Torsdag blev brugt til at lege turister i vores egen baghave. Vi har været i sommerhuset på Feddet, og da vejret ikke just lokkede til at slå græs og klippe hæk, besluttede vi at tage på bustur i Vesthimmerland.
På Limfjordsmuseet i Løgstør har de for et par år siden købt en gammel Bedford bus årgang 1954. Frivillige har brugt mange timer på at restaurere bussen, som dog havde været igennem en større renovering tidligere. Men der er kommet nye gulve og nyt loft - og man har forsøgt at holde det hele så originalt som muligt. Således er det de originale sæder, som er i bussen, der er blevet malet i flotte gule og røde farver. Karrosseriet er bygget i Aabenraa, og der er kælet for detaljerne med runde ovenlysvinduer og flotte hattehylder.
Det er den sidste bus af sin art i Danmark, hvor de tidligere kørte i hundredevis rundt på vejene. En del af dem blev opkøbt af den Rejsende Højskole i Tvind og endte deres busliv i de fjerne østen.
Vi havde museumsdirektør Anders Bloksgaard som guide på turen, og bag rattet sad Ronald, som er en af de mange frivillige, som hjælper museet med f.eks. buskørsel, snapselaug, vægtere , bådførere og brodrejere på den gamle bro over kanalen ved museet.
Og Ronald var kommet på arbejde i den gamle bus, som ikke er forsynet med moderne stads som servostyring og synkroniseret kobling. Så der skal gode armkræfter til at få bussen rundt i svingene, og der skal arbejdes med dobbelt udkobling, når der skiftes gear på den 6-cylindrede benzinmotor, som yder godt 100 heste og kan bringe bussen op på vilde 75 kilometer i timen. I parantes bemærket yder en moderne elbil mere end 200 hestekræfter - gearskift klares med een finger, og der er ingen kobling….
Vi startede med at køre langs med Frederik den VII’s kanal, som tidligere var en livlig trafikeret rute, når skibene skulle forbi de lave Løgstør Grunde. Da man senere kunne grave sejlrender i fjorden, blev kanalen overflødig og den forfaldt. I dag er den en turistmagnet og et pulserende centrum for de maritime aktiviteter i Løgstør, der har formået at brande sig som “Muslingebyen” - uagtet, at der vist ikke landes så mange muslinger i byen i vore dage. Men brandet fungerer, og de driftige folk i den gamle købstad har virkelig formået at sætte gang i mange ting, der har givet byen et helt andet image end det lidt kedelige, den havde, da jeg i 80’erne gik på seminariet i Ranum.
Vi hørte om færgeriet over Limfjorden før broen ved Aggersund kom i 1941. Løgstør Bredning er det bredeste sted i Limfjorden, og Aggersund er det smalleste. Broen blev anlagt som et beskæftigelsesprojekt, og under besættelsen var den særdeles velbevogtet af tyskerne, som også havde mineret den, så den kunne spænges i luften i tilfælde af en allieret invasion i Danmark.
Vi fik også historien om de russiske soldater, som indgik i bemandingen af bunkerne. Soldater som valgte at gå i tysk tjeneste fremfor at ende i koncentrationslejre. Tyskerne ville naturligvis ikke bruge dem på østfronten, så de kom bl.a. i tjeneste i Danmark.
Første stop var ved vikingeborgen Aggersborg, som netop er kommet på UNESCO’s liste over verdensarv. Det betyder, at der i Vesthimmerlands Kommune er sat et arbejde i gang for at gøre stedet mere publikumsvenligt. Det der er, er nu venligt nok i skikkelse af medarbejdere fra Vesthimmerlands Museum, som beredvilligt og ivrigt fortæller om de mytiske og mystiske ringborge, som kun var i anvendelse i ganske få år.
På turen tilbage over Aggersundbroen fik vi fortalt om flystyrt i Vesthimmerland under besættelsen, bl.a. om tyske Messerschmidt jagere, som fejlagtigt troede, de var ved Aalborg, da de så broen, som de tog landkending på. Efter at have kredset over området måtte de til slut nødlande på isen ved Løgstør - det gik godt for de to, men den sidste tippede rundt, og piloten mistede livet.
Fra den højtliggende Næsborg Kirke er der en smuk udsigt over Aggersundbroen og Limfjorden. På vej mod Brøndum er der opsat en mindesten over en amerikansk pilot, som sprang ud med faldskærm over området, desværre landede han fatalt og brækkede nakken. Han blev begravet i Danmark af tyskerne, men efter befrielsen genbegravet på en kirkegård i Belgien. Året efter ønskede hans familie ham hjem, og han blev derfor begravet for tredje og sidste gang i hjemstaten Ohio.
Bussen holdt en lille pause i Vilsted, hvor vi kunne købe forfriskninger på kanten af den genskabte sø, inden det atter gik mod Løgstør via Vitskøl og Rønbjerg.
Turen sluttede i Snapseriet, som holder til et af de gamle kanalhuse. He blev vi introduceret til de snapse, man laver på museet, som henter planter og bær til produktionen langs kanalen. Med til snapsen hører en haps, og dermed sluttede en fin dag som turist i egen kommune på bedste vis.
Museet tilbyder også ture på kanalen i båden Grevinde Danner, og man kan også komme med ud på fjorden i nogle af museets andre både.
Det eneste kamera, jeg havde med på turen, var min mobiltelefon, som dermed levede op til de vise ord om, at det bedste kamera er det, man har med sig.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg