Onsdag gik turen endnu en gang til Djursland, hvor målet denne dag var Djurs Sommerland. Med i bilen havde drengene hver en af deres kammerater, så de havde nogen at fornøje sig med i den store forlystelsespark.
Vi tilbragte næsten 9 timer i parken, som er mere kompakt end f.eks. Fårup Sommerland. Overalt i parken er der små oaser, hvor man kan sætte sig og slappe af, når man ikke lige var i gang i en af de mange forlystelser. Og forlystelser er der masser af - uanset om man er til det vilde eller det mere rolige.
De to yngste drenge, Morten og Reda på 12, var de vildeste. De var med i vandrutschebanen “Skatteøen” og tog op til flere ture i den store og vilde “Piraten”. Det blev også til besøg i “Ørnen” og i træstammerne, som er en lidt ældre vandrutschebane i Djurs. Vandlandet med rutschebaner, bølger og vandfald tiltrak de store drenge, som også var vilde med
rutschebanen “Thors Hammer”. For få år siden var det en vild forlystelse, men udviklingen går stærkt, og den er i dag nærmest en børnebane i forhold til “Skatteøen” og “Piraten”.
Blandt de mere familievenlige ting er “Colorado River”, som er en mild form for White Water Rafting - undervejs er der bølger og flere steder kan man blive udsat for en stråle vand eller to, hvis man ikke er opmærksom. Det var Hedvig og jeg så ikke på de sidste meter, hvor vi fik en pæn skylle fra oven. Til stor morskab for de fire drenge i flåden....
Ved udgangen mødte jeg en af mine gamle elever fra efterskolen, Jens, som har sommerjob i ferieparken. Et hyggeligt gensyn med en sød, smilende og hjælpsom elev, der således passer perfekt ind med det øvrige meget servicemindede personale i Djurs Sommerland.
Det var en af rockens store mænd, som døde mandag den 16. juli. Jon Lord, stifter af heavybandet Deep Purple, døde efter længere tids kræftsygdom. (Foto: www.JonLord.org)
Som ung knægt i Farsø voksede jeg op til lyden af tressernes musik: The Beatles, Kinks, Beach Boys, Creedence Clearwater Revival, Manfred Mann og mange andre. Mit første møde med den mere progressive og tunge rock var Deep Purple In Rock, som rummer en af mine alltime favorits “Child In Time” - versionen på den LP overgås ikke af nogen andre. Orgellyden fra Jon Lord er legendarisk og opbygningen som revet ud af rockens ABC. Lad så være, at nogen mente, at der var lånt temaer fra et nummer af It’s A Beautifull Day. Det er der måske, men Child In Time er en klassiker, som helt sikkert skulle med i kufferten til en øde ø....
Jon Lord var om nogen manden, som blev orgelikonet i det klassiske 5-mands heavyband med en sanger, guitar, bas, trommer og et fedt hammondorgel. Den tunge rock fik en ny dimmension, ikke mindst fordi orglet tilførte elementer af klassisk musik til rocken. Noget som blev udnyttet på Deep Purples “Concerto For Group & Orchestra”, som Jon Lord komponerede til symfoniorkester og rockband i 1969.
I mine ører var Jon Lord organist - ikke keyboardpalyer! Modsat teknifikserede lydnørder som f.eks, Rick Wakemann var det hammondorglet, som var Lords hovedinstrument. Den karakteristiske sound var en del af Deep Purples varemærke, uanset om der blev spillet smukke hamonier, rullende introer eller fantasifulde soloer.
Jeg har heldigvis haft fornøjelsen af at høre den store orgelmester live, første gang i Vejlby Risskov Hallen og senere igen i Esbjerg og senest i Århus for en halv snes år siden. Jeg hørte også Deep Purple på Skanderborg i 2004 netop som Jon Lord havde forladt gruppen og var blevet erstattet af Don Airy. En OK substitut, men dog ikke den ægte vare!
For et par år siden blev Jon Lord ramt af kræft, men han fortsatte med at skrive musik og optræde, men måtte så sent som i juni i år melde afbud til planlagte koncerter på grund af svigtende helbred. Og mandag satte sygdommen så et endelig punktum for Jon Lords virke på denne jord - til gengæld kan Jimmi Hendrix, Phil Lynott, Gary More og mange andre glæde sig over at have fået en fabelagtig organist til deres store himmelske rockband.
Og selv om jeg fremhæver studieindspilningen, så vælger jeg denne video, som viser Deep Purple og Jon Lord i aktion live:
Vores tur til Djursland bød naturligvis også på de obligatoriske sommermesterskaber i minigolf, som denne gang blev afviklet på campingpladsens ganske udmærkede bane. Første dyst endte helt lige mellem mig og fruen med drengene lige efter, men da det endelige slag (!) skulle slås, kunne jeg trække mig tilbage med trofæet i hænderne....
Danmark er godt forsynet med maritime oplevelsescentre. Et af disse ligger i Grenå, hvor Kattegatcenteret var blandt de første af slagsen. Centeret er specielt kendt for sine hajer, som man kan se fra oven, fra siden og fra neden. Der er nemlig bygget en gangtunnel, som man kan bevæge sig igennem, medens man studerer hajerne fra en anderledes vinkel. Morten har tidligere besøgt centeret med skolen, hvor han endda havde oplevelsen af at sove i denne tunnel, og så var han i øvrigt en god guide for os andre denne dag. Noget tyder på, at han har hørt efter, den dag skolen var dernede.
Hjemturen fra Djursland gik via små veje, og vi valgte at fravælge den normale rute via Randers og motorvejen. I stedet kørte vi til Voer, hvor Danmarks vel nok mindste motorfærge sørger for at transportere biler og folk over Randers Fjord. Færgen kan laste 4 biler og klare turen over fjorden på mindre end 5 minutter. En hyggelig oplevelse at få med.
Frokosten blev indtaget på Hvidsten Kro, hvor vi var heldige at få et bord. Det er ellers svært, da kroen har oplevet noget af en rennæsance efter filmen om den kendte modstandsgruppe fra Hvidsten. I hovedbygningen er der booket helt frem til august, men heldigvis holder kroen en lille sidebygning åben for gæster, der ikke har reserveret bord. Det blev vores held, og vi nød stedets specialitet æggekage med hjemmerørt sennep - dog ikke Morten, som i stedet satte to hakkebøf med nye kartofler og bruns sovs til livs.
Således mætte af oplevelser og god mad gik turen mod Farsø, hvor hunden Nemo ventede efter at have været i pension hos min søster i en lille uges tid. Gensynsglæden var stor for alle.
Første uge af sommerferien blev brugt på Djursland. Vejret var med os, heldigvis, da vi boede i campingvogn.
Det er ved at være mange år siden, at vi sidst har besøgt fregatten Jylland, så naturligvis skulle vi bese det gode skib, som nu ligger i tørdok og er blevet flot restaureret. I det hele taget er der sket meget siden sidst, hvor der er bygget udstillingshaller og meget andet, som gør skibet til en rigtig flot turistattraktion med gode guider og en masse aktiviteter i form af kanonaffyring, rebslagning, mastekravling og meget andet. I udstillingsbygningen var der lavet et stort scenarie, hvor man kunne gå aktivt ind i et digitalt søslag - ideen er god men i praksis virkede det ikke optimalt - enten fordi der manglede ordentlig instruktion, eller også fordi teknikken ikke helt virkede efter hensigten.
Lidt længere vest for Ebeltoft finder man Kalø Vig, som man når til via en smuk tur gennem nationalparken Mols Bjerge. Ved parkeringspladsen, hvorfra man kan gå ud til Kalø slotsruin, er der hver tirsdag træf for gamle biler. Vi var heldige at komme sidst på eftermiddagen, hvor de første biler så småt begyndte at rulle ind på pladsen. Efter et besøg på borgruinen vendte vi tilbage, og nu var der for alvor kommet mennesker - og biler og motorcykler. Disse gamle køretøjer er et sandt trækplaster. Og her er både gamle og rigtig gamle biler. For mig var det sjovt at gense velholdte eksemplarer af en Opel Rekord med nogenlunde samme år som mig på registreringsattesten (1958). Her var også flotte gamle VW busser, “rugbrød”, en Ford Anglia, en NSU og flere gamle Fiat 500’ere. Jo, her var nok at se på for nostalginørder, og mon ikke kioskejeren på den anden side af vejen griner hele vejen hen til banken, når han tænker på dette tirsdagstræf i Kalø?
Fra Kalø gik turen op gennem Djursland til den nordlige del, hvor vi boede ved Bønnerup Strand.
Når man sådan drager på ferie i en (lejet) campinvogn, skal man naturligvis ha’ lidt læsestof med til forteltet.
Jeg havde til vores lille oddysé på Djursland medbragt “Når klovnen græder”, som er en rockroman skrevet af den tidligere Ozonguitarist Karl Pedersen. Foruden bogen får man også en CD med 10 numre, som knytter sig til handlingen i bogen - her er nye instrumentale numre og et par stykker fra bandet Pocobell, som består af Karl Pedersen og Lassen Stefansen.
“Når klovnen græder” bringer læseren med ind bag kulisserne i rockbranchen. Ind bag scenetæppet, hvor musikken, venskaberne, kærligheden og drømmene lever. At Karl P. er guitarist skinner tydeligt igennem, når han med indlevelse skriver om instrumentet i samme følelsesmæssige leje, som når han skriver om kærligheden til kvinder.
I bogen følger man en 10-årig purks liv fra de første spæde toner slås an på guitaren, til han ender i et verdensberømt rockband. Vi kommer med i turbussen op gennem Norge og Sverige og med ind på små og store spillesteder. Gode venner må droppes i den uafvendelige jagt på hittet og den store berømmelse, som da den indfinder sig måske alligevel ikke var, hvad han ønskede sig. Prisen på vej mod toppen har været høj - og undervejs blev også den eneste ene kastet af i svinget.
Har man hang til rock’n roll er det en interessant bog at læse - ikke mindst når man undervejs kan finde ting fra det virkelige liv, som har inspireret Karl Pedersen. Det lille band Smalltown Ramblers har en slående lighed med showbandet Ozon og en af gruppens guitarister, David, fremstår nærmest som en klon mellem Lassen Stefansen (Blackbirds) og Lars Lilholt, når man læser om opvæksten og de musikalske rødder i det himmerlandske.
“Når klovnen græder” kan købes direkte fra forlaget via denne hjemmeside, som også byder på mere info om projektet: www.cantalibris.dk
Efter en heftig afslutningsperiode efterfulgt af en uges campingferie på Djursland er den ydmyge blogger atter på plads ved tasterne. Der er en del, der skal følges op på, som er blevet forsømt. Blandt andet skal jeg have opdateret "Ugens foto", hvor der skam er blevet fotograferet - der har dog ikke været tid til at redigere og lægge ud på siden. Men det kommer.
En herlig uge på Djursland bød på mange gode oplevelser, blandt mange andre dette herlige skilt, som vi fandt udenfor en restaurant i Ebeltoft.
Selv om arbejdet har krævet en del i den seneste tid, hvilket har medført lidt mindre aktivitet på bloggen, så skal jeg da ikke forbigå min blogs 3 års fødselsdag i stilhed.
I dag er det nemlig præcis 3 år siden, de første ord og billeder kom på bloggen. I øvrigt med en lille omtale af lejrskolen "Over Koen" ved Hvalpsund, hvor min efterskole hvert år er på afslutningstur.
Og meget passende hopper jeg også på cyklen i morgen for at køre ud til et par intense og hyggelige dage, inden det så er tid til rengøring og det sidste farvel på efterskolen, som finder sted på lørdag. Men den tid den sorg, om man så må sige - nu gælder det først Fårup Sommerland i dag og så altså Over Koen tirsdag til torsdag, hvor fællesskabstuben skal vrides for det aller- allersidste.
Og bloggen, ja den fortsætter skam også ind i sit fjerde år. Tak til jer, der kigger med og sender en sød kommentart i ny og næ - det gør det hele sjovt.
Skandivavisk Dyrepark på Djursland har lagt motiv til denne uges foto. Billedet stammer fra parkens isbjørneanlæg, hvor der sandt at sige ikke er meget is - derimod er der masser af græs og masser af vand og sten.
Billedet er taget med mit digitale spejlrefleksmaera med en god telezoom. Vejret var gråt og trist, så jeg indstillede hvidbalancen efter disse forhold, hvilket giver lidt bedre farver end hvis jeg havde ladet automatikken råde.
På vores lille oddysé til København for nylig var vi bl.a. på en times kanalrundfart, hvilket førte til lidt snak om de lokaliteter, hvor Olsen Banden er optaget. Vi besøgte desuden min niece i Valby, hvor hun fra sit køkkenvindue har udsigt ned til Nordisk Film.
Her i familien er det især mig og Thomas, som er vilde med de gamle Olsen Banden film. Vi har set dem alle op til flere gange, og det var ganske sjovt at se Langebro, udenrigsministeriet, Børsen og mange andre af de københavnske lokaliteter, hvor filmene er optaget. Vi talte faktisk om, at man burde lave kanalrundfarter eller byture, hvor temaet var Olsen Banden - ideen er hermed givet videre.
Herhjemme har vi en boks med alle filmene - og på DVD kan man bl.a. aktivere en funktion, som sætter tekst på ved en række af de lokaliteter, der er i filmen. Min nysgerrighed sendte mig også på nettet, hvor jeg fandt denne ganske fantastiske side, hvor der er gjort et kæmpe arbejde for at fotografere mange filmlokationer, som de ser ud i dag og ydermere med henvisning til, hvor og hvornår de optræder i filmene...Billederne her til venstre er fra film nummer 12 "Olsen Bandens Flugt Over Plankeværket" og viser en scene fra Strøget i København dengang og nu.
Olsen Banden var i sin tid meget populære i Østtyskland, hvor de danske film var tilladt, velsagtens fordi de i bund og grund handlede om den lille mands kamp mod det store kapitalistiske system. De mange tyske fans har holdt ved, og hjemmesiden er også lavet af en tysker, Holger Bohn. Den er absolut et kig værd, hvis man da er lidt nørdet med danske film og specielt med Olsen Banden.
I forrige weekend drog hele familien til København, hvor Idrættens Hus i Brøndby dannede base for vores aktiviteter.
Lørdag kørte vi gennem det centrale København og videre til Østerbro, hvor vi havde billetter til Parken - det danske fodboldlandshold spillede sidste opvarmningskamp forud for EM. Australien var modstanderen denne lørdag. Kampen som sådan blev en lidt tam affære, men vi fik dog en dansk sejr på 2-0 og kunne konstatere, at Stephan Andersen ikke er nogen dårlig erstatning for skadede Thomas Sørensen. Eller nød vi stemningen i det flotte nationalstadion, hvor vi også fik set et kæmpe-tifo med en dansk fodboldviking, som er klar til at gå i leding mod øst, som det vist hed om vore forfædres togter.
Søndag formiddag var der kulturtur til Arken i Ishøj - dette muesum for moderne kunst er måske mest kendt for sin første direktør, som øjensynligt fik stillingen via sminkede papirer! Museet har dog meget at byde på, såvel i den faste samling som i de skiftende udstillinger - p.t. med en række af Hendes Majestæt Dronning Margethe II’s forskellige værker - heriblandt decoupager, som er brugt i eventyrfilmen om De Vilde Svaner, bygget over H. C. Andersens eventyr. Vi prøvede også os at byde ind med lidt kunst, da vi placerede vores sko på en trappe og gik lidt væk - og jo, der var gæster, som hoppede på den...
Fra Arken kørte vi til centrum, hvor vi parkerede tæt på Den Sorte Diamant. Til fods gik det til magtens centrum, Børsen og Christiansborg, og på en times bådtur i Københavns kanaler fik vi et fint indblik i såvel det gamle som det nye København. Kan anbefales.
Sidst på eftermiddagen gjaldt det så familiebesøg i Valby med en smut omkring Nordisk Film en tur i Søndermarken og Frederiksberg Have og forbi Københavns ZOO.
Mandag gjaldt det så, som egentlig var anledning til turen: Thomas’ konfirmationsgave i form af en træning med de danske håndboldmestre fra AG København. Det blev til et par sjove og aktive timer sammen med en flok ukrukkede håndboldstjerner, hvor ikke mindst Kasper Hvidt gjorde indtryk med sin dedikerede indgang til alt, hvad han foretager sig - uanset om det er håndboldtræning eller uddannelse. Der blev sagt mange kloge ord, hvor budskabet var klart: Man skal sætte sig nogle mål og forfølge dem - ellers spilder man bare sin tid!
Efter et par dage med mange forskellige oplevelser i hovedstaden vendte vi atter næsen mod Jylland, hvor jeg om aftenen lige nåede at være med til efterskolens forårsfest, som fandt sted i et lokalt forsamlingshus med gallaklædte elever til temafest med Agent 007 James Bond som forbillede.
