|
|
|
|
Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
-0- Rodeo i Cody11-07-2014 
Byen Cody er den østlige port til Yellowstone. Den kendte Bufallo Bill med det borgerlige navn William F. Cody var med til at grundlægge byen i slutningen af 1800-tallet. Han etablerede bl.a. byens hotel “Irma”, som vist er opkaldt efter en af hans døtre. I dag er turisme naturligvis omdrejningspunktet i Cody, hvor der hver aften er et lille cowboyshow på gaden udenfor Irma. Lokale aktører spiller rollerne som nogle af det vilde vestens skurke og helte i et optrin, som naturligvis indeholder en bank, en bar og et fængsel.  Vi så show’et, som i parentes bemærket ikke var det helt vilde (vesten !). Det var til gengæld det efterfølgende rodeo, hvor vi om aftenen så et flot show med ryttere, som fanger og binder kalve - det tager cirka 15 sekunder alt inklusive - speedriding på heste rundt om tre tønder og sidst men ikke mindst heste- og tyreridning, hvor det drejer sig om at holde sig længst muligt på dyrene. Sådan et rodeoshow er ærke amerikansk. Ryttere rider ind med Stars and Stripes, vi be’r allesammen en bøn for ryttere og dyr, at ingen vil komme til skade, og til slut står vi alle og synger med på nationalhymnen, medens en udvalgt rytter får æren af at ride rundt i arenaen med det amerikanske flag. Et show varer to timer, og man bliver godt underholdt undervejs. Det er bestemt ikke lokale amatørryttere, man oplever sådan en aften, men derimod seriøse proffer, som stort set lever af deres evner på ryggen af en hest eller tyr. Det er muligt, at de sådan en aften kun er i arenaen i få sekunder, men bag deres præstationer ligger masser af hård træning. Vi sad, så vi kunne se, hvorledes de forberede sig, både mentalt og rent praktisk med at gøre udstyret klar. De bedste aktører sådan en aften indkasserer i øvrigt også pengepræmier, så det er bestemt ikke kun for sjov, at de sætter sig på ryggen af vilde heste og tyre.
 
I Cody finder man også et stort museum, som faktisk er 5 museer under samme tag. Museet rummer en afdeling med historien om Buffallo Bill, et afsnit er helliget indianerne, der er er et våbenmuseum (det største i verden), et kunstmuseum og en udstilling om natur- og dyreliv.
Buffallo Bill fik sit kælenavn, da han arbejdede som spejder i den amerikanske hær. En del af arbejdet bestod også i at skyde Bisoner, som blev brugt til mad til soldaterne. Bill var ferm med riflen og der gik ry om hans evner - derfor navnet. Han var dog øjensynligt ikke en del af den metodiske nedslagtning, som hæren foretog for at fjerne indianernes eksistensgrundlag. Faktisk var han fortaler for, at man skulle skabe vilkår, som bisonerne kunne leve under - uden at der blev fundet gehør for det. Resultatet blev, at den naturlige bestand på 30-50 millioner bisoner ved indgangen til 1900-tallet stort set var udryddet. Man anslår, at der kun var 1000 dyr tilbage. I dag er der gennem opdræt og fredning etableret en bestand på en halv million dyr, som lever i fangenskab eller i de store nationalparker.
I 1883 startede Bill sit Buffallo Bills Wild West Show, som i 30 år turnerede i USA såvel som store dele af Europa - dog ikke Skandinavien. Det populære show viste såvel cowboys som indianere i drabelige kampe og andre indslag fra det eksotiske vilde vest.
 Yellowstone10-07-2014
USA´s største og første nationalpark hedder Yellowstone, og den byder på lidt af hvert: Smukke landskaber, geysere og boblende kilder, vandfald og masser af dyreliv, heriblandt bison’er og bjørne.
Første stop var ved boblende geysere på kanten af Yellow Lake. Vandhuller og mudderpøle syder og bobler og giver en fornemmelse af, at man står på en vulkan. Hvilket man også gør.
Yellowstone er nemlig en jordens største og mest magtfulde vulkaner. Som den slumrer der under overfladen er den et bevis på naturens store og voldsomme kræfter. Et udbrud vil ramme det meste af Nordamerika, som vil blive dækket af vulkansk aske og temperaturen globalt vil ryge et par grader ned. Det er mange millioner år siden, at vulkanen har været i udbrud, men dengang var det også i størrelsesordener, som får de seneste 50 års store vulkanudbrud rundt om i verden til at blegne - 30 til 250 gange større end disse, anslår man Yellowstones udbrud til at have været.
 Midt i parken finder man Old Faithfull - en trofast Geyser, som flere gange i døgnet spyr kogende vand 30-40 meter op i luften. Siden engang i 1980’erne har han været knap så præcis på grund af jordskælv, men hver dag strømmer mange mennesker til for at følge Old Faithfulls “forestillinger”, som kommer med en til to timers mellemrum.
 Grand Prismatic Spring er en smuk varm kilde og geyser, hvor blå, gule og orange farver spiller smukt sammen. Fra kilden løber vandet ned over klipperne og videre ned i floden nedenfor.
 Der er flere vandfald i parken. På vores vej stoppede vi op ved Gibbon Fall og ikke mindst de imponerende Lower og Upper Falls, hvor Yellowstone River styrter ned i Grand Canyon of Yellowstone - en smuk gullig kløft, som gennem millioner af år er skåret ned gennem klipperne. Vi tog turen ned til det sted, hvor vandet i Lower Falls styrter næsten 100 meter ned i dybet i et tordnende inferno. Man står bogstaveligt talt på kanten af vandfaldet med en fantastisk udsigt ind i dalen. Faktisk er vandfaldet betydeligt højere end Niagara Falls, som dog er bredere og meget mere vandfyldte.
 Dagens sidste etape bød på dyreliv i de frodige dale, hvor bison’er i små og store grupper græsser i det smukke landskab.
Crazy Horse og Needels Highway09-07-2014
Med et monument som Mount Rushmore placeret i Black Hills, som er oprindeligt indianerland, opstod der hurtigt et ønske om at skabe noget, som ikke bare lignede Børglums værk, som som skulle overgå det i størrelse og pragt.
Der er kun 30 miinutters kørsel mellem de to monumenter. Crazy Horse blev påbegyndt i 1948 - 7 år efter at man stoppede arbejdet på Mount Rushmore - og fortsætter stadig den dag i dag.
Det er kunstneren Korczak Ziólkowski, som startede projektet med Crazy Horse efter anmodning fra lokale indianere. Ziólkowski døde i 1982, men projektet føres videre af hans hustru, børn og børnebørn. Der er ingen offentlige midler involveret, alt finansieres gennem donationer og indtægter fra turister som os.
 Ansigtet på Crazy Horse er færdigt, og man er nu i gang med hans arm,som skal pege ud over Black Hills - indianernes land. På bjerget har man optegnet konturerne af den hest, som Crazy Horse rider på. Når det hele står færdigt om måske 100 år, vil skulpturen være mere end 200 meter lang og 175 meter høj - den største i verden.
 I planerne for området indgår også at skabe et helt samfund med hospital, museum over indianernes historie, universitet og meget mere.  Fra Crazy Horse gik turen videre af Needles Highway, som er en smuk tur, der snor sig op gennem bjergene, hvor sælsomme klippeformationer står som nåle i landskabet - et par stykker sågar med nåleøjne skabt af vejr og vind. Undervejs kører man gennem flere tunneller, som kun kan passeres i ét spor - sjovt og spændende.
Hjemme i Sturgis kørte vi sammen med alle de lokale ud til byens rodeostadion, hvor der denne aften var stort fyrværkerishow i anledning af nationaldagen.
Således sluttede en begivenhedsrig dag med et smukt syn, som i næsten en time lyste himlen op over bikerbyen Sturgis.
Mount Rushmore2 Kommentarer 08-07-2014
4th og July. Tidligt op og spise morgenmad, så vi kunne komme af sted til Black Hills, hvor vi bl.a. skulle besøge Mount Rushmore - det berømte bjerg med fire amerikanske præsidenter udhugget i kæmpestørrelse direkte i klippen.
Turen gik via Rapid City, og andre havde øjensynligt fået samme ide som os denne dag: Tidligt af sted for at undgå den værste myldretid på nationaldagen. Vi mødte mange fuldt læssede biler og et væld af motorcykler i alle afskygning: to hjul, tre hjul og fire hjul!
Det sidste stykke op mod Mount Rushmore var spændende: Hvornår ville de fire markante ansigter dukke frem? Morten spottede dem først, men vejen svingede og de forsvandt af syne. Det gjorde de dog ikke, da vi havde sat bilen i det store parkeringshus, som er bygget ved bjerget. Via et flot indgangsparti gik vi op gennem en flagallé med de amerikanske staters flag, medens præsidenterne i baggrunden betragtede det hele med ansigterne lagt i stenfolder.
 Vi var som skrevet tidligt på færde, så der var god plads på den store udsigtsplatform, hvor vi hjalp andre med at tage familiefotos og også selv fik en venlig herre til at tage et billede af os med monumentet i baggrunden. Vi gik en tur på præsidenternes sti, som gav mange flotte vinkler at beskue kunstværket fra - og der blev naturligvis fotograferet lystigt undervejs.  Stien førte til et lille museum, som fortalte om Boerglums arbejde med det store projekt. Han har rødder i det nordjyske og voksede op i USA som søn af en udvandrer fra Vendsyssel. På museet kunne man bl.a. se en stor model, som viste de fire præsidenter i næsten fuld figur, som det oprindeligt var planen at lave dem. Men økonomi og anden verdenskrig kom på tværs af det store projekt, som er endt med at se ud, som vi kender det: Præsidenterne Washington, Jefferson, Roosevelt og Lincoln smukt udhugget og stående som et symbol på det moderne Amerika.
  For mig, som er vokset op med Hitchocks “Menneskejagt”, hvor en del af handlingen foregår på Mount Rushmore, og med Deep Purples album “In Rock” med gruppens fem medlemmer udhugget i Mount Rushmore i stedet for det fire præsidenter, står stedet som noget, jeg altid har ønsket at opleve. Og jeg må erkende, at det var en af de helt store oplevelser at få med. Billederne, som ledsager denne blog, er alle taget 4. july 2014 på Mount Rushmore.
Denver og Red Rocks07-07-2014
Første stop på vores USA-tur var i Denver Colorado. Vi besøgte regeringsbygningen med den gyldne kuppel og med trappen, som markerer stedet hvor man er 1 mile over havoverfladen.
I byens centrum ligge 16th Street, som er et livligt handelsstrøg med gratis shuttlebusser, som konstant kører langs The Mall. Desuden er der flere steder på strøget opstillet gamle klaverer i flot bemaling til fri afbenyttelse af alle, som har lyst. Vi forsøgte at få Morten til at spille “Linedanser”, men det ville han ikke…
 Vest for Denver ligger Red Rocks med det berømte amfiteater, som blev indviet i 1941. Forud var stedet dog brugt til flere koncerter, men på et tidspunkt gik byen Denver ind i projektet, og man anlagde et smukt teater mellem klipperne. The Bealtes var i 1964 det første rock/popband, som spillede på stedet. Flere fulgte efter, men efter optøjer i forbindelse med en Jethro Tull koncert i 1971, blev der lukket for rockkoncerter i 5 år.
En arrangør bookede gruppen America (!) og sagsøgte samtidig stedet for ikke at lade koncerten foregå i Red Rocks. Sagen blev vundet og der var igen åbnet op for, at rockmusikken kunne fylde det unikke sted. Ikke mindst U2 har været med til at udødeliggøre Red Rocks med deres koncert fra 1983, hvoraf en del kan høres på albummet “Under A Blood Red Sky”.
Air-show2 Kommentarer 29-06-2014
Denne gang er det ikke mig selv, som har taget de billeder, der ledsager bloggen. Alle fotos er taget af min ældste søn, Thomas, som sidste søndag var til air-show i Karup. Det var hele turen værd, mente han, også hjemturen, som kom til at tage i nærheden af 5 timer..
Nikon-dag på Feddet07-06-2014 Sidste år var jeg med til en Nikon Dag i Lille Vildmose, hvor der var mulighed for at prøve diverse objektiver og kameraer.
Forleden tog jeg initiativ til min egen lille Nikon-dag i selskab med en lokale fotograf fra Løgstør, som bruger samme kameramærke som mig. Vi mødtes i sommerhuset i Risgårde og havde lejlighed til at prøve lidt af hinandens udstyr og ellers snakke masser af foto.
Nemo var med som model, så vi havde en chance for at prøve, hvordan autofokus fungerede, når man skulle fotografere et motiv i bevægelse - og i bevægelse, det er Nemo - især når der er en pind eller en tennisbold i nærheden.
Denne blog er ledsaget at tre fotos fra dagen, hvor det blev til flere hundrede billeder - mange af dem mest til testformål.
Dyrefotografen06-06-2014 Mine kameraer bliver benyttet flittigt for tiden, hvilket også sætter sit præg på blogindlæggene. I dag skal det dreje sig om foto i Zoo.
Onsdag eftermiddag drog jeg med mit fotohold, som består af 12 elever, på en tur til Aalborg Zoo, som altid er en hyggelig oplevelse. Overskuelig og med gode forhold for dyrene.
Nøgleordene sådan en dag er tålmodighed, selv om jeg godt ved, det måske ikke det man kan forlange af en flok glade teenagere på udflugt i smukt vejr. Min egen erfaring fra isbjørnene er, at man skal stå der længe og vente på, at de rigtige motiver opstår. Denne onsdag skulle man dog have masser af tålmodighed, for de gange jeg stod ved isbjørnegrotten og håbede på, at de ville hoppe i vandet og lege lidt, blev jeg skuffet. De hvide bamser ville heller ligge inde i deres bure eller på en sten oppe bagved med et kedeligt hegn som baggrund.
Så var der heldigvis mere liv i girafferne og ikke mindst chimpanserne, som var de steder, de bedste billeder blev taget denne dag. I hvert tilfælde for mit vedkommende - nu venter jeg spændt på at se, hvad eleverne har fanget med deres kameraer. Der var tre opgaver denne dag. Kom med mindst tre billeder af henholdsvis de yndlingsdyr, dit bedste skud og endelig et foto taget helt tæt på f.eks. af strukturen på en elefants hud eller skilpaddens skjold.
Luft-fotografen05-06-2014 Onsdag aften bød muligheden sig til, for at jeg kunne komme på en lille helikoptertur i luftrummet over Farsø.
Sådan noget siger man jo ikke nej til, og heldigvis havde jeg også mit kamera med, da vi lettede fra en græsmark ved Svoldrupvej. Helikopteren fløj rundflyvninger over Farsø som led i et By Night arrangement, men jeg kom med på en tur, hvor vi skulle til Vesthimmerlands Flyveplads ved Hornum for at tanke 100 oktan benzin på det flyvende, røde piskeris.
Fotomæssigt var det ikke optimalt, da vi fløj øst om Farsø og derfor havde aftensolen lige mod os, når vi så ned over Farsø. Men pyt med det, det var spændende at se byen fra et nyt perspektiv - og ikke mindst omgivelserne: de veje, man kører på hver dag til arbejde og de andre byer i omegnen: Aars, Havbro og Hornum.
Det chartrede helikopterfirma fra Aarhus havde fyldt op på alle ture, og det betyder, at man nåede at sende omkring 120 mennesker på en tur over Farsø denne smukke juniaften. Fodbold-fotografen01-06-2014
I forbindelse med mit bijob som fotograferende og skrivende medarbejder ved netavisen Lokaltindblik.dk kommer jeg rundt på de vesthimmerlandske fodboldbaner med kamera og blok. Ikke hver weekend, men jeg prøver at komme ud til alle de klubber, vi skriver om, så jeg kan tage en stak billeder, som efterfølgende kan bruges i forbindelse med kampreferater.
I går var jeg i Aars - det er jo ærkefjenden, når man kommer fra Farsø. Mit virke som journalist i byen for mange år siden sammenholdt med mit nuværende skrivejob gør dog, at jeg fint kan smide FUIK-brillerne og være objektiv. Også overfor Aars.
Lørdag eftermiddag hang solen lavt og var tilpas difusseret af skyerne, hvilket gav et rigtig fint lys til fotografering - lys nok og i den bløde ende uden de hårde skygger, som en lav sol ellers godt kan medføre.
Denne blog er ledsaget af et par af lørdagens skud, hvor det i øvrigt var gæsterne fra Thisted, som havde mest skud i støvlerne og vandt med 3-1 over de røde djævle fra Aars FC.
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
>
|
|
|
|
|
