Ian Anderson i Randers

Lørdag aften tilbragte jeg på det fremragende koncertsted Værket i Randers. Her stod Ian Anderson fra det legendariske engelske band Jethro Tull på scenen med en række udvalgte musikere - heriblandt den ungarske strygerkvartet Sturcz Quartet.

Koncerten var annonceret som Ian Anderson med band, men den kunne lige så godt være annonceret som Jethro Tull, da Ian Anderson er indbegrebet af bandet, hvor han bl.a. spiller tværfløjte. Enkelte vil måske mene, at guitarist Martin Barre også burde være med - det er han da også, men kun lejlighedsvis. I Randers blev guitaren dog passet af den unge tysker Florian Ophale, som trækker veksler på såvel heavy rock som klassisk musik i sit spil, men som i øvrigt har en lyd, der er umiskendelig Jetrho Tull - ikke mindst i klassikeren Thick As A brick, som vi fik et kvarters udpluk af.

Den ungarske strygerkvartet kom ind midt i første sæt og lagde en fin bund til en række sange fra såvel før som nu af Ian Anderon. Ikke mindst “Up To Me” og”Wond'ring” Aloud fra Aqalung blev spillet med en lyd, som lå meget tæt på originalen fra den 40 år gamle plade.

Koncertens andet sæt blev indledt med føromtalte uddrag af “Thick As A Brick”, som udkom på plade i 1972 og består af et enkelt nummer, der fylder begge pladesider. I Randers blev det til en fremragende version, hvor jeg specielt hæftede mig ved en trommeslager, som ikke bare slog på trommer men derimod spillede på trommer. Fra første række, hvor jeg sad, var det simpelthen imponerende at følge hans udfoldelser med stikkerne i dette nummer, som er præget af hyppige rytmeskift. Trommerne stod klart og flot fremme i lydbilledet. Rent fysisk var trommeslageren da også placeret forrrest på scenen, hvilket er ganske atypisk for et rockband. Placeringen skyldes nok, at man skulle have plads til strygerkvartetten på den position, hvor trommerne normalt står.

Andet sæts højepunkt var i mine ører “Budapest” - et langt, melodiøst rocknummer med gode soloer på såvel guitar og fløjte. Når man hører studieversionen, kan man godt forledes til at tro, at det er Mark Knopfler, synes jeg.

Næste år drager Ian Anderson på jubilæumsturné, hvor albummet Thick As A Brick er i fokus med 40 år på bagen.

Skulle han lægge vejen forbi Danmark, er jeg nok på plads foran scenen igen. Manden og hans band har bestemt ikke mistet energien, selv om stemmen hos Ian Anderson er ved at være præget af mange års brug.