I formiddag var jeg en tur i svømmehallen, hvor eleverne skulle genemføre første del af årets triathlon.
Efter at have taget billeder af eleverne, som i parentes bemærket ikke er de store svømmere sådan generelt, faldt mit blik på de farverige legeredskaber og svømmeudstyr i hallen.
Objektivet blev rettet mod de farvestrålende motiver, og nu kan man så se dem på denne blog.
I dag var vi tidligt på færde. Vi skulle til vores sommerhus i Risgårde, hvor Morten havde overnattet sammen med sine spejdervenner. Vi kom ud med morgenbrød og havde inviteret spejdernes forældre på morgenkaffe, hvor vi kunne planlægge årets sommerlejr til Norge.
Lyset var varmt og dejligt, da vi rullede ud af grusvejen og det gav basis for nogle fine billeder af køer og får på engarealeerne omkring sommerhuset. Der var også masser af liv i svalerne, som har bygget reder rundt omkring ved huset - de er dog svære at fange med kameraet, men med lidt tålmodighed kan det lade sig gøre at få rimelige billeder af de livlige fugle.
Dagens blog skal ikke byde på flere ord men en række billeder fra en herlig sommerdag på feddet:
Det er prøvetid, og det betyder også, at jeg i denne tid er ude på folkeskoler og efterskoler i området som censor i matematik.
I de seneste par dage har jeg været i Ranum, hvor der i dag er en stor efterskole med 300 elever på det, der engang var Ranum Statsseminarium. Faktisk foregik prøverne i selv samme lokale, hvor jeg for mange år siden afsluttede min sidste eksamen på seminariet.
Det var rigtig hyggeligt at være tilbage i de omgivelser, hvor jeg havde min gang for 30 år siden. Bygningerne ligner sig selv, men der er dog indrettet elevværelser i nogle af lokalerne, hvor der tidligere var undervisning. Dog ikke i den gamle hovedbygning, som er tegnet af arkitekten Einar Packness, som også tegnede stationerne langs jernbanen på strækningen mellem Aars og Hvalpsund.
Men tilbage til de to dage med prøver i matematik. I dag mødte to elever op med en kage, som de gladeligt delte med lærer og censor - det er der jo ikke noget forkert i, da vi jo er ubestikkelige. Dog skal de have et plus for deres pynt på kagen, som var to formler udformet i glasur: Pythagoras og arealet af en cirkel (rettet, Per). Det kan måske give problemer, hvis censor eller en anden med en sød tand lige snupper en bid af glasuren - så kan man risikere, at formlen ikke længere holder...
Nu skulle de to elever jo ikke bedømmes på deres evner til at bage. Heldigt nok for dem, for så var de ikke kommet i nærheden af den topkarakter, som de begge hentede hjem for deres matematiske præstation denne varme sommerdag i Ranum!
Lad det være sagt med det samme: Mit forhold til Kim Larsen er lidt ambivalent. Jeg synes, han er lidt af en krukke, som har nogle letkøbte meninger. Han er ikke særligt nærværende, når han giver koncert - om han står i Farsø eller Fakse, er ham uendelig ligegyldigt. Men til gengæld formår han at sætte et musikprogram sammen, som gør en Kim Larsen koncert til en god oplevelse.
Således også ved lørdagens søkoncert her i Farsø, hvor den gamle Gas-sanger formåede at fyre egne hits af i kombination med gamle Gaolin-numre. Det har han altid gjort, men det finurlige er, at han fra år til år formår at få nye klassikere med. Denne gang fik vi således "Fi Fi Dong" fra Gasolin 2, og det inspirerede mig så meget, at det nu er netop den CD, som snurrer i bilen, når jeg kører på job. I øvrigt en god skive med andre flotte numre som "På en sommerdag", "Balladen om Provo Knud", "Snehvide" og "Se din by fra tårnets top".
Generelt var det de mere rockede numre fra Gasolin-tiden, heriblandt "Det bedste til mig og mine venner" fra det sidste album og "Inga, Katinka og Smukke Charley" fra 3'eren. Med dem savnede man ikke "Rabalderstræde", til gengæld fik vi så "Kvinde min" fra Gas 5.
Samarbejdet med Kjukken er fint, mange års samarbejde har virkelig givet et sammenspillet band, som fyrer et godt show af, når de går på scenen.
At jeg så stadig synes, at Kim Larsen er en krukke, er jo mit problem...
Mandag havde jeg for anden aften i træk aftenvagt på efterskolen. Denne gang havde jeg taget mit fotostativ, som jeg næsten aldrig bruger, med i bilen.
På hjemturen fra Haverslev til Farsø passerer jeg varmeværket ved Aars, som ligger meget karakteristisk og oplyst for bunden af en bakke. Meget fotogent - specielt hvis man kan sætte kameraet stabilt, så man kan opnå lukketider på 15-13 sekunder.
Jeg fik rodet stativet frem og monteret kameraet - indstillet de forskellige funktioner, og så er det bare og trykke på knappen og vente, indtil kameraet er færdig med at gøre arbejdet. Man kan godt bruge kameraets indbyggede lysmåler, men ofte er det en bedre ide at forsøge med forskellige lukketider, som man indstiller manuelt. Med automatik vil kameraet blive snydt, hvis der kommer en bil med tændte lygter, hvis lys vil påvirke lysmålingen.
Tidspunktet i timen efter solnedgang er i øvrigt rigtig godt til aftenfoto, da man her får den karakteristiske dybblå himmel. Den røde streg i bunden af billedet er baglygterne fra en forbikørende bil, som jo når at kører forbi hele billedfeltet under eksponeringen på 20 sekunder.
Nu da jeg havde udstyret med, blev det også til et stop ved vandtårnet i Farsø - som man kan se, er the blue hour slut og nu er nattehimlen sort som kul.
Søndag bød på årets sidste weekendvagt på efterskolen for mit vedkommende. Og det blev en af de mindeværdige, hyggelige og sjove vagter. Ikke mindst fordi de 13 elever, som var på skolen i weekenden bare havde ja-hatten på.
Efter to dage på Sjælland med basket-DM i bagagen var det naturligvis trætte elever - men ikke mere trætte, end at de havde overskud til at få klaret lidt synopseskrivning til deres mundtlige danskprøve. Så en lille tur på rulleskøjter i det smukke vejr, hyggelig beachvolley på skolens bane og afslutningsvis en cykeltur på 10 kilometer til Nysum Banen, hvor der denne sene søndag eftermiddag blev kørt Zulu Djævleræs med liveoptagelse til TV.
Nu har jeg altid syntes, at TV-mediet er noget tungt noget at danse med. Mine fordomme blev indfriet denne søndag i grusgraven i Nysum, hvor de 800 publikummer ikke blev orienteret om noget som helst i forbindelse med løbene. Det var jo TV-optagelser, så derfor var der ikke speak via anlægget men kun til de opstillede kameraer og mikrofoner. Mine gode kollega Tina Boye havde telefonisk kontakt til en, som så med på TV, så af den vej kunne vi holde os orienteret.
Djævleræset er en TV-udgave med kendisser i den populære sport "Folkerace", som alle der er fyldt 14, kan være med i. Man skal gennem et aftenkursus og en teoriprøve, og så er man ellers klar. Banen er indrettet, så tophastigheden ikke kommer over 80, og der er masser af sikkerhed i såvel de gamle biler som på og omkring banen. Heldigvis da, for det er ganske almindeligt, at bilerne kører sammen og ruller rundt, når der kæmpes om placeringerne i svingene.
Vi nappede ikke alle 4 timer i Nysum, men fik da set 3-4 heats og fik da også set masser af ræs, kolbøtter og udskridninger.
Hjemme på skolen begyndte de øvrige elever at indfinde sig, og så sluttede denne søndag ellers med en hyggelig godnatrunde og en midnatshyggesludder med vagtkollega Jens P, som var mødt ind til godnatrunden.
Forude ligger masser af intenst efterskoleliv i endnu en måned, hvor der også står mundtlige prøver på skoleskemaet.
Ove Steen Pedersen i Viborg, som er lidt af en samler angående Blackbirds, har gjort mig opmærksom på, at Blackbirds er repræsenteret på den seneste CD i Jørgen DeMylius' Eldorado-serie: Eldorado 5.
Der er i alt 3 CD'er i sættet, hvor Blackbirds naturligvis er at finde med deres hit "Hey Hey What A Wonderfull World". Andre navne på sættet er svenske Svenne & Lotta, som Blackbirds senere kom til at spille opvarmning for i København. Fra samme tid finder man også skotske Pilot og Sailor, som havde en forsanger med norske rødder. Lad os krydre denne blog med Pilot og deres hit "Magic", som dog er ikke er det nummer, de er repræsenteret med på Eldorado 5:
Her i pinsen måtte hunden Nemo endnu en gang stå for skud, da jeg skulle lege lidt med mit kamera. Jeg tror nu ikke, at Nemo havde noget imod det, da der blev leget med en frisbee.
Når man har en hjælper til at kaste frisbeen kan man nogenlund forberede fotograferingen, men helt forudsigeligt er det nu ikke, hvor frisbeen vil flyve hen. Og hvor frisbeen er, kan man også finde Nemo, som gladeligt tonser af sted og springer efter den flyvende grønne tallerken.
Man må indstille sig på en del fejlskud, men ind imellem er der også rigtig gode skud, hvor hund og frisbee hænger frit svævende i luften. Denne blog er krydret med nogle af mandagens bedste knips.
Min interesse for musik kaster ind imellem sjove ting af sig. Som nu forleden, hvor jeg via Facebook kom i kontakt med Uno Wierød fra Haderslev i forbindelse med musik med Janus & Venner.
Uno er festmusiker, og en hel del andet. Men musik er så absolut en væsentlig del af hans liv og har været det gennem stort set hele hans liv. Han sendte mig et par CD'er, som han selv har indspillet - den ene er et projekt, som han i 2005 søsatte sammen med sin bror Irenæus Wierød, som fordanskede en række Bob Dylan tekster, som Uno så indspillede med udvalgte musikere. Et dristigt projekt, som mange nok vil mene, kun kan gå galt. Hvem tør kaste sig ud i at skrive danske versioner af den lyriske mester Dylans store sangskat. Det gjorde Wierød-brødrene, og i mine ører er de sluppet godt fra det. De danske tekster er lagt tæt op af de originale og det samme gælder for de musikalske arrangementer. Jeg har kun haft lejlighed til at gennemlytte CD'en en enkelt gang, men nu kommer den med i bilen, som er et herligt lytterum, når jeg kører til af fra arbejde. Fruen klager godt nok over, at der er skruet noget op for lyden, når hun skal bruge bilen...
Den gæve sønderjyde har også kastet sig ud i at fordanske de store svenske sangskrivere Bjørn Afzelius og Michael Wiehe, hvilket man kan høre på CD'en DSD - det er svensk på dansk. Den skal jeg også til at have lyttet.
Min generhvervelse af den gamle LP-plade med Janus & Venner fik mig til at kigge rundt på nettet for at tjekke priser på gamle plader. Et marked, hvor priserne stiger en del i disse år. Specielt, hvis man ligger inde med de rigtige skiver i en god kvalitet - ikke blot lydmæssigt men også med pænt cover og den rigtige label.
Af og til er der plader, som har en særlig gimmick. Specielt i 1970'erne blev der gjort en del ud af omslag, som kunne foldes ud, og somme tider var der indlagt plakater eller andet i coveret. Sådanne ting kan være med til at forøge pladernes værdi i dag, hvis de stadig ligger ved pladen og er pæne. Jeg ved, at danske Burnin Red Ivanhoes dobbelt-LP "M144" i sin tid indholdt effekter til et lille dukketeater - det gør mit eksemplar desvære ikke, så den er kun 4-500 kr. værd. Men havde det gjort det, ville pladen være meget mere værd - hvor meget, ved jeg ikke, da det ikke er lykkedes mig at finde den til salg på nettet. Til gengæld kan jeg finde den engelske gruppe Rare Bird, som udgav "Epic Forest" med bonus-EP og indlagt plakat. En plade uden plakat, kan købes for 3-400 kr., men er plakat og EP med stiger prisen til 1500 til 2000 kr. Der er måske nogle, som fortryder, at de i sin tid tapede diverse plakater fra deres plader op på væggen...Jeg har således en plade "Elastic Rock" med Nucleus. Syret jazz, som jeg ikke hørte, men det flotte cover med en vulkan kom op at hænge på væggen over pladespilleren. En pladesamler så mit eksemplar for nogle år siden og var ved at få et chok over at se, hvad jeg havde brugt pladen til! Et pænt eksemplar koster i dag 1500 kr.
De priser, som jeg her nævner, er selvfølgelig ikke de priser, som man selv kan få - det er priser, som diverse antikvariater sælger pladerne til. Hvad de så vil give for dem i indkøb, har jeg ikke nogen ide om - men formentlig ikke mere end det halve.
