Ellert på museum

I sidste uge brugte jeg et par timer i Randers sammen med min gamle seminarieven Tonny.

Vi har tidligere været en tur vestpå til VW Retromuseum i Ulfborg. En fin oplevelse, som kaldte på noget lignende her i foråret. Og da Østjyllands Museum i Randers i denne tid har en specialudstilling om “Ellerten”, som blev udviklet og bygget i byen, var det oplagt at besøge kronjydernes hovedstad.

Turen dertil foregik i vore dages udgave af en elbil - en Hyundai Kona Electric.

Vi fandt en parkeringsplads tæt ved J. O Kraghs plads - det kendte bysbarn, tobakshandlersønnen, der endte som statsminister, har naturligvis fået et minde i fødebyen - med en buste som skuer ud over pladsen.

Parkeringen var lidt speciel - der skulle betales, men det kunne kun ske med klingende mønt i en automat, som så spyttede en p-tilladelse ud, der skulle placeres i forruden! Heldigvis havde Tonny lidt mønt på lommen. Måske var den lidt specielle betalingsform skyld i, at der var flere ledige pladser her midt i Randers.

Vi fandt hurtigt frem til museet, og Tonny var stadig i spendererhjørnet: Han skulle nok betale entreen. Den var gratis.

Den store bygning rummer bibliotek i stueplanet, mens museet har til huse på førstesalen. Her er Ellertudstillingen placeret ved indgangen til museumsrummene. En udstilling med en lille video, hvor opfinderen Steen Volmer Jensen fortalte om udviklingen af køretøjet, som han bevidst kaldte et elkøretøj og ikke en bil. Udviklingen fandt sted på Dronningborg Maskinfabrik i begyndelsen af 1980’erne, og da der skulle startes en produktion, blev der skaffet kapital via folkeaktier, så de mange millioner kunne skaffes til veje.

 

Det første køretøj stod klart i 1985 under navnet U36, men i folkemunde fik det trehjulede køretøj hurtigt kælenavnet Ellert - et navn, der har hængt ved siden. Ellerten blev bl.a. præsenteret i Bella Centeret, og det gik bedre her, end det gjorde for Hope et par år senere, hvor deres elbil kørte ind i barrieren foran verdenspressens rullende kameraer.

Det helt store gennembrud fik køretøjet dog via engelsk TV i programmet Top Gear på BBC, som havde et længere indslag om det miljøvenlige danske bud på fremtidens bybil.

Teknisk var der tale om et køretøj med først en 0,8 kWh motor, som siden blev erstattet med en 2,5 kWh udgave. Rækkevidden var op mod 75 kilometer og topfarten omkring de 45 kilometer i timen. Det krævede lidt instruktion at køre den, for ellers risikerede man at overophede motoren, når der blev kørt op af bakker med farlige situationer i trafikken til følge. Ved introduktionen var prisen omkring de 30.000 kr.

 

En af mine gamle kolleger, Poul Højvang, var den lykkelige ejer af en Ellert tilbage i slutfirserne, hvor han brugte den som transportmiddel mellem sit hjem i Nørre Snede og arbejdspladsen på skolen i Isenvad - en tur på små 25 kilometer.

Ved OL i Barcelona i 1992 blev der brugt 4 Ellerter som kameravogne, f.eks. i forbindelse med løb, hvor den kunne køre foran løberne uden at sende udstødningsos op i hovedet af dem.

Ellerten blev aldrig den helt store succes. Selskabet bag gik konkurs to gange, et svensk firma tog over, uden at komme i gang, og til sidst endte det på tyske hænder. Her kom der gang i produktionen og udviklingen igen, og den sidste Ellert rullede ud under navnet City El så sent som i 2017-18, men siden har der vist være lige så stille om køretøjet, som den “manglende” lyd, der kom fra motoren.

 

Nu har Østjyllands Museum så brudt stilheden med den nye udstilling, hvor man bl.a. kan se en række forskellige udgaver af Ellerten - inklusive en, der er ophængt midt i lokalet og skilt af, så man kan se den forholdsvis enkle konstruktion.

I 2021 var der 174 Ellerter med nummerplade i Danmark.

Vi fulgte museumsbesøget op med en kop kaffe i cafeen og en efterfølgende lille gåtur i det smukke forårsvejr til Læsehesten, hvor der blev indkøbt lidt musik på vinyl.

Nu kan vi så bruge noget tid på at finde ud af, hvor næste roadtrip skal gå hen.