På vores lille weekendtur til København var vi ved middagstid i den indre by, hvor vi spise frokostbuffet på Dallevalle, som er en cafe indrettet i det gamle Daells Varehus. Maden er ikke prangende, men der er rigeligt og prisen er rimelig: Familien på 4 kunne spise for en samlet pris på 475 kr.
Efter frokost delte vi: Hedvig og Morten gik deres vej, medens Thomas og jeg gik vores vej. Vi ville nemlig besøge Tøjhusmuseet, som jeg tit har tænkt på at besøge men aldrig fået gjort. Det gjorde jeg så nu, og Thomas var helt med på ideen.
I den store kanonhal er der et væld af artilleri og luftværnskanoner, som er brugt i den danske hær gennem tiden. Mest interessant var dog den særudstilling, som er opbygget i den ene side af den store hal. Her går man ind i et typisk dansk ungdomsværelse med Piratos på bordet, fodboldplakater på væggene og en computer på skrivebordet. PC-skærmen antydede, hvem der boede på værelser, for over skærmen rullede “Min sidste vilje”, som er en slags testamente, som udsendte soldater kan udfylde - barskt men nødvendigt, når man drager i krig!
Fra værelset gik vi igennem et rum, som illuderede et fly fyldt med soldater, og da vi gik ned af rampen, var vi ankommet til Afghanistan. Her er opbygget en lejr, som de danske kampgrupper bor i. De fleste af genstandene i udstillingen er hentet hjem fra Afghanistan og der er derfor en stor grad af autencitet over det hele med slidte og ramponerede genstande, toiletdøre med grafitti og det lille køkkenbord med mikroovn og feltrationer i stakkevis. Lyd og lys er også en vigtig del af udstillingen, hvor lyset til tider dæmpes for at vise lejren i forskellig belysning. Over hovederne på os kunne vi høre fly og helikoptere i luften - alt sammen meget virkningsfuld og en smule skræmmende.
Udstillingen er rost fra mange sider, og den største ros er vel, når tidligere udsendte erklærer, at det er som at være tilbage i lejren i Afghanistan. Udstillingen har sin egen hjemmeside.
På førstesalen i Tøjhusmuseet er der en række montrer som udstiller genstande fra de krige, Danmark har deltaget i gennem de seneste 500 år.
Efter den oplevelse drog vi tilbage til Østerbro, hvor Thomas skulle til fest med den sprogskole han var på i sommerferien. Hedvig og Morten tog i Tivolis Koncertsal for at se en flot og ny opsætning af en række af H C Andersens eventyr, hvor den nyeste teknologi blev taget i brug i scenografien.
Senere på aftenen mødtes vi allesammen i Tivoli, hvor vi så årets sidste store fyrværkeri, som i bedste Olsen Banden stil blev afviklet til tonerne af Lumbyes “Champagnegaloppen”, hvor timingen var imponerende, når raketternes knald “spillede sammen” med musikken.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg