Krukket gavflab rocker stadig

Lad det være sagt med det samme: Mit forhold til Kim Larsen er lidt ambivalent. Jeg synes, han er lidt af en krukke, som har nogle letkøbte meninger. Han er ikke særligt nærværende, når han giver koncert - om han står i Farsø eller Fakse, er ham uendelig ligegyldigt. Men til gengæld formår han at sætte et musikprogram sammen, som gør en Kim Larsen koncert til en god oplevelse.

 

Således også ved lørdagens søkoncert her i Farsø, hvor den gamle Gas-sanger formåede at fyre egne hits af i kombination med gamle Gaolin-numre. Det har han altid gjort, men det finurlige er, at han fra år til år formår at få nye klassikere med. Denne gang fik vi således "Fi Fi Dong" fra Gasolin 2, og det inspirerede mig så meget, at det nu er netop den CD, som snurrer i bilen, når jeg kører på job. I øvrigt en god skive med andre flotte numre som "På en sommerdag", "Balladen om Provo Knud", "Snehvide" og "Se din by fra tårnets top".

 

Generelt var det de mere rockede numre fra Gasolin-tiden, heriblandt "Det bedste til mig og mine venner" fra det sidste album og "Inga, Katinka og Smukke Charley" fra 3'eren. Med dem savnede man ikke "Rabalderstræde", til gengæld fik vi så "Kvinde min" fra Gas 5.

 

Samarbejdet med Kjukken er fint, mange års samarbejde har virkelig givet et sammenspillet band, som fyrer et godt show af, når de går på scenen.

 

At jeg så stadig synes, at Kim Larsen er en krukke, er jo mit problem...