• Tour de Vesthimmerland - Østrup

  3 Kommentarer

  24-04-2023

  

   

  
  Boksning og handel
  
  Det sommerlige vejr havde for en stund forladt os, da herre og hund mandag formiddag satte kursen østover - målet for etape nummer 16 i Tour de Vesthimmerland var Østrup. En tidligere stationsby små 10 kilometer vest for Farsø og med et indbyggertal i 2022 på 249.
  
  Østrup er en klassisk stationsby, som opstod omkring jernbanen fra Viborg til Løgstør, som blev indviet i 1893. Omkring stationen voksede byen op med boliger, forretninger, mejeri, kro og en række håndværksvirksomheder. I dag er der ikke nogen forretninger tilbage i byen, men til gengæld er der stadig en håndfuld virksomheder indenfor biler, VVS, stål, tømrervirksomhed og transport.
  
  Der har været skole i byen, men midt i 60’erne blev den flyttet ud til Vestrup, som er en centralskole midt mellem byerne Vognsild og Østrup. Skolen er i dag i det sparekatalog, som politikerne i Vesthimmerlands Kommune skal tage stilling til inden sommerferien. Der er heller ikke nogen kirke i Østrup, som hører under Vognsild Kirke.

  
  Udgangspunktet for dagens tur var “Naturrummet” på banearealet ved den gamle station, som i dag er privat beboelse. På området er der madpakkehus, legeplads, blomsterbede og shelters, der er indrettet i noget, der har form som gamle togvogne, komplet med et gammelt lokomotiv foran. Flot og funktionelt til både overnatning, læ og leg.

   

  
  
  Vi gik lidt langs den gamle jernbane, som i dag er udlagt til cykel-, vandre- og ridesti - Himmerlandsstien, der kan følges fra Løgstrup i syd til Løgstør i nord. Overfor stationen ligger det gamle mejeri, “Valkyrien”, og på samme strøg lå også Østrup Kro, som i dag er revet ned. Da jeg i slutfirserne arbejdede som lokaljournalist husker jeg, at der var nogle som forsøge at genoplive det gamle balsted med musikarrangementer - men det holdt vist ikke længe og bygningen var også mere end kondemneringsmoden…

   

  
  
  På hovedgaden slog vi først et smut mod øst, hvor vi fra byskiltet kunne se ud til den ejendom, hvor min hustrus fødehjem lå. Det er i dag revet ned og erstattet af et nyt hus.
  
  Tilbage på hovedgaden kom vi til det centrale vejkryds i byen, hvor Nørregade og Østergade mødes. Her lå tidligere en købmandsforretning - i øvrigt bokseren Gert Bo Jakobsens barndomshjem - han blev som professionel både Europa- og Verdensmester.

   

  
  
  En anden person, har også gjort Østrup kendt - dog for noget knap så positivt. Handelsmanden Jens “Låsby” Svendsen kom fra Østrup, og han satte et ikke særlig kønt præg på byen, da han opkøbte og udlejede boliger i Østrup. Han overtog bl.a. også den gamle brugs, hvor man kunne købe fra den blandede landhandel, som Svendsen drev - tæpper og træsko var vist blandt de populære varer. Som så mange andre af hans huse, blev brugsen ikke holdt ved lige, og den er i dag fjernet fra jordens overflade.
  
  Vi tog en afstikker til omfartsvejen, som fører fra Farsø til St- Binderup og hovedvej A13. På den anden side af vejen ligger det gamle plejehjem Grønhøj, der senest har været beboet af uledsagede flygtningebørn. Jeg tror ikke stedet har den funktion længere, så måske skal det igen bruges til vandrehjem, som det var den oprindelige plan med det.

   

  
  
  Tilbage i byen slog vi vejen forbi sportspladsen, hvor Østrup IF har klubhus lige ved siden af medborgerhuset, som er indrettet i lokaler, der tidligere var hjemsted for KT-klubben - en klub for radioamatører, som man ofte så i gadebilledet, når de kørte rundt i deres biler med kæmpemæssige antenner. Mon ikke den moderne teknologi har udkonkurreret den form for radiokommunikation. Foruden fodboldbaner er her legeplads, petanquebane og multibane.

   

  
  
  Østrup IF har siden 1991 været i samarbejde med naboklubben i Vognsild under navnet VØ91, som har tilbudt håndbold og fodbold. Hvor meget aktivitet der er indenfor disse idrætsgrene, er jeg meget i tvivl om, der dukker ikke hold op, når man søger på forbundenes sider. Til gengæld er der gang i Østrup Gymnastikforening, som har gang i sine aktiviteter i Vestrup Minihal ved skolen, hvor jeg også har en fornemmelse af, at idrætsforeningen tilbyder badminton.
  
  Vi går igennem Nygade, som er Østrups “nybyggerkvarter” med parcelhuse fra 1970’erne og frem til i dag. Vi ender igen på hovedgaden, hvorfra vi returnerer til Naturrummet, hvor det er tid til at nyde den medbragte mad - i dag “smørselv” med hønsesalat, som herrer og hund deler broderligt.

   

  
  
  Hjemvejen gik over Vognsild, hvor vi fortsatte vores gåtur for at få de daglige 7 kilometer i fødder og poter. Mere om det i næste blog.

   

  I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested , #Fandrup og #Hvalpsund.

  Læs mere...

• Tour de Vesthimmerland - Hvalpsund

  18-04-2023

  

  
  Færgebyen med egen urskov og rådyr på boldbanen...
  
  Hvalpsund var målet, da jeg sammen med Nemo satte kursen sydvest ud af Farsø til den 15. etape på vores Tour de Vesthimmerland for herre og hund.
  
  Der bor omkring 640 sjæle i Hvalpsund, som altid har været en populær sommerhusby med flere sommerhusområder omkring byen i Illeris og på Lounshalvøen. Gennem de seneste år har jeg en fornemmelse af, at der er kommet flere fastboende i sommerhusene, hvilket er en mulighed for pensionister. Derimod har det ikke været en by med mange børnefamilier i nyere tid, hvor skolen måtte lukke i 2011 - der er vist heller ikke gang i fodbolden og håndbolden længere, men gymnastik og badminton er stadig på programmet i færgebyen, hvor der også er gang i masser af vandsportsaktiviteter.

  
  Sundet og færgefarten har været omdrejningspunktet i byen. Den første kongelige tilladelse til færgedrift stammer fra 1532, og den kongeligt privilegerede færgekro ligger stadig i byen og er i god drift - i dag er det dog Vesthimmerlands og Skive Kommuner og ikke kroen, som står for færgen.
  
  Jernbanen kom til byen i 1910, og færgen blev også en jernbanefærge, selv om der kun var få meter spor på den anden side af sundet, hvor der i dag ligger et gammelt pakhus, som fortæller om færgeriets historie.
  
  Vi parkerede midt i byen - lige overfor Brugsen ved den gamle sparekasse, hvor der i dag er genbrugsbutik. Vi fulgte hovedgaden ud af byen mod Farsø - lige uden for byen ligger Hvalpsund Golfklub, som er en meget smukt beliggende bane, og ret populær. Der er også en god restaurant i klubhuset - et af mange spisesteder i byen, hvor man kan få alt fra gourmetmad til hotdogs.

   

  
  
  Fra golfbanen er der en smuk udsigt ud over den genskabte Louns Sø med Louns Kirke i baggrunden. Kirken er også kirke og kirkegård for Hvalpsund, som dog har sognehus i byen.

   

  
  
  Via en lille grusvej, Frøsang, kom vi bagom til det tidligere kommunale plejehjem, som i dag er et veldrevet friplejehjem. Vi drejede ud af byen ved plejehjemmet og kom til det gamle stadion og Hvalpsund Hallen. Hallen er opført af de lokale borgere med udgangspunkt i borgerlån, og foruden aktivitet i hallen er det mit indtryk, at hallens cafeteria også bruges flittigt til fester og lignende. Fodboldklubbens klubhus er motionscenter, medens der ikke er meget idrætsaktivitet på fodboldbanen længere. Den ligger nærmest brak og blev brugt af en flok rådyr til græsning, da Nemo og jeg kiggede forbi.

   

  
  
  Lidt længere ude på vejen mod Hessel ligger den gamle skole, som blev nedlagt i 2011. Siden er den blevet brugt til undervisning og aktivitet for flygtninge, men den er i dag i privat eje og er ved at blive omdannet til et sted, hvor man kan leje festlokaler.
  
  På vej tilbage mod byen kom vi forbi et skilt, som reklamerede med "Gammel dansk urskov" - og jo der var både ure og Gammel Dansk inde i skoven, hvor muntre sjæle har udsmykket en sti med et væld af gamle ure, lige fra skibsure over vægure til vækkeure og armbåndsure. Et fint sted at besøge for en familie eller bare folk med lidt humoristisk sans.

   

  
  
  Vi passerede vejkrydset midt i byen, hvor man bl.a. finder det lokale, nygenåbnede værtshus Lord Nelson - i daglig tale "Lorden", hvilket Nemo tog bogstavelig og lagde en klat, som den ansvarlige hundeejer naturligvis samlede op i en pose…

   

  
  
  Vi kom ned til lystbådehavnen, hvor der er livlig aktivitet med at sætte både i vandet for tiden. Der er også masser af aktivitet oppe på land, hvor den gamle Marina har langet det sidste stykke kalvekød med tilbehør over disken. Nu væltes bygningerne for at give plads til nye og attraktive boliger. Der er allerede opført nogle, som en boligforening står for, medens det er en privat entreprenør, som har købt Marinagrunden.

   

  

  
  En sti fører fra havnen op til centrum, hvor vi holder pause i det gode vejr ved borde- bænkesættet foran genbrugsbutikken, som også er venlige at give lidt vand til Nemo, som igen igen formår at vælte sin vandskål i sin iver efter at se, hvad dens herre og mester har med af lækkerier til deling denne gang - det var en snegl fra bageren.
  
  Efter pausen gik turen til færgehavnen og fiskerihavnen. Her er der iskiosk, røgeri, færgekro og en lille restaurant samlet på et lille område, hvor der også er en populær legeplads og en helt ny velfærdsbygning.
  
  Færgehavnen besejles af det gode skib Mary, som hver halve time pendler mellem Himmerland og Sundsøre.
  
  Fiskerihavnen bruges bl.a. af muslingefiskere, som har deciderede muslingefarme ude i sundet. På havnen er der også en virksomhed, som fremstiller net.

   

  
  
  Bag havnen ligger den gamle remise fra jernbanens tid - den er i dag busgarage, medens endestationen: Hvalpsund Station er privat beboelse. Et lille logihus rummer i dag et minimuseum med ting fra jernbanens historie - udenfor står en jernbanevogn på skinner - vognen er dog ikke fra den oprindelige bane, men udlånt fra Mariager-Handest Veteranjernbane.

   

  
  
  Der er bevaret godt en kilometer af den gamle jernbane nord for byen, hvor de går fra campingpladsen gennem sommerhusområdet ved Illerisøre.
  
  Det gode vejr betyder også, at vi møder flere mennesker på vores tur, bl.a. posten, som vi før har mødt og som følger med i vores beretninger fra de vesthimmerlandske byer - det gør et par golfspillere, som aflutter deres runde med en hotdog ved Færgekiosken også, så det bliver til en hyggelig snak om de lokale ting.
  
  Triptælleren rundede de 7 kilometer på vores tur, hvor herren faktisk var mere træt end hunden, da vi var midtvejs…Og det er en hund, som for mindre end 14 dage siden var tæt på at blive aflivet, men den gamle springer har fået nyt liv, må man sige.
  
  Næste stop bliver nok Østrup - byen hvor jeg fandt min hustru!

   

  I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro, #Fjelsø, #Simested og #Fandrup.

  Læs mere...

• Tour de Vesthimmerland - Fandrup

  11-04-2023

  

  
  Krudthus og kassettebånd...
  
  Påsken er forbi, og det blev i dag tid til vores 14. by. Det blev Fandrup, og da den ikke er så stor, passede det fint til en hund på skånekost efter at den har været syg i påsken.

   

  
  
  Fandrup er en lille by 3 kilometer vest for Farsø. Byen havde i 2019 204 indbyggere, men har siden da ligget under de 200, som skal til, før det statistisk set er en by. Fandrup er et produkt af udskiftningen i landbruget, siden udviklede den sig omkring stationen, som kom da Aalborg-Aars jernbanen blev forlænget til Hvalpsund. Den gamle station ligger stadig i byen og er i dag privatbolig. Desuden er der et lille stykke af det gamle banetracé vest ud af byen. Det er i dag en lille natursti med forbindelse til den gamle idrætsplads bag den gamle skole, hvor der i dag er legeplads, bålplads og madpakkehus. Det sidste krøb vi i ly i, da det satte ind med et voldsomt regnvejr, netop som vi var begyndt på vores gåtur.

   

  
  
  I Fandrup etablerede A. P. Ebbesø sig i 1910 som selvstændig håndværker, samme år som jernbanen kom til byen. Det udviklede sig sidenhen til en købmandsforretning og en tømmerhandel - først i Fandrup og senere i Farsø, hvor sønnen Berg Ebbesø drev tømmerhandelen, medens A. P. skulle tage sig af købmandsgården ved siden af. Det var han efter eget udsagn ikke så egnet til, men han havde gode folk til at hjælpe sig, bl.a. min far, som siden overtog købmandsforretningen - det blev mit lykkelige barndomshjem.
  
  Ebbesøs Tømmerhandel er siden blevet til XL, men her i huset kan vi stadig finde på at sige, “vi skal lige ned til Ebbesø og hente noget”…

   

  
  
  I Fandrup vidner vejnavnet Ebbesøvej om, hvor det hele startede. Man kan på hjemmesiden for Lokalhistorisk Forening for Farsø og Omegn læse A. P. Ebbeøs erindringer, bl.a. om da han byggede den kongelige jagtgård i Trend.
  
  I den nordlige ende af byen ligger “Krudthuset” i dag et forsamlingshus, men tidligere et hus, som blev brugt af den lokale hjemmeværnsgruppe - deraf navnet.

   

  
  
  Fandrup havde sin egen Brugsforening til en gang op i 70’erne, men med de store supermarkeders ankomst og nærheden til Farsø med mange indkøbsmuligheder, forsvandt såvel brugs, købmænd og bager fra Fandrup. I dag er det virksomheden TEWA, som holder til i de gamle brugs - firmaet startede med produktion af kassettebånd, bl.a. havde man Jodle Birge i stalden sammen med syngende klovbeskærere, poste og malkepiger. Ikke lige navne fra den etablerede kunstnerskare - men her fik de chancen, og nogle, som Jodle Birge, greb den og fik stor succes. Jodle Birge solgte mere end 2 mio CD’er og kassettebånd i sin karriere. Da han indspillede for TEWA hed hans gruppe Tewana.

   

  
  
  Man kan stadig få lavet kassettebånd i Fandrup, hvor der også laves CD’er, DVD’er, Blue Ray og forskellige former for grafisk arbejde. Faktisk er der stadig bands, som synes det er det eneste rigtige, at få lavet et demobånd, og så er TEWA de rette til at lave en produktion i et begrænset oplag.
  
  I 2017 udgav Tørfisk som en gimmick deres album “Vi ligger vandret” på et kassettebånd, produceret hos TEWA i Fandrup. Gruppen mente, at deres publikum var i en aldersgruppe, som nok stadig havde sådan en afspiller stående… Det har jeg også - et par stykker endda.
  
  Der er ikke nogen kirke i Fandrup, som hører under Farsø Sogn. Det er mange år siden, at der har været skole i byen, som i mange år hørte under Strandby skoledistrikt. I dag hører byen under Farsø skoledistrikt.
  
  På vores vej gennem byen gik vi på de tre parallelle veje: Borgergade, som er byens hovedgade, Ebbesøvej og Snedkermarken. Der ligger flere flotte og velholdte huse i byen - huse, som enhver ejendomsmægler ville kalde patriciervillaer, hvis de lå i en lidt større by.

   

  

  
  På et af husene så vi et lille skilt, som vidner om, at man også har inkarnerede fans af tohjulede køretøjer i Fandrup - MC Oliepletten har klubhus i byen.

   

  På byens opslagstavle kunne vi læse, at det emne, der er oppe i tiden er muligheden for at blive tilsluttet fjernvarmen i Farsø. Det er noget, der skal tages beslutning om i nærmeste fremtid, og det kræver et vist antal, som melder sig, før projektet kan realiseres - i øvrigt med en linje videre til Ullits.
  
  Det blev en hyggelig og nostalgisk rundtur i Fandrup, og nå håber jeg, at hunden kommer så meget til kræfter igen, at vi snart kan trave en tur i Hvalpsund.

   

  I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, Ranum, Blære, Vegger, Haubro, Fjelsø og Simested.

  Læs mere...

• Tour de Vesthimmerland - Simested

  1 Kommentarer

  04-04-2023

  

  
  En bager og en gammel kending på “The strip”..
  
  Foråret var kommet til Vesthimmerland, da herre og hund mandag tog fat på 13. etape af vores tur rundt til de vesthimmerlandske byer. Denne gang by nummer 13, som blev Simested.
  
  Simested tæller 219 indbyggere (2022) og den ligger 4 km øst for Aalestrup, hvor vi startede dagen med en kop kaffe og en lun formiddagsbolle hos gamle kolleger på naturefterskolen.

   

  
  Den gamle station med Østhallen i baggrunden.

   

  Byen er en gammel stationsby på strækningen, som gik fra Hobro over Aalestrup til Løgstør. Banen blev indviet i 1893 og nedlagt i 1966 - da var trafikken ikke stor og aktiviteten i Simested slet ikke - stationen blev i 1960 nedgraderet til et trinbræt. Den gamle station ligger der endnu, på Banepladsen, og ikke langt derfra ligger det gamle mejeri. Begge bygninger er i dag indrettet til privat beboelse - akkurat som det, der ligner et gammelt ledvogterhus henne ved hovedgaden.
  
  Vi parkerede ved Simested Kirke og gik først nord ud af byen, hvor der ligger et par små veje med parcelhuse. Via den ene kom vi bag om kirken til et smukt lille anlæg med sø, bænke og frit udsyn til naturen mod nord, hvor terrænet er ganske kuperet. Der er ikke langt til Hverrestrup Bakker - et flot istidslandskab med 40 gravhøje og en baunehøj.

   

  

  Byens fine lille anlæg

  
  Vi fik en lille snak med en dame, som havde en artsfælle til Nemo - dog kun et par år gammel og med lidt mere "krudt i røven" end den 13 et halvt årige. Men de to springer kom nu fint ud af det med hinanden, medens jeg fik hørt lidt om byen, bl.a. om den sti, vi kunne se i baggrunden ved et lille anlæg med en sø.

   

  Ad stien nåede vi frem til den øst-vest gående hovedgade, Boldrupvej, hvor vi først gik mod øst. Midt i byen ligger Simested Kro - en gang et legendarisk vesthimmerlandsk bal- og dansested, som også var kendt for at have strip på programmet. Kroen, som siden blev et populært spisested, lukkede for et par år siden, men der er vist aktuelle planer om at åbne den igen. I det der ligner den gamle krostue, er der i dag klubhus og samlingssted for en gruppe motorcykelnørder: Los Marginardos - de udstødte. Navnet kunne tyde på nogle kedelige typer, men der er det nu ikke, ifølge dem selv er de bare en masse rare mænd i alle aldre, som elsker at køre på motorcykel. Det er nok bare konerne derhjemme, som har udstødt dem og deres prægtige maskiner!

   

  

  Strip på The Strip i Simested. Den flotte gamle kro, hvor der måske snart kommer liv og glade dage igen.

  
  Helt så uskyldigt var det ikke lidt længere henne ad hovedgaden for en snes år siden, hvor der var en rockerborg. Det gav anledning til en del uro og ballade, men senere lukkede huset ned, og det er i dag helt væk - fjernet med midler fra kommunens nedrivningspulje, da det var i dårlig stand.
  
  I den østlige ende bereder Simested os med et par overraskelser. En campingvogn i vejsiden viser sig at være en lokal bagerforretning, som har åbent på udvalgte tidspunkter. Bageriet ligger i gården bagved, Krogården. Der er åbent i påsken fra Skærtorsdag til 2. påskedag, fortæller de på deres Facebook-side.

   

  
  Der bor en bager...

   

  Nemo og jeg troede, at julemanden boede på Grønland, eller måske Finland. Men nej, han bor i Simested, hvor han har et lille gult hus på en bakke - og foran en postkasse, så man kan viderebringe sine ønsker til ham…

   

  
  Julemanden bor i Simested...

   

  Vi drog mod vest på sydsiden af hovedgaden og kom til området med den gamle station, hvor der i dag ligger en idrætshal, Østhallen, med legeplads og multibane udenfor. Lidt længere mod vest ligger den gamle skole, som blev lukket i 2011. Siden kom den til at fungere som skole for uledsagede flygtningebørn, men i dag er den vist solgt og en del er revet ned. Der er stadig nedrivning og byggearbejde på matriklen, kunne vi konstatere.

   

  
  Den gamle folkeskole

   

  Efter at have passeret vendepunktet ved de vestlige byskilte, returnerede vi til kirken. Ved siden af den ligger et gammelt missionshus, som i dag rummer en antik- og genbrugsforretning.

   

  
  Antik og genbrug i det gamle missionshus - man kan også købe huset..

   

  Simested Kirke er en typisk romansk kirke med vestvendt tårn, som nok er fra 1500-tallet, medens våbenhuset kom til i 1800-tallet. Kirken ligger forholdsvist højt i byen, så man fra kirkegården har et kig mod det flade landskab mod syd, hvor Simested Å passerer forbi.

   

  
  Simested Kirke ligger højt og flot

   

  Tælleren kom op på små 4 kilometer - ikke mindst på grund af den langstrakte The Strip - hovedgaden, som er en kilometers penge lang og dermed noget kortere end den i Las Vegas, som er mere end 6 kilometer lang.
  
  Næste gang skal vi ikke så langt hjemmefra - vi skal bare en tur til Fandrup.

   

  I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger, #Haubro og #Fjelsø.

  Læs mere...

• Tour de Vesthimmerland - Fjelsø

  1 Kommentarer

  31-03-2023

  
  
  Knytnæven mod syd…
  
  Efter en regnfuld torsdag, måtte vi bare ud, så i dag blev dusinet fuldt, da herre og hund nåede den 12. by i vores rundtur til vesthimmerlandske bysamfund. Denne gang gik turen til den sydligst beliggende by i Vesthimmerlands Kommune, Fjelsø. Man skal ikke mange kilometer syd ud af byen, før man er i Viborg Kommune.
  
  Fjelsø er en landsby med 202 indbyggere (2022). Dermed ligger byen lige over grænsen for, hvad Danmarks Statistik kalder en by. På statistikbanken kan man følge indbyggertallets udvikling gennem årene, men falder tallet til under 200 registreres det med et 0.
  
  Byskiltenes farve derimod ikke noget med indbyggertallet at gøre - det er politiet, som bestemmer, om et byområde er af en sådan karakter, at der skal et hvidt skilt til, som betyder en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Byskiltene i Fjelsø er i øvrigt hvide.

   

  

  
  Fjelsø domineres af en sø midt i byen, hvor der er bro og madpakkehytte med en lille terrasse ud over søen. Byen har karakter af en landsby med den lange snoede hovedgade, hvor der kun er fortov på en lille strækning midt i byen. Man ser også flere gårde i byen, som formentlig har været en del af byen, før mange gårde flyttede ud. Man fornemmer også enkelte huse, som tidligere har rummet forretninger, men dem er der ikke nogen tilbage af i dag. Midt i byen ligger også det gamle frysehus, som dog efterhånden ser lidt forsømt ud.

   

  

  
  Tradtionen tro parkerede vi ved byens kirke, hvor der også er parkeringsplads for Fjelsø Friskole, som er en af de ældre i Vesthimmerland - den er oprettet i 1981. Skolen har egen bus, som ifølge skolens hjemmeside afhenter den børn i Gedsted, Vesterbølle, Aalestrup, Bygum, Strandby og Hvalpsund. Foruden skole, som har omkring 60 elever, er der også pasningsordning i den nærliggende “Mariehønen”.

   

  
  
  Vi startede med at kigge lidt på kirken og kirkegården, og det første, der faldt i øjnene, var den tilmurede dør mod nord - det lignede lidt et ansigt med næse og øjne, som vi så det - bedøm selv på billedet.

   

  

  
  Fra kirken gik vi forbi byens Kultur- og forsamlingshus, hvor jeg vist har været en gang for længe siden, da jeg skulle tage billeder til et bryllup for en gammel skolekammerat. Ud af en sidevej ligger det gamle mejeri, som i dag rummer en tegnestue - i øvrigt den tegnestue, som har stået for en smart detalje ved sognehuset i Ullits. Klik evt. på linket til Ullits nederst i denne blog for at læse om det.

   

  

  
  Vi gik mod byens sydlige ende og kom forbi FDF-huset, inden vi gik tilbage og tog en tur rundt om søen, hvor der i øvrigt stadig står et af de karakteristiske røde transformatortårne, som efterhånden er ved at være forsvundet fra landskabet.

   

  

  
  Overfor kirkens parkeringsplads ligger Fjelsø Stadion, som er hjemsted for FFF - Fjelsø Fodbold Forening - en oplagt klub for 3F at sponsere. Klubben samarbejder med nabobyen Gedsted og har i foråret et hold med i serie 5 samt enkelte hold i ungdomsrækkerne.

   

  Seniorholdet spiller her i foråret hjemmekampene i Gedsted, hvilket vist er meget godt, for efter banen i Fjelsø at dømme, er det vist kun muldvarpene, som mødes for at øve skudtræning i øjeblikket…

   

  

  
  Fra stadion var der ikke langt til vores udgangspunkt, hvor der vanen tro blev drukket kaffe og delt klapsammenmadder på bagklappen af bilen.
  Det var ikke voldsomt mange kilometer, der kom på tælleren i dag - 3 stk., så nu må vi se, om vi kan presse mere ud af Simested i næste uge.

   

  I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære, #Vegger og #Haubro.

  Læs mere...

• Tour de Vesthimmerland - Haubro

  27-03-2023

  
  
  Nåede de bussen??
  
  For elvte gang drog herre og hund ud i det vesthimmerlandske for at opsøge et lokal bysamfund, der skulle gennemtraves på kryds og tværs. Denne gang var det bare en lille CO2-venlig smuttur på 6 kilometer øst for Farsø til den gamle stationsby Havbro - eller Haubro, som vi også er nogle, som foretrækker at stave det. Indbyggertallet er på 378, og heri er ikke medregnet de små 200 elever på den store efterskole midt i byen.

   

  

   

  Ved ankomsten til Haubro parkerede vi ved kirken midt i byen - i øvrigt er det ofte byernes kirker, vi parkerer ved, når vi er ude på tur. Det var knap så sommerligt, som sidste mandag, så vanterne måtte på igen, og vi havde ikke taget mange skridt i Haubro, før det begyndte at hagle. Det kan dog ikke holde herre og hund tilbage, når først vi er ude og henne…

   

  

  
  Byens hovedgade forløber øst-vest. Vi startede i den østlige del, hvor der ligger et par virksomheder, en rørfabrik, som er indrettet i det gamle mejeri, en vognmandsforretning og en smedevirksomhed. Der er også en frisør, som har salon i tilknytning til privatboligen.

   

  

  
  Som flere andre af de byer, vi gennemtraver, er Haubro opstået omkring en jernbane - her jernbanen fra Aalborg til Hvalpsund, som blev indviet i 1910. Den gamle station ligger lidt gemt bag hovedgaden og fungerer i dag som bolig, men den har bevaret det karakteristiske præg, som arkitekt Einar Packness satte på de smukke bygninger på strækningen mellem Aars og Hvalpsund. Fra Nibe til Haubro er det gamle jernbanespor asfalteret og omdannet til cykel- og vandresti. Sporet ender således her i Haubro og på den resterende strækning til Hvalpsund må man finde andre veje. Jeg ved ikke, hvad der var med Strandby-Farsø Kommune der tilbage i 70’erne - de formåede at fjerne en række væsentlige bygninger i Farsø, præstegården og stationen, og hoppede heller ikke på vognen, så jernbanestien kunne føres hele vejen til Hvalpsund. Der er dog et par kilometer ved Hvalpsund, som er bevaret - heldigvis.

  
  Efter en lille smuttur ud af banestien returnerede vi til hovedgaden og gik over på den sydlige side, hvor der ligger et villakvarter fra 70’erne og 80’erne. I den vestlige ende af dette kvarter ligger Haubros “campus”, skolekvarteret med friskole og en stor efterskole, som har valgt at holde ved det gamle navn Himmerlands Ungdomsskole - vel sagtens fordi det er en del af den mere end 100 år gamle skoles historie.

   

  

  
  Jeg har selv været censor på skolen i mit arbejde som efterskolelærer, og har fulgt skolen gennem mange år. For nogle år siden var den ramt af faldende elevtal, så der skulle noget drastisk til for at vende udviklingen. Det kom der - skolen ændrede profil, og er i en konstant udvikling. Der er kommet nye profilfag med et mere tidssvarende indhold end de gamle “ungdomsskolefag”, og så har skolen en meget klar holdning til bæredygtighed, hvilket afspejler sig i hele hverdagen på skolen, hvor køkkenet er delvis selvforsynende med råvarer fra egen “nyttehave”, hvor der også er kommet dyr - i første omgang høns. Et helt område sydvest for skolen er udlagt til formålet - og det skal også få efterskoleeleverne ud i den friske luft - men på frivillig basis. Her er bålhytte, shelters og masser af muligheder. En mand med erfaring i bæredygtig produktion af fødevarer er ansat og området er hans arbejds- og legeplads, som er i stadig udvikling.

   

  

  
  Skolens bæredygtighedsprofil kommer også til udtryk i, at man har planer om at bygge en ny idrætshal udelukkende af genbrugsmaterialer.

   

  

  
  Ved siden af efterskolen ligger friskolen med pasningstilbud m.m. Der er ikke længere nogen folkeskole i byen - den lukkede i 2011.

   

  

  
  Fra skoleområdet gik det nordover ud mod stadion, hvor Haubro IF har til huse. Her ligger et klubhus og 2 fodboldbaner - jeg har spillet mange kampe som senior i sin tid, men i dag er der vist ikke seniorfodbold i klubben, som tidligere har haft ungdomshold med i DBU’s turneringer, men det ser ikke ud til, at det har været tilfældet de seneste par år, hvor man nok har været med i DGI-regi. Klubben tilbyder også badminton, gymnastik og svømning, og så har man en floorball-afdeling, hvor Haubro Tigers huserer.

   

  

  
  Tilbage i byen ender vi i et kryds lige midt i Haubro. På det ene hjørne lå engang Haubro Kro, hvor jeg i 1988 fejrede min 30 års fødselsdag. Ejeren dengang var en gammel fodboldtræner og altmuligmand, Leif Lindstrøm, som i nogle år holdt liv i kroen med musik, revy og fester. Senere kom der ejere, som drev stedet mere alternativt, og til slut stod bygningen bare og forfaldt. Den er i dag revet ned og erstattet af træhuse med lejligheder under Aars Boligforening.

   

  

  
  I den vestlige ende af Haubro ligger også “Fritidsvirke”, som er hjemsted for det lokalhistoriske arkiv i byen og for de grønne pigespejdere i Haubro.

   

  

  
  Vores 6 kilometer lange tur slutter ved parkeringspladsen foran kirken, som er en romansk kirke fra 1100-tallet med tilbygning af tårn og våbenhus omkring 1500-tallet.

  
  Traditionen tro slutter vi vores tur med at indtage kaffe for herrens vedkommende og vand for hundens vedkommende. Og vi deler selvfølgelig de medbragte klapsammenmadder med leverpostej - det er et krav fra Nemo..

  
  Medens vi sidder der og slapper af efter dagens strabadser udspiller der sig et lille hverdagsdrama for os på den anden side af gaden, hvor byens gamle købmandsgård i dag er omdannet til pizzaria og kiosk - et populært sted for efterskolens elever, skulle man tro. Og her ved 13-tiden indfinder der sig da også små grupper af teenagere, som drager fra stedet med pizzabakker eller poser med bland selv slik. Tre ungersvende tager opstilling ved busstoppestedet og råber til en fjerde, om han skal med ind til Aars. Det vil han gerne - men hans pizza er ikke færdig…!! Alle kigger mod vest, hvor bussen skal komme fra, men det ender med, at alle fire er på pizzariaet, hvor de til slut står udenfor og forsøger at blaffe. Det lykkedes ikke, og da der heller ikke kom nogen bus, returnerede de til efterskolen med delvis uforrettet sag - men mættere end da de kom.

  
  Optrinnet fik mig til at tænke på mit bysbarn Johannes V. Jensens myte, som Carl Th. Dreyer omsatte til filmen “De nåede færgen”, der således svarer på Johannes’ titel som var “Nåede de færgen?”

  
  Således kulturelt beriget kunne vi sætte snuderne hjemover og begynde at plalægge næste tur, som nok går til Fjelsø.

  I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum, #Blære og #Vegger.

  Læs mere...

• Tour de Vesthimmerland - Vegger.

  20-03-2023

  
  
  Fra trinbræt til storkeby
  
  Mandag blev det tid til tiende etape af Tour de Vesthimmerland for herre og hund. Denne gang i mildt forårsvejr, som betød, at jeg kunne gå turen uden mine handsker - det letter betjeningen af kameraet, selv om fruen gav mig et par fotohandsker i julegave.
  
  Indbyggertallet i Vegger er ifølge Danmarks Statistik på 330. Her er det værd at bemærke, at byens indbyggertal gik frem fra 303 til de 330 fra 2021 til 2022 - en bemærkelsesværdig fremgang, som jeg ikke har fundet nogen forklaring på.
  
  Vegger ligger som den yderste forpost i Vesthimmerland mod Aalborg Kommune, som ligger lige på den anden side af Sønderup Å, der løber øst for byen, som er klemt inde mellem to åer - mod vest er det Halkær Å, som passerer byen. De to åer løber sammen nord for byen og passerer Halkær Sø inden de munder ud i Halkær Bredning, der er en del af Limfjorden.
  
  Der er ikke nogen kirke i byen som hører under Skivum Sogn med Skivum Kirke 3 kilometer sydøst for Vegger.

   

  

  
  Vi parkerede ved byens købmand og gik først ud af det gamle jernbanespor, som i dag er vandre- og cykelsti, til Vegger Biogas, som var en af pionererne indenfor den grønne energiforsyning. Anlægget blev etableret allerede i 1985-86 - en af pionererne i udviklingen af dansk biogas-teknologi, Keld Johansen, udførte mange af sine forsøg på anlægget i Vegger. Vi fornemmede et let duft fra anlægget denne forårsdag, men ikke noget der virker generende. Foruden at producere strøm og levere varme til borgerne i Vegger forsyner anlægget også det nærliggende mejeri i Bislev med gas.

  
  Fra varmeværket rundede vi lige broen over Sønderup Å, inden vi vendte tilbage til byen og slog vejen forbi det gamle ledvogterhus, hvor man på et på et skilt ved huset, kan læse lidt om dets historie. Sådanne skilte er der ved mange af husene i byen, så dagens tur blev en kombineret vandre- og læsetur. Lidt længere oppe ligger den gamle skole stadigvæk, men den er i dag privat ejet og i brug som bolig. Efter skolens lukning i 1985 har der været daghøjskole for kvinder, ligesom der har været medborger- og kulturhus på stedet.
  
  Bag skolen ligger et villakvarter med parcelhuse fra omkring 1960-70 og frem til i dag, hvor der er bygget nye træhuse og murstenshuse i området.
  
  

  

   

  Via Enghavevej kom vi bagom til idrætspladsen, hvor der er fodboldbane og en idrætshal - en lethal med en teltagtig tagkonstruktion. En tilbygning til lethallen rummer omklædningsrum, spejderhus, cafe, bogcafe m.m. Der er to fodboldbaner, et stadion og en træningsbane med lys. Det nærmeste, man kommer kunstgræs her i Vegger er plastunderlaget på det udendørs bordfodboldspil, som står udenfor det gamle klubhus sammen med et bordtennisbord.

   

  

   

  Der er også en legeplads med en multibane på området.
  Fra fodboldbanen gik vi til den vestlige ende af byen, hvor en bro fører over Halkær Å. Her finder man også Vegger Havn!

   

  

   

  
  Vi gik langs byens hovedgade, Ågade, op mod den centrale del af Vegger, hvor man kan se sangeren Jodle Birges barndomshjem, som senere blev overtaget af en søster, medens Birge flyttede til Oue og blev tarmrenser - og dansktopsanger.

  
  I midten af byen ligger Vegger Kro - et legendarisk nordjysk balsted fra midt i 1960’erne og frem til omkring årtusindeskiftet. Kroen og lokalerne står der stadig, men den er vist kun sporadisk åben.

   

  

  
  Vegger, som opstod omkring jernbanen fra Aalborg til Aars, havde naturligvis også sit eget andelmejeri. Den flotte bygning står der stadig og har på et tidspunkt rummet et firma, som leverede papir og materialer til den kreative branche. Om firmaet stadig eksisterer ved jeg ikke, der var ikke umiddelbart noget skilt på bygningen, der indikerede det. Da jeg i sin tid arbejde for Aars Avis var jeg ude og se stedet, da Greenport etablerede sig i Vegger.

   

  
  
  Tilbage ved købmanden var det tid til at hvile benene og få en forfriskning. I dag havde vi ikke fået noget med, så vi valgte at støtte den lokale købmand, som borgerne i byen kæmper for at bevare. Vi købte bl.a. suppe til fryseren derhjemme samt en flaske cacaomælk og et par donuts, det sidste var noget Nemo satte pris på.

   

  
  
  Fra det lille anlæg kunne vi se hen til smedens skorsten, hvor storkereden står klar, hvis den hvide flyver igen skulle indfinde sig. Det gjorde den fast i tidligere tider, hvor den var med til at give Vegger tilnavnet “storkebyen”. Ind imellem var den langbende beboer noget speciel - f.eks. da den gik rundt og prikkede på vinduerne i byens forretninger med sit lange næb. Jeg tror, at borgerne i Vegger syntes, det var lidt underligt.

   

  

  
  I det lille anlæg er der forskellige plancher, som fortæller om byens historie. Og så er der et kunstværk “storkespringvandet” med en stork i et kakkelfundament, som har set bedre dage. Men herude i de små bysamfund skal man vist selv klare tingene - modsat kakkelbrønden inde i Aars, som kommunen efterhånden har brugt en del midler på at holde ved lige, når der skal skaffes italienske kakler til værket….

   

  

  
  I 1992 fejrede den lokale idrætsforening 75 års jubilæum og udgav i den forbindelse en jubilæumsbog med en beskrivelse af Vegger “fra trinbræt til storkeby” - en bog, som jeg var redaktør og hovedforfatter på. Jeg har netop genlæst den.

  
  Rundturen i Vegger bragte skridttælleren op på godt 6 kilometer, og nu er vi spændte på, hvor mange kilometer, der kan komme ud af Havbro, hvor jeg i sin tid holdt min 30 års fødselsdag…

   

  I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade, #Ranum og #Blære.

  Læs mere...

• Tour de Vesthimmerland - Blære

  14-03-2023

  

   

  Tirsdag blev det tid og vejr til niende etape af vores tour rundt i vesthimmerlandske bysamfund. Denne gang gjaldt det Blære, som statistisk set ikke er en by med sine omkring 120 indbyggere - der skal 200 af slagsen til. Men Blære er en dobbeltby bestående af kirkebyen og stationsbyen med en indbyrdes afstand på en halv kilometer, så der kunne alligevel komme lidt kilometer i benene på herre og hund.

   

  
  
  Vi parkerede ved Blære Kirke, som er en romansk kirke med et lidt atypisk tårn. Den øverste del er ommuret og dækket af en blyhat, efter at det oprindelige tårn tog skade i en vinterstorm den 27. februar 1869. Den nederste del af tårnet blev i samme forbindelse omdannet til våbenhus. Inde i kirken er der en altertavle fra 1925 udført af maleren Th. Skovgaard. Den gamle altertavle fra 1591 havde et midterfelt, hvor der var opstillet en kopi af Thorvaldsens Kristusfigur, som i originalen kan ses i Vor Frue Kirke i København. Man kan se en naturlig størrelse kopi i Salt Lake City i Utah,, hvor den står i mormonernes hovedsæde. Bevægelsen tog figuren til sig og har bl.a. brugt den i deres symbol.

   

  
  
  Akkurat som i Ranum var kirken åben (fra 8 til 17), da vi kiggede forbi - det har ikke været tilfældet for kirkerne i de øvrige byer, vi har besøgt hidtil.

   

  
  
  Fra kirken gik vi ned forbi skolen, som blev nedlagt som folkeskole sammen med Strandby og Overlade i 2017. I stedet opstod der en friskole på stedet, og den har sammen med aktive borgere været garant for et højt aktivitetsniveau på stedet. I dag er der Multicenter med minhal, udendørs padelbane, legeplads, shelterpladser og et større område til bl.a. idrætsbrug. Da vi kom forbi, var det byens legendariske kroketspillere, som trænede. Klubben har ofte gjort sig gældende ved landsmesterskaber i det ædle gamle spil.

   

  
  
  Fra kirkebyen gik vi ad landevejen ind mod stationsbyen, som opstod, da jernbanen fra Aalborg til Aars blev anlagt i 1899. Stationen blev anlagt tæt ved banen, og her opstod det, som i dag er den reelle Blære by. I kirkebyen er der kun en halv snes boliger omkring kirken og skolen. Stationsbyen er præget af pæne og velholdte huse, og der er også flere nybyggede villaer imellem. Et skilt fortæller desuden, at Aars Boligforening vil opføre 4 boliger i byen.

   

  
  
  Der er ingen forretninger tilbage i byen, den gamle Brugs har senest været anvendt som antikvitetsforretning, men den er lukket indtil videre, som der stod på et skilt i døren. I sin tid voksede en ung Søren T. Lyngsø op i Brugsen, hvor hans far var uddeler. Søren var til gengæld lidt af en Ole Opfinder, som bl.a. eksperimenterede med at smøre margarine på togskinnerne lidt udenfor byen, hvilket betød, at togene havde svært ved at trække op ad den lille bakke ind mod Blære. Senere etablerede Søren T. Lyngsø en stor elektronikvirksomhed, som startede i Hørsholm ved København, men som i 1960’erne blev udflyttet til hjemegnen med egnsudviklingsstøtte fra staten, hvor der blev startet en fabrik i Aars. Der har været lidt ændringer i virksomheden, som stadig har hjemme i Aars, hvor det er en stor arbejdsplads.
  
  Der ligger et metalstøberi midt i byen og lidt udenfor Blære finder man Glerups, som leverer filtsko i høj kvalitet til hele verden.
  
  Den gamle jernbane er i dag omdannet til cykelsti, hvor man kan køre fra Svenstrup til Havbro. Stationen i Blære er bevaret og anvendes i dag som privatbolig.

   

  
  
  På vej tilbage til bilen, gik vi ind over den store og flotte legeplads ved friskolen og kom også lige forbi det gamle frysehus, som er bevaret og restaureret.

   

  
  
  Traditionen tro sluttede vi af med en madpakke, som herre og hund delte broderligt, inden det atter gik mod Farsø.

   

  Næste mål er nabobyen til Blære, og nej det er ikke Tarm. Det er Vegger, som jeg faktisk har skrevet en bog om engang...

   

   

  I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum, #Overlade og #Ranum.

  Læs mere...

• Tour de Vesthimmerland - Ranum

  08-03-2023

  

  
  Tilbage til seminariebyen.
  
  Så blev det tid til ottende etape af Tour de Vesthimmerland for herre og hund. Denne gang drog Nemo og jeg til min gamle seminarieby, Ranum, hvor jeg boede fra august 1980 til februar 1984.
  
  Ranum ligger syd for Løgstør med kort afstand til Vitskøl og Limfjorden til den ene side og den genskabte Vilsted Sø til den anden side. Hovedgaden strækker sig fra syd mod nord. På den vestlige side ligger der villakvarterer, industri og et kollegium, som i dag er asylcenter. På den østlige side ligger der også villakvarterer, og det er også på denne side, man finder kirken, plejehjemmet, skolen og den store efterskole i det tidligere seminarium. Der bor omkring 950 mennesker i byen - fraregnet de mange elever på efterskolen, og dermed ligger den i skarp konkurrence med Hornum om at være kommunens femtestørste bysamfund. Officielt er det vist Ranum, der har titlen, men det svinger lidt afhængig af, hvor man kigger efter oplysninger.

   

  
  
  Ranum Kirke er akkurat som kirken i Overlade forholdsvis ny. Den er bygget efter inspiration fra cistercienserklostret på Vitskøl og indviet i 1909, da man udskilte Bjørnsholm Sogn i filialer og senere nye sogne i Overlade og Ranum. Oprindeligt havde kirken et spir midt på bygningen, men konstruktionen pressede murene ud, og derfor blev der i 1931 opført et nyt dobbelttårn, som erstattede det gamle tårn og samtidig sikrede kirkemurene mod at blive presset yderligere ud. Altermaleriet er et af de smukkeste i kommunen. Det er malet af Niels Larsen-Stevns og viser Kristi genkomst over Ranum. Billedet viser flere detaljer fra byen og egnen, bl.a. Limfjorden, Trend Skov og Vitskøl.

   

  
  
  Fra den snedækkede kirkegård gik vi op i villakvarteret bag kirken. Herfra er der udsigt til såvel Limfjorden som Vilsted Sø. Kvarterne i området bærer præg af, at Ranum er en gammel seminarieby. Blandt almindelige parcelhuse ser man også arkitekttegnede huse. Uden at vide det med sikkerhed, har jeg en formodning om, at nogle af dem på et tidspunkt kan have været beboet af seminariets lærere. Byen rummer generelt flere store huse, hvilket kan tilskrives, at mange havde seminarister til at bo på værelser - specielt i tiden op til slutningen af 60’erne, hvor der kom kollegier til byen.

   

  
  
  På Seminarievej var der spærret for trafik, da man er i gang med et længerevarende kloakprojekt i byen. Vi gik derfor bagom plejehjemmet Kærbo og videre til det gamle kollegium på Kærvej - her boede jeg på et lille værelse det første år, jeg gik på seminariet. Det var i 1980. I dag er der elevværelser til Ranum Efterskole, som er en stor en af slagsen med mere end 450 elever fra såvel Danmark som en lang række andre lande.
  
  Seminariets hovedbygning er tegnet af arkitekt Einar Packness, som også tegnede alle stationsbygningerne på strækningen fra Aars til Hvalpsund. Han har desuden tegnet mange markante bygninger i Aalborg: Rådhuset og Sankt Markus Kirke bl.a. Bygningen rummer i dag administration, klasselokaler og læsesal, og jeg har selv været der flere gange som censor i matematik - et par gange i den gamle festsal, hvor jeg i øvrigt var oppe i det sidste fag, inden jeg blev lærer.
  
  En mellembygning mellem hovedbygningen og den gamle øvelsesskole er den seneste tilbygning til seminariet, som blev lukket i 1984 - et par uger efter, at jeg var færdiguddannet!. De sidste lærere blev uddannet i 1987, hvorefter der blev etableret et pædagogseminarium på stedet. Da det lukkede, blev der startet en efterskole, som siden har overtaget mange bygninger i byen, hvor den igen har været med til at skabe liv og aktivitet.

   

  
  
  Ved siden af seminariet ligger byens nye hal og kulturhus, som er bygget sammen med den gamle gymnastiksal og minihal, som vi brugte på seminariet. På den anden side af en lille bæk ligger Ranum Skole, der sammen med 4 andre i kommunen er truet af lukning. Politikerne har taget første skridt, og jeg tvivler ærlig talt på, at de kommende høringer ude i lokalsamfundene kommer til at ændre noget. Desværre, for som gammel lærer er jeg bestemt ikke begejstret for de store mastodontskoler, der bliver konsekvensen af denne centralisering.

   

  
  
  

  Ved siden af skolen lå den karakteristiske svømmehal, som i dag er revet ned, efter at den havde stået ubrugt hen i flere år - senest blev den vist brugt til skaterhal af efterskolen, men konstruktionen i "skibakkeformede" tag var svag, så derfor måtte svømmehallen til sidst væk.

   

  Seminariets sportsplads er i dag hjemsted for den lokale idrætsklub, IK Vest, som har seniorfodboldhold i samarbejde med Overlade og Vester Hornum.
  
  På den vestlige side af hovedgaden gik vi via et par sidegader til Idrætsvej, hvor den gamle hal og sportsplads ligger. Der er stadig mål på fodboldbanen, så måske er den stadig i brug, akkurat som den var det, da jeg spillede en enkelt sæson i klubben. Idrætshallen er i dag overtaget af en lokal plastvirksomhed, men efter skiltene på døren at dømme er der stadig idrætsaktivitet på matriklen, som øjensynligt bruges af beboerne på det nærliggende asylcenter.

   

  Ved siden af den gamle hal er der en "Hundeskov", som mere er end hundemark end en skov. akkurat som her i Farsø. Nemo fik lidt fri tid - og nød det.

  
  Nygadekollegiet, eller Ludwig Chr. Müllers Kollegium, som det officielt hed, opkaldt efter den første forstander på seminariet. Her boede jeg i bygning A16 fra 1981 til 1984 og havde en fantastisk tid. Området er i dag omdannet til asylcenter. Efter at havde vandret igennem det, tænker jeg, at stemningen er knap så munter og sorgløs for de nuværende beboere, som den var, da her var fyldt med studerende fra HF og seminariet. Af respekt for beboerne på stedet, undlod jeg at fotografere.

   

  
  
  Via Nygade gik vi tilbage til hovedgaden, hvor det gamle stamværtshus “Rytterbaren” i dag er lukket. På den anden side af gaden har “Rottehullet” overlevet og det har fået selskab af endnu et værtshus i naboejendommen på hjørnet. Den gamle kro i den anden ende af byen er i dag ejet af en institution, som vist ejere flere bygninger i byen.
  
  Den medbragte kaffe og madpakke blev indtaget på parkeringspladsen ved den gamle rutebilstation - Nemo fik naturligvis sin del af klapsammenleverpostejsmadderne, og han nød det…
  
  Det var i sandhed en tur ned af Memory Lane i dag, hvor tankerne på den 8 kilometer lange tur gik til mange af mine gamle studiekammerater, lærere og kollegiebeboere. Enkelte af de studerende fra den tid er blevet boende i byen og på egnen.
  
  Hjemturen gik forbi Vilsted, hvor jeg fik et hurtigt glimt af den smukke isfugl, men den viste sig ikke mere i den halve time jeg nød solen og udsigten over søen.
  
  Næste etape på vore tour kunne meget vel blive Blære, som består af både en stationsby og en kirkeby, så der ligger lidt kilometer og venter på såvel den to- og den firbenede.

   

  I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum, #Hornum og #Overlade.

  Læs mere...

• Tour de Vesthimmerland - Overlade

  2 Kommentarer

  01-03-2023

  

   

  Ingen ugler i mosen.
  
  Årets første forårsdag blev brugt på syvende etape af Tour de Vesthimmerland for hund og herre. I dag drog Nemo og jeg til Overlade, en by med små 450 indbyggere 12 kilometer nord for Farsø, som jo er vores udgangspunkt for alle ture.
  
  Vi parkerede midt i byen - lige mellem Brugsen og kirken. Kirken er indviet i 1916 og har således kunnet fejre 100 års jubilæum for ikke så mange år siden. Arkitekterne C. M Smidt og Th. Beenfeldt har ladet sig inspirere af områdets mange middelalderkirker og skabt en kirke bygget af stor blokke lavet af sand fra den nærliggende Limfjord. Kirken står ukalket, og indenfor er inventaret noget ældre end kirkebygningen, da det i et vist omfang stammer fra kirkerummet i nordfløjen på Vitskøl, som tidligere var områdets sognekirke i Bjørnsholm Sogn.

   

  

   

  Ved siden af kirken ligger en smuk gammel præstegård og på den anden side et gammelt missionshus, som i dag er hjemsted for den lokale motor klub, som vist er er en klub for motorcykelentusiaster.

   

  

   

  En nærliggende bygning skilter med "Nostalgimuseum", og det er jo noget, der kan vække min interesse. Et nærmere kig afslørede dog, at det vist er flere år siden, der var aktivitet på stedet.

   

  

  
  Hovedgaden i Overlade strækker sig nord-syd. Vi gik først mod den sydlige del, hvor der i udkanten ligger en VVS-forretning - ved siden af er der en gammel møbelforretning, som i dag rummer et spilmuseum, Play Right, hvor en far og søn har samlet og bevaret spilkonsoller, spillemaskiner og spil fra de seneste 40 år. Der har i 2022 været foretaget teståbninger på museet, hvor der er opstillet mere end 100 arcademaskiner, og planen er, ifølge museets hjemmeside, at der skal åbnes officielt i sommeren 2023.

   

  Ude af en lille sidevej fandt jeg de lokale FDF'eres hus - de er stadig aktive, kunne jeg se på aktivitetsprogrammerne på døren. Det overraskede mig, at der er sådan en forening i byen, men det er da glædeligt.

   

  
  
  På vestsiden af hovedgaden ligger flere villaveje med typiske villabyggerier fra 1970’erne og frem. Pæne kvarterer, som står lidt i modsætning til dele af den gamle del af byen, hvor jeg, uden at fornærme nogen, ser en del huse, som trænger til en grundig renovering - eller en bulldozer. Der er dog også flere flotte gamle villaer i byen, hvor Brugsen er den eneste butik, som er tilbage. Til gengæld er der et par aktive virksomheder i den nordlige ende af byen.

   

  
  
  Vi bevægede os mod nord og kom til Overlade Stadion, som var vores hjemmebane, da jeg i seminarietiden spillede en enkelt sæson i IK Vest, som er en sammenslutning mellem Overlade og Ranum. Klubben tilbyder også håndbold, og ifølge et skilt på stadion bl.a. også gymnastik, basketball og volleyball. I sin tid spillede vi kampe i Overlade, medens vi trænede i Ranum.

   

  
  
  Ikke så langt fra stadion ligger skolen, som siden 2016 har været friskole. En skole, som de lokale borgere oprettede, da Vesthimmerlands Kommune senest lukkede skoler - dengang var det Strandby, Blære og Overlade, som stod for skud, og nu er der 5 nye på blokken. Det kan måske give flere elever i Overlade, hvor man for nylig markerede, at der nu er mere end 100 børn i skolen, når man medregner vuggestue og børnehave.

   

  
  
  Lidt vest for byen ligger et lille rekreativt område - Katmosen, hvor der er anlægt en sti rundt om en sø. Denne forårsdag var der nu flere svaner end der var katte i mosen - og der var slet ingen ugler.

   

  
  
  Med afstikkere til moser, stadion og villaveje kom vi denne dag op på godt 8 kilometer. Og nu da der er kommet kaffe og madpakker med som en fast del af turen, er Nemo ikke til at styre, før han har fået sin del af “kagen”. Det er ham vel undt, og han gør det nu godt sine 13 og et halvt år taget i betragtning.
  
  Nu pønser vi på, om næste etape skal gå til min gamle seminarieby Ranum.

   

  I foråret 2023 gennemtraver jeg vesthimmerlandske byer på kryds og tværs sammen med min Springer Spaniel Nemo. Vi ser byerne fra nye sider og skriver, mest mig ikke så meget Nemo, om vores oplevelser og krydrer med små anekdoter, hvis jeg har nogle oplevelser fra den pågældende by. Tidligere etaper: #Aalestrup, #Gedsted, #Ullits, #Strandby, #Vester Hornum og #Hornum.

  Læs mere...

<   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44   45   46   47   48   49   50   51   52   53   54   55   56   57   58   >