Så blev årets store fotoprojekt afsluttet. Det skete meget naturligt ved at fotografere fyrværkeri nytårsaften.
Egentlig havde jeg kun tænkt på at gøre det, men ikke rigtig forberedt mig. Det lille Olympus lå dog skudklar i reolen, og så kom jeg i tanke om, at jeg har en "Gorilla-Pad" til at ligge - det er et lille fleksibelt kamerastativ, som kan stilles eller bøjes fast på mere eller mindre umulige steder. Jeg skruede kameraet på stativet og satte det på et velux-vindue, som var parkeret i nogenlunde vandret position.
ISO er sat lavt (100) for ikke at få billedstøj i form af grums og korn på billederne. Der er valgt en lang lukketid på 10-15 sekunder (derfor stativ), hvorved det er muligt at fange flere raketter på samme eksponering, da kameraet jo står åbent og er modtagelig for lys i lang tid. Fokuseringen var den sværeste del med dette kamera, da man ikke rigtig kan bruge autofokus i mørke - og der skal jo fokuseres, før raketterne eksploderer. Så kan man gøre det manuelt, hvilket er lidt sværere på den lille Olympus end på et større spejlrefleks, hvor der er indbygget en lille afstandsskala i objektivet - den sætter man bare tæt på uendelig og vælger en blænde omkring de 10, så er man sikret god skarphed. Med Olympusen måtte jeg prøve mig lidt frem, og det lykkedes da at få flere skarpe mellem en del uskarpe.
Med årets sidste skud skal der lyde et godt nytår til bloggens læsere- tak fordi I har kigget med og ind imellem kommenteret på skriblerierne. Med hensyn til "Ugens foto", så kan man se dem alle i bedre kvalitet i et album, som jeg har sat sammen. Klik på linket herunder, for at lukke albummet op.
Næstsidste foto i mit årsprojekt er ikke den store fotokunst - til gengæld er det et billede af et af de vigtige instrumenter i projektet: Et digitalt kamera.
Billedet her viser mit lille Olympus, som ikke er et kompaktkamera med fast objektiv men et lille systemkamera, som man kan sætte andre objektiver på og faktisk også sætte en søger på, så man kigger ind i det som på et traditionelt spejlrefleks, hvor man sætter øjet op til kameraet. Det er en noget bedre teknik end den, hvor man holder kameraet ud fra sig og bruger skærmen som søger. Med kameraet oppe ved øjet får man bedre støtte og dermed mindsker man risikoen for at lave rystede billeder.
Olympus'en her er brugt til en del af årets billeder sideløbende med det traditionelle spejlrefleks fra Nikon og det lille kompaktkamera fra Canon - ingen skal beskylde mig for at lefle for et bestemt kameramærke. Jeg ejer også et par gamle små Sony-kameraer....
Nu må vi så se, hvilket kamera, som skal have æren af at tage årets sidste foto til "Ugens foto 2012".
Før jul købte jeg en billig diasscanner i Aldi, vel vidende, at man ikke får superkvalitet for 150 kr, når en rigtig scanner let koster op mod 5000 kr.
Men nu er mit behov ikke så stort - egentlig havde jeg bare lyst til at se, om man kunne scanne nogle af de gamle negativer og dias ind i en fornuftig kvalitet, så man kunne gemme dem digitalt. Og det kan man, altså gemme i en fornuftig kvalitet, som er OK, hvis ikke billederne skal blæses op i stort format.
Når man så sidder og bladrer i de gamle mapper med negativer, falder man over lidt af hvert. Mine dias og negativer er for de flestes vedkommende fra 1980'erne - nogle fra mit højskoleophold i Uldum i foråret 1984, hvor jeg genoptog interessen for at fotografere og også investerede i mit første spejlreflekskamera, et Olympus OM 20, som senere blev suppleret med et OM 2 med spotmåling. Da jeg fik job på en lokalavis i Aars, skiftede jeg over til Nikon i form af det fremragende Nikon FA, som suppllerede en F3 og et FM, som man havde på avisen.
Men tilbage til negativerne, hvor jeg faldt over billeder af et lokalt band, som kaldte sig "Hvalpene" - vel sagtens fordi de havde deres rødder i Hvalpsund. Gruppen spillede viser og populære sange i forbindelse med torvedage og lignende. Jeg kan ikke huske alle medlemmernes navne, men nogle kan jeg da: Carsten Nørby på guitar og sang, Hans Søgaard på harmonika og Samuel Frederiksen på diverse messingblæsere. Fyren ude på venstre fløj er vist hollænder, men jeg husker ikke navnet.
Nu er "Hvalpene" fundet frem af gemmerne, og de skal naturligvis ind i mit lille musikleksikon, som man finder HER.
Og her nedenfor et foto af gruppen, som er scannet ind fra negativet på min billige scanner.
Lillejuleaften stod jord og himmel nærmest i eet - himmel og rendfog, som man vist siger her i Vesthimmerland.
Ugens foto er taget hjemme i køkkenet, hvor familien hyggede sig med at lave julegodter, medens elementerne rasede udenfor. Jeg har benyttet mit Olympus med fast objektiv og valgt at fokusere på lysene og lade haven i baggrunden stå sløret, hvilket den i forvejen var af sneen, som hvirvlede rundt.
Julen nærmer sig med hastige skridt - de sidste forberedelser skal klares. Træet er købt, nu skal det bare på fod og pyntes.
Her fra Thitind skal der ønskes glædelig jul til jer, som har fulgt bloggerierne gennem det seneste år - og naturligvis ingen julehilsen uden lidt fotos. Denne gang med det fortsatte samarbejde med Lassen Stefansen i Kgs. Lyngby. Lassen har komponeret og indspillet en julemelodi, som så er sat sammen med nogle af mine vinterfotos - nogle fra arkivet men også en del fra de seneste uger med sne over Himmerland.
Synes man om sangen, kan man ganske frit få den tilsendt som mp3, hvis man lægger vejen forbi Lassens hjemmeside, hvor man også kan lytte til en række andre flotte numre. Man finder Lassens side ved at klikke på billedet til højre.
I overmorgen er det "Another Christmas Day" - glædelig jul:
De seneste ugers vintervejr har naturligvis sat deres præg på motivvalget. Også i denne uge, hvor jeg nåede at fange dette motiv ved søanlægget i Farsø, inden tøvejret satte ind. Med på turen havde jeg hunden Nemo og mit kompakte Olympus-kamera med en fast optik på 35 mm.
Vi nærmer os julen - det kan ikke skjules, hvilket ugens motiv da også viser.
En snefyldt søndag formiddag havde jeg mit spejlrefleks og min bedste zoom med til byens søanlæg, hvor selveste julemanden agtede at vise, at han følger med tiden. Rensdyrene var ladt tilbage i stalden og i stedet begav den rødklædte gammelfar sig ud over den isdækkede sø på en "Hoovercraft" - en luftpudebåd, som det lokale beredskab bruger til aktioner på lavt vand.
Det var svært at fokusere og få spræl i billederne i det tykke snefald, men med lidt billedbehandling er der kommet et OK julefoto ud af anstrengelserne.
I 1898 skrev forfatteren H. G. Wells science fiction romanen “War Of The Worlds” - på dansk “Klodernes Kamp”. En historie om, hvordan jorden bliver angrebet af fremmede væsener fra Mars, som bestemt ikke er venligtsindede overfor jordboerne.
Romanen blev i 1938 omsat til et radiohørespil instrueret af Orson Welles. Trods indledende advarsler og forsikringer om, at der var tale om et hørespil, var der mange lyttere i USA som rent faktisk troede, at der var tale om en virkelig invasion. Der førte til trafikkaos og paniske scener. Man anslår, at omkring 6 millioner mennesker hørte hørespillet, og at op mod en trediedel af dem troede, at en invasion var i gang. Mange andre var oprigtigt bange!
Romanen er også indspillet som film, første gang i 1953 og senest i 2005.
I 1978 udgav Jeff Wayne en musikalsk udgave af den berømte roman. På dobbel-LP’en medvirkede nogle af tidens store sangere og musikere bl.a. Justin Hayward fra Moody Blues, Phil Lynott fra Thin Lizzy og Chris Thompson fra Manfred Manns Earth Band. Som den gennemgående fortæller havde man valgt Richard Burton, hvilket må siges at være det helt rigtige valg. Hør selv på nedenstående video og vurder, om ikke den mand bare har en fantastisk stemme....
Da jeg boede på kollegium i Ranum i 1980 var der en af de andre, som havde pladen. Siden gik den lidt i glemmebogen hos mig, men med moderne medier kan man i dag finde den på You Tube og på Spotify, hvor den ligger i flere forskellige udgaver. Fremragende.
Det er ganske fornøjeligt at høre dette disco-pop-rock- projekt, som byder på mange flotte sange, hvor ikke mindst “Forever Autumn” er blevet en klassiker.
Tag et lyt til “War Of The Worlds” på videoen herunder - og husk: Det er kun en historie, så don’t panic!!!
Denne uges foto er naturligvis præget af, at vinteren i weekenden gjorde sit indtog. En herlig 1. december med dryssende sne og en hund, som bare var klar til at spille bold i det hvide pulver.
Projektet med ugens foto nærmer sig afslutningen, man kan næsten fornemme, at ringen er ved at slutte ved at sammenligne Ugens Foto i uge 5 og så i denne uge.
Om det tekniske er der at fortælle, at der er brugt spejrefleks, som er indstillet på +2 i lysmålingen for at kompensere for det hvide sne, der ellers snyder lysmåleren og giver et kedeligt gråt resultat. En vigtig ting at huske, når man fotograferer motiver med overvægt at lyse toner - lige så vigtigt er det, at man får stillet tilbage til 0 igen, når man er færdig....
Lørdag var hele familien i det lokale forretningscenter, hvor man i hele december kan se en lille udstilling: "Steder med sjæl".
Det er Kulturstyrelsen og Realdania, som har lavet udstillingen, der i plancher og computershows viser og fortæller om fredning og bevaring af bygninger med kultur - og sjæl. Lokalt er det Vesthimmerlands Kommune, som har stået for at opbygge udstillingen, som man også har suppleret med en del af en gammel indgangsportal fra Farsø Station - en bygning med sjæl, som desværre blev revet ned i 1977.
Skæbnens ironi vil desuden, at udstillingen næsten på meteren er placeret på det sted, hvor en anden af byens flotte gamle bygninger var placeret. Her lå nemlig den flotte gamle præstegård, som blev revet ned i 1974. Jo, 1970'erne var i sandhed et årti, hvor udvikling var vigtigere end bygninger med sjæl i den daværende Strandby-Farsø Kommune.
På udstillingen kan man se og stemme på 10 udvalgte lokaliteter i Vesthimmerlands Kommune, som passer ind i temaet. Man kan i øvrigt også se stederne og stemme på dem ved at klikke på billedet herunder:
