Jeg sad lige og kiggede billederne fra juleaften igennem, da jeg faldt over en række skud, som Morten sneg sig til at tage med fars kamera (!!), da vi skulle aflevere min søsters svigerfar i Aars.
Morten blev grebet af den effekt, man kan opnå, når man optager lyskilder med en lang lukketid på håndholdt kamera. Når der så er tale om flot julebelysning i kæder over vejen, kan man få dette kreative resultat ud af anstrengelserne (Foto: Morten Lyngby):
Man kunne måske godt mene, at min retrokælder også burde indeholde en sodavandsmaskine, en Sodastream. Sådan én havde vi hjemme hos os på Lærkevej - det har formentlig været i slutningen af 70'erne eller først i 80'erne.
Som man kan se af billedet til højre, var datidens model med den helt rigtige orange farve!
Princippet i en Sodastream er ganske enkelt: Man fylder en flaske med vand, placerer den i maskinen og trykker på en knap, der tilfører vandet kulsyre. herefter tilsætter man blot den smag, som man ønsker, at sodavanden skal have. Konceptet havde stor succes, men det holdt vist ikke så længe. Enten blev folk trætte af det, ellers også var det bare lettere og billigere at hente sprudelwasser i det lokale supermarked eller på en indkøbstur til grænsen.
Retro eller ej. Nu er Sodastream på banen igen - princippet er det samme, men naturligvis er designet fulgt med tiden.
Min svoger fik et eksemplar af sin voksne børn i julegave, så nu kan vi alle nyde en rigtig hjemmelavet Sodastream sodavand - igen.....
Julefreden har sænket sig over huset, og over Thitind, som dog aldrig går helt på ferie. Mon ikke der dukker en historie eller to op i juledagene, hvor der jo er ferie med mulighed for at komme en tur ud med kameraet - noget jeg desværre har forsømt lidt i nogen tid.
Her på siden skal der lyde en glædelig jul til bloggens faste læsere. Tak for jeres interesse og tak for jeres små kommentarer til stort og småt på bloggen.
Sammen med drengene har jeg hentet og fældet juletræet, som har sin faste plads i "pejsestuen", så jeg har måttet vige fra min favoritplads her i huset..
Min samling af gamle LP-plader blev forleden suppleret med en noget speciel Beatles-plade, som jeg købte på et loppemarked.
Der er faktisk tale om en halv udgivelse, da pladen består af den ene halvdel af dobbetalbummet “The Beatles” - måske bedre kendt som Det Hvide Album. Pladen er udgivet på et taiwanesisk piratselskab, som øjensynligt ikke brugte at læse korrektur på deres udgivelser - på coveret og den runde label på pladen er gruppens navn nemlig stavet “The Beales”. Til gengæld har man fået fotos af de fire “Bealer” med på omslaget, hvad de jo ikke var på den originale udgivelse.
På nettet har jeg læst og set, at omslaget til den anden plade er næsten identisk, dog med gul farve, hvor denne her er blå.
Min udgave er næppe den helt store rarietet, men har dog nok en vis interesse hos inkarnerede Beatles-samlere - ikke mindst på grund af stavefejlen. Det er dog en væsentlig mangel, at jeg ikke har den anden halvdel af pladen. Og den finder jeg næppe...
Dobbeltalbummet indeholder mange fine numre, mere de enkelte Beatlers soloting end egentlige gruppenumre. Og så var det jo en periode, hvor der blev eksperimenteret, bl.a. med bånd, der blev kørt baglæns eller i sløjfer. Så som en ekstra lille specialitet har jeg fundet pladens mest syrede nummer Revolution #9, som en gut har lagt på nettet - indspillet baglæns. Der er ikke meget musik i hverken den ene eller den anden version, men det viser meget godt, hvilken indflydelse Yoko Ono havde på Lennon...
Jeg har før blogget om den igangværende renovering af Farsø Skole. Arbejdet skrider fremad, og i løbet af det kommende halve år skulle man så småt være færdige.
Senest er man gået i gang med den absolut ældste del af skolen, fløjen med fysik- og biologilokaler på første sal. Tidligere var her også en lærerbolig, medens der i stueetagen var klasselokaler med de karakteristiske brune trægulve og et par trin op til katederet, som var placeret midt for tavlen. Sådan så det ud, da jeg startede i skolen i 1965, men der er da blevet renoveret lidt gennem årene, selv om det ikke har været det helt store.
Men det sker altså nu, og i samme forbindelse bliver skolens facader ud til den store skolegård også markant anderledes, som nedenstående foto taget med min mobiltelefon viser. Jeg bruger sjældent mobilen til foto, men her var det oplagt, da der er indbygget en særlig panoramafunktion i telefonen.
Til venstre fløjen, hvor der tidligere var kontor og lærerværelse. I baggrunden den gamle fløj og til højre noget af det nyere byggeri, som er placeret der, hvor den tidligere inspektørbolig lå. Det var i øvrigt i kælderen under den, at jeg fremkaldte min første billeder...
Torsdag den 15. december sendte Nordjyllands Radio fra Julemærkehjemmet i Hobro. Min gamle skolekammerat Jesper “Dovregubben” Hansen sendte mig en mail, hvor han fortalte, at der i programmet var et kor, som sang en julesang på melodien til “Hey Hey What A Wonderfull World”, som i 1973 blev indspillet af The Blackbirds.
Jeg har nu hørt programmet på nettet, det kan man gøre på denne side, hvor der er et link til programmet i den orange boks til højre for teksten. Måske skal man tillade playeren at køre. Gør man det, skal man “spole” frem til 41 minutter, hvis man bare vil høre sangen og ikke hele programmet.
Og hvordan er sangen så blevet til en julesang? Ja, det er jo spørgsmålet, men jeg har leget lidt netdetektiv og tror, jeg har en forklaring. Den må dog vente lidt, da jeg har sendt en mail til julemærkehjemmet for at høre, om de kunne give mig nogle informationer.
Onsdag aften skulle jeg køre fra mit arbejde på efterskolen og hjem til et arrangement i Farsø. Tidsmæssigt passede det akkurat med, at jeg kørte, medens Danmark spille anden halvleg af kvartfinalen i VM-håndbold mod Angola.
Normalt er der ikke meget brok her på bloggen, men DR's måde at sende håndbold på er da helt latterlig. Man sender to mand til Brasilien for at kommentere - og så lader man dem kommentere i 2-3 minutter for så at spille musik fra studiet hjemme i Danmark. Mellem musiknumrene stiller man så tilbage til håndboldhallen. Helt ærligt! Håndbold er da et spil, hvor tingene udvikler sig hurtigt, så man skal da sende live hele tiden - så kan man sende musik på alle mulige andre kanaler. Det er helt til grin at have kommentatorer på en livekamp, og man så ikke udnytter det.
Det er en ommer DR - i fremtiden skal livekampe dækkes fuldt og helt - ellers bliver det uden mig på en lytter...
Forleden kørte jeg en tur til udkanten af Aars sammen med min ældste søn Thomas og vores hund Nemo.
Målet for vores lille udflugt var “Hundeskoven”, som er et stort indhegnet skovområde med løvtræer og en masse stier og veje på kryds og tværs. Her kan man slippe sin hund løs og lade den snuse og lege, så tosset den vil. Altså såfremt man har nogenlunde kontrol over sin hund, så den ikke farer i flæsket på andre hunde eller på mennesker for den sags skyld.
En halv time i hundesskoven er sagen for en aktiv hund som Nemo. Den elsker at snuse og løbe rundet - dog aldrig mere end 20-30 meter væk fra os, som den hele tiden sørger for at have kontakt til. Vi mødte også andre hunde, efter lidt gensidig snusen, var der ud over stepperne igen.
Normalt kører jeg til “Feddet”, vores sommerhus ved Limfjorden, når hunden skal have lov at strække igennem. Men på en rå og blæsende dag, er det nu ganske hyggeligt at gå i en skov og have muligheden for at lade hunden løbe frit - noget man jo ikke kan gøre i almindelige skove.
Så mon ikke det bliver til et par ture mere til “Hundeskoven” i den kommende tid. Nemo er i alle tilfælde klar....
En af de juleklassikere, som flere har nævnt manglede på min hitliste er “Søren Banjomus” med Otto Brandenburg. Helt glemt den havde jeg nu ikke, jeg har den bare i kategorien for børnesange, og derfor kom den ikke med blandt de mere rytmiske sange, som var på min liste.
Otto Brandenburg Skrev denne klassiker i 1968, natten før han skulle optræde i et børneprogram på TV. Han har anført sig selv som komponist, men oprindeligt er det en amerikansk melodi med ukendt komponist. Året efter blev nummeret indspillet på en singleplade. Om det og meget mere kan man læse på denne hjemmeside, hvor forskningsbibliotekar i Musik- og teaterafdelingen, Henrik Smith-Sivertsen på det Kongelige Bibliotek, hver uge skriver om “ugens hit”.
Jeg var selv ejer af singlepladen på et tidspunkt sidst i 70’erne, hvor jeg dog forærede den til den lokale ejer af Storm T i Farsø, han hed nemlig Søren, og jeg syntes han skulle have denne skive til samlingen i diskoteket. Pladen blev også spillet flittigt i julemåneden, og jeg reddede mig lidt goodwill og et par gratis øl på den konto...
Og skulle vi så ikke lige lytte til Otto og musene:
Der er dømt dødt løb mellem Gnags og MC Einar i min lille juleafstemnimng om det største danske julehit:
Også på de følgende pladser er der remis, idet Gasolin og Anne Linnet deles om 3. pladsen, medens Shu Bi Dua ikke har fået nogen stemmer. Til gengæld er der flere, som peger på Otto Brandenburg og Søren Banjomus som en glemt klassiker på min liste, hvor der også er et bud på Jul I Angora.
