Ingen jul - i Australien?

 

Ingen jul - i Australien?

* * * * *

Anmeldt af Per Lyngby Fotos: Nyhedsredaktionen på HCI

Onsdag formiddag var jeg til intet mindre end verdenspremieren på julemusical’en “Ingen jul - i Australien” opført af eleverne på min gamle efterskole, HCI i Haverslev.

Jeg fulgtes med den ene af mine to gamle forstandere, Søren Troelsen, på vej ind i hallen, og han bad mig vente lidt, inden jeg gik ind. Så gik Søren ellers i forvejen og fortalte eleverne, at der var en anmelder på vej ind….Og så må jeg jo hellere følge den spøg til dørs ved at komme med en anmeldelse af noget, som jeg selv har været en aktiv del af gennem flere år i min tid på HCI.

Ideen bag musicalen er, ud over at lave en forestilling, at skabe fællesskab mellem eleverne i en anden ramme end idrætten, som i det daglige fylder meget på en af landets første idrætsefterskoler. Alle elever er derfor involveret i projektet, hvor man arbejder med sektioner, som har forskellige ansvarsområder: Skuespil, sminke og kostumer, musik og sang, sceneopbygning, kulisser, performance, skyggespil, nyhedsredaktion, lyd lys og tech og så det uundværlige “Holdet i ryggen”, som i det daglige hygger om de andre med hjemmebag og andet godt.

 

Ved indgangen bliver man sluset igennem redskabsrummet mellem de to haller. Her er der opbygget forskellige bemandede tableauer med relation til stykket - en surfer forsøger at holde balancen på sit bræt, der er en cocktailbar, hvor man får serveret friske drinks og i næste rum møder man bilsælgere foran et gammel folkevognsrugbrød, inden man til slut passerer nisseloftet, hvor der guffes grød i store mængder. Ved indgangen til hallen, hvor scenen findes, står en noget oppustet julemand og ønsker Glædelig Jul. En fin optakt til stykket.

I hallen er der opbygget flere scener: En til bandet ude til højre og midtfor hovedscenen flankeret af et lille høloft. Til venstre for det findes skærmen bag hvilken skyggespillerne huserer og helt ude til venstre en lille scene med en bænk. Rundt om er der malede kulisser, så hele hallen er dækket på den lange led.

 

Skuespillet på scenen flyder i et godt flow - aktørerne er tydelige i deres udtale, og musikken supplerer flot med juleprægede klassikere fra poppens verden. Skuespillet på scenen afveksles af forskellige skyggespil, hvor man må imponeres over elevernes evne til at få deres kroppe til at ligne juletræer, rensdyr og cykler, blandt meget andet. Performance-holdet imponerer med dans og spring på airtracken foran scenen og midt i forestillingen sniger en flok nisser sig rundt blandt publikum og laver løjer - en sagesløs tilskuer på første række bliver hevet på scenen og udsmykket som et juletræ - det nærmer sig totalteater!

HCI’s juleforestillinger har i mange år haft ry for at indeholde mere død og ødelæggelse end jul, men i 2022-udgaven har stykkets forfatter, Stig Ottesen, som i parentes bemærket er inkarneret julehader, formået at kreere et rigtigt julestykke med to familier, der må gå grueligt meget igennem, før nisserne træder i karakter og redder julen, som så ikke kommer til at foregå i Australien eller at blive skubbet til side til fordel for en ny bil.

 

Alt i alt en anbefalelsesværdig forestilling, hvor der ved premieren kun var småting at sætte fingre på. Man fornemmer, at der er kommet ny konsulent på tech-holdet, som ikke havde helt styr på slides og overgange, men til gengæld havde skabt fine lydeffekter. Den nye konsulent kunne dog betro den gamle (!), at fejlene ville blive udbedret inden anden og tredje forestilling.

Har man fået lyst til at se “Ingen jul - i Australien”, er det for sent - den havde nemlig første og eneste spilledag onsdag, hvorefter alt blev pillet ned og eleverne sendt på juleferie.