The Beales - det blågule album....

Min samling af gamle LP-plader blev forleden suppleret med en noget speciel Beatles-plade, som jeg købte på et loppemarked.

Der er faktisk tale om en halv udgivelse, da pladen består af den ene halvdel af dobbetalbummet “The Beatles” - måske bedre kendt som Det Hvide Album. Pladen er udgivet på et taiwanesisk piratselskab, som øjensynligt ikke brugte at læse korrektur på deres udgivelser - på coveret og den runde label på pladen er gruppens navn nemlig stavet “The Beales”. Til gengæld har man fået fotos af de fire “Bealer” med på omslaget, hvad de jo ikke var på den originale udgivelse.

På nettet har jeg læst og set, at omslaget til den anden plade er næsten identisk, dog med gul farve, hvor denne her er blå.

Min udgave er næppe den helt store rarietet, men har dog nok en vis interesse hos inkarnerede Beatles-samlere - ikke mindst på grund af stavefejlen. Det er dog en væsentlig mangel, at jeg ikke har den anden halvdel af pladen. Og den finder jeg næppe...

Dobbeltalbummet indeholder mange fine numre, mere de enkelte Beatlers soloting end egentlige gruppenumre. Og så var det jo en periode, hvor der blev eksperimenteret, bl.a. med bånd, der blev kørt baglæns eller i sløjfer. Så som en ekstra lille specialitet har jeg fundet pladens mest syrede nummer Revolution #9, som en gut har lagt på nettet - indspillet baglæns. Der er ikke meget musik i hverken den ene eller den anden version, men det viser meget godt, hvilken indflydelse Yoko Ono havde på Lennon...