Den forløbne weekend blev bl.a. brugt på Nibe Festival, som jeg gæstede fredag og lørdag. Mest for hyggens skyld, da der ret beset ikke var nogen af de musikalske navne, der om sådan kunne trække mig til Nibe. Det er klassisk sommerfestival med stort set alle de danske bands og solister, man kan støve op - i år dog uden et par af veteranerne DAD og Johnny Madsen.
På den store scene fik jeg hørt Kashmir, som med Kasper Eistrup i front forstår at sende noget god rock ud over scenekanten, omend det i dele af koncerten bliver lidt indadvendt og ligegyldigt. Men overordnet en rigtig god koncert, hvor ikke mindst “Rocket Brothers” gik rent ind. Dúné med rødder i Skive formåede at sparke gang i tingene lørdag eftermiddag, hvor de med energi og spilleglæde kom helt ud over scenekanten - U2 har bestemt ikke levet forgæves, kan man konstatere, når man ser forsanger Matt Kolstrup i fuld vigør på scenen med sit meget fotogene viltre hår.
De to store udenlandske navne, som sikkert var tænkt skulle trække folk til Nibe, skuffede i mine ører - og ikke mindst mine øjne: Show og ligegyldig performance kommer totalt til at overskygge musikken. Ce Loo Green bød såmænd ind med funky soulagtig musik med et stænk af blues, men mandens optræden på scenen var da til at græmmes over. Og at han så skal medbringe 4 kvindelige dansere, som bestemt ikke sprænger truppens tøjbudget, gjorde bare det hele en smule grinagtigt. Som vi med en stænk af mandehørm konstaterede: Det er den bedste koncert, vi har set... Men nej, det var det bestemt ikke.
Skulle man tro, det ikke kunne blive værre, så kunne man møde op foran stor scene lørdag, hvor en sangerinde ved navn Kesha optrådte (vist nok med dollartegn midt i navnet!!). Lolittapop af værste skuffe og med et sceneshow med oppustelig dyr og dansere i dyrekostumer - tåkrummende pinligt - men desværre nok til en alt for høj hyre til en dame med et ego større end Eiffeltårnet. Fotografer blev smidt ud af fotograven og en enkelt blev hevet backstage for at slette billeder af divaen, som ellers ikke holder sig tilbage for at eksponere sig selv på alverdens medier.
Som en modvægt til denne visuelle tortur og musikalske fallit må jeg erkende, at jeg fredag nat overværede noget, som var meget mere ægte og ærligt, da Frede Fup spillede på den lille scene i Reservatet. Ikke at den gode Frede Fup nogensinde har været min kop te med sin lidt lalleglade poprock. Men denne fredag leverede han simpelthen varen, og han burde have haft den store scene, medens Ce Loo og Kesha kunne strippe om kamp om, hvem der kunne få den lille scene....
Nu er det jo sådan med festivaler, at der er masser af tilbud - et musikalsk kræmmermarked, hvor man bare kan gå derhen, hvor der er musik, som falder i ens smag. Det gjorde vi også, så mit opstød mod hovednavnene går mere på, at man må formode, at en stor del af billetprisen går til dem - og det var de bestemt ikke værd i år. Efter min, og at dømmes efter festivalens Facebookside, heller ikke publikums mening.
Det er bestemt ikke utænkeligt, at jeg også gæster Nibe næste år. Ikke mindst fordi der er en hyggelig stemning og fordi man jo møder gamle elever konstant - og det er bestemt også hyggeligt, selv om turen fra indgangen til skoven godt kan tage lang tid, når man skal stoppe for hver 20-30 meter for lige at hilse på. Men det gør jeg nu gerne.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg