Selv for en nostalgisk “retroriker” som denne blogger ikke fornægter at være, så må jeg erkende, at musikken og brugen af den er gået nye veje. Og det er bestemt ikke dårligt.
Når man tænker på, hvad mine gamle LP’er og CD’er fylder af hyldemeter, så er det jo fascinerende, at samtlige numre på disse medier kan ligge på et mirkoskopisk lille memorykort og afspilles stort set hvor som helst. Eneste ulempe er vel, at man ikke har det fysiske cover at se på og læse i - men det kan man jo så finde på nettet, hvis man er interesseret. For mig er det dog ikke det samme. Et flot cover, som der er lagt omtanke og arbejde i, er et lille kunstværk i sig selv, specielt når vi snakker covers til LP-plader.
Jeg er dog også hoppet med på den nye bølge - finder masser af musik på You Tube, hvor man endda ofte kan se kunstnerne optræde live. Og jeg har Spotify på min computer - så behøver man ikke at have musikken liggende - man streamer den bare, som det hedder i fagsproget. Man hører altså musikken via sin netforbindelse og kan søge på et utal af grupper, solister, albums og numre, sammensætte playlister, dele med andre og endda sammensætte dem med andre. Det er smart. Og så kan man surfe rundt og lade sig inspirere af såvel nyt som gammelt musik.
Det er ikke utænkeligt, at jeg snart går “all in” og køber abbonnement på Spotify. For 99 kr. får man adgang til millioner af numre i næsten CD-kvalitet og uden de reklamer, som følger med gratisversionen. Og så kan man endda høre musikken på telefonen. Prisen er jo lavere end for en ny CD, og man får ærligt talt en del for pengene.
Forleden kunne man læse, at den fysiske CD sidste år blev overhalet af downloads, og om få år vil man sikkert ikke købe musik på den traditionelle måde mere. Man tilknytter sig en tjeneste, som har musikken, og så streamer man bare, det man har lyst til at høre. Man laver sine egne playlister eller man bruger vennernes. Alt sammen under den forudsætning, at man har netadgang, og at nettet fungerer!
Trods den fagre nye verden giver jeg dog ikke afkald på de gamle medier, så man vil stadig kunne fange mig foran stereoanlægget med volumenknappen godt skruet op og en LP på pladespilleren eller en CD i anlægget.
Hver ting til sin tid og hvert medie sin kvalitet og charme.
Billedet af pladecoveret viser Jethro Tulls “Thick As A Brick”, der er udformet som en 12-siders avis. Albummet har i øvrigt 40 års jubilæum i år, hvor Ian Andersson drager på turne for at opføre hele værket, der fylder begge pladesider og har en spilletid på ca. 40 minutter.
Kommentarer
1