Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses
HER
-0-
Ugens foto #52
01-01-2013
Så blev årets store fotoprojekt afsluttet. Det skete meget naturligt ved at fotografere fyrværkeri nytårsaften.
Egentlig havde jeg kun tænkt på at gøre det, men ikke rigtig forberedt mig. Det lille Olympus lå dog skudklar i reolen, og så kom jeg i tanke om, at jeg har en "Gorilla-Pad" til at ligge - det er et lille fleksibelt kamerastativ, som kan stilles eller bøjes fast på mere eller mindre umulige steder. Jeg skruede kameraet på stativet og satte det på et velux-vindue, som var parkeret i nogenlunde vandret position.
ISO er sat lavt (100) for ikke at få billedstøj i form af grums og korn på billederne. Der er valgt en lang lukketid på 10-15 sekunder (derfor stativ), hvorved det er muligt at fange flere raketter på samme eksponering, da kameraet jo står åbent og er modtagelig for lys i lang tid. Fokuseringen var den sværeste del med dette kamera, da man ikke rigtig kan bruge autofokus i mørke - og der skal jo fokuseres, før raketterne eksploderer. Så kan man gøre det manuelt, hvilket er lidt sværere på den lille Olympus end på et større spejlrefleks, hvor der er indbygget en lille afstandsskala i objektivet - den sætter man bare tæt på uendelig og vælger en blænde omkring de 10, så er man sikret god skarphed. Med Olympusen måtte jeg prøve mig lidt frem, og det lykkedes da at få flere skarpe mellem en del uskarpe.
Med årets sidste skud skal der lyde et godt nytår til bloggens læsere- tak fordi I har kigget med og ind imellem kommenteret på skriblerierne. Med hensyn til "Ugens foto", så kan man se dem alle i bedre kvalitet i et album, som jeg har sat sammen. Klik på linket herunder, for at lukke albummet op.
Kommentarer
- #1
Jesper Hansen 01-01-2013 16:06 Hej Per - godt nytår. På min blogs oversigt over andre blogs fremgår det, at din sidste artikel handler om Rare Birds - men linket er tilsyneladende dødt. Har du fortrudt?
- #2
Per Lyngby 01-01-2013 17:30 Hej Jesper
1Jesper
Selv godt nytår. Nej jeg har ikke fortrudt - sad bare og eksperimenterede med at få nogle gamle blogs om oversete bands samlet, så man kunne se dem via link fra forsiden. Det kan man nu - men inden da, var der et eksperiment, som ikke virkede helt efter hensigten...