, at stormen stort set fik rystet de sidste æbler af det store æbletræ. Det kommer fuglene sikkert til at sætte pris på i den kommende tid.
Gamle elever på banen...26-11-2011 Med næsten 17 år bag mig som efterskolelærer på en idrætsefterskole er det efterhånden en del tidligere elever, jeg har gående rundt om. Facebook gør det muligt at følge dem, også efter at de har forladt skolen. Men jeg har nu altid fulgt lidt med i deres gøren og laden, hvis det har været muligt.
Specielt indenfor sportens verden har jeg haft mulighed for at følge mange tidligere elever, fra fodbold i serie 6 til divisionshåndbold - eller -volley. Enkelte har også markeret sig på danske landshold: Louise Mortensen og Christina Bille på det danske håndboldlandshold, Camilla Sand på kvindelandsholdet i fodbold, Jonas Søndergaard i volley og Mette Jensen i floorball.
På Farsø Stadion har jeg set en del tidligere fodbolddrenge, når de har været i dyst enten for hjemmeholdet eller for det gæstende hold på serie 1 eller 2.
Ligeledes er det gennem tiden blevet til en del glædelige gensyn med gamle elever, som spiller håndbold. På det lokale 1. divisionshold fra Team Vesthimmerland finder man således målmand Michael Svenstrup, som jeg for omkring 15 år siden havde som elev på HCI, hvor han også var en fremragende fodboldmålmand.
Forleden fangede jeg så Michael i flot stil, da han vogtede målet i hjemmesejren over Ølstykke/Jyllinge.
Fornyet Blackbirds-interesse21-11-2011
I sidste uge spillede Jørgen De Mylius “Hey Hey What A Wonderful World” med Blackbirds i programmet Eldorado, hvor en lytter havde skrevet ind og spurgt til det.
Sådan en radioafspilning kan straks aflæses her på thitind.dk, hvor der i dagene efter programmet kan ses en del trafik afledt af søgeord som Blackbirds og Hey Hey What A Wonderful World. På mit analyseværktøj kan jeg også se, at de besøgende bliver hængende et stykke tid, så der er ingen tvivl om, at de sætter sig ind i gruppes fortid.
En af dem, der fandt min side, var en mand, som driver hjemmesiden http://www.musiccollector.dk/. Han havde fået et forespørgsel på den første Blackbirds-single og var blevet nysgerrig efter at vide mere om gruppen. Han fandt info på min side og kvitterede med en sød mail, hvor han også fortæller, at der nu er lagt et link ind på hans side, så Blackbirds-interesserede kan læse videre på thitind.dk.
Det er da en herlig historie, synes jeg. Og så viser den også, at der fortsat er en del, som husker det gamle sommerhit fra Blackbirds.
Bordkantskåneren....20-11-2011
Lørdag aften var jeg til “ynglingefest”!!
Ja, ynglinge kan man vel næppe kalde selskabets deltagere, som alle har en alder omkring de 50 - nogen til den gode side, og så er vi nogen til den mindre gode side af det halve århundrede. Men ynglinge, det var vi engang - i fodboldmæssig henseende, hvor vi var en flok, som spillede sammen i Farsø-Ullits IK.
Og for 35 år siden tog en af holdets spillere, Polle, initiativ til at markere sin 18 års fødselsdag med en fest for fodboldholdet. Det har siden været en tradition hvert år den tredje lørdag i november. Gennem årene har festen flyttet sig fra Ullits til Århus og senest til Aalborg, hvor Polle bor i dag. Fodboldholdets spillere er suppleret op med nogle af dem, vi kom til at spille seniorbold sammen med, og andre tilløbere er kommet til. Men stammen og ryggraden er stadig det gamle ynglingehold.
Festerne har været vildere, end de er i dag, hvor de er mere hyggelige end vilde.Til gengæld kan vi jo så hvert år underholde hinanden med anekdoterne fra fordums mindeværdige fester, f.eks. om det år, da vi gav værten en “bordkantskåner” i gave. Så kunne han bare lægge panden ned på bordet, hvis indtagelsen af x-mas’er og lignende skulle have gjort ham træt. Bordkantskåneren, med broderet navnetræk, reddede ham vist fra udsmidning fra et diskotek i Århus, hvor kontrolløren lod sig overbevise af vores argumenter om, at vores ven jo ikke ødelagde inventaret med den fine bordkantskåner på hovedet.
Ved festen forleden kunne Polle så hive den legendariske gave frem fra gemmerne til et festligt gensyn - der blev ikke brug for den, men bloggens læsere skal da ikke snydes for et par billeder. På det ene er det min gamle skolekammerat Søren Kristensen, som demonstrerer, hvordan sådan en ting skal bæres.
Stadion ved søen19-11-2011 Forleden hjalp jeg lokalhistorisk arkiv ved et åbent hus arrangement her i Farsø. I den forbindelse modtog arkivet bl.a. en række interessante billeder.
Et af par af dem viser situationer fra den gamle fodboldbane i Farsø. Stadion lå dengang i forbindelse med søanlægget og blev ved indvielsen i 1935 betegnet som det smukkeste stadion i Himmerland. Smukt var det da også med søen og senere det flotte spejderhus som nærmeste naboer. Desuden var der en flot indgangsportal og et lille gult ishus, hvor man også kunne købe slik og hotdogs.
Billedet her stammer formentlig fra en kamp sidst i 40'erne eller først i 50'erne. I baggrunden kan man se spejderhuset, ligesom man til venstre kan se "klubhuset", som var en gammel rød tyskerbarrak. Her klædte man om - hjemmeholdet på bænken til venstre og gæsterne på bænken til højre. I den ene ende var der et bruserum med et koldt betongulv og i lang tid også kun koldt vand i hanen!
Med funktion som både trænings- og kampbane blev banen naturligvis slidt, hvad man også kan se i området foran målet, hvor der ikke er græs - det er simpelthen slidt væk. Det var det også i mine barneår i 60'erne, hvor vi brugte mange timer af vores fritid på banen, bl.a. spillede vi "prik", som var en slags straffesparkskonkurrence og "pløk målmand ud", hvor vi stod en hel flok inde i målet. Hvis sparkeren scorede, skulle den, der stod nærmest bolden ud. Sådan fortsatte man, indtil der kun var én tilbage.
Stadion ved søen blev nedlagt da man i begyndelsen af 70'erne etablerede et nyt idrætsområde ved den nye idrætshal vest for skolen.
Thitind inspirerer..:-)10-11-2011 I denne uge har jeg modtaget et par kommentarer fra folk, som formentlig har fundet frem til mind hjemmeside via google eller andre søgemaskiner.
Det er opgavetid rundt om på skolerne - det ved jeg fra mit eget job som efterskolelærer, hvor der lige nu skrives OSO-opgaver og projektopgaver. Eleverne har travlt og henter masser af inspiration på det vidt forgrenede internet.
Øjensynligt er der også nogle som skriver om oliekrise og bilfrie søndage i Danmark. Jeg har således fået to kommentarer fra læsere, som takker for min blog om netop det emne og mine erindringer fra dengang, da gaderne lå øde hver søndag i vinteren 1973-74.
På mit analyseværktøj kan jeg da også se at netop "Bilfrie søndage" er et af de søgeord, som sender mange til siden. Og så er det jo ekstra sjovt, hvis de også smider en kommentar efter at have været det!
Jeg takker for kommentarerne og er da kun glad, hvis mine ydmyge bloggerier kan være til lidt hjælp. More - nu med fotos08-11-2011 Martin Gregersen har sendt mig en række herlige fotos af gruppen More, som jeg skrev om i den forrige blog. Naturligvis skal bloggens læsere have lov at kigge med, ligesom jeg har opdateret Martins fine erindringer med fotos. Man kan læse og se billeder fra gruppens historie HER.
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
>
|
|
|
|
|