Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Skide godt Holger!

12-06-2012

På vores lille oddysé til København for nylig var vi bl.a. på en times kanalrundfart, hvilket førte til lidt snak om de lokaliteter, hvor Olsen Banden er optaget. Vi besøgte desuden min niece i Valby, hvor hun fra sit køkkenvindue har udsigt ned til Nordisk Film.

Her i familien er det især mig og Thomas, som er vilde med de gamle Olsen Banden film. Vi har set dem alle op til flere gange, og det var ganske sjovt at se Langebro, udenrigsministeriet, Børsen og mange andre af de københavnske lokaliteter, hvor filmene er optaget. Vi talte faktisk om, at man burde lave kanalrundfarter eller byture, hvor temaet var Olsen Banden - ideen er hermed givet videre.


Herhjemme har vi en boks med alle filmene - og på DVD kan man bl.a. aktivere en funktion, som sætter tekst på ved en række af de lokaliteter, der er i filmen. Min nysgerrighed sendte mig også på nettet, hvor jeg fandt denne ganske fantastiske side, hvor der er gjort et kæmpe arbejde for at fotografere mange filmlokationer, som de ser ud i dag og ydermere med henvisning til, hvor og hvornår de optræder i filmene...Billederne her til venstre er fra film nummer 12 "Olsen Bandens Flugt Over Plankeværket" og viser en scene fra Strøget i København dengang og nu.

Olsen Banden var i sin tid meget populære i Østtyskland, hvor de danske film var tilladt, velsagtens fordi de i bund og grund handlede om den lille mands kamp mod det store kapitalistiske system. De mange tyske fans har holdt ved, og hjemmesiden er også lavet af en tysker, Holger Bohn. Den er absolut et kig værd, hvis man da er lidt nørdet med danske film og specielt med Olsen Banden.


Kategori: Juni 2012

Kommentarer

  • #1
  • Jesper Hansen
    12-06-2012 09:36
    Apropos dit forslag til byrundtur... For nogle år siden vandt jeg et 14 dages ophold i Stockholm. Det benyttede jeg som en slags pilgrimsrejse for at se alle lokaliteterne fra Sjøvall/Wahløøs bøger....


1 

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby