Læsøs tangtage

 

Kristi himmelfartsugen blev brugt på Kattegatøen Læsø. Her har jeg vist ikke været siden en gang først i 90’erne, så det var på tide.

Salt og tang er nogle af de ting, som har gjort øen kendt og populær.

De helt unikke tangtage, som der heldigvis stadig findes mere end 30 af, er et stykke dansk kulturhistorie. I de seneste år har der været gang i et stort projekt, hvor de særprægede hustage, som er lavet af ålegræs, bliver restaureret. Staten ejer enkelte af husene, men de fleste er i privat eje og bruges om sommerhuse - også til udlejning.

Som et udpræget fiskersamfund, hvor mændene levede, og ofte døde, på havet, var det kvinderne, som havde styr på det derhjemme. Det gjaldt også, når der skulle lægges tag på husene, og her brugte man de forhåndenværende materialer. Tagkonstruktionen blev udført af skibstømmer og andet vraggods, og selve taget blev lavet af tonsvis af ålegræs, som blev lagt i et tykt lag på husene.

 

Gennem årene blev der udviklet en helt særlig teknik, som er gået tabt i takt med, at mere moderne og lette tagløsninger er kommet til. Øens tækkemand har dog lært sig selv faget, og ham kan man møde hver sommer, når han er i færd med at “tænge” de flotte gamle huse på Læsø.

Renoveringen af tagene og husene er en bekostelig affære, alene de to første etaper, hvor 20 huse er renoveret, har beløbet sig til 74 millioner kroner.

 

I denne sommer er det Hedvigs Hus, som får den store tur. Vi gik en tur på “Tangruten”, hvor vi kom forbi den gamle gård, som tækkemanden var i gang med. I denne fase skulle det gamle tag fjernes fra bygningnen, så vi fik et fint indblik i, hvordan tagkonstruktionen var bygget med mange forskellige slags træ. Tængemanden have også tid til en lille snak og kunne fortælle, at alle husene på øen havde navn efter de kvinder, som boede i dem - en naturlig følge af, at det var dem, som passede hus og hjem, mens mændene var på havet efter hummere.

En sjov lille detalje er, at ålegræsset til de nye tage hentes helt på Møn, hvor man har vedligeholdt en gammel tradition med at hente ålegræs, som herefter tørres og presses.