Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses
HER
-0-
Norge
-
Ugens foto #6
12-02-2012
Der har været lidt ro på bloggen i den seneste uge, hvor jeg har været på skitur til Norge med efterskolen. Vi har været på Hafjell 15 kilometer nord for Lillehammer.
Når man er af sted på slalomski, er det ikke det tunge fotoudstyr, man pakker ned og tager med. Moderne kameraer, og telefoner, er noget lettere at have med til den slags fornøjelser. Alligevel bliver det dog ikke til ret meget fotograferen, da det er besværligt og koldt. Så det er kun blevet til et par billeder fra liften og et par skud fra pisterne. På turens sidste dag stoppede jeg op ved funparken, hvor en gruppe nordmænd fornøjede sig med at lave halsbrækkende øvelser på ski: 180 grader rotation, 360 grader rotation og saltomotaler. Alt sammen noget jeg kun laver, hvis jeg ikke kan kontrollere skiene og styrter! Her var det dog særdeles kontrolleret og fascineredende at se på. Det blev også til et par billeder med det lille Canon kompaktkamera, jeg havde med i lommen.
Teknisk er der tale om "point & shoot" og så håbe, at man rammer det rigtige øjeblik, da det lille kamera ikke har nogen søger eller hurtig autofokus. Jeg stillede skarp på det sted, hvor jeg forventede, at skiløberen (eller -flyveren) ville være, og så blev der ellers trykket på udløseren og krydset fingre og ski for, at der kom noget på chippen. Det gjorde der, og jeg har valgt dette stemningsfulde billeder. Normalt er jeg ret behersket med hensyn til billedbehandling, men her er der dog klonet en del i højre side, hvor der var dannet noget, der lignede en kondensstribe ned over chippen. Samme stribe var i hvert tilfælde på flere billeder. Kloning er, når man kopierer dele af billedet over i andre dele for at fjerne små fejl - skabt af kameraet eller bare uønsket på billedet. Det kan være lidt støv eller en bums - og i dette tilfælde en grim bred stibe ned over billedet.
Alle ugens fotos kan ses i DETTE ALBUM.