B&O-land

Torsdag eftermiddag i efterårsferien blev tilbragt i Struer, hvor en musik- og retronørd som mig naturligvis måtte omkring det lokale museum. Her har man nemlig en stor afdeling, der udelukkende beskæftiger sig med den altdominerende lokale virksomhed B&O.

 

Det er en ganske imponerende udstilling, som giver et tværsnit af radiovirksomhedens historie fra starten i 1925 og frem til i dag. Det væsentligste virkemiddel i formidlingen er naturligvis nogle af de mange produkter, som fabrikken har sendt på markedet - især inden for radio, pladespillere, båndoptagere, højttalere og TV. Men her er også mikrofoner, barbermaskiner og biograffremvisere, som ligeledes har været i B&O's produktlinie.

 

Produkterne er stillet nogenlunde kronologisk op i de to etager, som udstillingen omfatter, og tidsbilledet fra de forskellige perioder fuldendes af, at der er suppleret med typiske møbler og genstande fra de år, som tingene er fremstillet. Desuden er der sat prisskilte, så man kan se, hvad tingene kostede, da de i sin tid kom på markedet.

 

 

Indtil engang i 1990'erne var det danske designmærke faktisk til at komme i nærheden af for den almindelige fobruger, da man konkurerede på lige fod med andre store navne som hollandske Philips og de fremstormende japanere

fra Sony, Pioneer, Akai og hvad de ellers hed - se f.eks. denne geniale plakat fra 1976 med nysgerrige og fotograferende japanere, hvor man introducerede den fuldelektroniske Beomaster 1900, som skulle sparke de japanske kasser af markedet. Senere er B&O blevet noget mere eksklusiv og henvender sig vel nu mere til folk med rigtig mange penge, eller folk, som har kunnet købe produkterne billigere andre steder, f.eks. på Grønland. Og så er der jo folk i Struer og omegn, som gennem tiden har kunnet købe småskadede ting til medarbejderpris. Lur mig, om ikke der står B&O i de fleste hjem på de kanter.

 

 

I 1970'erne ejede jeg selv forskelligt B&O-udstyr, bl.a. spolebåndoptageren Beocord 1200, forstærkeren Beolab 1700 med tilhørende radio Beomaster 1700, grammofoner som Beogram 3000 og senere den prisbelønnede Beogram 4002 med tangentialarm, Flere af disse apparater kunne jeg se på udstillingen.

 

 

I min lille retrokælder står der også i dag lidt af datidens produkter, Beomaster 1200, regnestokken, Beocord 1600 spolebåndoptager, Beocord 5000 cassetteoptager og en Beogram TX med tangentialarm. I stuen har jeg tilkoblet en Beogram 5000 pladespiller, som gør et rigtig godt stykke arbejde.

 

I slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne producerede B&O nogle meget elegante spolebåndoptagere med 1200 og 1600-modellerne som nogle af de flotteste. Faktisk var man på vej med en Beocord 6000 med relæstyring, musiksøgning, autoreverse og meget andet. Båndoptageren, som sikkert ville have givet Tandberg og Revox nervøse trækninger i tonehovederne, fik et noget usædvanligt kort liv. Der blev nemlig kun produceret 6 stk. i en prøveproduktion i 1971, den hed Beocord 6000 og fik sort finish i stedet for aluminiumsfinishen på prototypen, som faktisk er forsynet med navnet Beocord 5000 på det eksemplar, man kan se på udstillingen.

 

Den fik en Revox A77 til at ligne kitch, ligesom en Tandberg maskine så noget klodset ud i sammenligning. Men man var hård i filten og klar i spyttet i Struer. Der skulle ikke længere produceres åbne spolebåndoptagere hos Bang & Olufsen. Det var slut med det medie for Bang & Olufsen.

Efter et par timer i B&O-land drog vi en tur ned gennem en regnvåd by, hvor der lige blev købt et par gamle skiver i en byttebiks og tid til at kigge på byens kulturhus, som den 23. november får besøg af ingen ringere end Jethro Tull, som med garanti er et af de bands, som er spillet på B&O-anlæg op gennem 1970'erne.

Læs mere om B&O på nettet - f.eks. på denne side. OG lad os så slutte med denne (dogme)-video med Beogram 4000 i funktion med amerikanske Boston på pladetallerkenen: