Det er ved at være lidt tid siden, at jeg har budt ind med musikvideoer fra YouTube, så det gør vi noget ved i dag.
I sidste uge erhvervede jeg mig en gammel opsamler med det engelske band Geordie, som placerede sig elegant i grænselandet mellem heavyrock og glamrock tilbage i begyndelsen af 1970'erne. Et af de store hits var denne her:
I denne uge har jeg været lidt udenfor den normale matrikel for at tage det udvalgte billede.
Billedet viser det tilsandede fyr ved Rubjerg Knude i Vendsyssel - et fantastisk område, hvor naturen ofte viser sin magt - ikke mindst ved den nærliggende Mårup Kirke, som ligger tæt på skrænterne, der til stadighed nedbrydes af havet. Nu er kirken stort set fjernet, inden havet tager den. Tilbage står nogle rå vægge og dele af den gamle kirkegård med det store anker fra den engelske fregat Crescent, som strandede ud for kysten i 1808. En del af besætningen overlevede, andre var ikke så heldige. Nogle af dem ligger begravet i en fællesgrav på kirkegården. Vraget ligger fortsat ud for kysten, hvor der nu er dykkerforbud efter at dykkere og skattejægere ikke kunne dy sig for at udforske det og finde souvenirs fra Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet.
Da jeg i sin tid arbejdede to år i Horne ved Hirtshals, fik jeg for alvor øjnene op for, hvor meget flot natur, der er i Vendsyssel. Da jeg forleden var til jubilæum med et af mine elevhold på skolen, var det naturligt at kigge forbi nogle af de områder, som jeg ofte besøgte dengang - heriblandt altså Rubjerg Knud, Mårup Kirke og Lønstrup.
Om det tekniske er der at sige, at jeg har brugt mit spejlreflekskamera med en 70-300 mm telezoom, som kunne trække Rubjerg Knud ind helt ovre fra Mårup.
Denne weekend har i sandhed stået i fortidens, nutidens og fremtidens tegn for mig som efterskolelærer.
Fredag gjaldt det nutiden og vores supergode elevhold 2012-13, som var til de nordjyske mesterskaber i fodbold. Vi deltog med 6 hold - i alt mere end 90 spillere i aktion, medens de resterende 15-20 stykker var med som heppere. Sådan en fodbolddag er lang - meget lang. Vi starter med morgenmad 05.30, og ruller hjemmefra 6.15. Så står den ellers på et utal af fodboldkampe indtil kl. 17, hvor der er præmieoverrækkelse. Denne gang med 4 HCI-hold på podiet med 3 gange guld og 1 gange sølv - flot. Der er næsten lige så meget ro i bussen på vej hjemover som om morgenen! 18.30 er der mad, vagterne tager over, og jeg kan rulle hjem efter en god arbejdsdag.
Lørdag var det så datiden, som var i fokus. Jeg kørte mod nord til Horne ved Hirtshals, hvor jeg var efterskolelærer for 25 år siden. Mit daværende hold var samlet til elevstævne, og det var sjovt at møde 25-30 stykker af dem. Nogle kan man umiddelbart kende, medens det kniber mere med andre - men når først man får snakket lidt, dukkerne minderne frem, og man får sat oplevelser på ansigterne.
En af historierne knytter i øvrigt min nuværende og gamle efterskole sammen. I Horne havde jeg drengene til fodbold og vi skulle deltage ved NM i indendørs fodbold. Det foregik i Nykøbing Mors en lørdag, så jeg lavede aftale med HCI om, at vi kom derned fredag for at overnatte og spille lidt træningskampe inden det gik løs i Nykøbing. Denne fredag løb vi ind i nederlag til de 2-3 hold, som HCI stillede med i alle kampe! Da stævnet var færdigspillet lørdag stod vi med guldet og medaljerne - HCI'erne var slået ud i semifinalen og stod og så undrende på, da vi fik guldet..:-) Fodbold kan være forunderligt.
Det er altid sjovt, og det er ganske sjovt at høre, hvad de gamle elever har lavet siden det glade og ubekymrede år på Horne. Mange af dem har fået børn - og det er jo børn, som for manges vedkommende er ved at være i efterskolealderen.
Det bringer mig så frem til denne søndags møde med fremtiden. Det er nemlig Efterskolernes Dag, hvor alle landets efterskoler slår dørene op og viser sig frem for evt. kommende elever. Måske vil der være børn af mine gamle elever imellem, når jeg i dag tager imod på HCI - jeg fornemmer det på snakken i går - og det kunne da egentlig være ganske sjovt. Sådan en dag er det i øvrigt ikke kun mig og mine kolleger, som “sælger” skolen - det gør det nuværende elevhold i høj grad også, når de viser gæsterne rundt og fortæller med begejstring om entusiasme om “deres” skole, som de nu har været på i 7 uger. Jeg får altid meget positive tilbagemeldinger fra gæsterne, når de slutter af i spisesalen med en snak med en lærer.
Min egen søn skal også ud og se på efterskole - her må moderen træde til da jeg jo er optaget på min egen skole i denne weekend, som i sandhed står i datidens, nutidens, fremtidens og efterskolens tegn.
Denne uge er "Ugens foto" taget i Risgårde, hvor vi har et familiesommerhus. Normalt, når vi er derude, går vi rundt om "Nakken", som er en pynt ved Risgårde Bredning. Men i dag gik vi mod venstre, ind mod bunden af bredningen mod Stistrup - her er der bl.a. nogle klinter, og lige før vi nåede dem, fandt jeg denne drøvtygger, som stod alene på skråningen med den blå himmel i baggrunden.
Med denne koproduktion nåede vi så billede nummer 37 i rækken - man kan se dem alle HER.
I den store stak materiale, som Poul Rasmussen har sendt til mig med fotos og andet sjovt fra Blackbirds-tiden, fandt jeg det her.
I kølvandet på første single opnåede gruppen landsdækkende popularitet og blev af deres booking bl.a. markedsført som beatsensationen Blackbirds. Det blev også til jobs som opvarmning for store navne som Svenne & Lotta og Suzi Qatro, men berømmelsen nåede øjensynligt ikke helt til Fjellerad, som vedstående balannonce antyder - Blackbirds skulle spille, men blev her til Black Berbs!
Ordensmagten havde også fået øje på de vesthimmerlandske sangfugle, dog ikke så meget for at få autografer, men mere for at udstikke bødeforlæg, da gruppen havde løse sæder bag i tourbussen. Det må man jo ikke i en bil på gule plader, så lovens lange arm kvitterer med en lille hilsen.....
Man kan klikke politimesterens hilsen op i større format, hvis man vil læse, hvad Blackbirds havde rodet sig ud i denne sommerdag i 1976, hvor det øjensynligt var Poul Rasmussen, der sad ved rattet. Det er i hvert tilfælde ham, som har fået brevet fra politimesteren.
Til gengæld var der mange rosende ord fra Sonet, da man sendte anden single på gaden med denne pressemeddelelse:
Det sker lidt i ryk, at der kommer nyt til mit lille vesthimmerlandske rock- og popleksikon, som først og fremmest har sit udspring i gruppen Blackbirds.
Senest har jeg modtaget en stak fotos, plakater og udklip fra Poul Rasmussen, som kom med i gruppen i slutningen af 1973 umiddelbart efter, at første single havde hittet pænt i Danmark. Poul var med helt frem til 1977, hvor gruppen gik i opløsning efter et utal af koncerter og endnu flere kilometer på landevejene.
Blandt de ting, som var med i kuverten fra Poul er en plakat med det, som må være den sidste udgave af Blackbirds, som igen er blevet en kvartet efter at forsanger Ole Høgh er gået ud. Besætningen er her Lassen Stefansen guitar, Poul Rasmussen keyboards, Ulrik Nordam trommer og Knud Søndergaard på bas.
Tak til Poul for det herlige materiale, som jeg slet ikke er færdig med at kigge igennem. Jeg skal bl.a. se, om ikke der et foto af gruppen i den næstsidste udgave, da jeg så har 7 komplette grupper fra start til slut i mit Leksikon.
Heller ikke i denne uge kommer der foto af rundballer på efterårsmarkerne. Et sejlskibstræf kom på tværs.
Træskibssejladsen Limfjorden Rundt passerede nemlig Hvalpsund lørdag sidst på formiddagen, hvor de flotte skibe nærmest fløj forbi det smalle sund i en kraftig vind, som gav masser af luft i sejlene. Vi nåede derfor ikke frem til de første, store skibe, men fik da set en hel del flotte træskuder.
Gennem årene har jeg taget rigtig mange billeder. I disse digitale tider bliver der jo ikke printet ret mange billeder, så i stedet har jeg ofte lavet billedshows, hvor billederne ruller over PC-skærmen eller via en DVD over TV-skærmen. Gerne med lidt stemningsfuld musik som underlægning.
Til dette års afslutningsshow til elevholdet på efterskolen har den gamle Farsø-dreng, Blackbird, arkitekt og fritidsmusiker i Pocobell komponeret en særlig HCI-hymne, som er skrevet specielt til netop disse billeder. Stemningsfuld og til tider dramatisk og naturligvis med den elektriske guitar som det centrale instrument - selv om jeg har ladet mig fortælle, at Lassen har anskaffet sig en ukulele....
Klik på billedet herunder, hvis du har lyst til at se billederne og høre musikken.
Oprindeligt var det min plan, at denne uges foto skulle være med de flotte runde halmballer som motiv. Desværre gik søndagsturen med hunden ikke lige forbi nogle af den slags, så i stedet bliver denne uges foto med hunden Nemo, som boltrer sig i Limfjorden på stranden ved Vitskøl Kloster.
Jeg har brugt mit lille kompakte Canonkamera, som ellers ikke er det optimale, når man skal fange hurtige ting. Men i dette tilfælde var det til at forudsige, hvor Nemo ville være, når jeg smed en pind i vandet. Det gjorde det muligt at indstille fokus på forhånd - og så var det bare at trykke på knappen.
Hvis ellers der stadig er halmballer på markerne i den kommende tid, bliver næste uges foto sikkert med dem som motiv.
Ind imellem popper der nyt ind i mailboksen, hvor jeg får nyt materiale eller nye oplysninger til mit lille selvbestaltede rock- og popleksikon med udgangspunkt i grupper og kunstnere med relation til Vesthimmerland.
Forleden var det min svoger, Niels Binderup, som sendte dette billede af gruppen Lokumotion, som han selv var medlem af i begyndelsen af 1970-erne. Jeg har gruppen i mit leksikon, dog har jeg stavet det Locomotion, hvilket altså er en fejl, da Niels har fortalt mig, at stavemåden altså meget bevidst var Lokumotion!
Billedet her er brugt som en slags visiotkort med medlemmernes navne på bagsiden samt et par telefonnumre, man kunne ringe til, hvis man ønskede at hyre Lokumotion til en koncert. Det husker jeg, at ungdomsklubben her i Farsø gjorde, og jeg har også hørt gruppen som opvarmning til Blackbirds i Aalestrup på et tidspunkt.
Netop til den sidste koncert har Niels fortalt mig, at de følte sig lidt små i deres gamle islændertrøjer og t-shirts i forhold til Blackbirds, som entrede scenen for fuld musik i bl.a. leoparbukser. Et eksempel på det kan man se på dette foto, som Blackbirdstrommeslageren Klaus Lilholt har sendt mig.
Tak til Niels og Klaus for deres bidrag - er der andre, som ligger inde med fotos eller sjove historier om gamle bands, hører jeg gerne fra jer.
