Bordkantskåneren....

Lørdag aften var jeg til “ynglingefest”!!

Ja, ynglinge kan man vel næppe kalde selskabets deltagere, som alle har en alder omkring de 50 - nogen til den gode side, og så er vi nogen til den mindre gode side af det halve århundrede. Men ynglinge, det var vi engang - i fodboldmæssig henseende, hvor vi var en flok, som spillede sammen i Farsø-Ullits IK.

Og for 35 år siden tog en af holdets spillere, Polle, initiativ til at markere sin 18 års fødselsdag med en fest for fodboldholdet. Det har siden været en tradition hvert år den tredje lørdag i november. Gennem årene har festen flyttet sig fra Ullits til Århus og senest til Aalborg, hvor Polle bor i dag. Fodboldholdets spillere er suppleret op med nogle af dem, vi kom til at spille seniorbold sammen med, og andre tilløbere er kommet til. Men stammen og ryggraden er stadig det gamle ynglingehold.

Festerne har været vildere, end de er i dag, hvor de er mere hyggelige end vilde.Til gengæld kan vi jo så hvert år underholde hinanden med anekdoterne fra fordums mindeværdige fester, f.eks. om det år, da vi gav værten en “bordkantskåner” i gave. Så kunne han bare lægge panden ned på bordet, hvis indtagelsen af x-mas’er og lignende skulle have gjort ham træt. Bordkantskåneren, med broderet navnetræk, reddede ham vist fra udsmidning fra et diskotek i Århus, hvor kontrolløren lod sig overbevise af vores argumenter om, at vores ven jo ikke ødelagde inventaret med den fine bordkantskåner på hovedet.

Ved festen forleden kunne Polle så hive den legendariske gave frem fra gemmerne til et festligt gensyn - der blev ikke brug for den, men bloggens læsere skal da ikke snydes for et par billeder. På det ene er det min gamle skolekammerat Søren Kristensen, som demonstrerer, hvordan sådan en ting skal bæres.